Web Design
Källaremoens beboere
Kaellarmoen1952_rz

 

Källaremoens historie

Fortiden
Her må man ty til skriftlige kilder, og da vi hører til Voxtorp Socken hører vi ikke rigtig med til det lokalsamfund, som vi føler os som en del af: Gällaryd socken.
En udfordring vedrørende. at finde familierne er, at Voxtorps kirkebøger fra denne periode er brændt, så man må prøve ad andre veje
Men der findes Voxtorpboken, hvorfra vi har kopieret en del sider, som giver indtryk af forne tider.

Spredt rundt om i bogen bliver Källaremoen nævnt. Det gennemsgående træk er, at det konkurreret om at være sognets fattigste ejendom.
Sätesgårdene Ed og Lundboholm var adelsgods.

    Nogle begreber skal nok lige på plads.
    Begrebet ‘Hemma’ er et udtryk for, at man vurderer om ejendommens afkast kan forsørge en familie.
    Når man taler om bønderne er der ‘skattebønder’ og ‘frälsebønder’. Skattebønderne var selvstænfige og betalte skat til kongen. Andre betalte afgift.
    ‘Frälse’ betød, at man var fritaget for at betale skat, men til gengæld skulle stille til krigstjeneste.
    Mantal’ var en beregningsmetode for jordbrugets skatteevne.

     

I en registrant i Voxtorp Hembygdförening fremgår det, at Källaremoen er nævnt i 1653 som torp under Ed.
Ejerne var 1653-62 Olof Rosenstierne, fra 1663 - 81 af Bo Rosenstierne og arvinger.

Efteråret 2013 modtog jeg fra Roger Herlin et dokument med en rekonstruktion ‘av brukarelängd fär Källaremoen’, som suplerer mine egne oplysninger. Disse oplysninger er markeret med (M)

Brukare på Källaremoen

1643 - 1674 Sven, som angives som fattig i 1670 - 1671. Hans hustru hed Kerstin (1643 - 1657). Gift igen med unavngiven kvinde - 1658 - 1671

1672 - 1674 savnes oplysninger, men i 1675 er anført en unavngiven bruger.

1676 - 1702 (M) er brugeren Börje og en unavngiven hustru. De er anført som fattige fra 1678 til 1696. I 1694 finns en piga Anna på gården och 1694 pigan Marta. Dessa båda anges mantaet ½ för gården. Anna nämns igen 1701

1690 ejes stedet af Olof Rosenstrand, som havde 15-20 gårde.

1703 -1712 (M) Brukare Per

1715 - 1719 (M) Nils. Brukarna antecknas omväxlande som ‘utfattiga’, ‘tigger’ och ‘allmosehjorn’.

1720 - 1721 (M) Hemming antcknas som ‘gardist’

1721 I ‘Qwarntulls Mantahls och Häradzrättz’ er listet en lang række gårde, hvor der er anført værdi (mantal), nya jordeboken, rökar eller matlag. Ved Källaremoen er angive 1/8 mantal, 1 jordebok, 1 räkar/matlag, og beboerne er Hemming og hustrun - utfattig, som der står

1722 - 1738 (M) Anders. I 1738 finns drängen Arvid på gården och i 1734 nämns en båtsman Satter (?)

1739 - 1749 (M) Per. I 1739 nämns även Anders, måhända föregående ägare och fader til Per

1740 I Mantalslängd för år 1740 er beboerne anført som Per og hustru. Stedet var lille og kunne kun bære 2 til 3 køer

1755 - 1755 (M) David. Hustrun Elin namnges

1759 - 1778 (M) Bengt. En piga Maja antcknas 1776 -1778

Der findes kort fra 1762, hvor grunden ses forneden og ‘på hovedet’.

