Web Design
Okawanga 2008
løve2008rz02

Safari i Livingstone og Stanleys fodspor

Okavango  2.3 - 15.3.2008

Hovedindtryk fra  turen

Overblik over turen til Okawanga-deltaet i Botswana. En helt forrygende tur med bare16 deltagere.

Primært har oplevelsen været at oplevelsen af dyrene i og på naturens betingelser. Held og dygtige sporkendere kombineret med viden om dyrenes opførsel er en absolut nødvendighed. Vi har ved selvsyn set, hvor svært det kan være - selv på få meters afstand at opdage og identificere dyrene.
Og hvor lave mange af dyrene er og de derfor nemt kan gemme sig i der høje græs.

På denne tur har der max været 3 vogne, som  kørte hver sin rute, med mindre et af holdene fandt noget exceptionelt. Der var hele tiden mulighed for radiokontakt.
Man har vist dyrene hensyn, dvs. ikke stresset dem unødigt (selv om det var lige før med geparderne).

Forventningen var at se pattedyr, men med ca. 100 forskellige fuglearter på checklisten, så blev der mange fugleoplevelser - ikke mindst de store rovfugle og de farvestrålende anderledes småfugle. Det kom tilsyneladende bag på en del af rejseselskabet, for hvem der nu er åbnet en ny verden – også fotomæssigt.

Hvis man ville have brugt noget tid på floraen, var der rigeligt at undre sig over, men da man ikke måtte forlade vognen, var det kun muligt at  botanisere, når der blev holdt pauser eller zoom'en kunne hente det ind, når vi skulle fotografere andre væsentlige ting.

En stor gevinst var det, at Flemming velvilligt havde lånt os sit digitale Nikon-apparat med en 300 mm linse. Selv om jeg ikke fik udnyttet de mange tekniske muligheder, hjalp det til at det ikke bare blev pletter, der kan ses på billederne.

De mennesker, der har betjent os de forskellige steder har ikke bare været venlige, men har udstrålet glæde og ikke mindst viste det sig, at de kunne more sig sammen med os over sjove bemærkninger - selv dansk ironi kunne de forstå og spille tilbage på. Det har givet en hel særlig afslappet stemning.

Der er en indre ro, som også afspejles i deres holdning og attitude – det er usædvanligt at se nogen løbe.

Meget har vi fået fortalt, meget har vi kunnet få at vide, når vi har spurgt de meget vidende guider om et eller andet.

Forskellighederne i landskaberne som rykkede ved ens opfattelse af dyrenes omgivelser.

Ørken er ikke identisk med nøgent sand, (området er jo en del af Namibia-ørknen - en meget ældre ørken en Sahara) forskellen på Impalila med vådområdet op mod Chobe-nationalparken, Lagoon med de tørre områder med termitboer og døde træer og Kwara med de fugtige områder længere ned i deltaet, hvor der er meget store vidder med de spredte træer, som danner småforhøjninger i landskabet, og som er begyndelsen på landvinding..

Så den egentlige Kalahariørken, som slet ikke her er ørken, men masser af lave træer og buske (fordi der er så lidt væde)

Selve Okavango-deltaet som sådan er spændende med dets naturlige kanaler, vådområder mm. Det ses tydeligst, når man flyver mellem lodgene.

Lodgene levede helt op til omtalen, og de ’reklamespot’ vi havde set på internettet. Hvert sted havde sin måde at byde dig velkommen på, udtrykt ved den måde sengen var opredt den første dag. Der var rent og pænt, rindende vand og toilet, der var termokander med vand, varmt og koldt vand osv.

Maden var god, men ikke specielt afrikansk. I henhold til deres skik fik damerne mad først (flere steder med meget varme tallerkner).

Vi kan kun konstatere, at der blandt de mange rejsefæller, der havde været på safari en eller flere gange, var denne tur noget exceptionelt – og turen svarede i hvert fald til vores forventninger

Dias fra turen.

 Rejsen til Afrika

Taxa kl. 3.45, i lufthavnen i god tid, finder en af de sjældne bænke. Vi er de første. Der kommer en guide fra Albatros, som skal udlevere billetterne. 4.55 er holdet på 16 samlet, så vi kan gå til check-in til flyet kl. 7.. Det tager 7 lange og syv brede - og efter en rum tid går det op for os at flyet er aflyst pga. tekniske vanskeligheder. Og den situation klarer Air France ikke godt. Der bliver givet flere forskellige / modstridende informationer med jævne mellemrum, alt i mens vi står måbende i køen.

Ca. 6.30 bliver vi booket ind på formiddagsflyet kl. 10.10 - og dermed er vores fly fra Paris over alle bjerge, når vi kommer frem.

Ulla har fået bagagen inkl. 3 kg kuffert til 9,6 kg., mens jeg har passeret 10,2 - så der er plads til beherskede indkøb undervejs.

Bagagen skulle gå direkte til Johannesburg, men om der er plads på aftenflyet til Johannesburg, vil først vise sig når vi kommer til Paris. Ærgerligt at vi med sikkerhed ikke får den hotelovernatning, der var noget af det gode ved netop denne afgang til at hvile ud i.

Vi opgiver køen for at få en morgenmadsvoucher og hjemsøger i stedet Diners lounge, hvor vi kan sidde i fed og ro med morgenmad og aviser.

Air France fremturer ved at have den langsomste og mest sendrægtige indcheck - med det resultat at man mister sin 'slot' og kommer af sted med 45 min forsinkelse. Ikke at det betyder noget for os, for der er først aftenfly til Johannesburg.

Vi lander XXX, og vi bliver ført til transfer-skranken. Man har ikke book'et os videre på aftenflyet - så vi bruger flere timer på at drøfte muligheder, få vouchers til mad og billigt hotel.

Så ved 16-tiden når vi og det meste af holdet med en shuttlebus til Comfort-hotel i Le Mesniles et godt stykke fra lufthavnen. Jeg lægger mig, mens Ulla går på byvandring i den lille by.

Fællesspisning kl.20.

 

 Fra Paris til Johannesburg

Op og til Charles de Gaulle. Den er stor og flot med meget fransk teknologi så man kan se besætning, siddepladser, klima på destinationen osv. På en storskærm ved gaten.

