|
 |
|
|
||||
 |
||||||
Denne side blev der lagt op til for flere år siden, for at Ulla skulle kunne berette sin historie. De lange mørke vinteraftner er forløbet med andre gøremål, og nu blev livet ikke så langt, som vi forventede. Sidst opdateret 25. marts 2017
Billedstof Ulla og hendes familie Foreløbig udgave med for mange billeder Ullas mærkedage er fællesstof og findes på en anden side- Der er en side om Ullas Liv med vinger om hendes arbejdsliv De enkelte afsnit følger således
Ullas barndom og ungdom Det er denne del, jeg vil prøve at udfylde efterhånden I forbindelse med alkoholbehandlingen skulle vi begge fortælle om vores liv. Det er den eneste samlede fremstilling, (6 håndskrevne sider), Ulla selv har skrevet, og som er angivet i kursiv.. Ulla blev født 21. januar 1947 på Rigshospitalet. Når det blev der, var det fordi det var et barn uden for ægteskab. Ulla kendte ikke sin far og fik aldrig forholdet verificeret. Der blev naturligvis betalt børnepenge. Men derfor kunne hun jo godt prale af at være jyde - i hvert fald undfanget i Jylland.
Ullas morfar hed Magnus Pedersen (6.9.1900 -6.6.1968) og hendes mormor Kristine Petronella (21.7.1896 - 10.12.1970)
Mormor var gvdsfg
Kristine var elev på Snoghøj Højskole.
Ullas morfar giftede sig til penge, idet mormor i bryllupsgave i 1923 fik Nørregaard i Kærup, udstykket fra hendes fødehjem, Den blev afhændet i 1929, hvor de købte en anden gård i Alslev. Senere virkede morfar som vognmand forskellige steder og flyttede til sidst til Ballerup ved København.
Ægteskabet holdt ikke fordi Hvordan var mormor
Efter at Magnus var gået fra mormor drog hele familien i 1946 til København, hvor mormor købte et ismejeri i Samsøgade nr. 6 på Østerbro.
Familien bestod ud over mormor af Herluf Gerda Emmy og min mor
I tilknytning til forretningen var der en bolig Her boede Herluf i det store værelse, Emmy, Gerda, mormor, min mor og jeg i baglokalet. Billedet fra baglokalet
Mormors pendul ur fik Ulla efter vores bryllup, hvor mormor havde købt et nyt Junghans. Det lykkedes os at få det til at gå, og det går stadig.
Ulla havde et meget tæt forhold til sin mor, som selvfølgelig passede på hende, men også gav hende frie tøjler under ansvar, og der er ingen tvivl om, at det er Annelise, der om nogen har præget Ulla.
Mor elskede jeg meget højt. Hun var en meget smuk kvinde med sort hår og et dejligt temperament. Hun tog sig utroligt meget af mig, men gav mig også megen frihed. Hun troede på mig. Lod mig gå langt omkring. Når der var travlt i ismejeriet kunne jeg blive glemt – i sandkassen i gården. Jeg legede bare videre.
En anden historie, der gik igen, var beretningen om, hvordan hun i køkkenet var klatret op ad vandrørerne og sad helt oppe under det høje loft, hvor man ikke lige så op, da man ledte efter hende. Annelise blev dog sur, da Ulla på et tidspunkt havde ladet sig plydse hos frisøren. Var tidligt - ved 4-årsalderen - med min mor ude med mælk og brød, og fik ofte lov til at tage nogle opgange alene, og hun hjalp med at tælle penge op. Jeg legede en del med Dorte Bast, og vi gik somme tider over til klunserne ovre ved skolen. Det var lidt spændende at snakke med dem. Vi solgte aviser, og en en yndet drengestreg var at sætte en mælkeflaske med vand på skrå op ad hoveddøren til lejlighederne – og så ringe på.
Passede min kusine og fætter (Bente og Flemming)
Flyttede en periode til Åboulevarden, hvor Annelise passede en mand. Det var mens der stadig var en åben ‘ladegårdså’.
