Bibliotekscentralen
Konkursen
DBC opstår
Firmaånden
Værdisæt
Seminarer
Personalepolitik
Festlige stunder

Organisationsændringer

Enhver virksomhed har en organisation som bygger på mennesker og deres kompetencer, faglige såvel menneskelige. Den anden faktor er, at hver tid bringer sine udfordringer, som virksomheden må tilpasse sig. Så der er ikke noget at sige til, at hvis der er  noget, der har kendetegnet perioden er det den lange række af organisationsændringer og tilpasninger. Der er langt flere end jeg har overblik over, for de har været en del at en naturlig udvikling, og tjente et formål og derfor blev bredt accepteret af medarbejderne.

Bibliotekscentralen

Konsulenterne

Efter bibliotekslovsændringen i 1965 blev der bedre muligheder for skolebibliotekerne, og for at være forberedt på det nye marked blev der 1.januar 1965 etableret en skolebibliotekskonsulentstilling, som besættes af Jørgen Christiansen (1932-2015). Han får tildelt plads i samme kontor som Esther og jeg, og det er ganske hyggeligt med andre (ikke-bibliotekariske) samtaleemner og indfaldsvinkler.

Her lærer jeg uskyldige sjæl, at numrene på trykte kort kan anvendes til at spille strippoker, når ekspeditionens leder Ruth Funck indgår.
De trykte katalogkort var forsynet med løbenumre i flere bogstavserier, og spøgen gik så ud på, at man tog en stabel af de kort man sad og redigerede, og meldte kortnummeret ud. Laveste nummer tabte og måtte aflevere en genstand. Nå, det blev nu aldrig til rigtig striptease.
Ruth blev senere gift med Jørgen Christiansen.
Jørgen Christiansen blev senere afløst af Ove Gundberg.

Den første børnebibliotekskonsulent var Inge Cramer (1967?), som også fik plads på kontoret, og senere har jeg haft et udfordrende samarbejde med efterfølgerne: førs Sus Rostrup og derefter Kirsten Waneck.aom stod for udgivelserne til børnebibliotekerne og som sørgede for at lægge udgivelsesplaner, finde manuskriptforfattere og medvirke ved udformningen af det endelige produkt
Ikke mindst børnebibliotekskonsulenterne gav anledning til gode drøftelser, fordi der var meget innovation og sprælske ideer.

1968/69 bliver der foretaget en analyse af BC’s virksomhed af konsulentfirmaet T.Bak Jensen. Det fører i 1969 til en organisation bestående af

• - Afdeling for biblioteksindretning
  - Afdeling for forlagsvirksomhed
  - Bibliografisk afdeling
  - Administration og økonomi
  - Lager og ekspedition

De to førstnævnte afdelinger omfattede den forretningsmæssige del, der økonomisk skulle hvile i sig selv uden nogen form for driftstilskud. I bibliografisk afdeling samledes de bibliografiske opgaver, hvis samfundsmæssige betydning sat i forhold til det forventede salg betingede tilskud: som Dansk Bogfortegnelse, Dansk Tidsskrift-Index, AvisKronikIndex.

I 1973 besluttede de to interessenter i Indbindingscentralen (BC og bogbindermester Edvard Petersen) at ophæve interessentskabet, som havde betydet at IBC’s overskud havde været delt ligeligt mellem parterne.
BC’s vedtægter 1973.

Til folketingsudvalget for lov om folkebiblioteker indsendes i 1973 en kort redegørelse for virksomheden.

1.4.1976 bliver Bibliografisk afdeling  en ren katalogiseringsafdeling og Forlagsafdelingen en produktions- og salgsafdeling. Det var vigtigt for BC at understrege, at forlagsafdelingen blev drevet rent forretningsmæsssigt. “Målsætningen er ideel: den service, bibliotekerne ønsker og har brug for. Spørgsmål om en opgave kan løses, hvornår og hvordan må afgøres på grundlag af forretningsmæssige betragtninger”, som det fremgår af et præsentationsnotat af Ole Hovman.

I 1976 fremsendes en redegørelse om Bibliotekscentralen til brug for Bibliotekstilsynets og Kommunernes Landsforenings arbejdsgruppe.

