Sidst opdateret 2. marts 2013

Darjeeling, Sikkim

Siden er under redaktion

Et længe  næret ønske om at gense Himalayas bjerge fik os til at tage til Politikens rejsemesse i foråret, hvor vi bl.a. hørte et fremragende foredrag om Bhutan. Flere af udstillerne havde tilbud dertil, men det blev Kipling Rejser, der blev valgt. Der var tre pladser tilbage i oktober på deres rejse til “Darjeeling, Sikkim og Bhutan”.

Senere besluttede vi, at udvide turen med en rundtur i Nordindien, dels fordi det lyder spændende – og nu  var vi jo kommet derud – dels kunne vi så markere min fødselsdag, da jeg ikke ønskede nogen stor fest.

Rejseberetningen er opdelt i Darjeeling & Sikkim (denne side) og Bhutan

Darjeeling. Overblik
     Natur
     Kultur
     Befolkning
     Kulinarisk
     Veje og trafik

Rundrejsen

Darjeeling
     Darjeeling sightseeing
          Toy Train
          Yiga Choling Gompa

Sikkim. Overblik
      Natur
      Kultur
      Befolkning
      Kulinarisk
      Veje og trafik

Pelling
     Kanchenjunga
Tur til Gangtok
Gangtok
     Rumtek klostret
Idyl i Kalimpong
Wildreserve Jhaldagara
Safari uden stort held

Overblik Darjeeling

Natur

To timers flyvning østover fra Delhi til Badgora, og landskabet er totalt forandret fra det flade landskab til skovbeklædte bjerge med stejle slugter.

Generelt er her utroligt flot og grønt, med dybe kløfter, husene klistret op ad de stejle sider.

Darjeeling har dog også  flade strækninger, bl.a. hvor theplantagerne står som grønne tæpper under skyggefulde træer.

Ind imellem ses hovederne af plukkerne, som hastigt kaster de plukkede theblade i posen på ryggen.

Paraplyen har her ændret funktion til parasol, dels af plukkerne på markerne, dels når man vandrer i varmen.

Kultur

Husene er pænt malede – ofte i grønne farver med en passende komplementær farve til vinduer og døre. Mange steder er der nogle, der minder om vores bindingsværkshuse, dvs. en trækonstruktion, hvor mellemrummene er udfyldt med mursten og derefter pudset og malet.

De stejle kløfter stiller særlige krav, når man skal have sit hus eller forretning klistret på. Det sker ofte med jernbetonstolper, men mange steder også med bjælker eller bambus. Set fra vejen ser alting helt normalt ud...

Der er relativt mange uniformerede personer – mænd som kvinder – i uniformer, som har beholdt præget fra englænderne i khaki, baret, ofte med en pistol i bæltet, men lige så hyppigt blot en meterlang stav.

Befolkning

Kulinarisk

fortsætter vi i den indiske tradition. Morgenmaden er en kombination af 'continental breakfast' med toast og marmelade, frugt og evt. cornflakes suppleret med varme retter, stående over ilden med både havregrød, kødretter og æg under en eller anden form.

Veje og trafik

Vejene er smalle og snoede med mængder af kurver, go der er ingen tvivl om, at det kræver en rutineret chauffør at begå sig i bjergkørslen.

Darjeeling ligger xx

Køer går totalt uanfægtet af trafikken rundt på gader og veje. Der er mange hunde, som dels vandrer rundt dels finder en varm plet til at hvile ud på indtil en dyttende bil anfægter deres hvilested. Der vandrer geder rundt, men de går næsten altid ude ved vejkanten.

Der er lastbiler og busser - store som små -, en del turistkøretøjer, som kan identificeres ved at de har gule nummerplader.

 Der er mange, der går på vejen. Alt bæres på hovederne., somme tider ser man blot en grøn bylt flytte sig. Skoleeleverne møder mellem 8 og 9 og går i store grupper til skole eller skolebus, og ved 16-tiden går det så hjemad. Nogle har skoletasker, men det er ikke usædvanligt, at man går med et par bøger løst i hånden

Rundrejsen

7.okt.2011 (fredag)

Vi er allerede i Delhi i forbindelse med vores egen tur i Nordindien, hvor jeg er blevet syg, og fredag skal gruppen vi skal rejse med  ankomme  med morgenflyet, og der er planlagt sightseeng kl.10:30, men Ulla er meget bestemt: Jeg skal ikke ud og lave flere ulykker.

