Källaremoen er fra gammel tid et stort område med torp og grund. Som det fremgår i afsnittet ‘Källaremoens historie’ er udstykkes området flere gange.

Grundstykket er nu på ca 10.000 kvadratmeter og fordelt på et areal med græsplæne, et område med skov og resten egnareal bl.a. med den klippeformation, vi kalder “Bjerget”. Dets geologi har vi fået undersøgt, og beskrivelsen findes her.

På Källaremoen har der været 4 tjærebrændingsmiler (beskrivelse). Tjærebrændingen har været anderledes i dette område: Man har gravet en rende på 5-10 m fra et højtliggende sted, lagt bark i bunden af renden og så lagt træet, dækket med jord, og tændt ild foroven og med en blæsebælg pustet ilden igennem, så tjæren fra fyrrestubbene er løbet i forvejen ned i beholderen for enden af renden. En af de mest bevarede findes bag huset, og ses tydeligt. Den er ca. 400 år gammel.
Faktisk var det en bedre forretning af fremstille tjære end at dyrke marken. Brugene i Småland var for det meste meget små, og det reducerede muligheden for sædskifte, med det resultat, at udbyttet blev mindre.

Der er mange (typiske, sjældne??) blomster på ’bjerget’, som der må hærges om. Egentlig burde græsset slås med le i august/september for ikke at kvæle blomsterne.Vi købte også en le for at prøve at slå med le, men dels er det ikke nemt, dels er der rigtig mange store sten, man kan komme i karambollage med.
Så vi har købt en buskrydder, og den er mere præcis at styre.

David erindrer at Sven fra Kårebo havde kartofler på grunden.

På moseområdet vest for huset fortæller David også, at der har været en kilde, hvor man havde vand til de tørre tider, da vandspeglet ligger lavt, fordi der er så mget sten og grus. For den kyndige skulle sporene af denne kælder stadig kunne ses.

J.A.Darlin har bekræftet, at de tilbageværende tre metalstykker, som sidder i ‘bjerget’, er resterne af et udsigtstårn, som blev brugt under 2. verdenskrig, og at soldaterne boede i huset. David har tilsvarende fortalt, at de allieredes bombefly ofte kom hen over Värmeshult til eller fra deres togter over Tyskland.

Ikke mindst Monika Darlins far (Folke Andersson 1901- 1992, född i Gripenberg Gällarryd, vägmästare i Värnamo) har tilført stedet mange ting. Han har været rådgiver, bl.a. sikret, at der tidligt kom tag over jordkælderen. Han etablerede den nuværende græsplæne ved hårdt arbejde: en almindelig håndgræsslåmaskine med sin kone Maria spændt for, for at slå det naturlige (ukrudts)græs.

Folke Andersson boede i Värnamo, men var ofte på Källaremoen. Ja, han tog turen hertil med fuglefrø, for at fuglene skulle holde til på stedet.

Han etablerede en stor køkkenhave (samme sted som nu), plantede de ribs- og solbærbuske, stikkelsbær og æbletræer (som han podede), rhododrendronen ved ‘nordskoven’ mm.
De store egetræer, der er på grunden stammer fra olden, som han hentede i Apladalen og puttede i jorden

Vores gæsteværelse er rosa, malet af Folke Andersson, fordi J.A. og Monikas datter gerne ville have den farve.

Karrussellen, gyngestativet og vippen er hans værk ligesom nordpilen på klippen i græsplænen og de støbte trin ved det gamle das er hans værk. Karussellen blev nedtaget august 2010, da den var forfalden.

Endelig ligger hans to gravhunde (tax) begravet på grunden, markeret med to metalskilte i den vestlige del af skoven.

Det første, der blev lagt ind var telefon i 1966, for at kunne komme i kontakt med omverdnen. Senere omkring 1973 kom udhuset med das i det gamle hønsehus, el  blev indlagt, og efter at have brugt brønd og pumpe (pumpen ligger stadig fra dengang) blev brønden gjort dybere og der blev sat ringe i den i stedet for stensætningen, vandet blev ført til pumpen i jordkælderen og videre ind i huset. (ca.1991).

Om den oprindelige brønd er det fortalt, var engang tørret ud, men man klarede sig og dyrene med vand fra en kilde, der er på grunden - formentlig lige bag bedet mod nordskoven - før oxellen. (Den må vi se, om vi kan genfinde og fritlægge).

Den nye brønd har aldrig været løbet tør.Redskabsskuret synes etableret ca. 1973
Senere (ca 1991?) gennemføres en renovering som fører til  moderne faciliteter med indlagt toilet, vand, varmt vand osv
 

Efter mange tilløb fik vi i august 2009 lavet en aftale om at besøge de tidligere ejere, J.A. og Monika Darlin i deres ejendom i Tånnö.

Det blev et spændende møde, både socialt og informativt. Vi fik rigtig mange oplysninger, og en del nedfældes hermed i det omfang, de har bundfældet sig, og med de løse ender, der alligevel er. Det betyder også, at nogle af vores formodninger nedenfor skal korrigeres.

Ikke mindst Monikas far har tilført stedet mange ting. Han har været rådgiver, bl.a. sikret, at der tidligt kom tag over jordkælderen. Han etablerede den nuværende græsplæne ved hårdt arbejde: en almindelig håndgræsslåmaskine med sin kone spændt for, for at slå det naturlige (ukrudts)græs.