Vi kommer en time forsinket a sted pga. en passager, der skal have lægetilsyn

Turen i øvrigt OK.

Spændende Saharaoverflyvning. 

Congofloden.

Sorte CB'er i 37000 fods højde mens solen er på vej ned.

Modtages af Marie som er freelancetilknyttet Albatros, men som ikke ved noget om status. Facit der er ingen hotel er reserveret til os.

Da er der ved at gå oprør i gruppen. Atter må vi vente og vente på at få afklaret ting og få fundet 8 værelser. For at gøre det hurtigere går vi med vores bagagevogne til et opsamlingssted ganske langt uden for lufthavnsområdet. Så vi venter i lang tid på en shuttlebus - som så viser sig kun at kunne rumme halvdelen.

Velankommen til Garden Court har hotellet ingen voucher fra Albatros, så vi må checke ind med vore egne kreditkort (det bliver dog løst inden vi forlader hotellet).

Trætte og møre trænger vi nu til en forfriskning, og heldigvis ligger der en irsk pub i forbindelse med receptionen - som lige er lukket kl. 24, og som man ikke kan formå til at genåbne baren. Mønter har vi ikke noget af så læskedriksautomaten kan vi ikke bruge.

Retfærdigvis skal det siges, at Marie senere kommer forbi med vand, som hun åbenbart har købt ude i byen.

Men ellers er hotellet pænt.

 

 4.marts Victoria Falls

Vi skal tidligt op, og efter et fortræffeligt morgenmåltid forlader vi hotellet 7.15 med shuttlebus - og det går fint.

Det tager kun ca. en time at checke ind - der er rigtig mange rejsende (separat vejning af kufferter i køen). Vi skal med SSA 040direkte til Victoria Falls. Letter 15 min efter tid, men ellers en rolig flyvning med mange vattoppe og et fladt landskab under en.

På lang afstand kan man se søjlerne af vandstøv fra faldene, og gaske tæt ved ligger ’Victoria Falls Airport’..

Her tager guiden Marcel imod os, og vi drager nu mod grænsen til ?. Her betaler vi hver 30$ for at komme ind i ??

Vi kører et pænt stykke og passerer på et tidspunkt broen over Zambesi-floden, hvor vi ser lige ind i Victoriavandfaldene. Da vi nærmer os grænsestationen holder her kilometerlange køer af store lastvogne og venter på toldbehandling.

Der skal udfyldes blanket, stemples i passet og betales 50 $ for visum (US borgere skal betale 135$ !). Og så går vi med vores bagage gennem leddet, der markerer grænsen, for at blive samlet op af busserne fra Songwe Lodge.

Mens vi venter i skyggen af politistationen ser vi de første bavianer som færdes hjemmevandt.

På den anden side af grænsen holder lastbilerne nu atter i kilometerlange rækker, sine steder i to rækker så vores bus må ud i dybt mudder for at komme forbi. Men vi kommer frem uden at skulle ud og skubbe.

Victoria Falls

Turen går direkte til vandfaldene. Vi advares om at korte bukserne op, tage sokker af, får udleveret regnslag. Inde i området kommer i først på samme niveau som vandfaldet, men turen går så lidt ned i den smalle kløft. Det er mange år siden man har fået så meget regn, så det er et brusende inferno, og i den smalle kløft har vandstøvet kun en vej - den rejser sig som mere eller mindre permanente skyer af forstøvet vand, som falder på os som kraftigt regnvejr. - Med andre ord vi ser 'røgen der tordner' (som de lokale kalder dem) i sin fulde styrke - det er umuligt at fotografere i de vandmængder - og der er ikke andet en uigennemtrængelige vandskyer. Måske ikke det vi havde forventet, men imponerende på en anden måde.

Derfra kører vi videre ind til Livingstone by, hvor vi får medbragte sandwich og drikkevarer fra Songwe i Livingstonemuseets atriumgård.

Vi er i tidnød, så museets guide haster gennem stoffet og de sidste sektioner er der kun 10 minutter til - for så lukker museet.

Der er naturligvis et rum med få effekter og mange kopier til at fortælle Livingstones liv og afrikanske færden. Men derudover er der ganske udmærkede små udstillinger, som giver overblik over forhistorie, etnografi, nutidshistorie og et afsnit med udstoppede dyr, store som små.

Men det blev noget forjasket.

Der er efterfølgende planlagt cruise på Zambesi. Ulla melder pas og kører med busserne til Songwe, mens vi andre  driver ad Zambesi langs en lille nationalpark, hvor vi  kan se en flok bøfler og en del fugle. Det er en turistfælde, hvor man kan sidde og nyde inkluderede drinks og snacks, mens solen er på vej ned. Hvis man er heldig ville man måske kunne se nogle dyr inde på bredden, men vi så ikke nogen.

Vi bliver nu kørt ud til lodgen, hvor de sidste mange kilometer foregår ad nedslidte grusveje og den lille lndsby passeres.

Da vi når frem til lodgen har mørket sænket sig, så vi bliver modtaget af personalet med lommelygter. Ulla har fået tiltusket sig hytte 1, som ligger nærmest fællesfaciliteterne. Hun har fået specical treatment med værtinden Dorothy (mens vi andre kørte med manden Emmanuel). Det også lykkedes Ulla at få en rigtig solid forstuvning.

VI mødes under stjernevrimlen ved bålpladsen, hvor Dorothy indvier os om stedet og nogle af de lokale traditioner. Hun er en sort kvinde med holdning og synspunkter. Vi sidder i kreds og spiser uden borde. Der er flere forskellige retter tilberedt i jerngryder, og det smager rigtig godt.

Personalet præsenterer noget afrikansk dans. VI forlader selskabet tidligt for at få Ullas fod løftet til vandret position.

Lodgen er bygget som en traditionel landsby med hytter med lerklinede vægge og stråtag, men der er al komfort: varmt og koldt vand, rigtigt toilet, el med sparepærer (men ingen stikkontakter - alt er sat direkte på en ledning). Der er naturligvis ingen vinduer, men frit udsyn fra badeværelset.

 

 5. marts Songwe village

Jeg står op kl. 6 og nu kan jeg se, hvilken vidunderlig placering stedet har. Jeg når at se solen stå op fra brusekabinen. Og den står op lige over den dybe Zambesi-kløft, som løber med en rivende strøm et par hundrede meter under os.

