London 7-11.12

Som sædvanlig skal Jørgen til konference i London i december. I forbindelse med planlægningen er det spørgsmålet, om Ulla kan få fri til at komme med (økonomisk kan der modregnes mellem den pris Jørgen skal have givet og den pris, Ulla skal betale fratrukket rabat, dvs i alt kr. 745 for Ulla). Beslutningen bliver positiv, og som et ekstra plus tager Bente og Birger en hurtig beslutning om at ville tage med, så der bliver bestilt fire pladser hos Spies.

Efter nogen spænding på venteliste fik vi plads på Strand Palace, som vi gerne ville.

Sidst på dagen fredag d. 7.12 kører Christian os til lufthavnen.

Velankommen til Stansted bliver vi kørt ind til London ad en helt anden vej en tidligere, hvorved vi kommer gennem de nye Docklands.

Det er Bente og Birgers første besøg i London, så det er helt sjovt at skal fungere som guide: Dels er der jo nogle ting man "skal" have set, dels er der selve stemningen.

Den første aften gik med at finde et sted, hvor Spies enkelte stykke rugbrød kan blive suppleret. Det lykkes omend noget sent på restauranten på puben Sct.Martin.

Vejret starter fra sit kolde og lidt fugtige hjørne, men paraplyerne er jo billige i London. Efter at have købt ugekort til tog og bus, er første opgave at få skaffet billetter til de musicals, vi ønsker at se. Det gik rimelig let via autoriserede bureauer, og så kan sightseeingen begynde.

Tur ned ad Whitehall forbi Downing Street, monumentet for 1.verdenskrig, parlamentet med Big Ben og tilbage for at se "changing of the guards". Derefter langs Sct.James Park mod Buckingham, hvor garden trak op.

Det passer så med at snuse lidt til de dyre forretninger i Bond Street, før vi fandt en lille pub, hvor vi også kan få en sandwich.

British Museum er næste punkt på dagsordnen. Der er jo så meget at se, at det må blive noget forhastet. Valget faldt på de gamle kulturer, ikke mindst Ægypten (mumier mm).

Om aftnen går turen ud til Bayswater, hvor Jørgen kender en indisk restaurant, og det bliver et ganske vellykket måltid.

Søndag formiddag kan man ikke lave meget i London, med mindre man går på loppemarked, sammen med alle de andre turister - og det gør vi så. Bente får købt jogging sko, og Jørgen lader sig overbevise af gadehandlerens talegaver og køber et universalværktøj til glasskæring, slibning, afisolering mm. Det vækker almindelig moro!

Vejret er heldigvis godt og turen gik derfter mod Sct.Catherines Docks, som til trods for at de er omgivet af en masse nyt byggeri har bevaret det meste af sin charme.

Det gælder i det hele taget, at havnefrontens gamle, forfaldne pakhuse er blevet restaureret til det ukendelige med kontor- og indkøbsfaciliteter.

Så går turen med The Tube til Kensington for at gå på Science Museum, men forinden er der et massivt krav om noget spiseligt. Det er ikke det enkleste en søndag eftermiddag i dette kvarter, så vi må gå langt, før der er en pub, Jørgen kender. De har imidlertid stoppet madsalget. Vi beslutter os for at nøjes med en pint - og tage bussen tilbage til museet, hvor der er et cafeteria, man kan hjemsøge.

Nu er der kun kort tid tilbage af dagen, så vi beslutter os for at splitte op, og mødes senere. Ulla og Jørgen tager en delvis runde i afdelingen med rumteknologi, transportmidler (bl.a. bro- og tunnelbygning), skibsfart (med mange spændende og flotte skibsmodeller), edb-teknologi, særudstillingen for Lego (future cars, "sandkasser" med lego-klodser og lokaler med teknisk lego), en meget kort rondering gennem den medicinske afdeling (2 etager), som Jørgen tidligere er blevet begejstret for.

Da vi ikke har fået så meget fast føde, beslutter vi os for at spise tidligt. Vi går i Soho hos vores sædvanlige kineser. Det er også godt, men det må bemærkes, at Bente ikke brugte sine pinde!

Vi kommer så tidligt ud derfra, at der endnu ikke er noget af Sohos natteliv at vise, så det erstattes at et par pubber undervejs, bl.a. "Sherlock Holmes".

Mandag blev dagen, hvor der skal ses på priser og tages hul på indkøbene, så turen går op gennem Regent Street og videre til Oxford Street. Alle skoforretninger, Bally-shops og de store magasiner vendes med Jørgen som anfører (for ikke at skulle bruge hele dagen med at ose).