Indendørs og udendørs aktiviteter Glad for samværet i ‘vores gård’ Legede ofte i Fælledparken Blev glemt i sandkassen en aften Var klatret op af faldstamme og rør og sad oppe under loftet, mens familien ledt efter hende. Den gang var der husvildebarakker og bumser ovre i Vognmarken, og det var både spændende og lidt ‘farligt’ at gå derover og snakke med dem. Ulla fortalte gerne om hendes tidlige mælkerunder fra ismejeriet på Østerbro, hendes cykeltur fra Østerbro til Amager, da familien flyttede derud, og hun dermed måtte give afkald på sammenholdet på legepladsens og Fælledparkens børn. Dagligdagen i ismejeriet tidligt op… Smørdritler skrape smør til eget brug Fra jeg var 4-5 år hjalp jeg mor med at gå med mælk om morgnen
Senere gik jeg selv med mælk. Jeg startede I 1950 tog Annelise job hos en mand på Åboulevarden 30. Bl.a. blev der hentet medicin til ham i Sverige. I 1951 var Annelise og Ulla tilbage i ismejeriet. På tidspunkt forsøgte man at sende Ulla i børnehave
Feriejob Så var jeg en måneds tid i vinfirmaet Skjoldburne i Stormgade, hvor jeg satte etiketter på flasker. Annelise skaffede Ulla ind på Storno, hvor hun var loddepige. Ulla har prøvet at have sommerferiejob på Nivea, som lå…. Ulla har også været på Haribo
Ulla kom i skole august 1955 på Vognmandsmarkens skole Jeg kom sent i skole. Min mor syntes, jeg var for lille, så jeg har næsten altid været den ældste i klassen.
Min mor blev gift med Axel, da jeg var 8 år. Axel var den, som gav mig min første bamse. ”Historien fra skoven”? Et barn kan ikke leve uden en bamse. Jeg blev spejder, da Axel kom til. Fik en lillesøster, da jeg var 9½. Vi boede på Amager, men jeg cyklede eller tog sporvognen til skolen på Østerbro. Det var en lang tur for et barn gennem København, selv om trafikken ikke var så tæt dengang. Ulla gjorde sig gode venner med vognstyreren og fik somme tider lov til at 'styre'. Da jeg gik i 2.klasse skiftede jeg skolet til Skolen ved Sundet, en meget moderne skole med en stor aula, hvor man stod rundt på alle etager, når der skulle synges morgensang.. Vi flyttede til Amager (Veronavej) i 1956. Farmor købte hus (boede på 1.sal). Min mor og jeg blev ikke accepteret, og farmor blandede sig. Kunne uopfordret dukke op i køkkenet for at kontrollere,
Min klasselærerinde hed Flint Der var ca 30 elever i klassen Var kort og planchehenter
Skolen afsluttedes med realeksamen i 1964. Udtalelse fra skolen 1963 Lærerne mente, at Ulla havde evner til at gå i gymnasiet, hvilket hun selv gerne ville - og havde derfor også taget latinprøven -, men familiens økonomki rakte ikke. Det var noget, hun ofte kom tilbage til og medførte, at hun følte sig underlegen, og bidrog til hendes opfattelse af forfordeling til fordel for Bodil. Hun fik ikke den studentereksamen, som de fleste af hendes kollegaer havde. Ulla var god til gymnastik. Hun var den mindste i klassen og gik altid forrest, når der skulle marcheres, og der var også forslag fremme om at hun ville egne sig på en speciel gymnastikskole. Det kom der ikke noget ud af. Fritiden Efter at Axel kom til i 1954 gik jeg til spejder ovre ved Vibenhus Runddel i en villakælder. Axel var i Østerbro division og så vidt man kan se på de gamle foto, blev Annelise også spejder.
Andre begivenheder I tiden omkring jul/nytår (4 år (5)) fik jeg blindtarmsbetændelse. Der blev tilkaldt ambulance, og alle gårdens unger stod og så på, at jeg kom i ambulancen. Så var man lidt stolt over at være i centrum. Men det gjorde sku' ondt. Blev opereret for brok på Diakonissestiftelsen som 8-årig – mens vi boede i Elbagade. Men det har ikke hjulpet så meget. Jeg har haft tilbagefald. I 1957 som 10-årig fik jeg tarmslyng og blev kørt med ambulance og udrykning til Sundby hospital
22. sept. 1961 blev Ulla konfirmeret. Festen (billeder) blev holdt på Veronavej med den nærmeste familie. Jeg var meget 'barn', f.eks. var jeg i tvivl om jeg skulle have ankelsokker på til min konfirmation. Der var skrevet en sang.
Vi flytter En veninde i lejligheden bringer Axel og Annelise sammen et sted,til en spejderfest, hvor Axel påillede Da Axel begyndte at komme sammen med Annelise, var noget af det første Ulla oplevede dels at få en mand i huset, dels fik hun en bamse, for Axel mente, at alle børn burde have en bamse. Annelise og Axel blev gift 27-3-1955 i Skt.Jacobs kirken. Mens farmor var i Malaga i flere måneder i 19XX lånte mor og Axel hendes lejlighed i Elbagade på ? sal. Jeg gik naturligvis stadig på Vognmandsmarkens skole og måtte cykle fra Amager til Østerbro hver dag.