Kl 7 lyder trommen, som betyder at der er en time til morgenmad.

En ung pige tilbyder mig den rundvisning Ulla havde fået dagen før: ser de to badeværelser, hvor man kan ligge i badekarret, mens man skuer ud over solopgangen over kløften, det der bruges til eftermiddagsudsigten og endelig et bibliotek med bløde stole og den samme flotte udsigt. Alle steder er det uden vinduer, men direkte ud i naturen. Men vi er jo bagud, så det kan vi ikke få afprøvet.

Efter morgenmaden og afregning af drikkevarer går turen til en traditionel landsby, Songwe village. Egentlig består landsbyen af fire områder hver med et antal runde lerklinede hytter, hvor der i alt bor ca. 1000 mennesker. Vi bliver introduceret til deres styreform, tvistighedsløsning og mange andre ting af en ung veltalende kvinde.

Byen havde samlet det lokale salg af håndværk her, og besøget startede faktisk med, at vi købte en udskåret vandrestok til Ulla, som fik den forhandlet fra 40$ ned til 25.

 

Grænseoverskridende formiddag

Efter dette startede der tour-de-force ud og ind i landene, fordi vi netop befinder os i samlingspunktet for Zimbabwe, Zambia, Namibia og Botswana.

Hver gang skal der ufyldes først udrejsepapir, så indrejsepapir, og stemplerne fløjter om ørene på os. Ved indrejse til Botswana skal både køretøjer og fodtøjer gennem desinfektion (for at forhindre mund- og klovsyge).

Vi sejler atter fra Botswana til Namibia fra et lille færgeleje, hvor der sejler 2 færger (og så småbade som vores). De kan tage en stor lastbil og det løse, så på begge sider af grænsen er der kilometerlange køer, og den normale ventetid er ca. 1 uge.

Endelig i Botswana kører vi ganske kort for at udskibe til Namibia og sejles sejlturen til emigrationskontoret Impala Island hvor vejen er oversvømmet. direkte til Impalila Lodge.

Her tager et gigantisk baobabtræ og en englænder imod Greg og hans kone har bestyret lodgen i 3 år og er ansvarlig for 3 andre lodges på øen.

Vi får anvist hytte 6. Her stort værelse, badeværelse - og ikke mindst en stor træveranda i en 2-3 meters højde over jorden. Udsynet ned over floden er noget hæmmet af bevoksningen, så vi kan kun høre men ikke se den flodhest, der holder til lige nedenfor/overfor hytten.

British frokost og valget mellem en fugletur, en vandring på øen eller en fisketur. Der er et ret stort frafald - mand trænger til at falde til ro, så i alt er der 3 på fisketuren og 3 på fugleturen heriblandt Ulla og jeg. Den foregår med båd gennem kanalerne hvis bredder består af siv med masser af væverfugle og store papyrusarealer. Bådføreren er rigtig god til at  spotte fuglene, hvoraf mange er ganske små.

Ved solnedgang stopper føreren båden og foreslår et glas hvidvin, mens vi ser solen forsvinde og farve skyerne røde, alt i mens vi kan se det tordner og regner i Botswana.

Der er faldet ganske meget regn i år i regionen, og der ligger flere hytter, som er oversvømmet til taghøjde – og som vil blive erstattet af nye, når vandet har trukket sig tilbage..

En drink før middagen, en engelsk præget middag og en 'night cap' før vi går til ro.

 

 6.marts

Flodheste vrinsk meget tæt på

Aber på verandaen - årsag til at man skal holde dørene lukket

Vi skal på bådsafari hele dagen langs Chobe national Park

Der er en lang sejltur faktisk tilbage til Kasane og forbi, hvor Chobe national Park så begynder.

Vi ser rigtig mange fugle - fra små væverfugle til sorte ibis og flodørne.

Begejstringen er stor da vi kan se ryggen af 2 flodheste og hovedet af en elefant der går og græsser. Fotoapparaterne gnitrer - uden at vide, hvad der venter os.

Pludselig står der en flok impalahjorte sammen med nogle elefanter inde på bredden.

Der er rigtig mange elefanter nede for at dikke og bade og et højdepunkt er to legende badedyr.

Der bliver også set varaner/leguaner af forskellig størrelse og en mindre krokodille.

Der er store flokke af flodheste drysset rundt, men næppe synlige, når bare øjne og ører stikker op ad vandet.

Flodørnen tager fodbad og lader sig ikke anfægte af hverken elefant eller en fiskende sort/hvid isfugl som styrtdykker lige foran den mens en stor sværm gule sommerfugle giver en levende baggrund.

  • Åkander
  • vortesvin
  • Frokosten indtages på båden, som har lagt til på en ø, og hvorfra vi så returnerer til flere elefanter og impalaer mm.

Der er en god vind og megen strøm så vi bliver udstyret med regnslag som tager skumsprøjtet.

Vel tilbage: 'same procedure as yesterday' -  i dag med lækkert lammekød.

 

 7. marts

Har sat vækkeuret for at kunne være klar når det varme vand til teen kommer kl. 7 (med mælk og biskuit).

Flodhesten er hørt med jævne mellemrum, og der dukker en familie på tre aber op på verandaen og i træerne omkring.

Vi har pakket i går aftes for strømmen bliver taget kl. 23.

8:30 er der afsked og turen går tilbage med båd først til Impalila kontoret  og så videre til Kasane, hvor vi skal have indrejse igen til Botswana. (Det er her vi bliver opmærksom på Masturbation plakaten, som opfordrer til at man klarer det selv for at undgå kønssygdomme og aids)

I lufthavnen i Kasane holder to fly klar: et til 12 passagerer og et til 6. Ulla vælger det lille.

Det er spændende at se området fra luften. Selv om vi har set meget vand - og der er meget vand - så er der bag bræmmen af siv og papyrus større områder med skiftende tørre områder. Men fladt, fladt...

Vi flyver for højt til at vi ville kunne identificere evt. flokke af vilde dyr.

Vi lander på den lille 'strip' - den lille før den store og her holder 3 specialfabrikerede )Toyota) safarikøretøjer klar. Der er plads til 3 på forreste række og 3 på en hævet anden.

