 |
|
||||||||
|
|||||||||
 |
|||||||||
|
|
|
||||
 |
||||||
|
Der er udviklingsmæssigt sket rigtig meget i min tid på arbejdsmarkedet. Jeg må også indrømme, at jeg altid har haft let ved at fascineres af de muligheder, udviklingen førte med sig. En del af udviklingen har det været naturligt at omtale i forbindelse med produkterne, andet er mere generelt - og det er heller ikke en stringent opdeling, for under skrivningen falder der en nye indfaldsvinkler ind. Den grafiske udvikling Blyanten og skrivemaskinen var husets vigtigste arbejdsredskaber, da jeg startede. Der blev skrevet med karbon-gennemslag, eller kopierede for at have kopi. Der måtte afsættes tid til at sortere og arkivere i mapper.
Her havde jeg en god støtte i Erik Kristensen. Han var blevet ansat lige før mig i 1965, og vi fik et utrolig tæt samarbejde ikke mindst efter flytningen til Telegrafvej, hvor vores frokost på Eriks kontor var en blanding af videnudveksling, daglig tilrettelæggelse og planlægning. Her fik jeg trykkeriteknisk viden, lærte om papir og fulgte de teknologier, som branchen benyttede sig af. BC havde i mange år haft et ’hustrykkeri’, som ikke mindst under Erik Kristensen blev udvidet og moderniseret både på satsområdet og trykkerimaskiner.
I 1973 anskaffedes en fotosætter AM744 ‘med 8k computer’ til bl.a. produktionen af B&S-katalogerne I 1980 blev der foretaget udskiftning af en ældre fotosætter, således at man stod med to ens, som dels kunne løfte produktionen, dels fungere som backup for hinanden. Til større udgivelser brugte vi bl.a. Andelsbogtrykkeriet i Odense, Århus Stiftsbogtrykkeri og Rosenberg i Esbjerg Seddelfortegnelser På et tidspunkt (1986) derfor var nødt til at gøre noget radikalt ved seddelfortegnelserne, og efter mange overvejelser blev produktionen overført til det Xerox-Docutech-anlæg, vi havde anskaffet til produktionen af trykte kort, og vi gik fra lange strimler med fire sammenhængende sedler til A5 – dvs. vi kunne have 2 seddelfortegnelser på et A4-ark.
Optagningsmaskiner: Offset-tryk er sideproduktion, optagningsmaskine, Spares ved automatiserede løsninger. Trykte kort Fra at være produceret med hulkort og fotosætter til offset-produktion, kom ønsket om en udnyttelse af data så der kunne leveres færdigsorterede kort, dvs. man kunne spare den manuelle funktion. Men en del af argumentationen var naturligvis også den komplicrede manuelle produktionsmetode samt hele håndteringen af ordrene inkl. lageromkostningerne, således som det fremstår af indstillingen fra 1983. Det er nok en af de mere spændende opgaver, jeg har medvirket til. Den indbefattede at produktionen skulle flyttes fra trykkerimaskinerne til en Xerox-maskine, som kun kunne klare A4-format. Det var i 1983. Det var der flere udfordringer i: For det første har trykte kort et internationalt standardmål, og det går ikke op i et A4-ark, som var en forudsætning for en rentabel produktion. Vi manglede derfor en millimeter i forhold til det autoriserede mål. Heldigvis var hulningen gennem tiderne så forskellige at kartoteksskufferne alligevel rykkede 1 mm med kortene – så det blev overvundet. Næste problem var at få skåret og hullet A4-arkene til kort, og sorteret dem så rækkefølgen blev korrekt. Den kunne tage kartonarkene enkeltvis, føre dem gennem en tromle som både skar og hullede, og derefter rejste kortene på højkant så bibliotekerne fik kortene sorteret klar til nedstikning i deres kartoteker. Et farvet stykke papir lå mellem hver ordre, og her stod kunde og antal. Også selve ordregangen måtte tilpasses den nye proces (Tommy Schomacker notat 1984), og bibliotekerne fik langt mere fleksible løsninger (BC-information 1984) Desværre har jeg ikke noget materiale om den. Det er formentlig gået til (kasseret) i forbindelse med konkursen, hvor alt vedrørende trykkeriet blev solgt og dokumentation forsvandt. Det var her vi kom i forbindelse med en frisk ung mand, der hed Stanley Nielsen og som havde en nystartet virksomhed i Århus. Han havde mange visioner – startede f.eks. en ’blå avis’ mange år før den nuværende og krakkede med den, fordi tiden ikke var moden – men han havde anskaffet sig et satsudstyr, som kunne konkurrere alle andre ud inkl. BC’s egenproduktion. Ved at systematisere manuskripter med skriftangivelser kunne vi pludselig lave noget, der ikke bare lignede skrivemaskineskrift. En væsentlig del af inspirationen fik jeg serveret af Christian Gøtsche, (chef for inventarafdelingen), som havde taget eksempler fra