Leverandørerne

Da jeg holdt reception (60 års-fødselsdag) holdt Bo Weyman en spændende forelæsning om Jørgens forhold til leverandører.

Sidst opdateret 5. november 2013

Jeg har i princippet altid haft med leverandører at gøre, og jeg bilder mig ind, at jeg kan se dem alle sammen i øjnene. Ligesom med medarbejdere er det spørgsmål om gensidig tillid  og fairness.

Henover tid har samarbejdsformerne og kundeplejen langsomt ændret sig. Fra at være et samspil med frokoster (normalt i firmaet), T-shirts ved hyppige arrangementer, julegaver osv. er der skruet ned for aktiviteterne, hvor indførelsen af email og effektive web-systemer har taget over.
Men der har været gode oplevelser med en række leverandører til koncerter, teater- og filmforestillinger og anden solistoptræden (og hvis man havde været til fodbold eller golf havde der været rigtig mange tilbud). Nogle af arrangementerne har været årligt tilbagevendende med seminar med efterfølgende samvær, som f.eks. Scriptor sejladser med det gode skib ‘Madonna’

Med indførelsen af ISO9000-certificeringen blev det et krav, at man skulle have en oversigt over (begrundet) godkendte leverandører. Den skulle altid være ajourført, men her fik vi aftalt en årlig revision, og placerede listen i vores servicedesk-værktøj.

Leverandøroversigt 1997

Pc-leverandører
Serverleverandører
Netværksleverandører
Printerleverandører

Og der har været rigtig mange gennem årene.

KMD som stod for online driften og vores katalogproduktion i 1980’erne. Poul Pilman var min kombattant, men heldigvis pragmatiker – og vi havde et fornuftigt samarbejde.

Et kardinalpunkt var, at KMD’s afregningssystemer var baseret på antal tegn og printlinier og ikke nødvendigvis afspejlede kostprisen. Enhver kan jo sige sig selv, at jo større kumuleringer jo dyrere blev det med en tegnberegning, men efter nogle dyster lykkedes det at få ændret afregningsformen.

Regnecentralen med Bjarne Thurø og anskaffelsen af RC9000 med Preben Rossell. Regnecentralen har gennem årene haft adskillige firmanavne: Regnecentralen af 19??, RC International, ICL, Fujitsu Siemens og her til sidst Fujitsu.

Fujitsu Siemens har vi senere haft accountmangers som Steen Honore og Brian Møller og ikke mindst var Merete Søby (nu Hitachi Data Systems) et lysende eksempel på hvad commitment og gennemslagskraft betyder for et samarbejde..

Computer Associates har fyldt så meget i mine forsøg på at professionalisere it-driften, at det er beskrevet i indledningskapitlet.

PC-leverandører

Der har været tale om rigtig mange leverandører, når det drejer sig om indkøb til pc-abejdspladsen. Vi har bestræbt os på at have mindst 2 leverandører og at være en betydende kunde hos mindre, kompetente firmaer frem for en lille kunde hos en stor leverandør.

I lidt spredt fægtning kan nævnes GeCapital leverede NCR-pc’er, Nicom, Commitment med Steffen Bloch, Topnordic (som blev til Merkantildata og Atea) med Gitte Seip (senere Kerfi og Dancon) og Stine Leihoff til at rådgive om Microsoftlicenser, It-gration med Keld Kildegaard og Unicenterfolk som Erwin Ravn (senere selvstændig) og Thomas Svenningsen (senere CA).

I mange år havde vi et meget frugtbart samarbejde med Four Systems, hvor Christoffer Quist var en meget opmærksom, dygtig og aktiv direktør. Samtidig brugte vi Kompetera, hvor Carsten Weis (med en fortid hos Commitment)  havde Leif Myrhøj som Fujitsu-specialist og Steffen Nørgaard som en meget behagelig sælger (han har helt forladt branchen).
Skæbnen ville, at begge firmaer med kort mellemrum blev opkøbt af i2i, hvor Keld Kildegaard (som jeg kendte fra Netkoncept og IT-gration - og en CA-world tur) var administrerende direktør i en efterhånden ganske stor virksomhed.
I vores jagt på en erstatning kom vi gennem Schmidt-it i forbindelse med Blue IT Nordic med Michael Winther (nu Atea). Det blev dog et relativt kort bekendtskab, da krisen ramte firmaet og blev opkøbt  - også af i2i - og så var vi lige vidt.

Servere

Four Systems leverede også servere, men de fleste blev leveret gennem Comm2, som også er et mindre firma, og hvor vi har haft den samme sælger gennem alle årene, Ronnie Karlsson. Det lidt specielle ved disse leverancer var, at priserne var aftalt med Fujitsu-Siemens, således at det alene var logistik og fakturering, der blev håndteret af leverandørerne.

Gå til toppen

Netværk

I 1993 var vores netværk blevet et kritisk område, og vi anskaffede vores første program til netværksovervågning, Comtest LanAnalyser.

Axcess var da vi indledte vores samarbejde et mindre firma der hed FDC, med en dygtig direktør Stig Ablidsøe. Vores normale sælger var Brian Luplau, men der var også Svend Petersen, som var meget vidende om sikkerhed og videokonferenceudstyr.