Vi kører ca 15 min til Lagoon Lodge, hvor 'Isac' holder velkomstmøde med efterfølgende sandwich og bliver ført til vores telt nummer 6. Vi sætter os ud på vores veranda med udsigten over lagunen.

flodestene har en sti lige ved vores telt

Guiden Pat klarer aftenturen sammen med trackeren Mars.

Der er

  • elefanter
  • giraffer
  • impalaer
  • struds
  • vortesvin
  • næsehornsfugle
  • gribbe
  • roadrunner
  • solnedgangen

Stjernehimlen er imponerende og forklares af Pat ved at vise mod himlen med projektøren – og det fungerer faktisk, når han skal vise Sydkorset og Orion.

På turen hjem ser vi ellers

  • ugler
  • sjakal
  • springhare (en slags minikænguru)
  • jar fugl
  • flodhest på land

Vi bliver ført til hytten efter aftensmaden  - og da der skal spares på lyset, der drives med batterier - ja, så er det jo ingen skam at lægge sig til ro træt af alle dagens indtryk.

 

 8. marts Lagoon Lodge

Vækning 5:30 og som lyset bryder frem ved 6-tiden har vi lov til at gå selv på området. De fleste er allerede i gang med havregrøden, og 6:30 er der afgang. Marcel er flyttet over i vores vogn og skiftet ud med Tony og Tine.

Efter nogle giraffer og kudu'er observeres friske løvespor og de bliver afgørende for denne gameride. Løverne bliver hørt kalde langt borte, og jagten går mest off-road, hvor køretøjet blot kører hen over de mindre buske og træer. Egentlig skal man jo tilbage til brunch ved 10-tiden, men det er ganske enkelt for spændende til at tænke i tidsplaner.

Der er forbløffende få pattedyr at se i det ganske store område vi gennemtrawler. Til gengæld ser vi gribbe, store ørne, en sekretærfugl mm.

Vi kan også se at der flere steder er gravet ganske store huller - en meter i længden og 50-70 cm i dybden. Det er den lokale myresluger, der har været på spil.

Der er også mange farvestrålende store og små fugle

  • ??
  • ?
  • roadrunner
  • gæs
  • perlehøns
  • blå
  • rød
  • den store sorte væverfugl som deler rede
  • blå hejre
  • langhalet ??
  • med flere.
  • en duestor med lang hale og top hjemsøger terrassen.

Der bliver også set leopardspor, men de er ikke friske.

Heldigvis er der en del hvide småskyer, for solen tager godt ved blegansigter.

Vi holder en kort kaffepause, og beslutter os til et sidste forsøg på at finde løverne. Kl. er 11. Endelig lyder det over radioen, at den anden bil har fundet løverne, - og vi er i forvejen ganske nær, så nu håber man bare på, at de bliver på stedet. Det gjorde de. tre store, unge, hanløver ligger og daser i skyggen af et træ og nogle buske. De tager sig ikke af, at vi holder parkeret 5 meter fra dem. Det var dagens gave.

På hjemturen står menuen på impalaer, vortesvin, krokodille, bavianflok - og flere fugle.

Brunchen venter og der kan udveksles oplevelser. Det ene hold er blevet forgyldt med en leopard close-up, en gruppe giraffer og zebraer ved et vandhul og en større flok strudse. Så der er nye muligheder på sun-down-turen.

Der er en del sommerfugle

  • mørkegul med sort stribe foran
  • røde
  • begrøde
  • hvide med sort kant
  • svalehale
  • monarch

næsehornsfugle er der mange af

marabustorke

 

Der er mange guldsmede - normal size

Der er også en del forskellige blomster, men det er jo ikke de vi jagter, og kan man komme til at snuppe en i forbifarten kan man ikke fotografere den under kørslen, og den visner hurtigt i varmen, så der må udtænkes en anden plan.

På morgenturen har vi siddet på mellemsædet, og det er trods alt lidt behageligere end at sidde på 3. række.

Myg - ja, man kan ikke undgå at blive stukket og Ulla har da også nogle væskende kolonier, men det var nu ikke meget vi så til dem.

 

Efter at Ulla har været i pool'en og jeg under bruseren kan vi slappe af på verandaen med udsigt over lagunen indtil der er high tea kl. 16, En lille buffet - og af sted det går gennem et område, hvor vi ikke ser mange dyr.

 

Det går la-a-ngsomt op for os, at målet er middagens tre løver. De ligger alle i deres dybeste søvn, og er ligeglad med, at vi kommer brasende med en bil kun få meter fra dem. Den ene kan lige ofre et minut, inden den lægger sig igen,

Derfra går jagten ind på geparderne. Her er også tre unge hanner. De er utroligt svære at få øje på og følge gennem det høje græs, Vi generer dem en rum tid, før vi drager til markeringen af solnedgangen (vores sun downer) efterfulgt af night spotting som kun gav vores vogn en lille hamster-lignende dyr

Som de andre aftner brydes den mørke himmel af mange lyn.

Og så var den dag gået.

 

Om aftnen kan vi sidde i det åbne opholdsrum og iagttage flagermusenes jagt på insekterne, der tiltrækkes af lyset fra lamperne

 

 9. marts

Målet i dag er vilde hunde, så vi kører nordpå. Her er landskabet helt anderledes. Der er så mange store træer, at man kan kalde det skov, og derudover er de lave buske så høje og tætte, at det til tider er svært at se andet end fugle. Men indimellem er der udstrakte arealer med græs, og på listen kom nu elan, som vi forsøgte at komme tættere på ved at gå, men den er meget sky og over alle vinde.

Masser af impalaer, vortesvin, elefanter, som vi var ved at komme op at skændes med, fordi en elefantunge var kommet bort fra sin mor - og råbte om hjælp. Den kom prompte i form af en vred mor, så bilen fik pludselig speederen i bund.

Vores formiddagskaffe blev indtaget ved en relativ stor sø, hvor rigtig mange flodheste boltrede sig i vandet - ja faktisk mest under vandet.