amerikanske biblioteker med hjem fra USA. Når vi fik baryttrykkene tilbage klippede vi det i stykker og layoutede og kunne sende kopierne til designere, som sørgede for forsider og vignetter, mens vi rationelt kunne videreføre produktionen Det gav også spændende indblik i trykkerier, som var væsentlig større end BC’s. Der var Bianco Luno, Århus Stiftbogtrykkerie, for ikke at tale om Andelsbogtrykkeriet i Odense, som BC havde økonomiske interesser i. (de havde hjulpet os engang, så hjalp vi dem). Her melder sig ikke mindst vores salgskontakt Knud A. Knudsen på erindringstavlen. Dansk EdB-regnecentrum inde i Gothersgade kom på banen, da vi skulle udnytte data til katalogproduktion, og her lærte vi så Nils Oluf Hansen fra Altidata som hjalp med programmeringen. (Fotosætter, kodekort, kodebånd, magnetbånd). Eigil Balling skrev i 1980 et indlæg om produktionsmetoden for Dansk Bogfortegnelse.
Udgivelsen og produktionen af Dansk bogfortegnelse overtages fra Gad, og i BC regi bliver den nu produceret ud fra databasen med et nyt skriftbillede, hvor vi havde Ellegaard Frederiksen til at hjælpe os med typografien. Siden har jeg haft stor fornøjelse af bekendtskabet i forbindelse med Nyt Dansk Litteraturselskabs Skriftatlas og logo til foreningen. Hvis nogen undrer sig over formatet på katalogerne skyldes det, at det var det mest økonomiske papirformat, og derfor efterhånden blev indført på alle bibliografier og kataloger. Med udsigterne til at skulle producere mange mikrofiche og mikrofilm, blev der i 1980 startet egen produktion på et Comm-anlæg (Computer Output on Microform). Det foregik på en Datagraphix Com recorder 4530 samt supplerende kopieringsudstyr. Efter Eriks’ fratræden i ccc ansættes Mogens Thomsen, som efterfulgtes af Helmer Thomsen. Sætteriet nedlægges i 1988, hvor man ellers skulle have været gennem større investeringer. Opgaverne blev lagt ud til underleverandører - og man fik en personalereduktion. Efter Bibliotekscentralens konkurs blev trykkerifunktionen nedlagt. Gå til toppen Egen produktion RC8000 blev afviklet med operativsystemet ’s’, og en 2 Gb disk kostede ca. 50.000 kr., men så fik man også tungt metal svarende til en kommodeskuffe. Henrik Obel, Kim Frederiksen blev ansat som programmører. Vi købte kildekoden til RC-kat og med i handlen fulgte Michel Berggren fra Regnecentralen, fordi de mange ændringer var dyre i programmeringstid. (Bent Krüger) Vi købte to RC9000-maskiner (stadig med ‘S’-operativsystem) hos RC International i 1991 (og endnu en i 1993), og de tjente os i mange år. I forbindelse med at RC9000-maskinerne blev udfaset i 1998, skrev jeg en lille nekrolog med et historisk tilbageblik. Optisk læsning af katalogkort var meget fremme midt i 80’erne. Det skyldtes interessen for at komme let til at få ældre data hældt ind i de bibliografiske databaser. British Library var ret langt, og i 1985-86 korresponderede jeg - og mødte - Harrison for at drøfte metode og evt. samarbejde (Korrespondance og dokumenter). På hardwareområdet var standardiseringen endnu ikke så gennemført, og i mange tilfælde betød det, at man blev bundet til en bestemt leverandør for at få hardware og software til at spille, og tilsvarende var der begrænsninger i, hvilke dele der kunne passe ind i en bestemt konfiguration. Det har været et markant fremskridt, at man i dag kan købe enheder fra forskellige producenter - og normalt få det til at spille sammen. Alene installationspakkerne har gennemgået en væsentlig udvikling fra man fik mange små disketter (jeg tror der hørte 30 til Wordperfect), der skulle indlæses i en bestemt rækkefølge. Så kom programmerne på cd-rom - og nu henter man det bare over nettet - ligesom man kan hente manualer og hjælp direkte fra nettet fra producentsider eller brugerfora. IBM/Danbib-servere mange penge, IBM-udstyr med AIX-unix leveret gennem ØK-Data, hvor Per Juul Andersen (nu Atea) var vores kontaktperson. De var KMD, der havde driftsansvaret repræsenteret ved Michael Wingaa. Lange diskussioner om diskstørrelser kontra performance (valgte 2 Gb-diske) Da de mange nye servere skulle placeres blev det nødvendigt at etablere reoler med særlig netværks- og strømfremføreing. Det var specielle reoler forsynet med kabelbakker. De blev leveret af WJC Systec (Knud Rasmussen, som jeg mødte på Cebit-messen), og de holdt stand indtil serverbestanden efterhånden var blevet udfaset til rackmonterbare servere. De sidste røg i 2009. Skitse over serverplaceringen sommeren 1995.
