|
 |
|
|
|||||||
 |
|||||||||
|
Denne årsberetning skal indledes med en tak til alle jer, der deltog i festen i anledning af min 75-årsdag. I gjorde det til en uforglemmelig aften for mig, og jeg beklager, at jeg slet ikke fik talt med alle. Hvis jeg ikke fik det sagt om aftnen, vil jeg gerne gøre det godt her: tak for de gaver, der blev givet. Dernæst er det nu endegyldigt slut med at sende julepost i konvolut med frimærker på. Servicen og prisen hænger ikke længere sammen, så nu bliver det med strakslevering i den digitale verden.
Familien Familien tog definitivt afsked med Ulla, da hendes aske blev strøet ud på hendes yndlingssted på 'bjerget' på Källaremoen i forbindelse med Kristi Himmelfart (dagen efter). Desværre er de kristtjørn, jeg havde plantet på stedet, og som Ulla selv havde hjemført fra Bad Salzufeln, ikke brudt sig om flytningen. Vi får se, om de skyder næste år. Jeg må sige, at der næppe går en dag, hvor jeg ikke tænker på Ulla. Det være sig bestemte situationer, gamle rutiner... Jeg fik hurtigt gjort det af med det meste af Ullas tøj, men der har jo vist sig at være meget, meget mere gemt i skuffer og skabe. Og hver gang vækkes der minder, og der skal tages stilling til, hvad der skal bevares, huskes, eller bare kasseres. Men ellers har jeg ikke problemer i hverdagen af den grund. Det lykkedes at få indpasset familietræffet på Fanø mellem andre aftaler. Det er ikke nemt, at holde styr på pensionister, men når det lykkes, er det hyggeligt. Og når man er på de kanter, er det fint også at træffe Diana og Bjarke – og ikke mindst at få nogle nostalgiske dage med HH. Fester Familien har præsteret flere fester. Det startede mig fejringen af Olivers 18 års fødselsdag i januar. Det var en flot fest, og bestemt Det var ikke sådan, da jeg blev 18. I april fyldte Josefine også 18, men hendes fest blev udskudt til august, med besked om, at der ikke skulle være taler eller sange. Lidt underligt, men samværet borgede jo for kvaliteten. Og endelig var der så min 75-årsfødselsdag, som Ulla og jeg for lang tid siden var blevet enige om at markere. Nu måtte jeg imidlertid for første gang stå alene med hele planlægningen og alle beslutninger. Da det hele var overstået i DBC's lokaler (som sædvanlig), kunne jeg se tilbage på en fantastisk aften med god mad fra 'Kokkeriet', levende musik af New Orleans Delight – og ikke mindst et perfekt selskab, som forstod at 'mingle' , snakke og få rørt benene på dansegulvet. Der var gode taler, og Oliver fik sin vellykkede debut som toastmaster. Ikke mindst var jeg glad for, at Maja og David var blevet lokket til at forlade Småland. Så kunne de opleve en dansk fest, og gæsterne kunne få sat ansigt på mine mange beretninger om de hjælpsomme naboer. Det kunne ikke have været bedre.
Herlev I Herlev er renoveringerne fortsat. Den store gran, som har givet læ til mange sommerfest-bål blev fældet i påsken. Næppe med Ullas accept, men med stor og effektiv hjælp af hele familien (Flemming og Christian med familier, Nana med familie, og som overraskelse Lars og Ronja, som var på besøg i Tåstrup) samt John og Solveig. Træet blev efterfølgende grovkløvet af Oliver. Dermed var startskuddet også givet til en renovering af haven, og hvad var mere naturligt end at betro opgaven til Evas arbejdsgiver. I november blev arbejdet initieret. Fliserne i indgangen og på terrassen er blevet erstattet af Holmegårdssten, alle trappetrin er fjernet og erstattet af ramper. Den faldefærdige stensætning er sat om med større sten, og endelig er hele haven blevet omlagt til græs, så jeg på den måde kan få bugt med skvalderkål og andet ukrudt. Mange gamle planter har måttet lade livet, men vil jo kunne erstattes senere. Dermed er haven stort set, som da vi købte huset, og startede med at etablere en køkkenhave i den daværende græsplæne. Resultatet er blevet helt, som jeg ønskede det: udført hurtigt, professionelt, præcist og absolut til min store tilfredshed.
Huset er jo ved at være aldersramt, og efterhånden går ting i stykker. Ikke altid, når man synes, det er praktisk. Således konstateredes det, at varmtvandsbeholderen fra 1992 var tæret op, og stod til udskiftning efter at kældergulvet atter var blevet dækket af vand. Jeg er træt af vand... Det forsinkede den nødvendige oprydning i kælderen, som dog med Olivers store hjælp blev færdig inden min fødselsdag. Henover sommeren har Oliver været fast week-end inventar til at ordne tagplader på overdækninger, ordne oplagsrummet under terrassen, hjælpe med kælderklargøring, køre på genbrugsplads og meget, meget mere. At vi så kan gå at hygge os samtidig er ren bonus.
Sverige Jeg er nu nået til den erkendelse, at jeg har bopæl i Herlev, men lever i Sverige. Jeg er der så ofte, jeg kan, og jeg konstaterer, at jeg ofte tænker på svensk. Det største projekt i Sverige var omlægning af taget på sydsiden af huset. Naturligvis var det David, der med sin erfaring stillede sig til rådighed, Oliver og hans kammerat Marc blev importeret som håndlangere, og opgaven blev løst hurtigt og professionelt. Senere kom så en generel rydning af træer og buske (også David) – måske lidt mere end Ulla havde planlagt – men i hvert fald med et resultat, hvor landskabet nu kommer mere til sin ret. Jeg har investeret i et induktionskomfur og komfuret fra Herlev er på vej til installation i det svenske, hvor vi alle dage har savnet en god ovn. Atter med David som entreprenør. Jeg prøver fortsat at leve mig ind i lokalsamfundet, og ud over at deltage i så mange arrangementer som muligt, har jeg også prøvet at engagere mig i Hembygdsföreningens arbejde. Det afslører nogle nationale forskelle mellem svensk og dansk.
|
|||||||||
|