 

  • Billedtekst giraf Spiser ca 10 minutter af en plante for så at skifte inden planten for sendt mod/forsvarsstoffer op i bladene. Og de flytter sig altid mod vinden, fordi planterne kan udveksle disse informationer over afstande.
  • Billedtekst løve: vi under øjnene for at skabe så meget lys til nattejagten. Omvendt har geparden mørke striber til sin dagjagt.
  • Billedtekst Kuduen holder sig adskilt fra flokken mens dens unge er lille for at ungen skal have indprentet striberne på moderen, så den ved hvem det er, når de slutter sig til flokken igen

Jeg har skændtes lidt med min mave, og har sprunget morgenmad og brunch over, og i stedet lagt mig i siestaen i håbet om at blive frisk til eftermiddagens tur.

Ulla har fået masser af voldsomt udslet, som vi tror er hedeknopper, da hun ikke er ene om det fænomen. (Senere holdt Ulla op med at tage malaria-pillerne – og så svandt udslettet igen)

Ulla springer den sidste tur over - de er ret slemme for hendes hofter, når der køres på de ujævne veje.

Vi kører i dag flere steder gennem ret så meget dybt vand, som har oversvømmet vejene.

Definer vej. Sandede hjulspor op til 10-15 ca. dybe, og som ofte kræver firhjulstræk. Men vejene bruges ikke bare af køretøjerne med er også foretrukne af dyrene, når græsset er så højt, og det letter jo arbejdet for trackeren med at finde spor.

 

Ud over Ulla er der fem andre, der melder pas til 'sun-downer'-turen, så der er god plads i bilerne. Turen byder på et par forskellige ørne, impalaer, vortesvin, elefanter og en flok bavianer og en større gruppe strudse.

En meget sjælden set lille rødbrun los – Caracal, når vi lige at se flygte fra sit skjul under en busk.

En flok perlehøns på en 30-40 stykker vandrer på vejen og der skal  meget til at jage dem op i træerne. en lille mudderklire ved søen hvor ande?mor fingerer at være syg for at redde ungerne..

Night spotting giver heller ikke noget den aften bortset fra et par nighthawks.

 

Ulla har sovet igennem, og jeg springer aftensmaden over. Vi får bragt lidt toast og ost til at stabilisere maven.

Til gengæld kan vi høre, at vi går glip af afrikansk stammedans fremført af personalet.

 

 10. marts

Ulla fortsætter med at sove, men jeg tager af sted på gamedrive. Holdet er blevet decimeret til det halve, så vi kan nøjes med 2 køretøjer.

Elefanter og andre dyr graver huller (kaldet ’pans’) for at kunne samle vand og lave mudder. Hullerne bliver større og større og bliver en del af områdets vandhuller.

På dagens liste: giraf, elefant, impala, egern og deres mindste murmeldyr. Alm. musvåge (mor med unge) Bavianer

Ulla har i mellemtiden pakket og sidder og nyder det på terrassen. Hurtig pakning, brunch, betalingskuverter klares.

Betalingskuverter er til drikkepenge til henholdsvis lodgens personale, guider og trackerne – efter forskellige anbefalede beløb i forhold til antallet af personer påført af Marcel.

 

Og så er vi klar til flyveturen sydpå til Kwara Lodge.

 

  • Mange døde træer dels fordi nogle er brændt dels fordi elefanterne ødelægger barken  og dermed forhindrer strømmen af væde.
  • De mange døde træer giver landskabet et specielt udtryk som de står som spændende silhuetter mod himlen.
  • Selv døde træer kan dog blive levende: på steder hvor der kan samles vand gror f.eks. figentræet som helt kan tage over. Selv på levende træer kan man se, at figentræet kan tage over og dræbe det oprindelige træ.

flyveturen

  • elefanter i vandhuller
  • stier fra luften
  • Kwara Lodge

 

får nr 8 i st for 6 -- fint telt med fulde udsigt over hele lagunen, hvor vi kan ryggene af mange flodheste og også et par stykker på land, ellers har v ikke bare bruser, men sågar udendørs badekar så egernene eller bavianerne kan se ned til en. Det viser sig at det er brudesuiten, hvilket også forklarer, at senge'løberne' var lagt ud som et hjerte ved ankomsten.

Her er skydedøre til forskel fra Lagoons lynlåse.

åbent område med blomster og sommerfugle

 

guide Hobs (crocodile Dundee), tracker Jama

  • grønt, højt græs andre græsser
  • flere blomster
  • oversvømmet Kører i vand så man skal sikre ting, som er stillet på vognbunden
  • færre døde træer
  • færre termitter pga oversvømmelserne
  • øer skabes ved at noget begynder at gro

Ulla nu iført pude og co-driver sæde

Starter gamedrive med at de deres største ugle, derefter to plettede hyæner, som ligger og køler sig i vandet i det høje græs.

  • red lechwe, som har klove tilpasset det våde terræn
  • den lille hjort  - stenbuk
  • den store stork - 3-4 stykker på jagt efter frøer.
  • elefanten nær på - 6 tandsæt ryster sand af for ikke at slide tænderne, mange elefanter dør af sult, når det sidste tandsæt er slidt op
  • giraf
  • ingenting på nightspotting bortset fra en lille grøn kamæleon, som jeg ikke kan identificere i det tætte bladhæng i projektørkeglen.

 

gruppen er nu formeret: 2 * 4,der rejser sammen, 2 der holder sig udenfor, 2 der er fleksible, og 2*2 der bare har fundet sammen. Det sidste omfatter os.

 

sidder ved ’bush-tv’ (bålpladsen) og nyder temperaturen og stjernehimlen over os.

 

 11. marts

Har meldt os til bådtur. Vi kører først tre kvarter til udskibningsstedet, hvor vi får præsenteret den lille grønne kamæleon - med hale vel ca. 10 centimeter, og når den åbner munden for at true er det ildrødt.

Senere passeres diverse impalaer og bavianer (impalaerne bruger bavianerne som vagtposter)

Kudu-hjorten jeg ikke kan huske får jeg kun på videoen da den løber bort.

et par elefanter

Imponeres stadig af dybden i det flade grønne landskab og de mange spredte træer på de små forhøjninger.

Vi går ombord i en fladbundet aluminiumsbåd med overdæk, hvor der kun kan stå 2 aht. bådens stabilitet.

