Mine job

Katalogmedarbejder
Forlagsredaktionen
Forlagschef
Projektchef
Driftsleder i BUA
Supportchef

Sidst opdateret 7. oktober 2015

Forlagsredaktionen

1.8.69 fastansættes jeg og overtager gradvist den produktion, som Ole Hovman havde stået for. at ’Læs med Plan’ og andre boglister  - også til børn – og i kreative formater, som f.eks. det han kaldte ’vindjakkeformatet’.

Jeg fik utroligt frie hænder til at opbygge og udbygge udgivelsesområdet, og Ole og jeg var utrolig meget på linie, og han var en god og kritisk læremester.

1.4.1970 bliver jeg ansat som sektionsleder i en nyetableret forlagsredaktion. Den kom efter at man i 1969 havde ændret organisationen med en Forlagsafdeling til det kommercielle og en Bibliografisk afdeling.

Forlagsafdelingen bestod nu af Katalogisering, Forlagsredaktion og Teknisk sektion.

Det var en helt ny enhed, der skulle bygges op. Det betød, at der skulle udarbejdes nye arbejdsbeskrivelser og etableres rationelle rutiner i forbindelse med opbygningen. Fastlæggelse af udviklingsstrategi og planlægning for området var en ny udfordring til kreativitet og praktisk idéudførelse.
I takt med de økonomiske krav forestod jeg gennemførelsen af en rationalisering mht. layout og formatanvendelse med henblik på billiggørelse af produkterne.

Standardbreve

Manuskriptpapir for at sikre nem opgørelse af omfang (ramme med plads til bestemt antal tegn)

Produktionsplaner blev skrevet i hånden

Budgetlægning på grønne, folio regnskabsark, håndskrevet og sammenlagt med regnemaskine

Den første ansættelse jeg gjorde vakte nogen furore: Alice Balslev kom fra et filmudlejningsselskab, var en høj, flot veldrejet pige med lange, rødlakerede negle, som dog ikke forhindrede hende i at skrive lynhurtigt på maskine. Hun røg bunkevis af cigaretter som misfarvede lysarmaturet ovenfor – men det, der vakte opsigt var, at hun gik i hotpants og lange støvler. Det havde man ikke oplevet før…
Og nej, det var ikke derfor hun blev ansat: Hun var faktisk rigtig dygtig.

Senere kom så Bodil Collins, og endnu senere Marie Louise Hastrup, som kom fra forlaget Gjellerup og havde en forlagserfaring, som vi havde stor nytte af.
At hun havde en meget bestemt facon, som måske ikke lige svarede til den måde, man agerede på som BC-medarbejder, og som gav visse udfordringer, og jeg havde en enkelt periode henover et par måneder, hvor vi kun talte sammen, når det var absolut nødvendigt.

Billeder fra Forlagssektionen 1978

Fra katalogiseringsfunktionen overtog vi bl.a. Janne Kølle som sad med Børne- & Skolebiblioteks-katalogerne.
Jeg husker endnu Jannes bekymring, om der ville være arbejdsopgaver til hende, når katalogerne skulle edb-produceres.
Indtil nu er det dog stadigvæk lykkedes at finde på lidt.

Til toppen

Forlagschef

Leo Alster døde under et ophold på IFLA-konferencen i Manila i 1980.

Ole Hovman blev konstitueret som direktør og jeg som afdelingschef for forlagsafdelingen (1.okt.1980).

Asger Hansen blev ny direktør. Han kom fra BC-Inventar, og Ole Hovman valgte at forlade firmaet for at gå på pension.

Jeg fik afdelingschefstillingen 1.12.1981.

Det var vigtigt for BC at understrege, at forlagsafdelingen blev drevet rent forretningsmæsssigt. “Målsætningen er ideel: den service, bibliotekerne ønsker og har brug for. Spørgsmål om en opgave kan løses, hvornår og hvordan må afgøres på grundlag af forretningsmæssige betragtninger”, som det fremgår af et præsentationsnotat af Ole Hovman.

