Denne side er påbegyndt i lyset af mit 50-års studenterjubilæum. Det er således ikke gennembearbejdet og ej heller komplet, for meget skal først findes i hjernekisten, hvor tiden har lagt glemslens støv over meget.

Sidst opdateret: 5. februar 2017

Grundskolen

Jeg kom i skole 31. marts 1948, og skulle møde kl.11. Det kommunale skoleår gik dengang fra april til marts (Mødetidspunkt).

Både på Ahlmansskolen og Statsskolen var der masser af gips-buster af historiens mænd (primært forfattere og filosoffer) som var placeret på gangene.

Der var også større gipsafstøbninger på Statsskolen af f.eks. Michelangelo,

Min skole var Ahlmannsskolen, og jeg kom i B-klassen. I de fem år i folkeskolen var vi mellem 28 og 36 elever i klasserne, så disciplin var en nødvendighed. Selv om spanskrøret var der som pegepind blev det også brugt til afstraffelse.
Et andet lærertrick var at løfte en op ved de små hår ved ørerne.

Jeg havde ikke langt af gå, og man var stolt over at gå med sit skindbeklædte tornyster. Da man fik 2 dl. sødmælk i glasklare flasker, skulle vi have et bæger med til at drikke af.

Klasselokalet havde en forhøjning, hvor katederet stod, og der var tre rækker skolepulte, sammenkoblede med faste sæder og halvdelen af bordpladen kunne  slås op, så man lettere kunne komme ind. Der var render til skriveredskaber og et nedfældet blækhus.

Min klasselærer hed Johan Jørgensen og var en lidt trivelig, relativ ung lærer.
Min første sidekammerat hed Hans Erik Wrang.

Vi havde ‘Ole Bole’ med Storm Petersens illustrationer, og håndrettede ‘aa’ til ‘å’, da den nye retskrivning blev indført efteråret 1948.
Billeder fra grundskolen og statsskolen

Skolegården var ret stor til de ca 300 elever. Modsat skolebygningen var der to rækker cykelstativer, til dem der boede  langt fra skolen. Man skulle have tilladelse til at cykle i skole, fordi der ellers ikke ville være cykelstativer nok. Det var primært afstanden, der bestemte det, så jeg har altid gået til skole, men det har aldrig taget mere end 15-20 minutter.

Hernede stod også skoleklokken - en stor klokke med knebel, som blev brugt til at ringe ind og ud til timen. Klokken eksisterer endnu, om end en bygningsudvidelse har gjort det nødendigt at flytte den.

Der var toiletter i gården, men de var generelt uhumske, så man gjorde hvad man kunne for at holde sig. I skolegården var der drikkefontæner.

I skolegården legede man tagfat, spillede bold i den del af gården der lå bort fra vinduerne, eller havde forskellige former for hinkespil – med eller uden hinkesten. Hinkesten var normalt farvestrående runde glasskiver, som man flyttede ved at støde til med et hop – og så skulle de ligge i det rigtige felt – og ikke på en streg.
Man kunne også spille ”jord”. Som jeg husker det krævede det at man havde en kniv, for man skulle kaste sin kniv og fra det sted, hvr den stod, kunne man så trække en streg og dermed udvide sit territorium.
Det fremgår af dette, at skolegården ikke var asfalteret.

Man havde hHønseringe til at spille med i skolegården, og man kunne bytte servietter eller glansbilleder som man kunne bytte enten direkte – eller ved at have et hæfte med foldede sider, hvor der så kunne være opslag både med og uden gevnst.

Man stillede op klassevis i rækker, to og to, og gik så ind til timen klassevis under gårdvagtens opsyn.

Vi skulle alle have en kugleramme med farvede kugler. Min var af træ, og egentlig et upraktisk instrument at have med i sin skoletaske.

Morgensang blev sunget i indgangspartiet mod syd, dvs. i gangarealerne. Ellers var skolen rigt forsynet med gipsafstøbninger af store mænd gennem tiderne - et levn fra den tyske tid.