Bente og Birger har teateraften ("Cats"), så Ulla og Jørgen

vælger dagen til det traditionelle besøg på Manzis fiskerestaurant (hvor vi i øvrigt overhører en englænder og en franskmand i livlig diskussion - på hver sit sprog!).

Vi møder et par meget begejstrede teatergængere i den aftalte pub ved Covent Garden efter forestillingen.

Jørgen starter konferencen tirsdag, så han er borte til sidst på eftermiddagen. I mens er de andre på sightseeingtur til Sct. Pauls Cathedral, Tower Casle og Tower Bridge, mens "Belfast" bliver springet over i denne omgang.

Det er vores tur til at se vores musical, "Miss Saigon", som er den Jørgen ikke har set. Desværre er de billetter, vi har fået højt oppe på balkonen, hvilket tager en del af udsynet til scenen for Ulla. Stykket er som sædvanligt professionelt i sin forevisning, men ikke med samme iørefaldende melodier som Lloyd Webbers musicals.

Vores middag er indtaget på den italienske restaurant et par hjørner fra Strand, og vi mødes på den samme pub igen efter forestillingen.

Onsdag er Jørgen dels til konference, dels til "conference dinner", så den dag er splittet op. Han når dog at få købt sig sine traditionelle sko ("Andre mennesker vil da have noget nyt, og ikke noget magetil", var ekspedientens bemærkning).

Dagens oplevelser var ellers flymuseerne i Hendon og "The old Bull and Bush".

Der blev rapporteret levende om de nye tableauer, der var kommet derude for at levendegøre stemningen under "The Battle of Britain", bl.a. figurer med filmede ansigter og livagtig tale!

Med sædvanlig sporsans finder Ulla i Hampstead Heath efter nogen vandring "The Old Bull and Bush". Der er desværre lukket for madsalget, men en pint kan man da få - og skynde sig at drikke, da der straks slåes "last order" til eftermiddagslukning.

Torsdag var stadig konferencedag, men Jørgen tog lidt tidligere derfra og fik købt sine skjorter i den lille forretning på Strand ("same procedure..."), og nåede også Designmuseet, som er et af de nye museer, som han har ønsket at se. Det har en udstilling og en mindre, permanent udstilling. Udstillingen er om det hollandske post- og telegrafvæsen, og det er, havd det så er, men eksemplerne i standardudstillingen rummer for lidt til virkelig at kunne illustere design og designudvikling, selv om man har gjort forsøg på det. Af dansk design er der B & O og Arne Jacobsen.

Han har ønsket at gense Westminster Abbey, og det nås også, endda også den lille klosterhave, som netop er åben for offentligheden om torsdagen.

Det viser sig senere, at resten af rejseholdet har forladt stedet omtrent på samme tid, men taget en anden bus hjem.

Deres dag er ellers gået indkøb og en afsluttende runde på Covent Garden.

Da det er sidste aften i London har vi foreslået "Ye Ol Cheshire and Cheese", som en typisk engelsk restaurant af de bedre. Den er stadig ganske hyggelig (og svær at finde), men menukortet var i anledning af julen noget begrænset. Det vi fik var i øvrigt godt, og betjeningen et par meget charmerende og grinende piger.

Fredag er hjemrejsedag, og sidste chance for panikindkøbene. Bl.a. har Ulla ikke kunnet affinde sig med priserne på cashmere i år, og har derfor slet ikke købt noget som helst. Jørgen har set dem relativt billige på Covent Garden, og der bliver årets cashmere så købt.

Da alle er færdige, kufferterne pakket og sat i kuffertrum op ad formiddagen, prøver vi at nå antikvitetsmarkedet på Bermondsey Square. Men da vi når derud ved 11.30-tiden er de fleste boder allerede pakket sammen, så det bliver en lang travetur, hvor det mest opløftende er pubben på vej hjem: The wool sack, som serverer ganske udmærket mad. Vi er jo nødt til at helgardere os, da vi ikke troer at Spies vil ofre et ordentligt måltid på os.

Bente er helbefaren pub-finder og finder som afslutningspub et spejlkabinet på Shaftebury Avenue(?)

Bodil og Villy afhenter ved hjemkomsten til Kastrup og byder på en laksemad til den første ferieberetning.

Generelle indtryk fra London-turen: priserne er steget meget (f.eks. koster 1 pint ofte over 1.50, cashmere steget fra ca 70 til 125 og derover, ja faktisk fandt Ulla en til 325), renoveringen er ved at være tilendebragt - og der bygget meget nyt. Undergrundsstationerne er tur efter anden blevet til at holde ud. Embankment-centret er næsten indflytningsklart, posekoner og -mænd er flyttet ind i dørnicherne ved Strands forretninger.