I skolen kunne man jo godt se, at tiltræksningskraften var forskellig på pigerne. I underskolen så jeg langt efter Vivi Mortensen, som boede i Ringgade, og som derfor somme tider kunne følger med.

Senere blev det så nogle flotte piger i gymnasiet, man så op til.

Men jeg gik aldrig i byen og havde heller ikke modet til at kontakte nogen.

Pennevenner
Jeg har haft pennevenner – eller rettere penneveninder. Det var jo før internettet og pc'en, så det var gennem et interationalt formidlingsforetagende (Penpals?), hvor man kunne vælge land, køn og alder.

Den første var Jean Hadfield fra England. Vi skrev længe sammen, og hun var sammen med sine forældre på besøg i Sønderborg i juli 1963.
Jeg havde også korrespondance med en pige i Peru og en fra Hannover. De to sidstnævnte var kortvarige udvekslinger.

Men det var spændende at få brev og udveksle oplevelser, og når det gik bedst med Jean, var det nok fordi engelsk trods alt var hendes modersmål.

På Statsskolens udvekslingstur til den engelske kostskole i Plöen, var der naturligvis også en afslutningsaften, hvor jeg blev betaget af  en køn pige, hvor jeg i dag kun kan huske efternavnen Warwick.

Ulla Larsen

På den hjemlige front var vi en del sammen med familien Larsen, da de kom tilbage til Sønderborg, og hvor han skulle være oberst på kasernen. Tove var den ældste datter, men så var der Ulla Larsen, som også kom til at gå  på Statsskolen.
Hun var en rigtig sød pige. Vi havde gode samtaler, ikke mindst når man skulle følge hende hjem til den store villa på Jomfrustien. Der var langt at gå og masser af tid. Men det blev aldrig til mere end kys og kram, og det sagde ikke ‘klik’,så jeg slog op.
Jeg har ikke engang af hende.

Karen Helby

Da jeg kom til København fik jeg fritidsjob på det nyåbnede bibliotek i Vanløse. Her traf jeg Karen Helby, en fiks og smart pige med et vindende smil, som var bogopsætter. Vi kom sammen fra efteråret 1961 til begyndelsen af 1966, og Karen var en hyppig gæst i Sønderborg, og vi  deltog i periodens fester i begge familier.

Vi blev forlovet, og da jeg blev soldat gik turen skiftevis fra Karup til Københavog Sønderborgn, og da jeg kom til Sjælland, boede jeg i hjemmet på Bangsbo Plads.
Jeg blev godt modtaget af familien, Børge Helby (20/3.1910 - ?) Margit Helby (f. Nielsen 16/7-1919 - ??), og vi var også på besøg hos Margits mor, Helga Nielsen, havde et lille hus i udkanten af Nordby på Fanø.
Børge var tolder i frihavnen.
Storebror Erik Georg (?? - 22/12-1996) seminariestuderende og blev gift med Ulla og derefter lærer i Ødis

Vi havde det godt sammen, men jeg må erkende, at det var min debut på det seksuelle plan, og på det område manglede jeg meget.
En dag kunne hun meddele, at hun slog op. Det var en af mine sergentkammerater, der rendte med Karen.
Jeg bildte mig selv ind, at jeg tog det pænt, flyttede til Pilesvinget hos Thorsen, som jeg kendte fra Vanløse bibliotek, men faktisk varede det 1½ år, inden jeg en dag pludselig konstaterede, at jeg kunne fløjte igen. Det var en underlig fornemmelse.

Jeg fandt frem til hende i 2015. Hun havde været socialrådgiver, men hun kunne ikke se noget formål med at mødes igen. Og det havde hun nok ret i.

Min Ulla

Mit møde med min egen Ulla er beskrevet andetsteds.