I 1977 anmoder Kulturministeriet om en redegørelse for selvejende institutioner indenfor folkebiblioteksområdet. Selvejende institutioner er kendetegnet ved, at der ikke er egentlige ejere, men midlerne tilhører institutionen.

I 1979 udskilles BC inventar som et selvstændigt aktieselskab, og Bibliotekscentralen består nu af

   * Afdeling for forlagsvirksomhed (produktion og salg)
   * Bibliografisk afdeling (bibliografisk registrering og central katalogisering)
   * Administration og økonomi
   * Lager og ekspedition

1.4.1980 oprettes en selvstændig sektion for bibliotekskatalogisering, hvor målet var én katalogisering - mange udnyttelser. Her blev indtastningen til Udenlandsk litteratur i danske folkebiblioteker (ULF) også placeret.
Det var også i 1980 man gennemførte forsøg med delvist selvstyrende grupper. Projektet blev afsluttet i 1981, men jeg kan ikke huske det konkrete resultat.

Leo Alster døde under et ophold på IFLA-konferencen i Manila i 1980.

Ole Hovman blev konstitueret som direktør og jeg som afdelingschef for forlagsafdelingen (1.okt.1980). Ole valgte at fratræde med Asgers tiltræden. Der blev holdt en afskedsmiddag og kredsen blev inviteret hjem i privaten. (Foto fra afskedsdagen).

Asger Hansen blev ny direktør 1.4.1981. Han kom fra BC-Inventar, og Ole Hovman valgte at forlade firmaet for at gå på pension.

Indretningsafdelingen Mit forhold til indretningsafdelingen har været på sidelinien. Indretningsafdelingen var oprettet i 1961. Vi boede i hus med dem, og nogle af medarbejderne kom man naturligvis til at kende godt. Det gjaldt bl.a. Bent Nilsson, som var arkitekt,  Merete Gøtsche som var indretningsarkitekt, og Ole ??? som var ansvarlig for bogbusområdet. Christian Gøtsche var chef indtil opsplitningen i 1979, hvor Asger Hansen fra ISS blev direktør. Jeg husker også en Rolsted?, som var eksportansvarlig, og kunne berette gode historier fra de arabiske lande. Kort information om afdelingen for biblioteksindretning fra 1973 Oprindelig havde indretningsafdelingen solgt RESKA-reoler, men gik ud af den aftale i 1972. I 1976 købte man Hofmand Inventar i Holsted, som havde produceret BC-reolen, men desuden  producerede træmøbler, og nu blev det BC Inventars egne møbler og reoler (epoxy-lakerede), der blev fremstillet. Jeg har besøgt fabrikken  dels da jeg var personalerepræsentant (der var også en fra Inventarafdelingen), dels under mine salgsturneer i Jylland. Direktøren hed Buch Andersen I 1981 indgik man en aftale med det mexicanske Bibliomodel i Monterey, som medførte at også medarbejdere fra BC var på studietur, bl.a. Tommy Schomacker og Lars Edinger. Billeder fra tur i 1984 (formentlig). BC Inventar blev solgt til MH Stålmøbler 12.09.1991. I dagens DBC er reminiscensen den farverige figur i nichen foran mødelokale 2, som vi fik til vores 50-årsjubilæum. BC Inventar findes i dag som en del af det svenske Lammhult Biblioteksdesign, og bruger stadig det gamle BC-logo.

I 1982 gør Danmarks biblioteksforening en særlig indsats overfor de mange kommunale kulturudvalgsmedlemmer med “Bibliotekshåndbogen”, som omtaler foreningen og de øvrige centrale instanser, og dermed også et tidsbillede af BC.

Det var karakteristisk, at BC var meget brugerstyret. I begyndelsen af 80’erne havde BC 16 stående, rådgivende udvalg inkl. redaktionsudvalg). Det gøres der delvist op med ved den nye virksomhedsstruktur 1.1.1986, hvor der etableres 7 faglige udvalg og et koordineringsudvalg, som skal lave indstillinger  til bestyrelsen, og antallet af redaktionsudvalg reduceres.

