Sidst opdateret 5. november 2013

Mosedalsvej
Telegrafvej
Tempovej
Lokalerne
 

Mosedalvej

‘Dansk Bibliografisk Kontor’ tog navneforandring til Bibliotekscentralen 1962/63. Firmaet lå i Valby på Mosedalsvej lige overfor Nordisk Film (og med “Havemanns elartikler” i stueplan). Hertil var man flyttet i februar 1963. For mig var det jo trafikalt set ganske praktisk, for der var kun ganske kort tur fra Valby stations bagudgang. Der var oven i købet en pølsevogn på torvet på vej fra stationen, som man kunne hjemsøge til frokost.

I receptionen sad Tora Taun – en herlig kvinde med frankofile interesser – ikke mindst de kulinariske. Hun brugte noget af sin tid med at hjælpe til med kontorarbejde for Nyt dansk Litteraturselskab.

Esther og jeg havde et dejligt stort kontor, med 4 arbejdspladser, som også blev brugt til medarbejdere, som kom en gang imellem, som f.eks. Friis Hansen (som også underviste i klassifikation på biblioteksskolen)  havde sin plads, når han kom og arbejdede med Decimalklassedelingen.

Min formelle chef var Anne-Lise Hjuler, som havde ansvaret for bibliografiområdet og desuden var personalechef, og man havde 1.7.1964 fået Leo Alster som direktør. (Leo Alster døde 19.8.1980 i Manilla).

Frokosten blev indtaget i en lille frokoststue, hvorfra der var udgang til en altan. Her kunne man rykke ud og nyde vejret, når det var godt, og tale med Lise Birk, som var ansat i bogholderiet, og som også var lotte, og bar over med den grønne unge mand i blå flyveruniform.

Der var ansat en festlig ældre (syntes jeg dengang) dame (med gummihandsker), som kom rundt og serverede kaffe om formiddagen og efter frokost. Hun var måske ikke den mest propre, og det var fra før opvaskemaskinen, men det var OK.

Der var lørdagsåbent, og lørdagene var lidt specielle, for da talte man mere sammen og snakkede og hyggede og der var næsten altid nogen, der havde hjemmebagt med.

Jeg sad på 1.sal med udsigt til parkeringspladsen. Jeg bilder mig ind at Eigil Balling og hans folk holdt til nedenunder i Dansk Bogfortegnelses lille kontor, og her var også bogholderiet i et glasbur med Jørgen Hansen og Lise Birk (jeg synes også jeg kan huske en ældre dame, Dagny Møller, før Jørgen Hansen), og katalogiseringsfunktionen, som sorterede under Ole Hovman, sad i et det større lokale.
Endelig var der i nederste etage trykkeri og lager.

Fællesindbindingens (det senere Indbindingscentralen) forbindelse til kontoret blev varetaget af Ib Mortensen, som havde kontor ved siden af receptionen.

Også Danmarks Biblioteksforening sad  i bygningen, repræsenteret ved Svend Esbech. DB flyttede senere til Trekronergade, hvor også BC-inventar havde domicil en periode.

Og Bibliotekarforeningen var der også

Gå til toppen

Telegrafvej

Men udviklingen gjorde, at man måtte se sig om efter mere plads, og lageret flyttede marts 1969 til Bernhard Bangs allé på Frederiksberg, fordi det ikke kan være på Mosedalsvej.

I 1968/69 planlægges et nyt byggeri i Ballerup ovre på Lautrupbjerg, og 1975 køb af grund i Ballerup, men på grund af kreditstramninger opgives planerne ?? Noget i historien passer ikke??

Fællesindbinding var inspireret fra Norge, hvo man havde haft det siden 1902. Der måtte forhandlinger til med forlæggere og boghandlere, men 1.januar 1949 etableredes Fællesindbindingen med 10 af Edvard Pedersen svende. I 1957 blev interressentselskabet Indbdingscentralen dannet med BC som 50% ejer. I 1962 fik Indbindingscentralen boghandlerstatus.

Fællesindbindingen med Edvard Petersen som bogbindermester, lå i Hellerup, men havde anskaffet en grund på Brydehusvej i Ballerup. Ved at slå pjalterne sammen kunne man leje sig ind i et nybygget kontorhus i Ballerup på Telegrafvej i 1965. Her lejede man 3½ etage eller ca 8000 m^2.

Hertil flyttede man i perioden sept.70 – feb.71. På det tidspunkt fremstod  bygningen med hvide skalsten, som senere blev dækket af de nuværende gule stålplader

Der var fælles kantine med hr. og fru Johansesom indførte mign som kantinebestyrere.

Interessentselskabet opløstes i 1973, hvorefter Indbindingscentralen fik status som selvejende institution.

Det ville være helt urimeligt at forbigå IBC i mit resumé. Jeg havde ofte min gang på værkstedet, og sønnen Kurt Pedersen og ikke mindst Ib Mortensen lærte mig meget om indbinding, og IBC havde rigtig dygtige bogbindere, men udfordringen var kvalitet kontra masseproduktion.