1779 - 1784 (M) Zacharias. 1781 nämns sonen Jonas och 1783 Marta, möjligen en dotter

1782 er der citeret: Utdrag af uppbuds- och lagfartsprotokol hållet vid Östbo Härads laga sommarting i Wernamo d. 5.juni och følgende dagar år 1782:

    Säteriet Edh, 5 mantal, med underliggande torp, som Jägmästaren Wälborne Herr Carl Fredrik Björnberg och frälsehemanen Elsagården, 1 helt, Ståckarshult, 1 helt, Södra Sölaryd, ½, Pinnarekulla, ½, Hyltan, ¼, Källaremoen, ¼, Eds qvarn, ¼, Sölaryds qvarn, 1/8, och Skieda, 1 helt, samt Skatte hemmanen Dragshyltan, ¼, Bortilsbo, ½, Lilla Roelstorp, ¼, och Södra Kulhult, ½, jemte tåg- och mjölqvarnana vid Edh, Pinnarekulla och Sölaryd, som herr Hofsrätts Auscultantanten Elias Christopher Monthan emot tillsammanräknade – 10.333 1/3 Rdr sig tilhandlat, blefvo med de vilkor, köpebrefvet innehåller, för köparen uppbundna tredje gången.

1785 - 1800 (M) Pehr Andersson. 1787 og 1788 nämns Karin, och 1789 - 1793 Anna, troligen döttrar. 1800 nämns Catrina.

1786 findes der en oversigt over alle gårde under Eds, Beskrifning Chartan öfver Eds Säteries med derunderliggande Rå ocg Rörs Hemmans och Torps...

    Her er anført, at Källaremoen er 1/8 hemman Rå ock Rör under Eds Säterie, brukas av Pehr Andersson.
    Der er minutiøst oprenet værdi af hustomt, kålgårde, de enkelte marker, enge og klippeområder, hver med reference til et kort, hvor man kan se placeringen

    Det tilhørende kort er minutiøst tegnet og med cifre, der svarer til værdisætningen i beskrivelsen. Kortet er et udsnit. Källaremoen ligger øverst på kortet, og huset ligger markeret med en firkant og kryds ved den venstre kant.
    Opgørelsen over Källaremoen har jeg trukket ud separat fra den store registrant..

1801 - 1811 (M) Petter (eller Pehr). 1801 nämns en dotter Catrina, sedan en Ingrid (född ca 1805), Johannes (född ca 1808) och Maja (född ca 1811). Födelseåren framräknade ur angivna åldrar. Johannes har ibland efternamnet Jonsson elle Jonasson.

1812 - 1820 (M) Per Jansson. Per är född ca 1772 och hustrun är ett år yngre. I 1812 nämns ‘Ingrid, Johannes dotter samt Maja, 2 år. Ingrid er sannolikt Pers hustru. 1820 nämns flickan Ingrid

    1819 Inga Stina Andersdotter er født 8.4.1819 på Källaremoen. Hun var datter af Anders Larsson og Stina Andersdotter, og flyttede til Stenbrohult i 1851, hvor hun døde 29.10.1902. Hun blev gift med Carl Andersson (30.11.1826 - 15.10.1885) på Stenbrohult.

1820 Pehr Jansson bor her hustru Ingrid (Mantalsliste, tilsynladende ingen børn).

Anders Svensson ca. 1820 - 1859 - hvor denne information stammer fra er i dag uklart

1847 er der i oversigten over sognets døde anført “De nu i dag begravne’ (Voxtorp Krönikebok 1947)

1850 Oversigten over 'Hemmagårdarna' i Voxtorp er opdelt i to kategorier: Frälse og Skatte. Källaremoen er opført under Frälse med 1/8 og beviljningsvärde på 213 riksdaler, og næstmindst kun overgået af Rusarebo med 200 riksdaler. Som eksempel er Elsegärde angivet til 2550, og Södra Sölaryd til 2500.

I 1850 er anført en konfirmand Sven Andersson. (Voxtorps Krönikebok 1950).
 

I 1851 er anført gave til kirken fra Anders Svensson fra Källaremon. (Voxtorp Krönikebok 1951)

1854 Uddrag fra 'Protokollsboken': ”Fattigunderstöd fick ock Peter i Eriksbo, Enkan Stina i Österås och Kathrina i Källaremoen, 2 Rd vardera”.

1857 Enken Lisa i Källaremoen givit 2 skilling (Voxtorp Krönikebok 1957)

1858 Testamente efter Catrina Andersdotter, Källaremoen 16 skilling. (Voxtorp Krönikebok 1958)

1859 Anders i Källaremoen vid hustrun kyrkogång (barn frembåret i kirken) 3 skilling (Voxtorp Krönikebok 1959).

 

Johan Nilsson 1859 -1885

 Johan Nilsson blev født den 3-7-1829 i Kärda og døde den 12-2-1885 i en alder af 55 år. Han var ud af en gammel soldaterfamilie, som det fremgår af nedenstående slægtstræ.