Skal sejle på en af de naturlige kanaler.  Adgangen dertil sker ad meget smal kanal, der passer til bådens bredde.

Kanalerne er afgrænset af siv, papyrus - og lidt bregner. Der gror en del åkander, til glæde for flodhestene, som elsker at spise dem.

Fuglemængden er ikke imponerende, men det er til gengæld de mange store flodørne.

Vi ser et par pygmægæs, men ellers stort set fuglearter, vi allerede har set.

Turens højdepunkt bliver 10 pænt store flodheste, hvoraf der sjældent er mere en 6-8 stykker oppe. Når de kommer op udsender de en vandsky meget lig en hval.

Vi ser også elefanter

På vejen hjem ser vi en indlands /woodland isfugl, som lever af mus, firben mm.

 

  • Brokonstruktion hvor der er lagt vandrette pæle ned mellem to stolper, hvorefter der lægges stammer på tværs.

En af de andre vogne har fået breakdown på tilbagevejen, og den bil der bliver sendt af sted brækker også ned, så efter 3. forsøg og ret forsinket kommer sidste hold hjem.

Efter brunch er der nogle der skal ud og stages i maro??kanoer iført flodhestegevær.

Vi har inviteret Benny og Bente samt Marcel på sightseeing i brudesuiten, og senere benytter jeg mig af badekarsfaciliteten. Det er utroligt så beskidt flodvand kan se i i et hvidt badekar! – også før jeg havde valset mig..

 

Rollerne er byttet om til eftermiddagsturen, så vi er på gamedrive, mens de andre tager flodturen. Så er det gået fint op med pladsen i hhv. biler og både

Impalaer, elefanter, en undselig giftig olive gras snake - og så pludselig en gnu. For at gøre det lettere står den i nærheden af to vortetraner og den store stork. Så er der red lechwe, og en pæn flok zebraer.

Vi får udbygget forklaringen på hullerne (pans): der er salte i jorden, som alle dyr graver efter, og når de er store nok kommer elefanterne til og gør dem endnu større.

En enkelt leguan kommer op ad søen.

Off-road-kørslen fører os til en flok zebraer på 50-60 stykker med ligeså mange kohejrer. Noget borte hører vi sjakalernes kalden.

 

Efter 2 aftner uden resultat af betydning får vi denne gang en scopsowl (lidt større end vores spurveugle) en natteravn, 2 plettede hyæner, en lidt større grøn kamæleon - så alt i alt en indbringende dag.

På et tidspunkt har Hobbs svært ved at starte og får druknet  motoren, men han får den dog i gang igen efter at have stået på hovedet i motorrummet.

  • sommerfugle
  • monarch
  • blue payne
  • green winged ??

Duggen i græsset om morgnen

Lugtene af tørt grøs

parfumerede dufte

 

elefantskelet og en del længere væk knoglen fra et af benene

 

 

 12.3 Fra stenbuk til elefant

Denne dag kunne kaldes for: Fra stenbuk til elefant, for morgnens gamedrive blev et helt overflødighedshorn.

Efter at have fulgt et løvespor kort tid blev det opgivet efter at have krydset indtil flere broer.

Så kom elefanten, flokkene af impalaer, vortesvinsfamilen, zebraer og impalaer, en større gruppe giraffer, hvor fire unge knøse fik prøvet kræfter, 3 par knoptraner, en stenbuk (den mindste antilope) med store ører og små horn (mindre end en hare).

Bavianer hvor vi fik kaffepause,  formiddagskaffe og senere sammen med nogle impalaer. En elefant med halsbåndsmærkning. Tsesebee hjorte sammen med zebraer.

Storke, hejrer, isfugl og alle de andre fugle.

En større slange, som vi var ved at køre over, forsvandt inden vi fik set den.

Lidt tid til at se på blomster og Hobbs er meget behjælpelig med at identificere dem.

forklaringen på regntræet

 

Det lykkes Hobbs at køre i et hul i vådområdet, så sko og strømper måtte af, og der blev samlet sammen af det sparsomme træ, der ligger på jorden, så der kunne skabes underlag for dels donkraften, dels hjulene som sad i til navet. Bilen kommer flot for kort tid efter at sidde fast tæt ved forrige aftens sundowner-sted. Samme procedure gentages og skaffer fast fodfæste, så vi lidt forsinket ankommer til lodgen.

 

Mens vi pakker, skygger en stor elefant pludselig for udsigten lige uden for teltet, og to perlehøns opholder sig ved trappen til verandaen, men træegernet sidder og knækker. Det er da en afsked.

Da vi efter brunch oven i købet kan iagttage 12 flodheste på land for enden af lagunen - ja, hvad mere kan man så forlange.

Vi har overbevist Hobbs om, at vi skal have et nærmere studie af hans Okawanga-kort, og det henter han beredvilligt, så vi kan få det filmet.

Er der noget at sige til, at Hobbs og Jama får en særlig drikkeskilling.

 

Turen til flyvepladsen, lidt venten på maskinerne og så af sted.

Flyveturen til Deception tager ca 1 time

Kalahariørknen har jeg altid forbundet med sten og sandørken. Ganske vist er det sand, med der gror både græs, buske og ikke så høje træer. Fra flyet kunne man se, at der blev stadig færre vandhuller, og regeringen betaler faktisk for at holde nogle kunstige vandingssteder i drift (vist ikke mere end 5).

Vandet hentes så op fra ca 100 m dybde i relativt små beton gruber.

 

 Desception lodge

engelsk besætning på lodgen inkl. guide og tracker. Vi kører med guiden Adrian og Dakram

Den anden guide hedder Dough, og værtinden Wanda.

Luksuriøse hytter med dagligstue, badekar osv.

Deres sundowner er en halv time senere end de tidligere steder, men ellers er konceptet det samme.

Efter indkvartering er der Sundowner til Desception Valley (hedder sådan fordi man tidligere når man stod på kanten af riften kunne forledes til at tro, at der var en flod i bunden (deception = bedrag, fata morgana /spejling)

 

Der kan være 9 personer i hver vogn. Her har de tag - og dermed stolper og begrænsninger i ens synsfelt.

 

Vi ser en del store ørne - som bl.a. jagter  småfugle ved et kunstigt vandreservoir. Ant eater som piller termitter ud ved hjælp af et græsstrå, ....(ser vi da ikke??)

