|
Sidst opdateret 18. juni 2014
Vi har haft mange gode oplevelser på og omkring ‘Källareremoen’. Der er taget (for) mange billeder, men alligevel er der stunder, der huskes pga. årstiden, på grund af de besøgende, på grund af naturen. Derfor er her et udvalg fra de forskellige år.
Billeder af blomster, insekter osv finder du under Naturfoto
De lokale foreninger gør meget for at holde historien levende med foredrag og vandringer.
Gälleryd-ture
Vores første torpvandring med David Magnusson har vi video og billder fra, men aldrig publiceret Torpvandring 2010 Fugllevandring 2010 Gölsebo 2012
Voxtorp-ture Torpvandring 2012
2012.08.11 Byvandring i Gölsebo (billeder). Eston Jönsson fra Âlganäs var guide på turen, og har summeret sit oplæg i dokumentet ‘Gölsebo bys och dess historia’. De få billeder fra dagen er her.
Gölsebo har særlig betydning for os, fordi snedkeren Holger Lindquist netop kom herfra, og har bygget det hus, som ligger smukt overfor Gölsebo sjö. Interessant er det også, at hvor der ellers har været tale om ‘torpvandringer’, var det her en ‘byvandring’, fordi Gölsebo bestod af selvejede gårde, dvs. ikke underlagt nogen herregård. Endnu engag forbløffes man over, hvor mange slægtsled, der har boet på samme sted og vedligeholdt historien
2012.05.13 Torpvandring i Voxtorp socken på foranledning af Dan Johansson. Turen (beskrivelse) startede ved kirken og gik til Rödjan, som vi selv har passeret flere gange tidligere. De nedlagte steder havde naturligvis deres historie, men der var intet at se af fortiden. Historien om stederne kan findes i “Folket på Småställene”.
Rödjan er i øvrigt nævnt som bevaringsværdi i kommunens plan.
2012
2012
2011.03.29 Til møde hos Lantmäteriet i forbindelse med ændringen af Sølarydvejen til privat vej. Tekst placeret her.
2011.03.27 Årets første besøg. Vi arriverede i strålende sol. Der er stadig is på søerne, og 5-10 cm sne, hvor solen ikke kan komme til. Alt stod ellers vel til. Der er blevet fældet flere træ¦er mod syd, så vi har fået en 'dybere' udsigt i over det nyplantede granareal. Et af vores ene grantræ¦er havde mistet toppen, og træet står til fældning. Der var tydelige spor af elg og rådyr, og musegangene, som har væ¦ret under sneen ligger fritlagt, hvor sneen er tøet bort.. Fuglene var her ikke i går, men nu har de opdaget, at der er åbnet i cafeteriet, og det myldrer lige uden for vinduet.
Der var ca 2 grader både ude og inde, da vi kom, men efter 5-6 timer var vi nået op på 16-17 grader indendørs, og her til morgen er her behageligt. Vi forventer solskin hele dagen, så vi har planlagt en 'inpektionsrunde' i omegnen.
2010
2010.08.21 Da vi stod op var vejret stadig fint, men den lille pavillon var kæntret totalt, formentlig af et vindpust. Jeg fik lavet nogle ordentlige pløgge i stedet for de små, der fulgte med, og det blev hurtigt reetableret.
Ud over nogle bænke jeg havde lavet af gamle spær, skulle vi have samlet, hvad vi har af stole, hynderne skulle findes frem. Ulla bagte kage og jeg skulle så ordne kartoffelsalat med olie/sennepsdressing, salat, fetaost og oliven. Ulla havde lige sat kopper på bordene, da hun skreg: Jørgen. Et krafigt vindpust havde taget det store telt, løftet det op, og noget af tagkonstruktionen var knækket. Det er noget spinkelt noget, og her ½ time før gæsternes ankomst var det en udfordring. Heldigvis passede vores nye stige i højden som wienerstige til at holde taget oppe kombineret med en forstækning af 'tagspærrene' med jernstænger, jeg tapede rundt om de knækkede rør. Teltet stod atter, da de første gæster kom, om end jeg måtte tage i mod dem i arbejdstøjet.