Der var specialokaler til husgerning (skolekøkken) og sløjdsal, og nogle klasser havde adgang til en mindre skolehave på nordsiden af skolen.

I skolen fik vi 2 dl. Mælk i klar glasflaske leveret i ramme af metal. Til den ende skulle man have et drikkekrus. Det hængte på en krog under tornystret - og jeg har stadig det blå, emaillerede krus.

I en periode fik vi også udleveret vitaminpiller – dem kunne jeg ikke lide, og mange endte i haverne på vejen hjem. Der var en årlig lægekontrol, hvor man blev målt og vejet. Der var tuberkuloseundersøgelser i endertil indrettet vogn med gennemlysningsudstyr, kontrol for børnelammelse, og med mellemrum kom der en sundhedsplejerske og kæmmede hele klassen for lus.
Der var årlige lægeundersøgelser på Ahlmannsskolen (eksempler på indkaldelser)

Skoletandlægen var familiens tandlæge, som man så havde en aftale med. Vores hed Kappel og boede i Perlegade. Det var ikke nogen stor fornøjelse at gå til tandlæge. Boret blev drevet med benene via et snedigt snoretræk. Det er virkelig et område, hvor der er sket store tekniske fremskridt. Og her ved pensionisttilværelsen er de sidste amalganplomber erstattet af plastic.

Med mellemrum kom der er medabejder fra den lokale sparekasse og solgte 5-øres samlemærker, som man kunne klistre ind i et lille hæfte. Når det var fyldt tog man ned i sparekasen og fik sat beløbet ind på sin konto.

I tredie klasse fik vi historie. Det var lærer Erling Nielsen. Han startede med at komme ind i klassen med en af de mange undervisningsplancher, men meget bevidst vendt med illustrationen bort for os. Det symboliserede, at engang var der ingenting i Danmark - og så kunne den vendes og afsløre en stenalderboplads.
Historiebogen var nærmest som en tidlig tegneserie - men uden talebobler, og det var den nationale version af vores gamle sagn og vikingetiden, der blev fortalt.

Da mængden af bøger blev større, blev tornystret udskiftet med en lædermappe med to ydre rum, så man kunne have penalhus og madpakke separat.

Sløjdlærer..

Vi fik en skrivelærer som sørgede for, at vi fik skiftet vores skråskrift ud med formskrift

Tysklærer i 5.klasse, som kom ind og kun talte tysk.

Normale frikvartersaktiviteter var boldspil, hinkelege, tag fat, og få styrkepøver i form af slåskampe. Jeg mindes Granum Jensen og en der hed Finn (?), som var klassens stærkeste. Jeg har en enkelt gang kastet mig ud i en sådan kamp mod Finn, som jeg naturligvis tabte. Men det var ærlige kampe uden grove trick.

Bendt Brock Jacobsen, Troels Beck (Bæk?) og Ib Schmidt var nok dem, jeg var mest sammen med

6.6.1951 var vi på skoleudflugt tl Kolding. Det er en af de ture jeg husker bedst. Vi kørte med særtog og udover Koldinghus var vi på fabriksbesøg hos FDB, hvor vi så produktionen af slik - og fik smagsprøver.

Jeg husker, at vi har været til skolekomedier, som andre skoler har invitret til. Det kunne være på Sønderborghus, som havde store vægdekorationer med romantiske motiver, eller også i den pågældende skoles gymnastiksal, f.eks. på Sct. Jørgensskole eller Reimersskolen

Skolebibliotek var der på begge skoler, men jeg brugte dem ikke meget, fordi udvalget var meget lille. Til gengæld lånte jeg meget på børnebiblioteket – bibliotekaren hed vist Mortensen – jeg var der når de åbnede kl. 14 mandag. Man måtte låne et begræset antal skønlitterære bøger og så mange fagbøger, man gad.