I 1986 besluttes en ny koncernstruktur på baggrund af den fulde statsfinansiering af nationalbibliografien og en ny lov givning om beskatning af fonde.
Organisationen ændres, så den selvejende institution Bibliotekscentralen varetager de nationalbibliografiske opgaver, mens alle andre aktiviteter placeres i Bibliotekscentralen a/s, som ejes af den selvejende institution. Alle medarbejdere overføres til aktieselskabet. I 1986 bliver Sus Rostrup vicedirektør efter Børge Sørensen, som bliver stadsbibliotekar i København.

Organisationsplan fra 1987 hvor Bibliografisk afdeling afspejler, at Staten finansierer nationalbibliografien.
Sus Rostrup er chef for bibliografisk afdeling, og Kirsten Waneck bliver chef for Salgs- og marketing, som rummer forlagsfunktionerne (Jørgen Kjeldsen) og konsulenttjenesten.

Ændringen skal dels ses i lyset af nye beskatningsregler for fonde, dels i statens betaling af nationalbibliografien (den endelige aftale md staten kommer dog først på plads i 1989).

Der udsendes i 1987 en version af Bibliotekscentralens 5-årsplan, som i dag er spændende læsning, fordi den kommer rundt om alle de organisatoriske enheder og deres nære mål.

I 1988 bliver der gennemført en rationaliserings- og organisationsundersøgelse i bibliografisk afdeling. Resultatet foreligger 1.5.1989, hvorefter der iværksættes flere forsøg, som jeg ikke kan huske indholdet af.

Organisationsplan fra 1990.

I et udateret oplæg har jeg beskrevet BC’s vigende økonomi, og lagt op til løsningsmodeller: færre produkter, mindre omfang i de enkelte produkter, acceptabel kvalitetsnedgang, og egen rationalisering.
Der er forsøg på at beskrive prisdannelse, og hvad midlerne bør investeres i og mere af samme skuffe
Men der er også et ønske til bibliotekarerne om deres bidrag og støtte mht prioriteringer og fællesskab.

Da økonomien begyndte at kradse, forsøgte man at lave en fusion med Indbindingscentralen, for derigennem at få adgang til deres ‘pengetank’. Det blev nedstemt i IBC’s bestyrelse, og så fortsatte vejen mod afgrunden. Asger Hansen forlod BC foråret 1991 og overlod den synkende skude til Jan Østergaard Bertelsen.

Gå til toppen

Konkursen

30. september 1991 skete det umulige: Bibliotekscentralen gik konkurs. Den selvejende institution var lænset for midler pga driftsunderskud i “BC Inventar”. Det havde godt nok været lidt turbulent i en periode, og det var ikke bare kronerne, der skulle vendes, men også 5 ørerne, regninger blev ikke betalt osv., så der var virkelig udfordringer i at holde sig gode venner med leverandørerne -

Jeg fyldte 50 d. 4. oktober og havde ‘gammel dansk’ med til et af de hyppige møder i Bibliotekarforbundet. Desuden havde jeg lejet kantinen til at holde festen . Selv om deltagerne ikke ville trampe i det, kunne det ikke undgås at blive berørt. Men festen fejlede ikke noget.

I dagene efter var jeg dagligt på BC, hvor jeg gik i små cirkler, vandrede rundt i den stadigt fungerende maskinstue, og hængte godt med næbbet. Min trofaste allierede Christian Petersen kom ofte ned, og gjorde virkelig en indsats for at indgyde mig håb. Jeg havde svært ved at se, hvor en halvgammel bibliotekar, som arbejdede som driftschef, skulle kunne finde en ny tilværelse på det frie marked.
Gå til toppen

DBC dannes

Selv om det føltes som uendelig lang tid, blev firmaet sat på fode igen som “Dansk Biblioteksservice” efter ca. 2 uger. Navnet blev hurtigt skiftet ud med Dansk BiblioteksCenter. Med den nye konstruktion var Dansk BiblioteksCenter blevet et aktieselskab som i den daværende regerings ånd kombinerede det offentlige med det private ved at Gyldendal gik ind som aktionær ved siden af Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksbergs Kommuner.