Da farmor kommer tilbage må vi rykke tilbage til Samsøgade. På dette tidspunkt er Emmy blevet gift, så vi får – værelset
Ca.1956 køber farmor huset på Veronavej. De havde ellers været ude at se på et dejligt hus i Hellerup. Hvis det var blevet valgt, kunne jeg være blevet på Vognmandsmarkens skole, men nu måtte jeg skifte til Skolen ved Sundet. Axel var blevet ansat i lufthavnen som lufthavnsbetjent, og Annelise arbejdede som kontordame hos Storno. Midlerne var ikke store, og Ulla fortalte med stolthed, hvorledes hun havde været med til at finansiere familiens første bil. Hverken Annelise eller Ulla brød sig om Axels mor, som boede på førstesalen på Veronavej. Ganske vist var huset hendes, men hun havde det åbenbart med uopfordret at dukke op i stueetagen. Ulla følte også helt klart, at der var blevet forskel på hende og Axels legitime datter. Derimod var hun glad for ‘olde’ og Ruth og Niels, og forholdet til Thorkil og Else Margrethe blev fastholdt gennem alle årene ved fester og besøg hos hinanden.
Forskellen på Østerbro og Amager På Østerbro var Ulla vandt til at have mange legekammerater, men i et villakvarter var der ikke så mange. Hvad legede vi Dagligdagen på Veronavej Bodil kom til 18.august 1956. Det blev en del af Ullas hverdag at passe hendes lillesøster, hvilket hun ikke altid syntes var morsomt. De to piger sov i køjesenge i et lille rum, som senere blev inddraget som spiseplads i køkkenet. De daglige kår Gik med mælk igen fra det lokale mejeriudsalg Efter mælkeruten en tur for at bade i Øresund, hvis badevandet havde en fastsat temperatur
Blåvand Ulla havde rigtig gode minder fra Blåvand, hvor hun var på ferie hos Thorkils far, fyrmester Lange. Det var et fristed, som betød meget for Ulla. Axels onkel og moster (Niels Lange og Ruth) var fyrmester på Blåvand fyr. Her holdt jeg sommerferie og efterårsferie. Her fik jeg lov til at tænde fyret – der var 500 trin, deltog i arbejdet med at tælle fugle i nettene nedenfor fyret. Der var faste regler, faste sovetider og der blev fløjtet, når man skulle komme ind. Der var der frisk luft, natur og kærlige omgivelser De mennesker elskede mig lige fra start. Mange,mange gange er vores vej faldet forbi Blåvand, når vi har været i Esbjerg, og Ulla fortalte glad det nuværende opsyn om, hvordan forholdene havde været, da hun var barn og var med til at tænde fyret og hvordan bygningerne havde været udnyttet til beboelse. På landet 14 dage efter eksamen blev jeg ansat som husassistent på en stor gård på Møn, hvor jeg var et halvt år. Gårdejeren hed Håkon. Han var en lille, senet mand, som ikke sagde ret meget, men vi gik godt i spænd. Han var den der gav gode råd til Klintekongen, f.eks. hvornår der skulle høstes. Håkon havde det med at sætte sig på hug, når man skulle drøfte noget – også med Klintekongen (Scavenius). Der var en forkarl og en karl, som ordnede de 250 grise mens jeg lavede morgenmad. Alle samledes kl.7:00 – 7:10. Derefter skulle jeg gøre rent og lave middagsmad, som vi fik kl.12:00 – 12:10 – og så var der opvask. Karlene havde fri til kl.13:00, så der skulle spises hurtigt, hvis de skulle nå at sove. Så havde jeg kaffen klar, og havde fri til kl.14:00. Så fortsatte rengøringen og der blev lavet aftensmad til kl.18. Efter opvaksen fik jeg fri kl.19:00. Hver 14. dag var der bal i Stege. Her oplevede hun provinslivet med baller i forsamlingshuset. Jeg havde fri hver anden week-end fra lørdag kl.14. Jeg fik 250.-kr om måneden + 50.- kr for arbejdet i marken I høsten kunne de godt bruge en hånd mere, så jeg var med i marken, bl.a. med til at stakke og tørre roefrø. Jeg lærte at køre traktor (den lille Ferguson - som hun senere altid spottede, når kørte ude på landet.). Det var skideskægt. På den store Volvo måtte jeg stå op, når der skulle skiftes gear. Om jeg blev stærk? På to måneder tog jeg 10 kilo på. I starten måtte jeg bruge begge hænder til den store jerngryde – senere kun én arm – sådan! Bybarnets oplevelser på gården på Møn efter skoletiden blev en væsentlig del af hendes værdisæt, hvor hun lærte et andet samfund at kende.
Altid på arbejde Da vi var flyttet på Amager tog jeg arbejde i et ismejer ovre i CCCgade, hvor jeg gik med mælk om morgnen
Venner og kærester Ullas bedste kammerat var statsminister Viggo Kampmanns datter Dorrit Ulla havde haft et par korte forhold, den sidste hed også Jørgen. Jeg mener, det var hendes juijitsu-instruktør.
|
||||||