Ikke mindst var det Ib Mortensen som indførte mig i indbinding og blblioteksklargøring. Produktionen var baseret på masseproduktion. og efterhånden som salgstallene pr. titel bev mindre, blev det en udfordring. Bogbinderiet i Svendborg blev opgivet i XXXX og det blev senere BTJ’s base i Danmark.

Jeg havde min gang hos Ib, hos Jørn Tønnesen (lektørudtaleslser indtil han gik til Danmarks Biblioteksforening) og efterfølgeren C.H.Henriksen. Her sad også Gerda ??. som senere gik med over til Depotbiblioteket.

Underligt at tænke på, at det gik så hurtigt ned ad bakke, og at DBC skulle købe IBC - og senere skille sig af med det som Bibliteksmedier.  Det er gået hårdt ud over de gamle DBC-medarbejdere, som blev overført: Christian Petersen, Ninnette Hvidager, Inge Holm Pedersen og mange flere.

Et af de store borde var nogenlunde fast bemandet med Leo Alster, Ole Hovman, Ib Mortensen, Ruth Funck, Tora Taun og C.H.Henriksen fra Indbindingscentralens lektørudtalelser. I en lang periode sad jeg der også, og det var et godt sted at få informationer fra kilden.

Senere (1980) rykkede forlaget ned på gangen overfor kantinen som led i en større omrokering.
På dette tidspunkt havde man stadig en forestilling om, at man skulle bygge på Lautrupgårds jorder.

Gå til toppen

Tempovej

Da også Telegrafvej blev for småt, kastede man i stedet blikket på en bygning på Tempovej, som havde huset Christian Rovsing og NOBØ kontorindretning.
Beslutningen blev truffet i 1984.
Arealet var ikke tilstrækkeligt, så der blev bygget en helt ny del (bygning C) ud mod Tempovej, som blev bundet sammen med de øvrige bygninger med en mellembygning, hvor vi i dag har receptionen.
En stor diskussion opstod omkring etableringen af ‘bogvognselevatoren’, fordi det var meget bekosteligt at få etableret.
Gulvet i Nobøs gamle lagerbygning måtte have en ekstra gulvforstærkning for at kunne bære de store trykkerimaskiner.

Endelig blev der truffet beslutning om, at der skulle etableres en maskinstue efter professionelle retningslinier med hævet gulv, køling og brandslukningsudstyr.

Indflytningen finder sted i etaper: 1986 og de sidste ultimo 1987.

Efter konkursen blev lager og trykkeri bygget om til auditorium og kontorer.

Økonomisk overblik
Billeder fra salgsprojektet
Billeder fra ombygningen
Billeder fra første indflytninger
Rejsegilde og tilbygningen

Bibliotekscentralen flyttede ind i 1985, og Indbindingscentralen flyttede til Energivej (skråt overfor DBC), da den blev opkøbt af DBC.

Gå til toppen

De fysiske rammer

Med udgangspunkt i nærheden til maskinstuen blev it-afdelingen placeret i de nærliggende lokaler.
Der var en dør direkte ind til maskinstuen, fra det lokale som dengang var sidste rum i denne sektion.
Da vi fik vokseværk, fraflyttede Musikken de lokaler, der i dag er bemandet med DBCsupport, og der blev etableret dør til det gamle forkontor til maskinstuen, og den direkte adgang blev flyttet og adgangen forsynet med kodelås.

Vi har altid været plaget af de flade tage, som om sommeren medførte meget høje varmegrader, som krævede indkøb af ventilatorer.

Desuden er antallet af gange lofter har måttet tages ned, og taget lappes været utallige.

Endelig var nedløbsrørene fra taget over maskinstuen på snedig vis ført underloftet i maskinstuen, så når tagbrøndene blev stoppet af blade, så kunne man ikke vide sig sikker.
Og når vi er ved vand: der var et vandrør som var ført under loftet i kontoret. Det gav store vandskader, og ca. 1 meter af det nederste af væggene måtte pilles ned.

Efter organisationsændringen 2007 blev der bevilget en renovering af lokalerne. Det var arkitekt Ulla Buhl, der stod for opgaven. Det drejede sig om Fen Shu-principper og om at få fjernet ting fra borde og hylder, som man har brug for at have ved hånden. De gamle, meget specielle nedhængende lofter blev erstattet af standardplader. Resultatet blev dog rigtig godt. (Før og efter-foto)
Jeg overlod mit hjørnekontor til Niels Kristensen og sad en periode i hjørnet sammen med supportgruppen.

Der eksisterer billeder, hvor jeg faktisk er på mit kontor og ikke til møder, semniarer o.l., og det har vist været kendetegnende for mine forskellige skriveborde, at de altid har været fyldt med papir - bl.a. fordi der var mange bolde i luften.
 

Gå til toppen

Siden min udnævnelse til afdelingschef for forlagsafdelingen, har et billede malet af Svend Saabye fulgt mig til de skiftende kontorer, og det har betydet ganske meget for mig.
Historien bag billedet som jeg husker det var, at Svend Saabye i en periode havde økonomisk problemer, og en af vores ansatte i vores grafiske sektion, Else Mathie (egentlig uddannet portrætfotograf) formidlede købet af billedet. Hvordan relationerne var mellem de to, kender jeg ikke

Gå til toppen.