Hermed var også Danmarks Biblioteksforenings æra som udpegende til bestyrelsen et afsluttet kapitel. Det skal siges, at Danmarks Biblioteksforening i praksis var repræsentanter og talerør for Kommunernes Landsforening.

I den nye virksomhed var dog hele trykkerivirksomheden blev skåret bort., og kun Benny Jensen fotsatte til de produktionstekniske opgaver.
Lager og forsendelse overgik til Gyldendal, så også ekspeditions- og lagerfunktonen blev nedlagt.
Der blev etableret en ‘bromaskine’, så faktura og forsendelsespapirer kunne udskrives direkte hos Gyldendal.

Jeg blev genansat i samme stilling, og måtte i den følgende tid deltage sammen med Christian Petersen i forhandlingerne om generhvervelse af de servere, og andet udstyr, der stod. Det er vist ikke forkert at sige, at vi kom billigt til produktionsapparatet, men det var jo betingelserne.

Allerede primo 1992 blev der lagt op til planproces, med perspektivplan og servicemål, som klart var en en mere professionel måde at angribe dagligdagen og fremtiden på.

Med Danbib-aftalen indtræder Staten i aktionærkredsen og i begyndelsen af 1994 (?) kommer medarbejderne fra FEK (Forskningsbibliotekernes Edb-Kontor) ud på landet fra Nyhavn.

Hermed sker der en drejning af personalesammensætningen. Bortset fra økonomi og specialområder som det grafiske og lager og ekspedition, lå hovedvægten på bibliotekariske medarbejdere. Nu kom der et hold ‘teknikere’ - edb-folk og ingeniører, som havde en helt anden tilgang til opgaverne.
FEK’ernes frygt for det ukendte viste sig heldigvis at være ubegrundet, og efter min mening foregik integrationen med gensidig respekt.
Men efterfølgende har det været tydeligt og helt naturligt, at man har taget de forretningsmæssige hensyn og ansat medarbejdere med de kernekompetancer, som stillingen kræver.

I 1995 udgives en informationsfolder om DBC.

I de efterfølgende år har der været flere større og mindre ændringer i it-afdelingen, som jeg har valgt at behandle der.

I 2000 får DBC en helt ny organisation, hvor grundstrukturen afspejler produkterne og der etableres tværgående servicecentre til at understøtte produktsøjlerne. Som bilag 8 er en detaillebeskrivelse af IT-centret. Det er her der etableres en ny driftssektion med Niels Kristensen, og en support- og infrastruktur som jeg får ansvaret for. Lars Edinger er ‘controller’.

I 2002 køber DBC “Indbindingscentralen”, som så indgår i “Biblioteksmedier”. Hele ‘Biblioteksmedier’ sælges pr. 1.1.2008. Leveringen af it-ydelser aftales leveret af DBC for en treårig periode. I DBCavisen er salget på forsiden af forårsnummeret og inde i bladet en orientering om den nye organisation.

Efteråret af 2008 tilpasses firmaets organisation til

‘It-servicecentret’ bliver nu til DBC-it, og der tilføres et helt nyt team: Webservices.

Gå til toppen

Firmaånden

Da jeg begyndte, var det i de tider, man gik med kjole/nederdel eller slips og jakke som arbejdspåklædning. Stemningen i huset var behagelig, selv med tiltaleformen  ’De’. Den holdt ved, til vi var flyttet på Telegrafvej, hvor der begyndte at gå skred over mod dus-formen. Jeg kan stadig huske det afdelingsmøde, hvor Ole Hovman foreslog, at han, Birgit Larsen (Kongsted), Erik Kristensen og jeg, der sad som ledere i den daværende forlagsafdeling, skulle være dus. Og da havde vi kendt hinanden i ganske mange år.
Det skal ikke misforståes derhen, at det var en højtidelig virksomhed. Der var bestemt plads til muntre indfald. Det var mere formen.
Tonen mellem os og hjælpsomheden var bærende for at arbejdsklimaet var trygt og rart.