Skolekomedier blev opført på Sønderborghus i den store sal med traditionelle romantiske vægmalerier.
Her opførtes skolekomedier – også fra andre  skoler. Ellers skolekomedierne opført i gymnastiksalene i de enkelte skoler. Der var Reimersskolen og Sct Jørgens skole, der begge lå i byens centrum  tæt ved kirken

Min karakterbog for 3.-5.klasse

I 5.klasse skulle der tages stilling til, hvor jeg skulle gå i mellemskolen. Man kunne blive i den kommunale skole og tage mellemskole (4 år) og realeksamen (1 år), eller man kunne gå til optagelsesprøve på statsskolen, og så få sin skolegang der.

Det var der stor diskussion om i familien, for det kostede skolepenge at gå på statssklen, og man skulle selv betale sine skolebøger. Min mor og min morfar vandt: Jeg kom til optagelsesprøve på statsskolen (16.3). Der var dels en skriftlig eksamen, som alene kunne give adgang eller man kunne komme op til mundtlig eksamen.
Jeg var heldig og blev optaget på den skriftlige eksamen, for jeg tror ikke, at jeg havde klaret den mundtlige.
Navnene på dem, der havde bestået var slået op på skolens dør allerede dagen efter prøverne, så man selv kunne se resultatet. Jeg var med far derhenne, og det er en af de få gange jeg har set ham græde af glæde.

Da statsskolens undervisningsår gik fra august til juni, blev vi, der skulle på statsskolen samlet i en klasse, som gik tomgang de 3 måneder.

Sønderborg Statsskole

Mellemskolen

Hen over sommeren kom skolebøgerne, som min morfar fremskaffede antikvarisk, og man kunne begynde at se, hvad vi skulle udsættes for.

13. august 1953 starter jeg på de mange gode år på Sønderborg Statsskole.

Min første sidekammerat var Carl-Hasso Wolf.

Det var en markant forandring at komme på statsskolen: lærerne og undervisningen var bedre, kravene højere og karaktererne lavere.
Atmosfæren var behagelig.

I 9-frikvarteret samledes klasserne (ca 300 elever) i den store festsal, hvor man opstillet klassevis først sang en sang,, derefter fik informationer fra rektor Egeberg Jensen efterfulgt af endnu en sang fra højskolesangbogen.

Skolen bar præg af sin tyske fortid, og der var en vis genkendelsens glæde over at genfinde de mange gipsbuster af store personligheder, som også udsmykkede Ahlmansskolen.

På dette tidspunkt begyndte jeg at klippe ud fra Politiken og ugeblade til et arkiv af artikler, som jeg ordnende efter det, bibliotekarer kalder “eget system”. Men jeg kunne selv finde ud af det, og der var stort set ikke et emne, jeg ikke kunne finde stof om til de mange stile, der skulle skrives.

Allerede ved juleafslutningen i 1954 fik jeg en flidspræmie. Det blev senere til flere, uden at jeg har tal på dem, men julen 1959 fik jeg en boggave ‘Nationale og religiøse brydninger i Tønder i sprogreskripternes tid’ signeret af D. Keller Hansen.

Her skal der så senere samles op på vores mellemskoletid, og de lærere vi havde, samt de specielle oplevelser, der hører med til denne periode.

Karakterbog fra mellemskolen.

Lærerkollegiet 1958

Jeg har nogle få billeder af lærere i undervisningssituationen - og Esben Højlund Carlsens tegninger, som prydede skolebladet ‘Valhal’s forsider i 1959.

Vi havde Seiersen til matematik. Dygtig, men ikke den største pædagog, og med et let antændeligt temeperament, som vi naturligis benyttede os af.
Det kunne dels bestå i, at vi satte vores skoletasker, så man ikke kunne undgå at snuble over dem, hvis han pludselig skulle ned bagest i klassen.
Det værste var dog nok, da vi fjernede håndtaget på døren, så vi ikke kunne komme ud. Han blev stiktosset og hamrede på døren, som derefter blev lukket op udefra af lektor Larsen.