På grund af travlhed fik vi ikke taget mange billeder eller video, men heldigvis har vi det i erindringen. (foto).
Der kom 23, så det var et pænt fremmøde, og det blev et rigtig vellykket arrangement. Snakken gik livligt. Alle kendte alle, men kom ikk sammen under tilsvarende omstændigheder, og de var ret begejstrede for initiativet. Der var ingen, der havde prøvet at få helstegt lam, og de gik rigtig til den med mange rosende ord. Ullas gode is fik også ben at gå på. Ved 18-tiden begyndte det at småregne, men vi sad jo godt i læ, omend vandet lagde sig i lunker og måtte fjernes med mellemrum.
Kl. ca 20:30 brød selskabet op efter behørig takketale, og på Ullas opfordring afsyngning af den svenske nationalsang. Det var en rigtig festlig slutning.
Herefter var der så det tilhørende oprydningsarbejde fra hele dagen, så ca 23:30 havde jeg fået ryddet køkkenet, ordnet det kød, der var tilbage (og det var ikke meget), og kunne se tilbage på en rigtig vellykket dag.
2010.08.20 Til vores sammenkomst med svenskerne på 10-årsdagn for vores indflytning 21..8. skulle vi have sat det store telt op. Det var ikke verdens fyldigste monteringsbskrivelse, der fulgte med, så det tog os ca 2 timer. Det er noget ustabilt noget, der skal styres af barduner, og alene at få det store tag lagt hen over var en opgave. Nå, men det lykkedes, og stod rigtig flot.
Jeg nåede et foredrag om Finnveden i den lokale forening mellem 18 og 19, hvor jeg fik aftalt, at David kom med en stor plade til at bruge som bord, så vi gik tilfredse i seng.
2010.08.15 Søndag aften kom David med sin traktor og hjalp med at sætte de store sten ned i de gravede huller. Den højeste, som står østligst er hentet fra bommen mellem Davids og
Bokelunds område. Den blev sat af Edourd, da Bokelund havde købt arealet. Vi synes, at resultatet er blevet flot.
Deraf fulgte at mandagen blev efterarbejde omkring stenene, fjernelse af grus og sten fra gravearbejdet - og det tog faktisk længere tid end jeg havde troet. 2010.08.14
2010.08.12 Stig og Herdis kom ved 17:30-tiden. Fredag formiddag gik med en lang tur. hvor vi fik plukket ca. 3 kg blåbær og fandt en masse kanatreller og rørsvampe. Om eftermiddagen hjalp Stig med at brække den gamle karussel ned. Uden vedligehold var den vd at rådne væk, og myrerne havde taget bopæl i nogle af de rådnende brædder. Det var i øvrigt en imponerende og gennemtænkt konstruktion med galvaniserede rør, kuglelejer osv. Og imponerede nok, kunne mange af boltene stadig tages ud uden stort besvær. Stig havde fået tandpine, og nærmste sted for weekend behandling er Jønkøbing. Der blevet boret ned og renset i en rodbetændelse.
2010.08.10 Den sommerfuglebusk, vi plantede i foråret blomstrer nu, og lever op til sit navn. Den er formelig besat af sommerfugle: citronsommefugle, påfugleøjer, kejserkåbe, admiraler og nældens takvinge. Det er jo herligt...