  • Den meget kraftigt rødbrystede fugl
  • qurila-erne i de store flokke
  • Kudu, og en stor flok gnuer, hvor der pludselig er en der jagter en anden, hvorefter hele flokken følger efter i fuldt firspring. Det troede jeg at have foreviget på video, men 'record'-knappen har atter engang svigtet mig.

Efter sundowneren - hvor vi i det fjerne  kan se de store ører på en strejfende sjakal starter nigtspotting - og pludselig: Lige foran på vejen  ligger en ung leopard (8 mdr. Det ved man. For man har styr på bestanden) og den lader sig ikke anfægte af vores nærhed eller spotlightet.

Efter middagen med bl.a. kudu, ser rygerne pludselig et hulepindsvin lige ved lodgens terrasse, så det har virkelig været en dyrenes dag. At den desværre ikke efterlader sig pigge er bare ærgerligt, for de er ret flotte – mellem 20 og 40 cm lange afhængigt af om det er forsvarspigge (de korte) eller følepigge.

 

Batterier kan kun oplades mellem 7 og 13 på kontoret, som kører på generator. Ellers køres der også her på solenergi. Hytterne ligger ret langt fra hinanden og er forbundet med en lang badebro.

Selve hytten eller huset er veludrustet med soveværelse o dagligstue, myggenet og bordventilator.

 

 13. marts

Starter med at se spor af caracal. Der dukker også en stenbuk og en sjakal op, men ellers er det mest fugle, det drejer sig om - lige indtil meldingen kommer, at det andet hold har truffet en løve på landingsbanen. Så kommer der fart på bilen og perlehønsene fejes til side, selv om nogle prøver at lande foran os igen. Der bliver lige tid til at se et vortesvin og en lille gruppe kudu'er, men ellers skal vi skynde os, da der er langt til airstrip'en, og løven nu har bevæget sig ind i bushen.

Da vi ankommer er vi glade for at den anden bil er blevet, for løven ligger stort set usynlig i buskadset under et træ. Det er lettere at se, at den har lagt et mindre nedlagt vortesvin inden for dens rækkevidde. Og selv om vi kører rundt om den, kan man kun se ører og evt. hale for at få bedre synsvinkel. Den lader sig ikke provokere, og vi forlader den, for at give den ro, og for at drikke kaffe.

Da vi senere vender tilbage har den trukket byttet med sig og flyttet sig et buskads ved et træ nærved. Den er stadig så godt som usynlig, men føler sig alligevel generet nok til at prøve at få fred for  os ved at flytte sig nogle andre buske, og guiden beslutter, at vi bør lade den i fred som en del af bestræbelserne for at gøre den fortrolig med bilerne.

Guiden forklarer, at den er ca. 3 år gammel og derfor endnu ikke har kalaharørkenløvens karakteristiske sorte manke.

Der er gået ret meget tid med at være hos løven, og turen tilbage giver som sidegevinst en skildpadde på ca. 44 år - hurtigt beregnet på grundlag af de 'årringe' der dannes på skallen og hvor ring repræsenterer 2 1/2 år.

 

Formiddagens fugle:

  • ørn
  • falk
  • større falk
  • den rødbrystede

 Bushmans trail

Der er lang siesta før ’bushman trail’, hvor vi skal have illustreret buskmændenes levevis.

Jeg fordriver tiden med at få styr på, hvilke fugle vi faktisk har set, ved at kombinere fuglebogens billeder med de navne, jeg synes jeg har hørt, mens Ulla vælger swimmingpool'en.

Vi har før oplevet præsentationer af oprindelige kulturer - ofte som noget turistgeil. Men dette var faktisk meget illustrerende og lærerigt. Vandringen med de to buskmænd tog ca. 1 1/2 time hvoraf ca. en time var ren anskuelighedsundervisning med jagt, fælder, pilegift, jagtmetoder, synåle og sytråde, fabrikation af snor/reb og ild på gammeldags. Det var rigtig interessant, go jeg havde valgt at samle hele seancen på et separat videobånd.

Ved deres to demonstrationshytter får vi vores sundowner, og starter nightspotting. Meget hurtigt dukker der to stribede sjakaler op på vejen, mens lynene glimter i horisonten.

Det viser sig, at uvejret denne gang ikke er så langt borte  Pludselig kommer troperegnen og i fuldt firspring går det til lodgen, hvortil vi kommer mere eller mindre våde. Det var her det medbragte regnslag skulle være anvendt, men det lå sikkert på værelset.

Aftnens planlagte udendørs barbecue er under rekonstruktion da vi ankommer, og tordenvejret og regnen fortsætter med ophold aftnen igennem.

På lodgen spiser man kød fra dyrene på området, så det var kudu den ene dag og onyx-filet denne sidste aften.

 

 14.3

Sidste gamedrive før hjemturen påbegyndes.

Regnen er holdt op, men det er stadig gråvejr.

Det betyder at turen ifølge Adrian udvikler sig mere til en scenic tour. Dyrene holder sig ganske enkelt borte. Håbet er, at regnen har gjort det nødvendigt at hannerne får markeret deres områder igen.

Nede i Desception valley var der så endelig en flot han-onyx, der skulle have repareret markeringen af sit område efter regnen. Et fantastisk flot dyr med nogle imponerende horn. Senere så vi ovenikøbet en til.

Undervejs så vi kudu med unge og indtil flere par stenbukke.

Helmet gunieafowl i grupper på vejen - og de flytter sig ikke bare fordi der kommer en bil: de løber foran den.

Flere ørne ned bytte mellem kløerne.

fuglen med den lange hale, kamikaze-fuglen (den store ved siden af bilen), flattet lark som styrtdykker til jorden med et højt hyl, 

Hvidbrystet /vinget vulture ses. Løven fra i går har spist sit bytte.

Efter brunchen går turen til flyvepladsen, hvorfra vores fly på en times tid skal bringe os til Maun. Der er nyudlært copilot på, og landingen går måske ikke helt perfekt, så kolleger på jorden gør nar ad ham ved at hoppe op og ned.

Der står utroligt mange små fly på området, så der er ingen tvivl om, at der er grundlag for flyvning i det ufremkommelige område.