Begivenheder i hans liv::
• Han arbejdede som dreng til 1857 i Värmeshult.
• Han boede fra 1857 i Långshult, Rydaholm.
• Flytter til Källaremoen: i 1859, .

Johan blev gift med Märta Stiga Andersdotter, Vi kender ikke hendes forældre,. Märta blev født den 27-1-1829 i Voxtorp og døde den 20-3-1892 i en alder af 63 år.

Begivenheder i hendes liv:
• Hun boede i 1857 i Rydaholm.
• Fattighjælp: Betegnes som 'Undatagshjon' i 1880.

Børn af dette ægteskab:
* Torpare Anders Gustav Johansson blev født den 25-7-1856 i Voxtorp.Flyttet til Berga 29.10.1881, og derfra til Bokelid, Slätthög 3.10.1883.
* Stenhugger Karl Johan Johansson blev født den 24-11-1858 i Rydaholm og døde den 13-12-1941 i en alder af 83 år.
* Brukare Johannes Johansson blev født den 27-11-1861 i Källaremoen, Voxtorp S.
* Stenhugger Fredrik Johansson blev født den 2-7-1864 i Källaremoen, Voxtorp S.
* Stenhugger Claes Vilhelm Johansson blev født den 23-1-1868 i Källaremoen, Voxtorp S og døde den 26-4-1947 i Malmö i en alder af 79 år. Flyttede fra Källaremoen 1876. - Denne del af familien tager navneforandring til Herlin.

Sommeren 2012 får vi information fra Roger Herlin: Mina egna anor går tillbaka till Clas Vilhelm och hans far, Johan  Nilsson.. Clas, såvel som brodern Karl, flyttade  till Halland, nærmere bestämt till Stenhuggeriet norr om Halmstad, och  verkade som stenhuggare. Karls sondotter bor kvar där än idag. Clas  Vilhelm flyttade sedemera in till Halmstad och fick där 7 barn, varav  ett var min farmor.
Ud fra oplysninger fra Roger Herlin har jeg sammenstillet et slægtstræ for Nilsson-familien.

Familien må være bygmestrene til den nuværende bygning fra 1874. Den gamle jordkælder med tætning af birkenaver kan stadig ses, men hvor dett oprindelige hus lå, kan ikke idenificeres, men på det gamle kort fra 1786 ser det ud, som om det lå ca hvor skuret stsår i dag.

Og det passer med, at Karl har lavet trappesten og den nye jordkælder. Om det er nye eller genbrug af ældre sten til laden overfor - tja...

Som det fremgår af indledningsbilledet har der har været to skorstene, men den ene, som gik til soveværelset, blev revet ned (for et pænt beløb), fordi den var faldet sammen. Man ser stadig på loftet stedet, hvor den har været ført gennem taget..
Adgangen til loftet skete via en smal trappe, hvor det nuværende badeværelse er etableret.

Der har oprindelig været en gammeldags bageovn, ved siden af pladsen med det nuværende brændekomfur. Den runde markering i væggen inde i stuen viser, at der er en kanal bagved, hvor J.A. oprindelig havde påtænkt var at tilslutte en ovn. Det blev dog opgivet og ersattet af el-radiatorer.
 

Gl_komfur

 

IMG_5837rz

I forbindelse med renoveringen blev det gamle brændekomfur erstattet af et nyt Husquarna-komfur. Som det ikke er usædvanligt blev det gamle blot lagt i et vådt område overfor huset. Her fandt vi det, og efter at have tænkt på at tage det op i flere år, måtte vi i 2012, da vi ville gøre alvor af det, konstatere, at de samlende dele var rustet op, så det ikke kune tages op i sin helhed. Men støbegodset afslørede, at det var et komfur fra Norra Hammars Bruk.
Norra Hammars Bruk begyndte at lave støbegods og komfurer i slutningen af 1870-erne, så det har formentlig været husets første komfur.
Norra Hammars Bruk ligger ved Tabergsån i den sydlige del af Jönköping (Norrahammar) og har bl.a. støbt motorer til Volvo.