Senere går det slag i slag: Guiden Christian tager min temperatur og vil tilkalde en læge. Lige om hjørnet til hotellet ligger et hospital, og de indlægger mig på stedet. De måler blodtryk, de lægger mig i drops, og det bliver til 8 liter i nattens løb. De tager indtil flere blodprøver, fordi de ikke er tilfredse med mine røde blodplader. Tallet er foruroligende lavt, og er et tegn på en kraftig infektion

Darjeeling

8.okt.2011 (lørdag)

Da jeg vågner op lørdag morgen har jeg det væsentligt bedre. Egentlig vil lægerne gerne beholde mig til yderligere observation, men Ulla og Christian beslutter, at de vi løbe risikoen og tage mig med. Glad er jeg, at jeg (vi) ikke skal gå glip af rejsen.
Herefter giver længere præcise information om væskeindtag med tilsætningsmidler, medicin, der skal købes.

Gruppen venter i bussen, og flere kunne senere fortælle, at de var meget skeptiske overvor, om jeg ville kunne gennemføre turen.

Med nogen forsinkelse kommer til indenrigsterminalen, men i god tid før afgang.

Efter ca to timers flyvning, lander vi i Badogra. Her holder 4 stk køretøjer klar til at transportere os til Darjeeling. For at gøre det nemmere, kører man med sin bagage med samme chaufør.

Monsun og jordskælv har gjort det til en udfordring at køre på dårlige veje med tæt traffik.

Inden indkvarteringen på hotel XXX runder vi lige et tempel XXX.

Huse:

Jernbeton + mursten

Bygget på jernbetonstolper op af kløfterne, nogle steder kun træstolper.

Nogle huse med brædder, evt. suppleret med bølgebliksvægge og -tag.

Farver til afstemt inden for samme tone ofte grønt.

Byerne ofte bestemt at dækservice, motorservice. Mange nedbrud på veje – og så opsamling langs 'byerne'.

Darjeeling sightseeing

9.okt.2011 (søndag)

Vi starter dagen med at besøge et tibetansk center. Bortset fra bemanding i souvenirbutikken, er der faktisk ingen mennesker at se.

Derefter er planen at vandre op til bjergbestigningsinstituttet, Himalaya Mountaineerning Institute. Det går godt opad, så jeg opgiver hurtigt, og Ulla og jeg sætter os i skyggen et stykke oppe af vejen, hvor der sidder en ung mand, som sælger peanuts i kræmmerhuset lavet af sider han river ud af en skolebog. Faktisk kommer der mange forbi og køber.

Over middag skal vi prøve det kendte Toy train. Der eksisterer stadig en smalsporet bane dder løber de ca. 60 km fra New Jaipalguri til Darjeeling, som englænderne byggede omkring 1880. Men man kan få en fornemmelse ved at tage The toy Train, som afgår fra stationen i Darjeeling og kører op til Goom /Ghum ?. Det er en smalsporet bane som fører gennem byen . Der er et osende og prustende damplokomotiv med to vogne. I den bageste – hvor vi også sidder – sidder en konduktør, som under farten skiftevis lukker højre og venstre dør op for at svinge med det grønne flag, når toget skal krydse vejen.

Toget er på Unescos liste over World Heritage.

Vi står af ved vendestationen for at tage op til et tibetansk tempel, Yiga Choling Gompa. Her har der været et heldagsarrangement, hvor en fremstående præst har forkyndt ordet ledsaget af spisning mm, og her har vi forklaringen på manglen på mennesker under morgenbesøget i det tibetanske center.  På den åbne plads er der med presenninger markeret 'scene', hvor vi oplever fremførelsen af  lokale danse.

