|

Pattedyrene på grunden omfatter elge, rådyr, grævling, hare (svenskhare), egern, flagermus, muldvarp og mus.
Rådyrene var mange i de første år, og flokkedes om nedfaldsæblerne, men senere er bestanden gået tilbage, omend vi somme tider møder dem på vores ture.. Elgene har vi set en forårsdag i 2004, men ellers er det kun sporene og de afgnavede kviste og spiste grønkål, der viser, at de er der Grævlinge er der mange af, men som det natdyr det er, er det primært når vi er kommet frem efter mørkets frembrud, at vi ser dem. Haren og dens unger hopper lystigt rundt på græsset. Egern findes både i den sorte og den brune variation og ses i træerne, og ikke mindst ses i foråret sporene af dens virke, når de korte granskud ligger på skovvejene efter at de har spist de små skud, som sidder i skuddet. Muldvarpe er rundt omrking på grunden, men lige foran huset vil vi gerne undgå deres tuer, så her har vi fanget 2-3 stykker med fælde gennem årene. Der er masser af forskelige mus, som vi primært ser på loftet, når de er gået i fælderne eller blevet til skind og ben. Flagermus ser vi ofte i den sene sommeraften, og vi har haft dem boende både på loftet og i jordkælderen
Rådyr på grunden 29.04.2009
|