I 1885 giver Johan Nilsson 50 øre i testamente til Voxtorp Kirke (Voxtorp Krönikebok 1985). Det må være hans egen begravelse.

Dan Johansson beretter i 2012: Jag hittade ett auktions protokoll efter Carl Andersson från Stenbrohult den 30 mars 1886 där köper Clas Johansson från Källaremoen en dröj för 80öre, (dröj är en kälke), han köper 2st lakan för 1kr 35öre.Johannes på källaremoen köper en 1st Åker m.m.för 1kr5öre, vet ej riktigt vad det menas med att han köper en åker, kanske att han får bruka den ett år ?
Der må have været et slægtskab mellem Källaremoen og Stenbrohult, jvf.  Inga Stina Andersdotters ægteskab på Stenbrohult. (se ovenfor)

I Voxtorp Krönikebok 1977 fortæller stenhugggermester Fredrik Johansson, at han er født 1895 i Söndrum uden for Halmstad. Hans far var Karl Johansson fra Källaremoen (hans mor Inga fra Bogagård). De var flyttet til Halland i 1888, da det var svært at få arbjde i Småland. Karl Johansson var også stenhugger, og er formodentlig ophavsmanden til den flotte trædesten foran huset og den nye jordkælder. .
Inga Johansson har fortalt om sin farfar, Karl Johan Johansson, i en levende beretning.

 

johannserz

Billede fra 27.4.1910 hvor familien Johansson sidder foran Källaremoen.
Vi ser Anny, ‘brukaren’ Johannes, Gustav, hustruen (Ingrid) Maria,  Ellen.
Huset står umalet, som det var normalt i denne periode.
Billedet var en indflytningsgave fra Darlins, og hænger på Källaremoen.

 

Johannes Johansson 1885 - 192X

I 1890 er Johannes Johansson “brukare” på Källaremoen. Han overtager stedet efter faderens død. Han er da, gift men har ingen børn.

Brukare Johannes Johansson blev født den 27-11-1861 i Källaremoen, Voxtorp S.

Begivenheder i hans liv:
* Johannes optræder i folketælling 1880 som dräng  hos Ivan Svensson i Bor
• Han boede fortsat efter faderens død 1885 i Källaremoen, Voxtorp S.efter at have overtaget stedet
• Han boede fra engang i 1920'erne i Erlandsbo.

Johannes blev22.11.1890 gift med Ingrid Maria Jonasdotter (f.29..1860), datter af Jonas Niklasson og Christina Svensdotter,. Ingrid blev født i 1860 i Grönahult, Slätthög, Kronobergs län, og flytter ind på Källaremoen 4.12.1890.

Børn af dette ægteskab:

* Ingegärd Birgitta Mariann Johannesdotter bliver født 1890, men der er ikke yderligere oplysninger.
* Anny Justina Selminina Johansson blev født 4.10.1891 i Källaremoen, Voxtorp S. (Der gives 25 øre ved hustruens ‘kirketagning’ - Voxtorp Krönikebok 1991)
* Ellen Maria Elisabeth Johansson blev født i 8.1.1895 i Källaremoen, Voxtorp S. (Der gives 25 øre ved hustruens ‘kirketagning’ - Voxtorp Krönikebok 1995). Hun boede 1920 på Källaremoen,
* Savarbejder Johan Gustav Arvid Johansson blev født den 31-8-1900 I Källaremoen, Voxtorp S (Der gives 25 øre ved hustruens ‘kirketagning’ - Voxtorp Krönikebok 2000) og døde den 28-4-1978 i Bor, Voxtorp S i en alder af 77 år.
Johan blev gift med Alma (f.29.12.1904, død 29.8.1993 i Bor) og de fik to drenge og en pige.
De flyttede til ‘Liarna’ ved Bor i 1960’erne
Gustav arbejdede som savværksarbejder på Magni Jonssons sav i Bor.

Der er ifølge Voxtorp Krönikebok 1999 i 1899 givet 50 øre til kirken ‘I testamente efter Oscar. Det vides ikke, om det er et barn, der er dødt.