I rønnebærtiden var det også yndet at skyde med rønnebær op på tavlen, som det derefter var meget vanskelig at skrive på.

Der var en lille asfalteret skolegår mellem skolebyningen og pigernes gymnastiksal. Her var også en vandkumme.

Derudover var der så en stor grusplads, hvor vi kunne boltre os. På hjørnet til Ørstedsgade lå vores fysiklokaler, til dalig kaldet Rockefellerinstituttet. Bygningen måtte lade livet ved skoleudvidelsen.
Her havde vi ‘Kedde’ Christensen, og lærte fysik og kemi.

Foke Hansen havde vi til gymnastik, og her lærte vi bl.a. at svømme. Vi trænede tørsvømning i gymnastiksalen på de små skamler, og senere vandrede  vi til ‘den gule svømmeanstalt’ for enden af Kongevej, hvor vi kunne prøve det rette element og tage vores svømmeprøve.
Op til jul blev der møbleret om i gymnastisalen, så man kunne lege ‘sørøverleg’.

Rektor havde bolig på skolen, og en tilhørende have bag et højt hegn, hvor der bl.a. var et valnøddetræ, som vi frekventerede i frikvarterede.

Rektor havde af princip altid 1. mellem i historie, så han kunne lære alle elever at kende. Som en særlig gimmick provokerede han os med, at han kunne løse kodeskrift. Det skulle naturligvis prøves. Jeg lavede to, som jeg tror jeg fandt i Gyldendals børneleksikon. Den ene løste han, den anden var mere professionel, og det kunne han trods alt ikke - men han afslørede også hans fremgangsmåde.

Norberg havde vi til dansk

Larsen havde vi i latin

Krag til geografi

Thuesen til naturfag i særligt indrettet undervisningslokale med amfiteater-opsæning. Der var generelt mange rekvisitter (sten, udstoppede dyr osv).

Viggo Petersen var ansvarlig for biblioteket, som var lille med mørke træreoler. Han plæderede selv i disse mange år efter krigens afslutning for genindlemmelse af Sydslesvig.

Ottosen var skolens sanglærer, og ikke blot lærte vi at synge, men der blev afholdt en årlig koncert, hvor stort set alle skolens elever deltog. Der var stor tilslutning til koncerterne af forældre og andre. En enkelt bkoncert blev afholdt i Skt.Mariakirken.

Tegning foregik ved siden at håndgerningslokalet. De lå helt oppe på under loftet. Jeg husker bedst den forhenværende arrestforvarer (og kunstmaler) Storgaard (som normalt også leverede kulisserne til skolekomedierne). Han åbnede mine øjne for at se tingene på andre måder, f.eks. at se træernes etageopbyggede struktur.

Det var hyggeligt og udfordrende at nogle lærere stillede sig til rådighed privat, da vi kom i gymnasiet. Det gjaldt f.eks. Henning Aarup, som holdt theselskaber i Kastanieallé, hvor der blev drøftet alle mulige emner. Også Mehl har jeg været hos privat oppe på Kongevel, og Oluf Bach på Batterivej

Vores dansklærer i 1.g var Aage Knudsen .Han nedlagde forbud mod at bruge noter, fordi man efter hans mening så ikke hørete ordentligt efter. Det blev et kort bekendtskab, da han døde af kræft i begyndelsen af 1958 .

Jeg mener, at vi under sygdomsperioden fik Mehl.

Billeder fra statsskolen, bl.a. to billeder, hvor vi er på tur med Seiersen, ca 1955

Jeg mindes en tur med særtog til Mommark. Den foregik i næsten historiske vogne med åben bag- og forperron med låger.

Skolen havde etableret skibsadoption med rederiet C.K.Hansen, og besætningen sendte mange gode beretninger fra deres togter, bl.a. til Mellemamerika.