Merkantildata opkøbte firmaet,  men efter en kort periode forlod Stig Abildsøe firmaet, startede igen for sig selv, og efterhånden fik Axcess banket en rigtig god og sund forretning op igen - stort set med de oprindelige medarbejdere.
De har stået for levering af vores interne netværk, vores trådløse netværk, vores videokonferenceudstyr og mit sidste projekt sammen med Jan Eisenberg var i 2009 omkring forslag til en ny telefoniløsning, som imidlertid blev opgivet af økonomiske grunde.

Vi har på telefonisiden brugt Jydsk Telefon Erhverv, som havde en afdeling i Ballerup, og som var en god samarbejdspartner på netværkssiden. Det var deres aktiviteter vi flyttede til Axcess, formentlig da teleselskaberne fusionerede.
På telfonisiden har vi holdt os til TDC. Der er god sikkerhed og SKI-aftalen giver ganske fornuftige priser. Her havde vi i mange år Preben Pedersen sammen med “Sülle” og på det sidste Ann Haug Povelsen og Dirch Pedersen.
Dog ønskede man ikke at konkurrere på vedligeholdelsen af vores Meridian-anlæg, så den opgave blev flyttet til IP-Nett.

Gå til toppen

Printere

Mine tætte relationer til Xerox førte kun i begrænset omfang til anskaffelse af Xerox-maskiner, men nogle har vi dog haft.
Når det drejede sig om ”administrative” printere lå ansvaret hos Christian Petersen i administrationen, men jeg blev dog taget med på råd. Vi havde haft store og hurtige Kodak kopimaskiner, bl.a. til produktion af dagbladsanmeldelser.

Derudover var der en række mindre laserprintere, som i 1994 forsynes med ekstra ozon-filtre, da man bliver opmærksom på miljøproblemerne. Jeg husker en af de første laserprintere var en HPIIIsi til ca 40.000 kr. Den var ganske vist tung og stor, men ikke større end den kunne stå på et bord - men det unikke var, at den kunne sættes på nettet og køre postscript.

I slutningen af 90’erne et antal store Canon-maskiner, som både kunne kopiere og printe..
Jeg havde min gang hos Bruhn Data (senere Canon), og havde en meget opmærksom sælger i Lars Dilling (nu Canon Businesscenter).

En lidt speciel printerhistorie drejer sig om en Sharp-farveprinter, som kom med i købet, da vi købte Indbindingscentralen. Den var leaset, og selv om den ikke kunne leve op til kvalitetskravene i bogproduktionen (omslagskopier), var det kontraktligt ikke muligt at komme ud af kontrakten.
Både Christian Petersem og jeg prøvede ad vores forskellige kanaler at få vurderet mulighederne, men med samme resultat: Vi var bundet - og til ret høje ‘klik’-priser.

Så dukkede der et firma (Visivo) op, som helt klart gav udtryk for, at det kunne de klare - også selv om jeg fortalte, hvor mange responsa vi allerede havde fået. Det viste sig naturligvis heller ikke at være rigtigt, men den metode, de anvendte i deres salgsarbejde, førte til, at de krævede en stor sum af DBC, og sagen endte i retten. Vi havde dog argumentationen i orden - primært at vi skulle komme ud af aftalen og dermed få en billigere løsning - , og retten frifandt os - heldigvis.
Det er altid ubehageligt og bekosteligt både på det økonomiske og personlige plan, når sager bliver til jura.

Efterfølgende blev det klart for mig, at vores måde at håndtere e-mail på ikke lever op til sporbarhed, og at man burde se på systemer til at sikre arkivering og genfinding på en automatiseret måde - ikke mindst fodi huset har en meget decentral uddelegering, så det kan være svært for ikke at sige umuligt at følge kommunikationen med en kunde eller en leverandør, som flere har kontakt til. Det er en opgave, der ligger blandt mine uløste og efterladte papirer.

Den anden effekt af Sharp-printeren blev, at jeg gennem en kontakt til KonicaMinolta fik aftalt en prøveopstilling med en af deres produktions-printere. Den viste sig at leve op til forventningerne.

Da Canon-printerne efterhånden var blevet ca 10 år gamle, og Canon på grund af organisatoriske tilpasninger ikke var helt på omdrejningshøjde, skiftede vi leverandør og gik over til at anvende KonicaMinolta multifunktionsprintere som fællesprintere. Hermed fik alle i huset for første gang adgang til farveprint og scanning. Her var Jan Johansen vores opmærksomme kontaktperson.
I en parentes bemærket skal siges, at vi havde været på vej til et skift til Kyocera, men det viste sig, at de store maskiner havde mange driftsstop, og servicen var ikke tilfredsstillende.
 

For at kunne arkivere væsentlige papirdokumenter elektronisk gik jeg relativt tidligt på jagt efter udstyr der kunne producere pdf-filer på en enkel måde. Det blev til, at vi anskaffede nogle små HP9100C-maskiner, som var som skabt til formålet. Her scannede jeg tilbud, faktura mm og arkiverede det, og ikke mindst blev dokumenter brugt til tilknytning til sager og enheder, aftaler, som ligger i vores servicedesk-system.
Vi har efterfølgende anskaffet flere til andre afdelinger i huset - og nu har udviklingen overhalet dem: der kan scannes fra multifunktionsprinterne direkte til mail eller pc.

Gå til toppen

Sidst ændret 5. november 2013