Man kan vel ikke have været i Darjeeling uden at have fået introduktion til de forskellige former for the. Det fik vi så i en nydelig butik (Golden Tips), som forklarede os de forskellige thesorters sammenhæng med plukningstiden og fermenteringen i processen. De havde også spændende varianter af thekander.
Vi fik da også købt et par forskellige poser. Praktisk at have med hjem: Fylder ikke meget, vejer ikke meget.

Når vi taler om the, var det vores første oplevelse af 'masala' chai, dvs. the som koges op med krydderier, og som trods min modstand mod at 'forurene' thebegrebet, faktisk smager rigtig godt, så i mange tilfælde blev det valget, når vi skulle have the efter aftensmaden.

Billeder fra Darjeeling.

Sikkim

Min gamle klassekammerat, Günther, som er bosat i Delhi, orienterede os om et stort jordskælv, der  ramte Sikkim d. 18. september og dermed er den vigtige vejstrækning fra Indien til Sikkims hovedstad Gangkok er ufremkommelige. Der er ikke bare tale om jord- og stenskred, som vi kender det, men enorme klippeblokke ligger på de smalle veje.

Meget bliver udbedret, inden vi kommer, men de vanskeligere adgangsforhold betyder, at bussen er erstattet af fire solide biler, som trods alt er smallere og mere fleksibel.

Vi får faste pladser (køretøjer), og vi kommer til at sidde sammen med tre friske rejsekammerater: Karen, Hanne og Britt – alle med relation til hospitalsvæsnet.

Sikkim er renere, der fejes, rygning er forbudt, man må ikke bruge hornet.

Flotte vandfald

meget høje, helt lige 'pine'-trees

individuelle vandledninger (rør), som ligger i bundter, og så fordeles på vejen frem.

Brusende floder

bilvask ved vandfald

Ikke meget plads til at passere hinanden: lastbiler, busser, taxi.

Der er stadig stejlere skrænter ned i de skovbeklædte xxx, og mange steder er den yderste vejbane markeret med sten, så man er advaret om, at vejen er undermineret.

Der er dybe rendestene inde ved klippevæggen, så monsunregnen kan klares, og der renses op i dem ligesom bevoksningerne soigneres (klippes med sejl og fjernes)

På hotellerne er det pigerne, der løfter de tunge kufferter (eller var det først i Bhutan?)

Naturen

Pelling

10.okt.2011 (mandag)

Ind i Sikkim ved et lille grænseovergangssted XX, hvor vi efter at være kommet over en bro, kører gennem en af de talrige porte, der markerer, at man kommer til et nyt område.

Vi bor på Hotel de Regency

Pelling

Templet Pemayangtse Gumpa er et af de ældste klostre (1705)

vægmalerier og skulpturer.

Turen til Sikkim

Billeder fra Pelling.

Tur til Gangtok

11.okt.2011 (tirsdag)

Solopgang over Himalayas snedækte tinder kl. 5:15. Hotel CCC ligger med udsigt til bjergene, og fra vores senge på hotelværelset, kan vi se solen stå op og farve sneen på bjergtoppene rød.

 Det er ikke mindst Kanchenjunga-bjerget, der imponerer. Det er med sine 8,586 m verdens trediehøjeste bjerg.

Det var besøget i Pelling værd.

Turen fortsætter ca. xx km til Gangtok, som er hovedstaden i Sikkim. Selv om det ikke er mange kilometer, er vejenes tilstand og de mange hårnålesving medvirkende til den lange køretid.

Vi bor på 'The Sidlon Residency', som ligger lidt uden for centrum, men som ikke er det mest kendte hotel, når man skal have en taxa hjem.

Ulla tager på bytur sammen med 'tøserne', mens jeg slapper af.

Gangtok

12.okt.2011 (onsdag)

Rumtek klostret ligger ca 25 km. udenfor byen og er det største i Bhutan. Vi går gennem porten, hvor der står militær/politivagter, og op ad den smalle vej, forbi de lange rækker af bedemøller, før vi kommer helt op på klosterområdet.