Det er blevet betydeligt mere afslappet, og tonen mellem medarbejderne er god, så der er ingen tvivl om, at det er en god og behagelig arbejdsplads. Det bevises inddirekte af de mange jubilæer, der afholdes i huset.
I min ‘virksomhedsdiagnose’ fra et chefseminar i 1996 har jeg vurderet områder som ‘Høj etik og kvalitet i arbejdet’, ‘Tilpasningsdygtig organisation’ og ‘God korpsånd og godt samarbejde’ højest ud af 16 mulige.

Jeg tror, at ansvarlighed er et meget dækkende ord for noget grundlæggende hos en DBC-medarbejder. Man er ansvarlig overfor firmaet, sine kollegaer, og sine opgaver, og villigheden til at ‘give den en skalle’ på alle tidspunkter af døgnet og stille op, er klart med til at skabe en korpsånd.

Kunstudvalget - og det er vel primært Mogens Brabrands fortjeneste -, har skabt behagelige omgivelser, som også imponerer de mennesker, der besøger os.

I 2005 blev der udgivet en præsentationsfolder ‘Kunsten folder sig ud’. Den var i leporello-format, så den scannede version yder ikke fuld retfærdighed, men viser dog mangfoldigheden af den kunst, som er placeret i hele huset.

Gå til toppen

Seminarer -fælles for huset eller for sektionen, teamet

Med den nye ledelse i DBC blev der lagt op til en helt ny og mere moderne ledelsesstil. Samsø-seancerne for chefkredsen startende i 1992 på Nordby Kro med Klaus Betting som tovholder. Det var en helt ny måde at få sammentømret en fælles ledelse og få lært hinandens stærke og svage sider.

Her er et sæt billeder fra september 1992.

Også ens egne stærke og svage sider blev analyseret som f.eks. i 1993, hvor det drejede sig om  ‘’Karriereanker, men der der var mange andre områder, hvor man fik afprøvet ledelsesværktøjer værktøjer.

På Bautahøj i 1994 var emnerne for chefgruppeseminaret ‘Kultur- og medarbejderudvikling’ og kik i krystalkuglen.

Januar 1995 blev der afholdt ‘’sigtelinieseminar, hvor man prøvede at se 10 år frem og bragte en række forslag til indsatsområder, såvel produktmæssige som personalemæssig. Det arbejde blev viderebearbejdet på en række medarbejderseminarer på “Rolighed”.

I 1998 udmøntede et chefgruppeseminar i nyformuleing af DBC-visionen, kort formuleret og med facitliste til videreformidling til medarbejderne. Det var Peter Danelund, Bo Weyman, Inge Holm Petersen og Heddi Mortensen, der havde lagt hjernerne i blød.

Chefgruppen var flere gange på Svinkløv Badehotel (bl.a. 1995 med personlig planlægning), men 11. september 2001 må det indrømmes, at dagsordnen blev erstattet af fjernsynet, som bragte den utrolige historie om katastrofterne med World Trade Center og Pentagon.

alle af hus til Sverige på “kokkeskole” i (Foto med holdet 20.-21.nov.2002).

Afdelingsarrangementer

Man kan ikke sige, at it-afdelingen har brugt mange ressourcer på fælles, sociale tiltag. Til dels skal det ses i sammenhæng med at der altid skal være nogen, der er parat til at træde til, og selv om det er blevet lettere med årene med netadgang til systemerne, så skal man helst kunne stille mandskab relativt hurtigt.
Tilsvarende har hverken afdelingen eller sektionerne været specielt gode til at markere, når man stod med en succes, for der stod jo andre opgaver i kø.
 

IT-afdelingens ledelse nåede på restaurant i 2005.

Gå til toppen

Værdisæt

Jeg vil mene, at der altid har hersket en speciel medarbejderånd i firmaet, men ikke mindst efter rekonstruktionen blev der gjort meget for at understøtte en videreudvikling af husets værdisæt.
Jeg var i 1998 med i en arbejdsgruppe med Mogens som formand (desuden Per Mogens Petersen, Marianne Hermansen, Jens Damm Sørensen), som uddybede de enkelte begreber (Notatet).
Udmøntet til præsentation i sektionen kom det til at se sådan ud.