Man kunne tilmelde sig skolebio, som var en ordning, hvor man efter skoletid så udvalgte kvalitetsspillefilm. Jeg kan ikke længere huske om det var 4 eller 8 på en sæson.

TV var ikke nogen faktor, og det betød at de moderne opdagelsesrejsende som f.eks. Jens Bjerre og Jørgen Bitsch kom til byerne og gave offentlige forevisninger af deres film. Skolerne fik sig ofte booket ind i dagtimerne, og det var et spændende afbræk.
Engang i begyndelsen af 50'erne blev vi skolelever inviteret til at se, hvad TV var for noget. Det var et engelsk firma, som havde indrettet et par lokaler på Hotel Strand (overfor slottet) til optagestudio og et hvor man kunne se resultatet. Det var perspektivrigt.

I lange perioder var jeg kortmand, dvs jeg skulle finde relevante kort til dagens undervisning. Der var et kortrum oppe under trappen til de øverste lokaler: Håndarbejde og tegning. De lå, hvor man kunne komme videre op i tårnet, hvorfra skolen kunne hejse flaget.

Undervisningen blev i begrænset omfang suppleret med kortfilm. Men det krævede, at lokalet kunne mørklægges, og det var faktisk kun muligt i faglokalerne til naturfag og geografi.

Til gengæld fik skolerne adgang til særforestillinger, når Jørgen Bitsch eller Jens Bjerre kom til byen med deres spændende fil fra ‘langtbortistan’. De foregik på Teaterhotellet.

Man kunne tilmelde sig skolebio, som var en ordning hvor man efter skoletid så udvalgte kvalitetsspillefilm. Jeg kan ikke længere huske om det var 4 eller 8 på en sæson.

Perioden op til jul var noget særligt. Der var stor opfindsomhed og kreativitet med at pynte klasselokalerne, og den sidste dag var der afsat tid til at man kunne gå rundt og se på hinandens resultater inden juleafslutningen, som var lidt speciel, fordi det var på dette tidspunkt, der blev uddelt flidspræmier.

13. februar 1957 fik jeg meddelelse om, at jeg var optaget til nysprogligt gymnasium.

I mine gemmer har jeg fundet eksamenslisterne fra de 7 år.

Gymnasiet

Der var terminsprøver og årsprøver og i 1957 var det så spørgsmålet om at vælge gymnasium eller realklasse.
Jeg valgte at blive sproglig, og der blev dannet nye klasser, som nu blev suppleret med elever fra andre skoler - både i byen og fra oplandet.

Min sidekammerat nu blev Henry Petersen.

Vi fik også et nyt lærerkorps, bl.a. et antal ‘grønne’ som Selst (fransk), Rasmussen (dansk).

Vi var på tur til Plön 22.6.-26.6.1958, hvor vi boede på King Alfred School. en engelsk skole (engelske besættelsestropper), og hvor jeg faldt for en pige, som jeg senere brevvekslede med.
Senere (8.9.-10.9.1958) var vi på ekskursion til Randers, hvorfra vi tog ud og så på granitkirker, rundkirken på Djursland, herregårde osv. Vi sov på statsskolen, og der var også arrangeret fest for os, hvorfra jeg bedst husker, at eleverne havde et helt andet forhold til spiritus, end vi havde på Sønderborg Statskole.

2.g’erne opførte årets skolekomedie på det daværende ‘Teater-Hotellet’.

Som skolekomedie spillede vi 14.12.1958 Anouilhs Tyveballet under instruktion af Selst. Jeg spillede far i parret Dupont og Dupont (Peter Vinten var min søn) Det var rigtig festligt. Esben Højlund Carlsen stod for kulisserne, som vi malede i fællesskab.

