Strejftog og ture
2010-11-22 12-08-59 - IMG_2854.-rzJPG

En væsentlig ting er at være i så nær kontakt med naturen. Der kan tilrettelægges længre eller kortere ture  - fra ca 30 minutter til et par timer.

Strejftog i omegnen

Strejftog og ture omhandler ture i nærområdet eller foretaget med udgangspunkt fra Källaremoen, samt torpvandringer (samlet oversigt)

 

De lokale foreninger (Gällarydsbygdens Intresseförening og Voxtorp Hembygdsförening) gør  meget for at holde historien levende med foredrag og vandringer.

 

Gälleryd-ture

Vores første torpvandring med David Magnusson var 24.juli 2004: Derfra har vi video, som aldrig er publiceret.
Billedene fra turen, som omfattede Fällerne, Fållerne, Bokelund, Sjöudden (ved Näset) og Stenbrohult ses her.


Torpvandring 2010
Fuglevandring 2010
Gölsebo 2012

Lyinge Våtmark og Gunnamo2014
 

    2012.08.11 Byvandring i Gölsebo (billeder).

      Eston Jönsson fra Âlganäs var guide på turen, og har summeret sit oplæg i dokumentet ‘Gölsebo bys och dess historia’. De få billeder fra dagen er her.

      Gölsebo har særlig betydning for os, fordi snedkeren Holger Lindquist netop kom herfra, og har bygget det hus, som ligger smukt overfor Gölsebo sjö.
      Interessant er det også, at hvor der ellers har været tale om ‘torpvandringer’, var det her en ‘byvandring’, fordi Gölsebo bestod af selvejede gårde, dvs. ikke underlagt nogen herregård. Endnu engag forbløffes man over, hvor mange slægtsled, der har boet på samme sted og vedligeholdt historien

    Torpvandring 8.juni 2013

       Deltager vi i 'torpvandring' (tekst) under ledelse af David. Vejret er med os. Ikke så mange deltagere - måske fordi der er prinssessebryllup samtidig.
      Turen foregik dels med bil, fordi der var lidt langt - dels til fods, og det var Ullas debut på en længere tur. Det gik nogenlunde, omend hun var øm i lårmusklerne bagefter, men det tro f..., når man ikke har brugt dem i lang tid 
      Det er utroligt, hvad de lokale kan af beretninger om historie og mennesker, naturligvis bl.a. fordi man tidligere blev på egnen. Vejret var fremragende og stederne spændende

      Billederne finder du her

    Torpvandring 26.juli 2014

      Turen var arrangeret af Leif Nygren og Lars Erik Gof med udgangspunkt fra Gällaryds kirke.

      Trods et netop overstået heftigt tordenvejr var der 15-20 deltagere, som med paraplyer og regntøj gik næsten 2½ time i regnvejr. Billederne fra turen findes her.

      Første stop var Lyinge våtmark, hvor man kører gennem et smukt og velholdt område til Munkajorden. Oprindeligt dyrket af munkene fra Nydala, siden dyrket af officer von Ekensteen, som gravede grøfter og diger for at sikre den tidligere søbund mod oversvømmelser.

      2014-07-26 13-43-43 - IMG_3583rz

      En stor sten har i 1858 fået påført tekst til minde om skaberen af den nye dyrkningsmetode

      (Åbenbart oplyst i Gällarydsboken bind 1).

      Man mærker resultatet af de sidste tre års inventering: historierne er blevet flere og fyldigere, bl.a. om beboernes liv i det lille hus på den anden side af Osån, hvorfra man kunne anråbe færgeoverfart.

      Lars Erik oplæste en utrolig historie fra det lille sted Kolans, som for længst er borte.

      Så var der kampestensbroen over Osån med de seks fag og flot stensætning langs bredderne. Gunnamo Kvarn har ligget ikke langt herfra, men der er ikke meget synligt. Den blev revet ned, da man ændrede vandstanden i forbindelse med bygningen af kraftværket ved Ivars.

      På dette tidspunkt klarede det op, således at dne traditionelle 'fika' kunne indtages på verandaen og på græsset ved Gunnamo. Her ved den gamle Gällarydvej ligger et smukt og velholdt gård fra 1850'erne. Ikke mindst er verandaen udstyret med et fantastisk stykke 'snickareglädje'. Ejeren XXX, som er født på gården, kunne fortælle om husets beboere og historie.

      Lige udenfor huset står en meget flot milesten i støbejern og med Jönkjöbing slot som motiv. Den er placeret på et ca en meter højt fundament og dateringen er 1867.

       

Voxtorp-ture
Torpvandring 2012 (billeder)

2012.05.13 Torpvandring i Voxtorp socken på foranledning af Dan Johansson. Turen  (Beskrivelse) startede ved kirken og gik til Rödjan, som vi selv har passeret flere gange tidligere. De nedlagte steder havde naturligvis deres historie, men der var intet at se af fortiden. Historien om stederne kan findes i “Folket på Småställene”.

Rödjan er i øvrigt nævnt som bevaringsværdi i kommunens plan.