Der er forbløffende hurtig håndtering af indcheckning,  bagagen checks ind til København, udrejsepapirer og stempelsvingere fungerer også effektivt.

Efter atter 1 1/2 time er BAe146'eren i Johannesburg. Vi har talt om at købe udskårne giraffer, men vi syntes ikke dem, der er,  er pæne. Vi får valgt et flot strudseæg med zebraillustration, men selv om vi har set strudse og bearbejdede æg som lampeskærme i Desception Lodge - så er det jo ikke lokal kunst, så vi ender op med kun at købe et stenbuk-skin.

Lidt ærgerligt at vi ikke viste bedre, ad vi var i Songwe Village, for der var det da lokalt og en god kvalitet.

Endvidere køber vi den fuglebog, som vi efterhånden har lært af kende fra guiderne, samt en bog om Sydafrikas pattedyr.

Og så er vi klar til de mange timers hjemtur.

 

  • vasket - så meget tøj ubrugt
  • Faktisk viser det sig at der er større eller mindre mobildækning de fleste steder - for utroligt nok kan mange åbenbart ikke holde ferie for sig selv uden at være i kontakt.
  • Underligt...

 Ude godt….

777'eren bringer os de ca 8800 km til Paris .

Det er stadig ikke helt perfekt. Af mellemrækkens 3 skærme virker 1, mit læselys virker ikke, brødet til aftensmaden var tørt som en tvebakke og osten til morgenmaden udtørret.

Landingen forsinket med 15 minutter til  kl. 6:15,.tiden til at taxi til gate,  10 min tømning af fly ca 20 min, så vi kommer ud på det tidspunkt, hvor vi faktisk skal boarde.

Heldigvis står der en mand, der skal føre os gennem labyrinten, og det er ikke enkelt for Charles de Gaulle er stor og kompliceret. Det er en tour de force op og ned ad trapper, med tog mellem terminaler, særlige fast track udenom køerne ved paskontrol og security.

Af alle bliver Ulla bedt om at tage de sko af, som hun med smerte lige har fået på efter flyvningen. Jeg har tilfældigvis Ullas stok, som de er ved at konfiskere, fordi man kan slå folk med den. Jeg får den med, hvis jeg skal bruge den som støttestok!

Vi når frem til boarding få minutter før flyet burde starte, og faktisk kommer AF1750 - en airbus 318 - fra gaten til tiden.

 

Velankommet til København, skynder vi os at få sagt farvel til holdet inden vi splittes for alle vinde. Det havde nu ikke været nødvendigt at skynde sig, for bagagen kommer først efter ca. 1 time,  og desuden er Ullas kuffert på forhånd er konstateret forsvundet – så der er lidt ekstra papirarbejde.

Udenfor står Flemming med Oliver og Josefine, der er godt trætte af at vente.

 

 

 

PS.
Da vi kommer hjem ligger der en check Fra Albatros på små 5000. kr.

 Oversigt over pattedyr

 

 

Dyr:

 

 

tree squirrel

 

 

sidestribed jackal set om natten

 

 

spotted hyaena

 

 

caracal

 

 

lion

 

 

cheetah

 

 

pangolin (skældyr)

 

 

elefant (loxodonta)

 

 

zebra

 

 

hippopotamus

 

 

warthog

 

 

giraf masai?

 

 

kudu

 

 

eland

 

 

Steinbuck

 

 

lechwe

 

 

impala

 

 

sableantilope

 

 

tsessebe

 

 

dijker (antilope)

 

 

gnu

 

 

kalahariløve

 

 

 

Oversigt over fugle

 

 

 

 

African jacana  Jesusfuglen

 

 

gæs

 

 

isfugle både sort/hvid og blå

 

 

Purple heron hejre

 

 

Grey heron

 

 

blackcroned night heron

 

 

Cattle egret /kohejre

 

 

squacco heron/ rørdrum er det ikke

 

 

African darter slangefuglen

 

 

black egret (paraply)

 

 

/ trane

 

 

marabu stork

 

 

white stork

 

 

saddlebilled stork

 

 

hammercop  (flamingo)

 

 

spurwinged goose

 

 

egyptian goose

 

 

Pygmy goose pygmægås

 

 

leppardfaced headed vulture

 

 

african greybacked vulture

 

 

african fish eagle

 

 

bateleur

 

 

brown snakeeagle

 

 

 

 

 

tawny eagle

 

 

african hawk eagle

 

 

steppe bussard / common bussard

 

 

sparrowhawk en art

 

 

black kite/ yellow-billed kite

 

 

Marsh harrior /kærhøg

 

 

lanner falcon (Deception)

 

 

redbilled francolin

 

 

helmeted guineafowl

 

 

balcksmith plover vibe

 

 

longtoed plover

 

 

redbilled teal

 

 

whiteefaced duck

 

 

knob-billed duck

 

 

wattled crane /vortetrane

 

 

sekretærfugl

 

 

kori bustard /trappe

 

 

african hawk eagle

 

 

giant eagle owl

 

 

wollynacked stork

 

 

marsh owl

 

 

scopsl owl - den mindste

 

 

fairy-necked  nightjars

 

 

pied kingfisher (grå)

 

 

malachite kingfisher

 

 

brownhooded kingfisker

 

 

woodland kingfisher

 

 

european bee-eater

 

 

kori bustard

 

 

redcrested korhan

 

 

blakbellied korhan

 

 

lilslabreasted roller /ellekrage

 

 

redbilled/yellowbilled hornbill

 

 

african hoopoe

 

 

clapper lark

 

 

flappet lark (styrter lige ned med hvin)

 

 

spurwinged goose

 

 

swallow but which?

 

 

anteating chat

 

 

warbler??- ja mange

 

 

crimsonbreasted shrike (den med det stærkt røde bryst)

 

 

longtailer shrike

 

 

spotted xx = grå fluesnapper

 

 

 

 

 

weawers ??

 

 

redbilled buffalo weaver

 

 

white browed sparrow-weaver

 

 

quelea redbilleed

 

 

shafttailed whydah

 

 

african hoopoe

 

 

redbacked shrike

 

 

slangehoved

 

 

struds

 

 

miniskarv

 

 

grå fluesnapper terasse i Deception