Gå til toppen Sådan en RC partner med styresystemet CCPM kostede ca 50 000 kr (Balling fik bevilget en til hjemmearbejdsplads, og der var 2 disketter stationer (et til program, og et til data.). CCPM gjorde det muligt at afvikle op til 4 konsoller samtidig (det var derfor det hed concurrent), og var udbredt i Tyskland og via Regnecentralen i Danmark, men IBM vandt med PC-Dos efterfulgt af Bill Gates’ windows.
Balling gjorde en stor indsats for at gøre edb forståeligt for brugerne, og i 1984 skrev han en Piccolo-bog, hvori det fremgik, at “Dette ringbind er tænkt som en visdomsbog, hvor du kan samle al nedskreven dokumentation vedr. din mikro”. Der indgik udover afsnit om CP/M kapitler om Wordstar og kommandoerne til Datastar & Reportstar (1983). Senere blev der udviklet et C-Dos operativsystem til Partnerne, så man kunne afvikle Dos-baserede programmer.
Jeg tror den første ’rigtige’ DOS-pc blev anskaffet af den daværende økonomichef Ole Bjerregaard og det var en Olivetti pc 5 ¼” disketterne kunne rumme 360 Kb og senere 1200 Kb eller var det 1400?
Unisys leverede Sperry-udstyr til det administrative system NCR /AT&T NCR leverede unix maskiner til vores administrative system og første produktionssystemer. De havde et godt ry og gode produkter, og leverede også pc’er. De havde sågar et udviklingscenter i København. Da NCR valgte at koncentrere sig om pengeautomater o.l., ophørte leverandørkontakten. Derefter fandt vi frem til produktet AST som pc. Det viste sig at være et prisbilligt kvalitetsprodukt, og utroligt holdbare. Det med det prisbillige vil vi i dag sætte et spørgsmålstegn ved: 15 stk. pc og 17” skærme: kr. 225.000 i 1996. Vores sælger hos AST var Henrik Rasmussen, som senere kom til Hitachi. (nu Caprion), men som det fremgår af det linkede dokument vedrørende omtalte ordre, er sagsbehandleren hos Nicom, Jane Dixen, som vi har haft kontakt med gennem alle årene i flere forskellige firmaer. Licensadministration var kompliceret. I begyndelsen fik man diskette(r) med et fint dokument (WordPerfect 1992) med licensnummer til den enkelte installation, evt. en diskette med flere serienumre, som der så blev checket for, at de ikke var insatlleret flere gange. Senere kom så netværkslicenser (Microsoft 1998), hvor det var antallet af brugere, der var afgørende.
På operativsystemområdet var lanceringen af Windows95 nok den største, og slog virkelig windows fast. Fra at installere fra disketter pc efter pc, indeholdt vores programpakke fra Computer Associates et system, der kunne effektivisere hele processen: maskinen pakkes ud, tyverimærkes, og ud fra maskinens netkortadresse og brugerens tilhørsforhold i organisationen kan hele installationen med de nødvendige programmer klares pr. automatik Gå til toppen Sidst ændret 5. november 2013
|
||||||
Nu kan man ikke sidde i en forlagsredaktion uden at interessere sig for teknikken.
Det betød ikke så meget for bibliotekerne, for deres sedler til deres arbejdsrutiner bevarede kort-formatet, – men BC’s kortdamer sad nu og fedtede med små bestillingssedler, så det var ikke uden sværdslag. Det samme gjaldt naturligvis også Indbindingscentralens tastearbejde med bogbestillingssedler, så vi måtte forsøge at hjælpe hinanden med ændrede arbejdsrutiner.