Selv om der er masser af plads i klostret, kan vi høre munkene spille deres karakteristiske musik i et hus nede ved vejen.

Det er tibetansk-buddhistisk og rummer i en særlig del asken fra den 16. Karmapa (åndeligt overhovede), som man dog ikke har adgang til.

Jordskælvet d. 18. sept. rystede også klostret, som fik en del skader i murværket og dermed også beskadigede vægmalerierne.

Undtagelsesvis er der ikke trådløst net på hotellet, så vi må finde en internetcafé, da det jo er Christians fødselsdag.

Vi går ned til byen, og det tager faktisk ikke så lang tid, før vi har nået den moderne gågade med blomsterkummer og små springvand.

Alice har været på internetcafe med uforrettet sag dagen før, så hun kan vise os stedet. Jeg havde for god ordens skyld lavet hilsnen om til pdf-fil, så jeg blot kan vedhæfte filen.

Det bliver til en fødselsdagshilsen til Christian og en hilsen til Flemming – med samme indhold. Det bruger vi ca 20 minutter og 20 rupes, før vi så  tager turen gennem gågaden.

Vi ender op på 2 sal i en pub med fint udsyn over menneskemyldret.

Da vi skal hjem finder vi heldigvis hurtigt en taxa, der kender hotel The Sidlon Residency.

Billeder fra Gangtok

Idyl i Kalimpong

13.okt.2011 (torsdag)

I dag skal vi videre og forlade Sikkim ved Rango.

Turen ligner sig selv med mennesker, der renser vandkanalerne (med skovl og ibundet snor), folk der klipper og studser de stejle vægge.

Aktivitet af mennesker, som slår sten til skærver, og transporterer dem i kurve.. Der brændes tjære, fyldes huller.

Der vandrer mange med kurve fyldt med det grønne fraskær, og rigtig mange går med træstumper, dels til komfuret derhjemme (selv om mange bruger flaskegas), dels til tjærebrændingen.

Enkelte tunneller

Skolebørnene er et fast indslag om morgnen gående i deres skoleuniformer.

Rismarker

Hovedvejen ved Gangtok er suppleret med maskinskraft i form af bulldozere, gravkøer og maskiner til at smadre de store sten, der er rullet ned.

Stenene kastes bag de skrå cementstøttemure, som bygges overalt.

Målet i dag er Kalimpong, en lille bjergby beliggende i ca 1250 m højde, hvor vi bor i et skønt kompleks af gamle huse og med en skøn have. Hotellet hedder Holumba Haven.

Efter madpakkefrokost i haven og indkvartering, tager vi ned til byen. Der er planlagt indkøbstur. Imidlertid synes vi ikke at byen er speciel inspirerende – hverken mht til forretninger eller plads til grupperundgang. Gaderne er meget smalle og meget snoede og det er svært at orientere sig, da de stejle skrænter gør det nødvendigt at lave omveje.

Den souvenirbutik, vi besøger har for så vidt pæne ting, bl.a. tanga'er, men...

Og ikke uvæsentligt: Vi har tanga, buddha-figur, palme-ola, og der er ikke umiddelbart noget, der står højt på ønskesedlen. Vi satser på, at Bhutan vi give os den fornødne inspiration.

Vores beslutning om at returnere til havens idyl træffes hurtigt, og læsestof og pc hentes frem.

Stedet har en betydelig samling af orkideer i drivhuse, og det viser sig, at det faktisk er noget af det, Kalimpong er kendt for. Det lykkes Ulla at få foræret en orkide, som blev nurset resten af turen med udpakning og tilsyn. Det samme gjaldt de forskellige hawaiiblomster, hun havde taget stiklinger af.

Nu får vi se, om forflytningen lykkes.

Der går både perlehøns og almindelige høns rundt i skøn samdrægtighed med indtil flere hunde. Ja, der er sågar en, der kommer og lægger sig tilrette ved mine fødder, mens jeg sidder og skriver.

Billeder fra Kalimpong

Turen til Jhaldagara

14.okt.2011 (fredag)

I dag skal vi ned i lavlandet til Jhaldapara Wildlife Sanctuary. Desværre er der ikke taget højde for en evt. eftermiddags-gamedrive.