Nordberg skriver i “Sønderborg Statsskole 1920 -1970” om ‘vores’ skolekomedie:

“1958/59 fik vi atter fransk komedie at se, nemlig Jean Anouilhs Tyveballet. Det var adjunkt Jørgen Selst, der instruerede. Stykket er nok det sværeste, der har været opført på vor skole. Den balletagtige elegance, det kræver fa sine medvirkende, kan det være svært for amatører at præstere, men det lykkedes at få skuespillerne til at bevæge sig dansende over scenen, og man kunne glæde sig over nogle vidunderlige virkelige-uvirkelige dekorationer - ganske i stykkets ånd. Vi havde et vældigt mas med at få forestillingen færdig. Prøveforholdene på Teater-Hotellet var jo umulige i almindelighed, men det år i særdelshed. Generalprøven fandt sted nogle timer før premieren. Det var en spændende og anstrengende dag.”

Jeg spillede den ældre Dupont, og Peter Vinten var min søn. Fritz Duus havde med sin klarinet den sammenbindende rolle.

Billeder fra Tyveballet

Tur til Løgumkloster og  Ribe hvorfra jeg bedst kan huske, at vi sang flerstemming kirkemusik i klostergangene, som gva en imponerende akustik.

I en periode var jeg medredaktør af skolebladet ‘Valhal’. Bortset fra de skrevne bidrag skulle der tegnes annoncer, sørges for trykning og regnskab.
Jeg var medredaktør af Valhal sammen med  Ejnar Andersen, Birthe Kjølbye, Bjørn Reimann i årgang 19. Birthe udgik med december-nummeret.

Mange af numrene havde forsider med tegninger af lærerne tegnet af Esben Højlund Carlsen.

Karakterbog fra gymnasiet.

I gymnasieårene havde jeg sommerferiejob, dels på Turistbureauet, dels på museet.

På Turistbureauet hed min chef Ellesø. Han var en rigtig flink og dygtig mand, og efter kort tid blev jeg betroet andet end telefon og posthusopgaver. Jeg har aldrig været meget for at tale i telefon, men det fik jeg lært her- Der var ikke noget internet, hvor man selv kunne søge oplysninger, så der blev telefoneret meget..
Jeg var rundt at godkende private udlejningsværelser, var guide rundt i skansern på Dybbøl og meget mere. Det var noget helt nyt og anderledes.

På museet fungerede jeg som opsyn og/eller kustode, og den gamle kustode Raben, hvis bøger jeg havde læst flittigt var en spændende mand at lytte til. Det var mens Jørgen Slettebo var chef.

Endelig havde jeg nogenlunde fast job som bogopsætter på biblioteket.

På et tidspunkt gav jeg privatundervisning i tysk hjemme på værelset.

Når jeg var kommet hjem og havde spist min frokost til læsning af Politiken, gik jeg ofte en tur langs stranden - til slottet og tilbage igen, fordi det var beroligende med udsigten til Skelde og bølgernes klukken.

I forbindelse med skoleballet i 1960 havde jeg fået overdraget opgaven med at holde talen for skolen.

5.5. var vores sidste skoledag, hvor vi fra festsalens vinduer kastede karameller ud. Om aftnen var der fest på Hotel Dybbøl Banke (Festsang).

18. juni var jeg oppe i sidste fag - og derefter befandt man sig på en lyserød sky.
24.6. var der tranlokation, og det var D.Keller Hansen, der holdt talen. Han var tiltrådt efter at Egeberg Jensen gik på pension 30.9.1958. Hans taler havde ikke samme format, som vi var vant til med vores gamle rektor.
Der var translokation, kørsel i hestevogn, dans omkring Alspigen foran rådhuset, fest på Frydendal Kro.
I den efterfølgende tid blev der sovet om dagen og festet til den lyse morgen hos de enkelte, der havde plads.

Fra dagen

Billeder fra dagen.

Det var slutningen på en periode, hvor grunden blev lagt til vores fremtidige virke.

Jeg skulle begynde som elev (bibliotekar) på Centralbiblioteket d.4. juli, så det blev ikke nogen lang sommerferie.

Senere skulle vi mødes til flere studenterjubilæer.