Johannes er hovedperson i beretningen om ‘Stærke Johannes fra Källeraremoen’, som her er gengivet fra Gällerydsboken bind 1.
I følge historien har man i hvertfald en gris og et par køer.

I december 2012 fremsender David Magnusson en forpagtningskontrakt vedrørende Lilla Berg indgået 14 marts 1908 og gældende i 10 år. Aftalen er indgået med Franz Magnusson, farfar til David Magnusson.

Johannes mor bliver på Kälaremoen til hun dør i 1892.

Også Ingrid Marias mor, Christine Svensdotter (f.1830), kommer hertil, da hun bliver gammel og svagelig, og dør her 6.6.1918.

Erlandsbo-IMG_5934_rz

Erlandsbo_lade_IMG_5935

Familien Johansson flyttede til Erlandsbo (kort) i 20’erne, som de fraflyttede i 1940’erne til Bor  Af Erlandsbo er der nu kun laden og et messingsskilt tilbage.

Liarna_IMG_5929

og senere (omkring 1960) til Liarna (jvf. oplysnnger fra Dan Johansson). Liarne er i 2012 meget forfaldent.

GustavJohannesson_IMG_5947rz

Gustav er savværksarbejder i Bor. Han er manden i midten. (Voxtorp Krönkebok 1993)

 

Efter at være ejet af Eds Säteri, må det være solgt på et tidspunkt til Strömnäs Bruk (eller andre før dette), men hvornår??.

 

Gustaf Jonsson 192X -

Udstykning 1925-27
Det fremgår af udstykningsakterne fra 1925-1927.

Tilsyneladende er arrendator på dette tidspunkt Gustaf Jonsson, som giver Emil Stjernspetz fuldmagt til forhandlingerne.
Køber er E. Stjernspetz på Nordre Sölaryd.
På dette tidspunkt deles arealet op i litra A og Litra B, hvor litra A omfatter den del, hvor beboelsen findes.
Det fremgår, at der findes et kort fra 1840, som er anvendt sammen med et kort fra 1817, som igen er kopieret fra kortet fra 1786.
Der foretages nogle småreguleringer af afgrænsningen (vejen).

Begge områder værdisættes til 2500 kr. I omkostninger betaler Stjernspetz 25 kr. Strömnæs Bruk 30.60 kr. efter et meget nøjagtigt regnskab.

Ansøgningen er i øvrigt sendt til “Konnungens befallningshavande i Jönköpings län”. Og beslutningen oplæst i Voxtorp kirke 20.3.1927.
Det faktiske gennemførelse er der fastsat til 4.4.1927 kl. 11 f.m.

Det nye mantal for begge områder er nu 1/16 (før 1/8)

Angatorp_IMG_5927

Carl Petersson 192X- 1948

Carl Gustaf Petersson (24.12.1857 - ) og Caisa Lisa (født Carlsdatter) (02.04.1851 -  ) kom fra Ängatorpet og havde købt ‘Källaremoen’, dvs. kun de indre marker, idet skovarealerne ejedes af ‘Strömnäs Bruks Aktiebolag.

Carl Gustaf Peterson var født i Lilla Berg, også med navnet Fällan, en lille kilometer fra Källaremoen.
Han blev  gift med Caisa Lisa Carlsdatter 04.06.1886 i Madhyttan (Rydaholm).

De fik fire børn, alle født på Lilla Berg:
Anna Julia Helena (09.01.1887 - 30.01.1887)
Pehr Johan Emil (23.04.1888 - 01.12.1926)
Frans Gustav Anton (12.02.1891 - )
Carl Axel (25.07.1894 - 31.12.1973)

 

Deres søn Carl Axel Karlsson (25.07.1894 - 31.12.1973) overtog stedet efter forældrene.

Axel Karlsson blev gift med Elsa og de fik datteren Anna-Lisa.
Elsa døde i 1926, og Axel giftede sig med Lillian

Han og hans hustru flyttede til Tånnö i 1948.
Han dyrkede landbruget på Källaremoen, hvor der var høns og fire køer. Han var med til at bygge kraftværket i Värmeshult.
Han var en kyndig snedker, som det berettes (Anna-Lisa har fortalt, at der stod en høvlebænk på førstesalen),  og kunne lettere få sit udkomme på anden vis, og han kom til jernbanen.