2010.07.25 - 08.02 Lidt over en fuld uge i Sverige, hvor vi skulle passe Plet. Det nød alle parter, og både Plet og jeg havde godt at de dagligee vandreture på 1½-2 timer. Der er blevet plukket ganske mange kantarller, og jeg fik plukket ca 2 kilo blåbær, som Ulla efterfølgende har lavet til marmelade. Jeg har taget mig sammen og fået ryddet op i skuret, og konstateret, at der skal støbes nyt gulv. Det blev sidst lappet i 2003. Omsider har vi fået effektueret leveringen af granitstolper fra Bokelund. Det var et umage par, men med Davids traktor-hjælp fik vi byttet den ene, så vi nu har to ens. De kommer til at stå ca. 150 cm over jord (de er ca 2 meter og vejer 3-400 kg.). Dem glæder vi os til at få stillet op. Jordkælderen har fået skiftet de gamle træhylder ud, fordi de var rådnede. Det blev til 3 stålreoler istedet. Samtidig fik døren en opfrisker med trætjære
2010.07.13 Med fuldt lastet bil med Oliver, Jasmins, Daniel og Plet kommer vi frem til ødegården netop som et kraftigt tordenvejr begynder. Og det var lige op over. Gnistern stod ud af stikkontaktrne, som vi af samme årsag altid forlader uden stik isat. Efter få minutter gik strømmen, for dog at komme igen efter en times tid. Desværre havde vi kun lys i stuen, og også jordkælderen med vandpumpen var ramt, dvs. at vi havde ingen vand, og der var kun en kogeplade tilgængelig. Vi fejlmelder til EON, og ved 22-tiden dukker der en vogn op. Han har skiftet sikring på nærmste transformatorstation, og kontroller målerskab idet han forklarrer, hvordan symbolerne på displayet skal læses – for en anden gangs skyld. En lidt skræmmende oplevelse for børnene, men det får jo en god slutning.
Der bliver plasket med vand i bassinet, spillet bold, og drengene bliver ansat som skovarbjdere til at afgrene grantræer, der skal bruges som rafter til vores kompostbeholder.. Plet er kommet i fitness-center og får nogle gode lange ture. Fire dage rækker ikke, men der forestår endnu en uge, når familien skal i sommerhus.
Efter tre varme solskinsdage, blev det lidt overskyet lørdag, hvor drengene og jeg plukkede blåbær i 2½ time, så der blev en god portion med råcreme. Haven fik fjernet mængder af hyrdetasker, der skulle til at smide taskerne.
2010.06.12 var der Torpvandring 2010. Det var et velbesøgt arrangement under ledelse af Lars-Erik Gof med ca. 30 deltagere, og som tidligere giver det et godt historisk indblik i egnens historie. Turen var velplanlagt og med udgangspunkt fra Ohs Bruk gik turen i kortege ad absolut små veje til en række af de nedlagte gårde, som nublot er markeret med et skilt, og hvor syrener og andre kulturplanter afslører tidligere bønders færden. Deltagerne havde åbne øjne for at se grundsten, mulige sammenfaldne jordkældre osv.
Billederne kan ses her Torpvandring 2010
2010.05.15 Hembygdforeningen har invitret på fugleobservationstur kl.7:30 ved Gälleryd Kirke (Kirkobol). Vejret er regnfuldt men klarer dog op, så der kan ‘fikas’ i tørvejr. Det bliver til 26 forskellige fugle der høres eller ses. “Finnveden NU” har en journalist med, og der kommer en hel sides artikel med Ulla og mig på det dominerende billede.
Billeder fra Fuglevandringen.
2009.
2008 var året
2008 i billeder
Året 2007 Vejret må vi indrømme kan ikke indskrive sig på positivlisten: der har været megen regn og gråvejr, så selv udbyttet fra haven har været under lavpunktet. Dog heldigvis med grønkålen som undtagelse.
Week-end’en efter min fødselsdag gik turen til et efterårsfarvet Sverige med høj blå himmel. Selv om vi egentlig burde have ordnet noget i haven besluttede vi os for at bruge lørdagen på en tur i Stora Mossa, som ligger lidt nord for Värnamo. Selv om nationalparken ligger så nær, har vi aldrig fået taget os sammen til at besøge den. Ingen tvivl om at den bør besøges forår/sommer, da det er der fuglene flokkes omkring sø og vådområder. Vi gik ca. 15 km. gennem skov og på udlagte broer over vådområderne – en ret enestående oplevelse.
Växjö og Kosta Boda Et besøg af Anna og Jarne (vores rejsefæller fra Vietnamturen) gjorde at vi bl.a. fik lavet en udflugt til Växjö for at se domkirken og aflægge besøg i Kosta Boda glasværk med tilhørende indkøb. Vi går godt i spænd, og vejret var med os, så vi kunne se omgivelserne i deres pragt.
Året 2006
Året 2005 Det var året hvor stormen ‘Gudrun’ lagde skovene ned i Småland. Selv på vores lille område var der væltet træer, og et f Davids træer havde lagt sig oven i vores skur. Det var et trøstesløst syn der mødte en, og det varede længe inden de normale skovveje kunne forceres.