Turen er ikke så lang, så det bliver en sen afgang.

Der er rigtig mange alvorlige vejskader.

Da vi omsider ved middagstid er nået ned i lavlandet, bliver det ganske fladt. Vejen er blevet væsentlig bedre. og domineret af store grønne teplantager.  På afstand ligner det velplejede, tætte græsplæner. Thebuskene er netop så høje, at at lige kan skimte skuldre og hoveder på teplukkerne.

Paraply/parasol er meget praktisk ofte en del  af plukkernes udstyr, så de kan få skygge, hvor de lave træers kroner ikke rækker.

Vi har de sidste par dage haft madpakker med fra overnatningshotellerne, fordi der ganske enkelt ikke findes 'turist'-steder undervejs.

Vi har længe efterlyst en thefabrik, og nu lykkes det at få et besøg på 'Grassmore Tea Estate'.

De laver kun thepose-the, dvs det dårligste og billigste produkt. Uanset dette, var det da interessant at få genoplivet produktionen. Men med erindringen fra thefabrikbesøget i Sri Lanka, så kunne man godt have lagt sig i selen for at finde en fabrik med mere differentieret produktion.

Sidst på eftermiddagen når vi frem til naturreservatet. Selve hotellets værelser er ok, men service og betjening noget lemfældig. At få en vand kræver tilkald af nøgler til baren, og øl ender det med, at vi selv sender en bil efter.

Der er en lille 'park' med figurer af stedets dyrefauna, men ellers er der ikke meget at kaste sig ud i.

Vi har en altan, som vender ud mod et grønt område, hvor der dels græsser køer og geder, dels er en del fugle, og her sidst på eftermiddagen er vejret varmemæssigt også til at holde ud, så vi kan sidde og læse og slappe af.

Billeder fra turen

Safari uden stort held

lørdag 15.okt. 2011)

Vi skal vækkes 04:45 – men det bliver nu 04:20, så vi vender os lige engang, inden vi står op til en kop the og en kiks inden afgang på vores 'gamedrive'.

Turen er berammet til 1½ time, hvoraf en del er kørslen fra vores logde til hovedlodgen. Der er diset, så det er vanskeligt at se meget, men det bliver dog til et af deres specielle pansrede næsehorn – men derudover er der nogle få fugle.

Den fugtige morgenluft var fyldt med fremmedartede, krydrede lugte. Græsset var meterhøjt, og selv udsigten fra to udsigtstårne gav os ikke flere synlige dyr. Hjortene, som angiveligt altid var et bestemt sted, var forsinket den morgen. Ingen elefanter, hjortedyr eller andet, så det var noget af en skuffelse.

Sjovt nok skal man betale ekstra for sit videokamera – taget i betragtning at de fleste små digitale kameraer kan lave fortræffelige videooptagelser. I øvrigt er de små kameraer primært et turistfænomen, og man kan stadig købe almindelige rullefilm.

Ved 10-tiden drager vi så for sidste gang af sted i vores fire biler, for at køre ind i Bhutan. Der er stadig store områder med themarker, det lange, blå tog som kører på banen langs vejen, og som vi også så i går, ser vi igen. Der hænger ingen mennesker ud af vinduerne, eller sidder på taget, og banelegemet er ikke taget i brug som stisystem, som vi måske nok havde forventet.

Der har været lidt usikkerhed omkring de visa, de enkelte har fået i deres pas. De har derfor været til ekstra kontrol, så vi er sikre på, at få alle med ud af landet igen. Det skyldes nogle lidt komplicerede regler for ind- og udrejse, men alle papirer er i orden, da vi går gennem den indiske immigration og bliver forsynet med flere papirer og stempler.

Så et sidste nøk gennem den indiske grænseby til vi passerer Bhutan gate, og dermed  befinder os i Bhutan i den lille grænseby Phuntsholing.

Vi får taget afsked med vores fortræffelige og humoristiske guide Lochan Dewan, og vores dygtige chauffør Ujal Moktan.

C