Det indebar, at jeg nu havde ansvaret for Forlagsredaktion, Grafisk sektion (produktion), Lydbøger og Udenlandsk Bogvalgsvejledning (Per Schou)

Projektchef

bliver jeg pr.1.1.1986, og ønsket er, at der skal etableres et nyt område, hvor BC skal levere små, pc-baserede bibliotekssystemer. Her placeres også opgaven med at prøve at udvide markedet til firmabiblioteker og andre. Denne opgave varetager Lars Edinger, og senere kommer også Claus Jørgen Gunnar til.
I BC’s perspektivplan 1987 - 1991 får vi en hel side.

Driftsleder i BUA

Jeg skylder vores økonomidirektør Christian Petersen, at jeg i dag sidder hvor jeg sidder. Da kassen var ved at være tom i 1991 rejste den daværende driftsleder Hans Vinther til Grønland, og CIP foreslog, at jeg skulle overtage hans stilling.

Jeg var ikke begejstret for at skulle opgive det meget udadrettede arbejde i biblioteksvæsnet, og yderligere var det et brud på min hidtidige opfattelse af et lederjob: Man skulle selv kunne udføre og forstå alle processerne..

CIP og jeg sad dør om dør og havde ofte mange gode samtaler om visioner for firmaet, og selv om jeg mente at det ville være dødssygt i forhold til de job med masser af kundekontakt, som jeg havde haft tidligere – ja, så var det ’take it or leave it’.

Det var en delvis ny verden

Her var en flok gode medarbejdere med Frank Sørensen (Simonsen), Henrik Hvidager, Henrik Kragh og Lisbeth Sonne.

Frank og Henrik passede RC Partner og RC8000 (som var Danmarks største), mens Henrik K og Lisbeth tog sig af det administrative system ’ Promis’.

I april 1991 blev “EDB-driftsafdelingen udskilt som selvstændig afdeling med direkte reference til direktionen”. Her har jeg udfoldet mig siden 15.4.91 med forskellige kasketter med Tommy Schomacker som chef, med Per Mogens Petersen og sidst med Bo Weyman.

(Tommy var medarbejder i Bibllioteksudviklingsafdelingen (BUA) 1982-1986. Derefter i perioden 1986-1997 leder af EDB-afdelingen, afbrudt af en periode i 1991 (fra februar til september), hvor han var leder af DanBib-projektgruppen.

PMP kom også fra FEK

Bo kom som udviklingschef som erstatning for Hans Meulengracht-Madsen (som kom med fra Forskningsbibliotekernes EDB-kontor, FEK). Bo blev chef for hele it-afdelingen i XXXX

Honeywell Bull var inde med inddateringssystem til indekserne og det blev styret af Anders Ravn med stor omhu og indsigt

Organisering af it-afdelingen

TS notat  fra 1992 med beskrivelse af systemerne og allokering af medarbejdere. Heri fremgår at KMD-aftalen skal revideres (s.8)

Beskrivelse af mit jobområde og aktiviteter 1992.

I 1993 bliver der sat fokus på sikkerhedsproblematikken. Opgaven blev stillet af ledelsen og resulterede i en Sikkerhedsrapport i 1994, som egentlig giver et meget godt overblik over en status på edb-afdelingen både med hensyn til servere og deres funktioner og det sikkerhedsniveau, der var på de foreliggende løsninger..(Projektbeskrivelsen).
Man kan læse, at der på dette tidspunkt var indhentet tilbud på overvågningsystemer, men at man opfattede prisen som prohibitiv i forhold til egne scripts.

Instruks I P03 3/18 i vores Kvalitetsstyringssystem (ISO9000) om edborganisationen 1994.

I 1995 etableres der et ‘Systemadministratorforum’, som skal sikre koordinering, en ensartet praksis omkring serverne. vedligeholde dokumentation, at udarbejde indstillinger osv. (Formål og referater 1995-96)

Edb-afdelingen ændres sommeren 1996 til tre sektioner (TS notat):

1. HLP  (Helpdesk med Anders Jacobsen som leder)
2. SYS  (Driftssystemer med mig som leder)
3. BAS  (Basale systemer = Danbib, betegnelsen ændres hurtigt til OBS (OnlineBaser og Systemer)) med Hans Meulengraht-Madsen som leder)

Systemsektionen gik i luften 8. juli 1997 med en besætning på 7 mand.(Information til huset 1997)

Strategi og handlingsplan 1997 (TS)

Anders Jacobsen var i en periode fra 1994 til 1998 ansvarlig for pc-supportområdet, før han overgik til HR-funktionen.