Anna_lisa_Ståh_rzl

Bengt_Ståh_rzl


Anna-Lisa Karlsson (16.09.1922 - 26.11.2012) var født i Ängatorpet, men den sidste, der boet fast på stedet. Hun blev giftt med Bengt Ståhl i Tånnö 24.10.1948 og som pensionist bosat i Värnamo. Hun er med på gammelt skolebilledefra 1933-34, som er gengivet i Gällerydboken 2 s.157.

Bengt Ståhl er født 24.10.1922. Han døde i foråret 2014 inden vi fik gjort alvor af en aftale om at mødes igen på Källaremoen.

4. november 2012 traf jeg Anna-Lisa og hendes mand i lejligheden i Värnamo. Anna-Lisa kunne fortælle, at belysningen var karbidlygtergter, at vandet blev hentet i brønden på traditionel vis med en spand på en stang.
Mysteriet med jernbeslagene på ‘bjerget’ viser sig at være befæstigelser til den ‘vedbod’, man havde der.
Anna-Lisa har pløjet med køer, og kunne berette om laden overfor, at der var lokum i den østlige ende og mod vest var hønsehuset.
Desværre døde Anna-Lisa en måned efter vores møde, og dermed er den sidste kilde til tilværelsen på det gamle Källaremoen gået bort, og man kan kun beklage, at der blev brugt så mange år på at tage tilløb til at opsøge hende.

 

 

Ca. 1948
Solgt af Axel Karlsson omkring 1948 til ??. til Herbert Berggren fra Gunnabo).

Källaremoen har stået tomt indtil det bliver köbt af Monika Darlin.

Herbert Berggren brugte ikke huset, og det stod og forfaldt.
Vejen hertil var elendig, og der var ingen der kunne give en klar beskrivelse af vejen dertil. Mange havde dog opholdt sig på arealet i forbindelse med deres søndagsskoleudflugter

Det eneste, der er intakt, er ydervæggene og taget. Inde i huset er alt faldet fra hinanden. Der er kun jord, mellemetagen er faldet ned, væggene borte. Verandaen er faldet sammen og erstattet af en meterhøj myretue.

David kan huske, at han som dreng i 50’rne legede i huset, som på det tidspunkt ikke havde gulve, men taget var intakt
Området foran huset var ved købet oplagsplads for træstammer med mængder af stålorme.
Sven fra Kårebo havde køer gående på græs om sommeren.

I Knut Johanssons bog ‘Folkene på småställene’, som er skrevet i 1961 står:
“Under 1900-tallet försvann Källaremoen. Det upphörde att finnas till. Här var inte längre en plats där en familj kunde livnäre sig”.

 

Monika Darlin 1965 - 2000

I 1964 beslutter staten, at øde ejendomme enten skal rives ned eller sælges, og. midt i 1960’erne blev der åbenbart foretaget offentlig besigtigelse af huse med henblik på at beslutte, hvad der skulle ske med huset. .
I 1965 bliver det derfor sat til salg af Herbert Berggren fra Gunnabo.

Køber af hus og den omkringliggende jord er Monika Darlin.
Prisen for ‘ruinen’ er 3000.- kr.

På det tidspunkt er huset ret forfaldent, og må gennem en større renovering.IMG_4891cr

Genopbygningen overlades til den bedste snedker i området, Holger Lindqvist (f.1910) fra Gölsebo (Se Gällerydboken 2 s. 330), Han døde mere end 90 år gammel. Han var ungkarl og hjalp gerne folk inden for en meget stor omkreds bl. a. Rammsjöberg“ og fik sig en god snak, gerne om kvinder. Han var velrenomeret. Han læ¦rte også David at benytte grævlingefedt (som koges, skummes af, hældes på glas og smides i fryseren). Når det skal bruges, tager man en teskefuld, og gnider det på, der hvor man har smerter, f.eks. i led.

Holger vælger selv materialer (de brede gulvplanker), og finder de gamle, tidssvarende døre et eller andet sted. og fragter selv alt materiale på taget af sin lille Morris.