Indtryk fra marts 2004
Et rigtigt flot vintervejr uden udsigt til ændringer fik os til starte sæsonen meget tidligt.
Vi drog af sted torsdag d.4 på en forlænget weekend.
Da det var åbning var det uden Oliver.
Da vi forlod motorvejen kunne vi konstatere at der var sammenkørt sne på vejene, og om det så var ’vores’ egen skovvej var den ryddet – frem til Davids garage. Her lå der en snevold – så her parkerede vi bilen og gik så med vores habengut gennem 10-15 cm. Puddersne. Og 10-15 graders frost om natten.
Det var rart at se huset igen. Alt var OK, og hurtigt fik vi taget vinterskodderne af så solen kunne hjælpe med at hæve temperaturen indenfor fra lidt over 0. Vandet blev tilsluttet – og der var ingen sprængninger! Trillebør og skovl blev fundet frem: trillebøren for at køre habengut, skovlen for at få fjernet snevolden.
Mit forsøg på at køre vognen længere op mod huset mislykkedes, da jeg kørte i et hul med venstre forhjul – og så sad jeg der. Brugte 1-2 timer på at udtænke geniale ideer, som ikke førte til noget.
Fredag morgen kom jeg fri ved hjælp af donkraft, og kørte optimistisk ind af vejen – fortrød og fik bakket et stykke, før bilen kørte fast. Herefter brugte vi så 5 timer med at lægge gran under, men sommerdækkerne fik ikke fat og kørte hurtigt rundt på is, så enden blev at bruge et par fliser og donkraften – og så køre 60 cm ad gangen til den var fri og tilbage på sikker grund ved Davids garage. Surt at bruge sin tid på den måde.
Lørdag kørte jeg så til Värnamo for at købe snekæder – og det havde de selvfølgelig ikke på den tid af sæsonen – og i min dækstørrelse.
Men ellers var det en god oplevelse. Bortset fra dyrene var vi de eneste, der har sat mærker på skovstierne, og det var flot at se landskabet snedækket. Selv om sneen var lige høj nok til at aflæse dyrespor i, kunne vi tydeligt aflæse hvilke dyr, der færdes hvor. På vores grund var det haren, rådyr og en enkelt elg. Vi fik også bekræftet, at der er flere grævlinge i området Fuglebestanden begrænsedes til musvitter, blåmejser, fyrremejser?? og 3 skovskader. Og vi så ikke et menneske.
Oprindeligt var weekenden 11.-14. marts planlagt til åbning, og Oliver var stillet i udsigt, at der skulle bygges snemand mm. Vi fandt en kælk frem, og den gjorde god fyldest til at transportere ’godset’ i hus.
Ganske vist havde jeg nu klog af skade fået monteret vinterdæk, men vovede alligevel ikke at køre det sidste stykke ind til huset.
Vejret viste sig fra sin bedste side med skyfri himmel og nu temperaturer omkring frysepunktet.
En del sne var smeltet under martssolens stråler, men der var rigeligt til at kælke sig gennem landskabet.. Men snemand blev der ikke noget af. Det var ganske enkelt ikke muligt at få sneen til at samles – ja puddersneen kunne ikke engang laves til snebolde. Stor overraskelse og skuffelse.
Vi fik hummer en aften. Har taget den udstoppede skovskade med til Sverige.
Vi har måttet afkorte opholdet med en dag, fordi Christian og Cathrine har udsat deres flytning fra Østerbro til den absolut sidste dag – og har haft problemer med at få flyttefolk til at give en hånd med.
År 2003
År 2002 Vi konstaterede, at frosten kunne spise et blandingsamatur, så siden er det blvet afmonteret ved nedlukning.
År 2001 Der må gøres noget ved haven, og der etableres ekstra stik i køkkenet. Der etableres bålplads.
År 2000 Året, hvor huset blev købt. Meget er taget på video. En motorplæneklipper var et must. Huset var bl.a. solgt på, at der var mange rådyr, og det var der. De er med årene svundet betydeligt ind, og ses nu kun sjældent.
|