Sommeren 1997 udarbejder Mogens Brabrand et notat  om “Strategien for edb-funktionens udvikling” i lyset af de ændrede forudsætninger - ikke mindst med opsigelsen af Biblioteksdataaftalen ved indgåelsen af Danbib-aftalen. Der opereres med en udviklingsenhed, en anvendelsesenhed (produktansvar) og en driftsenhed.

I kølvandet på Mogens oplæg blev der arbejdet en del med strategier, organisatoriske overvejelser, som jeg har samlet i ‘DBCstrategi opfølgning 1998.

DBC’s infrastruktur & supportfunktion

Omkring 1997-98 bestod it-afdelingen af

• ITS
• BDU
• KIT
• SYS
• USE

Dannelse af driftssektion 1998, opgaverne præciseres, og desuden er det optakten til ‘Operation professionalisering’. Per Mogens Petersens oplæg om driftscenter (marts 1998)
IT-strategien 1998 i præsentationsform (dog er kun Systemsektionen medtaget specifikt)

Information til huset om vores professionalisering  Helpdesk bliver til DBCsupport år 

Gå til toppen

Supportchef

I 2000 får DBC en helt ny organisation, hvor grundstrukturen afspejler produkterne og der etableres tværgående servicecentre til at understøtte produktsøjlerne. Som bilag 8 er en detaillebeskrivelse af IT-centret. Det er her der etableres en ny driftssektion med Niels Kristensen, og en support- og infrastruktur som jeg får ansvaret for. Lars Edinger er ‘controller’.

Præsentation af supportfunktionens ansvarsområder (2000)

Supportsektionens opgaver (2000) inkl. ressourceallokering.

Hvorfor DBCsupport. Powerpoint 2001

Kompetanceskema for DBCsupport (2001

Præsentation af IOS (Infrastruktur og support) 2004
 

DBC-it etableres i forbindelse med organisationsændringen i efteråret 2008. Det er her udviklingsafdelingen udvides med team Webservices under Ulla Nielsen, og her jeg får min retrætepost som  ‘forretningsudvikler’, et jobindhold der primært var af projektmæssig karakter.

En måned før min fratræden (10.2.2010) er der annonceret en ændring således at DBC-it pr. 1.4.2010 deles op i to selvstændige afdelinger: en Udviklingsafdeling med Bo, og en driftsafdeling, hvor nu også den hidtidige Systemkonsulentgruppen indgår under Anders Christensen for at sikre en leveranceorganisation. Begge afdelinger har hermed direkte reference til Mogens Brabrand.

Gå til toppen

Jørgens mærkedage

Ansættelse

Løs medhjælper: september 1965

Ansættelse på fuld tid: 1.august1969

Fast ansættelse: 1.januar 1970

Leder af forlagssektionen: 1.april1970

Leder af Forlagsafdelingen: 1. december 1981 (fungerende fra 1.september 1980)

Der foreligger ingen skriftlige aftaler om min periode som pc-programsælger, eller overflytningen til it-driften, men i de gamle håndskrevne papir fra administrationen fremgår dog:

Produktchef: 1. januar 1986

Driftsleder EDB-drift 15. april 1991  (og samme job, også efter organisationsændring 1. januar 1993).

Ejheller de forskellige roller i it-afdelingen afspejles af officielle papirer, og med min manglende sans for årstal, såer der ingen præcise datoer for disse skift, men de har naturligvis sammenhæng med de organisatoriske ændringer, der er gennemført i tidens løb. Jeg mener, at jeg blev supportchef 1. august 2000, og overgik til ‘Forretningsudvikler’ sommeren 2008.