 

Monika Andersson Darlin født 1937 i Hult Gällaryd. Gift med John-Alf (kaldet ‘J-A’) født 1934 i Osby. De køber det midt i 60’erne som fritidshus. De har børnene Anna-Karin (1964) og Per-Johan (1968)

Monika er datter af Folke Andersson (1901 - 1992) født i Gripenberg, Gällaryd og Maria Andersson (1905 -1986) f. Johansson fra Gunnamo, Gällaryd.

Darlin_mBarn1976

IMG_0002-1

 

 

Per_johan_Folke_Monika_kallermoen1989

Per-Johan, Folke og Monika med hunden Mirella 1989

 

Grundkifte 1968
Davids far (Yngve Magnusson) købte jordstykket (?) omkring 'Källaremoen' omkring 1968. Købt af Herbert Berggren (Gunnabo) Som havde et andet sted og kun tog til Källaremoen, når der skulle laves noget der. Men det er formentlig kun omtalte litra A.

Der udstykkes 1,0340 ha af Källaremoen 1:3  d. 6.6.1968 til det nuværende grundstykke. Kort med koter og mål fra dette tidspunkt.
Udstykningsdokument..

J.A. Darlin fortæller, at han sjældent har arbejdet så hårdt, som den dag lantmäteren målte op. Han skulle blande og køre cement til grænsestenene. Besøget kostede i øvrigt næsten lige så meget som selve grundkøbet. Monikas far havde argumenteret for, at grundstykket skulle give tilstrækkeligt brænde. Man kan stadig undre sig over, at landmåleren ikke lod grunden følge det gamle stendige mod vest, men lade diget dele mellem Davids område og Källaremoen på halvvejen.

Senere blev arealet vest for ‘Källaremoen’ sat til salg. Edord fra Bokelund og Yngve Magnusson var begge interesserede, men landkommissionen valgte Edord, fordi Ynge ’kun’ var ärrende-bonde på Värmeshult

 
Kaellaremoen_Familien_2002

Familien : Jørgen, Josefine, Christian, Cathrine, Marianne, Flemming, Oliver, Ulla. Foto: 2002

Ulla Rishøj 2000 -

I 2000 blev huset købt af danskerne Ulla & Jørgen Rishøj (slægtstræ)., som flyttede nd 21.august 2000.

Det var resultatet af lang tids søgning efter en ødegård i Sverige efter i flere år at have lejet sig frem.
Besigtigelsen skete en solfykdt sommerdag, og Monika viste og fortalte ca. et kvarter, før det næste par danskere kom.
Den medbragte madpakke blev indtaget på den lille klippe ved huset, og der blev gået en strækning ad vejen til Bokelund for at danne os et indtryk af området. En hare på vejen opfyldte vores ønsker om natur.

Vi var faldet pladask for huset. Det opfyldte alle vores forventninger, og selv om vi måtte gennem en telefon auktion de næste dage, var der ingen tvivl om, at det var pengene værd. Dertil havde vi set mange huse, og også deltaget i en auktion tidligere (som vi heldigvis ikke vandt!).

Monika Darlins mand, John-Alf Darlin, forlod stedet efter salgsbeslutningen, og ønskede angiveligt ikke at gense stedet, som var hans drømmested. Vi forstår det!
En mærkedag var derfor 23.august 2010, da vi allgevel kunne mødes på ‘Källaremoen’.

 

Huller i historien

På biblioteket kan man søge videre, hvor der er SVAR  -abonnement /biblioteket, men det henstår til efterårsaktiviteterne.

Kirkebøgerne fra Voxtorp er brændt. Der kan stadig findes noget i Mantallister /skat /Lantmäteriet

Træmiler til fremstilling ses mange steder som plane cirkler med gravet 'grøft' omkring. Bl.a. mellem Kårebo og Mossaryd.

Den gamle Gällerydvej gik lidt vestligere parallelt med den nuværende. Her bl. Vejvedligeholdelsessten jf. Gällerydboken 2.

Møllen, StærkeJohannes gik til lå nede ved broen i Värmeshult på højre side efter gennemløbet.

I Gällarydsboken 1 er billeder, hvor man kan se møllen. Der havde været 5 store møllejul og opdæmmet vand i flere højder.