I det hele taget er der fokus på lederevaluering, medarbejdertilfredshed, og der blev gennemført klimamålinger hvor medarbejderne kunne komme af med både forslag og frustrationer.
Evaluering af it-organisationen1998. Oplæg
Opfølgning på evalueringen 1998 (powerpoint)

Gå til toppen

Personalepolitik

Både Bibliotekscentralen og DBC har ført en personalepolitik med stor medmenneskelighed. Der der været fokus på medarbejdernes vilkår, og jeg kan kun huske to reelle ‘kriser’: Da typograferne ville overtage katalogiseringen (det var jo bare at skrive!), og da PROSA gik i strejke.

Husets personaleforening har bidraget til at samle medarbejdere og deres pårørende til adskillige arrangementer, ligesom der har været afholdt ‘børnedage’, her billeder fra arrangement på Telegrafvej ca. 1982.

I DBC blev der indført medarbejdersamtaler, som var med til at sikre, at medarbejdernes videre idvikling kunne sikres. Der har været anvist flere modeller gennem årene, her oplægget fra den første.

Man har vist stor fleksibilitet til at omplacere medarbejdere i forbindelse med personlige problemer, ligesom der er givet mulighed for bistand i forbindelse med personlige kriser.

Huset er dejligt fri for fordomme, og derfor har der altid været et islæt af multietnisk kultur, som har været sundt for alle parter.

Kontorelever har vi haft i mange år, men jeg fik indført, at vi også blev godkendt til at tage dataelever. Ikke blot var det billig arbejdskraft, selv om der var lange fravær til skoleophold, men jeg synes også, at firmaerne har en forpligtelse til at sikre, at de unge kan få en uddannelse til fordel for hele samfundet. Derfor bedrøver det mig også, at vi ikke har fulgt det op, da vi ansatte Kuo-Ming Huang og Morten Christiansen.

Ca. 1994 begyndte man at tale seniorpolitik, men først i 1998 tog man rigtigt fat i projektet. Der blev indkaldt til møde. Efterfølgende blev opgaven overladt til Kommunernes Landsforening, som gennemførte en omfattende spørgeundersøgelse. Der blev bragt mange forslag på bordet, og flere af dem blev realiseret - dog i en mere generel form, så mulighederne faktisk kunne anvendes til alle, hvilket er i god overenstemmelse med den meget humane tankegang, der hersker i huset.
Mens omverdnen - også den offentlige - i flere år havde arbejdet med ekstra feriedage til medarbejdere over 60, nåede det DBC i 2008, som dermed fik et reelt seniortilbud.

Mogens Brabrand indførte personalegaver til såvel sommer som jul, og DBC’s fødselsdag bliver markeret.

Det er derfor ikke underligt, at vi scorer pænt på det sociale indeks.

Gå til toppen

Festlige stunder

40-års fest 1979

Bibliotekscentralen markerede sit 40 års jubilæum i april 1979 med en reception i kantinen på Telegrafvej, og om aftnen med en middag på D’Angleterre for bestyrelse og medarbejdere.
De mange billeder er lagt på nettet, men uden offentlig adgang. En adgang for BC/DBCs medarbejdere vil blive etableret.

40-års reception (Billeder som pdf-fil)

40-årsmiddagen (Billeder som pdf-fil). Billedet ovenfor flankeret af Esther Iversen og ??

Prøve på Google-link

50-års reception

I 1989 afholdtes reception på Tempovej i anledning af 50-årsjubilæet. Om aftnen var der spisning og dans til New Orleans Delight-jazzorkester, hvor orkesterlederen er Kjeld Brandt, som ved siden af sin musik arbejder som designer, og som vi har brugt til rigtig mange ting. (Foto fra dagen (pdf))

DBC - nye tider

Fødselsdagsfester med flot underholdning, her fra fødselsdagsfesten i 1998, hvor der  var tryllekunstner og levende musik. Selskabet var opdelt efter eget valg i nogle grupper: jeg naturligvis blandt ‘skabsjyder’.

Personalets engagement
med sketch og sang.

‘Festsang ved DBC’s 6 års fødselsdag’
Verset om mig:

Julerevy 2001 (Foto)

Juletale og juleunderholdning 2002 (Foto)

Sidst opdateret 20. januar 2016