Jørgens receptioner

DBC har beredvilligt arrangeret receptioner til mit

25-års jubilæum (Foto), (1. august 1994 - 25 år efter min fastansættelse, fordi vi havde overset den egentlige jubilæumsdag i 1990). Der blev holdt en middag i Fiskekælderen med de nærmeste medarbejdere.

60-års fødselsdag (Foto)(4. oktober 2001) og mit

40 års jubilæum (Foto) (Takketale) (30. september 2005 - 40 år efter min første ansættelse)

Afskedsreception

D.26.marts 2010 var så den sidste dag i firmaet efter 44½ år.
Hele IT-afdelingen var samlet i kantinen til morgenmad, og på min foranledning blev hele afdelingens personale foreviget uden for kantinen i det pæne vejr.

Det viste sig, at Kirsten Svendsen samme dag havde 25 års jubilæum – lidt synd, men der var en mindre reception i afdelingen.

Kl. 14 var der indbudt til reception i auditoriet, og jeg havde den store glæde, at ikke bare var personalet rigt repræsenteret, men tidligere kolleger og en stribe leverandører og medlemmer fra mine netværk dukkede op.
Bo Weymann holdt en personlig, god tale. Vi var kommet tæt på hinanden gennem årene – arbejdsmæssigt og personligt.

Mit bidrag til arrangementet var en tale til DBC og medarbejderne med temaerne: teamwork, initiativ, professionalisme indledt med et videoklip med Duke Ellingtons 'Take the A-train'.
Som slutning viste jeg 'Time to say goodbye' med Sarah Brightman og Andrea Bocelli

Jeg ville gerne, hvis der kunne arrangeres noget, som kunne være spændende for deltagerne og Bo Weymann havde engageret atomfyikeren Holger Bech Nielsen til at holde et af sine spændende og engagerede foredrag.

Husets afskedsgave var det billede af Svend Saabye, som har fulgt mig i ￿forskellige kontorer siden jeg overtog jobbet som forlagschef i 1980. Det gjorde mig rigtig glad.

Billedserie

Gå til toppen

Kurser

Den lange række af kurser, jeg har deltaget i gennem årene, afspejler ønsket om at følge med og kunne forstå tingenes sammenhæng. I mange år havde jeg en forestilling om, at jeg skulle kunne udføre og undervise i de faglige områder, jeg havde ansvaret for.
Den grundopfattelse måtte jeg korrigere, da jeg kom til edb-afdelingen. Her var der tale om specifik viden og kunnen, som man ikke bare kan læse sig til. For at agere i dette farvand har det været en fornøjelse at samarbejde med åbne, positive mennesker, som har kunnet rådgive både personligt og professionelt.
I samme ånd var turene til CAWorld ikke bare tant og fjas, men deltagelse i heldagskurser før konferencen og lange dage fra 9 til 17 til de relevante seminarer, ganske enkelt for at forstå kompleksiteten i systemerne udtrykt på powerpoint og følt på ‘hands-on-seminarer’

Som befalingsmand i Flyvevåbnet havde man ret til ‘civilundervisning’, hvor forsvaret lagde tid til og betalte evt. materialer
Det blev til en række kurser på Danmarks Biblioteksskole:
1966: Børnebibliotekarkursus
1967 Kontaktbibliotekarkursus
1968 Musikbibliotekarkursus
1969 Kursus i reprografi
1973 Kursus i udstillingsteknik

Herefter kom
1973 Kursus i forlagspraksis (Forening for Forlagsfolk)
1975 Kursus i forlagskalkulation (Forening for Forlagsfolk)
1978 Kursus i forlagsjura (Forening for Forlagsfolk)
1979 Managementteknikker i relation til biblioteker
1980 Sikkerhedsuddannelse (§9)
1993 Windows (Bull)
1994 Intern projektlederuddannelse
1994 Grundlæggende Unix (Superusers)
1995 MS-projekt (DTI)
1997 Kursus i intern auditering (DS)
1997 Kursus i FrameMaker (Uniware)
2001 Crystal Report (DbVision)
2004 ITIL-foundation (internationalt “Certificate in IT-Service Management”) (EXIN)
2007 ITIL best practise overblik (Service & support)

Sidst opdateret 7. oktober 2015