Han etablerede en stor køkkenhave (samme sted som nu), plantede de ribs- og solbærbuske, stikkelsbær og æbletræer (som han podede), rhododrendronen ved ‘nordskoven’ mm.

Karrussellen, gyngestativet og vippen er hans værk ligesom nordpilen på klippen i græsplænen og de støbte trin ved det gamle das er hans værk.

Endelig ligger hans to gravhunde (tax) begravet på grunden, markeret med to skilte i den vestlige del af skoven.

Han forhindrede at herligheden brændte ned en meget tør sommer, hvor han - uvist af hvilken grund - kom til Källaremoen og konstaterede, at der var ild i det tørre græs. Han rekvirerede brandvæsnet, som dengang havede station i Bor, og ilden blev slukket. Ilden var opstået som følge af en henkastet aluminiumsform, hvorfra solstrålerne havde kunne antænde det tørre græs.

Det første, der blev lagt ind var telefon, for at kunne komme i kontakt med omverdnen. Senere omkring 1973 kom udhuset med das, el  blev indlagt, og efter at have brugt brønd og pumpe (pumpen ligger stadig fra dengang) blev brønden gjort dybere og der blev sat ringe i den i stedet for stensætningen, vandet blev ført til pumpen i jordkælderen og videre ind i huset. (ca.1991).

Om den oprindelige brønd er det fortalt, var engang tørret ud, men man klarede sig og dyrene med vand fra en kilde, der er på grunden - på vestsiden af bjerget i nærheden af den gamle jordkælder. (Den må vi se, om vi kan genfinde og fritlægge).

Den nye brønd har aldrig været løbet tør.

Da huset var genopstået som Fugl Phønix blev det i en periode næsten et udflugtsmål for egnens beboere.

Det er svært at forestille sig, at den granskov, der omgiver huset, først blev plantet omkring dette tidspunkt - til Monikas fars store ærgrelse.

Men efter at skoven mod syd er fældet i 2009, og der kun er en tynd bræmme af træer, kan man godt danne sig et indtryk af, hvor meget lysere, der har været på grunden.

2000 -

Vi måtte tidligt konstatere, at naturens afgrøder må deles med dyrene, og vil man have noget for sig selv må det bskyttes af hegn og net. Så vi har indhegnet haven og på frontsiden lavede vi noget, der kunne ligne et smålandshegn. Vi var rundt at se på de mange hegn i området. Vi brugte vores ener som stolper, men opgav at binde rafterne med grankviste.

Vi har tidligt fået etableret et parkeringsområde, så bilen kan holde nogenlunde skjult.

Vi har plantet et egetræ, som formentlig vil komme til at stå som et minde over vores periode på Källarmoen. Frøet er hentet ved ‘Massahuset’ ved Fegen i Västergötland i 1998.

Vi har plantet et nyt æbletræ, da det ene af de gamle træer faldt i en storm, og det andet mistede ca. halvdelen af sin krone. Den er blevet liggende som en skulpturel fuglefodringsplads.

Før Edourd på Bokelund døde, købte vi købt et par granitsøjler som vi gerne ville sætte op som indgangsportal. Det blev realiseret i sommeren 2010, hvor fælles anstrengelser førte til placeringen lige overfor den gamle vej til Österberg /Norra Söllaryd.

2011

D.29.marts 2011 var der indkaldt til det afsluttende møde omkring overdragelsen af Värmeshult-Sølaryd-vejens overdragelse til privatvej og demed vedligeholdelsen. Der blev dannet vejlaug (samfällighetsförening) bestående af ejerne omkring vejen. Den største skovejer (vores sydlige nabo, Frederik Stiernspitz) blev formand. Da alle efterhånden havde fået poster fik Ulla revisoropgaven.
Den enkelte ejendoms andel beregnes efter trafikbelastning i kørsler og ton. Vores ødegård klassificeres som fritidshus, og dermed enheder efter en fast skabelon baseret pÃ¥ 2 ture om ugen året rundt (700 enheder).
I beregningen tages højde for sandsynligheden for hvor ofte man kører hvilken stræ¦kning. Summa summarum: det bliver ikke det helt store beløb, vi skal af med. og staten kan desuden søges om at bidrage.
Samtidig blev det konstateret, at den servitut på at bruge skovvejen ganske vist fremgår af vores landmåler-dokument, men aldrig er nået videre i systemet. en klar administrativ fejl, som der nu er rettet op på. Efter at have læst vores dokument, erkæ¦rede Börge Ericsson, hvis skovvej vi benytter, at han opgav at kræ¦ve erstatning for benyttelsen gennem årene. Det var rart at kunne afklare det i mindelighed, og så må vi jo bidrage til vedligeholdelsesomkostningerne på lige fod med David, når regningerne dukker op.
Mødet varede godt to timer, men så blev foreningens vedtæ¦gter, bestyrelsespladser mv. også klaret i samme moment.

Ting og sager

På grunden er der fundet flere gamle ting:

- Flasker, bl. a. medicinflasker
- en lille segl
- en knækket kniv som har tilhørt J.A. Darlins forældre, og formentlig været brugt til at kitte vinduer
på loftet lå en rulle, som atter er kommet tilbage, sammen med træpladen til den tidligere ovn

Endelig har et gammelt lod og en tøjrulle atter fået hjemsted i huset (aug. 2010).