Web Design
New York 2008
IMG_2888rz

 

New York – New York

Indtryk fra en uge 21. - 27. november 2008

Beretningen og billedstoffet er ikke færdigredigeret.

Billederne lagt ud uden noter.

I november 2008 blev der konferencen CAWorld afholdt i Las Vegas, og jeg havde fået bevilget en sidste tur til denne begivenhed, som jeg har deltaget i siden 1998 forskellige steder i USA.

Da det ligesom var sidste udkald for en betalt tur til USA besluttede jeg mig for at forlænge turen med en uges ophold i New York, som så mange har omtalt positivt, da jeg næppe umiddelbart ville tage en tur over 'Dammen' for at besøge New York.

Det tager godt 5 timer at flyve fra Las Vegas til New York, og her landede jeg i Newark-lufthavnen. Den er rigtig stor, men efter en del intern trafik fik jeg min bagage og fandt også frem til toget, der skulle fragte mig til millionbyen. Det tog ca. 45 minutter at køre til Penn Station, som heldigvis er en sækbanegård, hvor toget har endestation, for der var ikke megen information at hente i forbindelse med turen.

Penn Station er den ene af de to store banegårde i New York og i øvrigt et trafikalt knudepunkt. Jeg ved ikke, hvor mange etager den er på, men jeg ved, at den er stor og at der var langt til en udgang.
Og så dukker man op af undergrunden kl. 22. Op mellem alle højhusene, de gule taxa med sin bagage.

Der hvor jeg kom op af jorden måtte jeg opgive at få en taxa, men henne om hjørnet, jamen det var jo Madison Square – og her var taxaer og taxakø.
Du må selv åbne bagagerummet og få placeret dit habengut, og du skal kende gadenavn og husnummer, for Paramount Hotel235 46 West Street var ikke noget der ringede.

Der er ikke langt fra 34. gade til 46., men netop nu blev der lukket mange teatergængere ud til busser og biler, så da vi nåede 46. gade var der en decideret prop. Heldigvis opdagede chaufføren, at der bag de nedhængende ombygningstæpper gemte sig Paramaount hotel.

Det gik nemt at blive checket ind – fik oven i købet et større værelse end jeg havde book'et og betalt hjemmefra. Værelse 1215 viste sig at være forsynet med en seng, et lille bord med to stole, et rulleskab til tv, og et OK badeværelse. Dertil et garderobeskab med boks. Pænt og rent uden at v ære prangende, og med udsigt hen over et par baggårde.
Af de 4 små elevatorer fungerede 2 eller 3, men de var små, og med hotellets 19 etager og mange gæster var det somme tider hurtigere at tage brandtrappen ned.

Generelt indtryk

Umiddelbart havde jeg forestillet mig en gigantisk myretue med fortravlede mennesker på tætpakkede fortove, gaderne dystre trykket af de omgivende skyskrabere og tætpakkede undergrundsstationer.
Intet af dette stod til troende, så jeg måtte virkelig revidere min opfattelse af New York.

Naturligvis er der mange mennesker, men fortovene er brede, og der er god plads. Tilsyneladende er folk heller ikke så hektiske og fortravlede som f.eks. i London.

Trafikken har sine problemer på indfaldsvejene morgen og aften, men bilerne gemmes bort om dagen i parkeringshuse (det koster 17$ i timen, hvis man ikke har en fast parkeringsaftale), så biltrafikken i dagtimerne består hovedsageligt af mængder af gule taxa og køretøjer med leverancer. Det er OK som fodgænger at gå over, hvis der ikke er trafik, men man skal tage sig i agt, for farten er høj, fordi der er grønne bølger. Men i øvrigt er der tale om hensynsfuld trafik, selv om taxachaufførerne har det med at bruge hornet, når de ikke kan komme frem.

Med bilernes store motorer hører man dem egentlig slet ikke.

Og så er det dejligt, at man kun skal koncentrere sig om trafikken fra en retning, da langt de fleste gader er ensrettede.

Selv om new yorkerne bruger deres undergrund flittigt er kapaciteten stor, og kun en enkelt gang kunne jeg ikke finde siddeplads.

Byen er overraskende ren, men der er også mange papirkurve og mange, der med kost og tønder løbende fejer.

Skyskraberene er høje. De nyeste af glas og beton de højeste, og de spejler sig i hinanden. De ældre har ofte udsmykninger i murværket, balustrader, flotte døre.

Indeklemt mellem højhusene er så ældre offentlige bygninger og banker med søjleindgange, ligesom kirkerne ikke ser ud af noget, selv om de kan være ganske store.

Men forbløffende nok føler man sig ikke indeklemt mellem de høje huse: gaderne er (inkl. fortove) ofte ganske brede (og med plads til parkerede biler), og man kan normalt se fra den ene ende af gaden til den anden, dvs. f.eks. tværs over Manhattan. Det giver en fornemmelse af 'højt til loftet' og udsyn.

I slutningen af november mærker man manglen på en golfstrøm. Temperaturen lå mellem -3 og 3 grader, og flere af dagene blæste det rigtig godt. Så springvand var tømte, og vandet frosset til is, og indbyggerne skuttede sig i dunjakker, huer, ørevarmere – selv betjente blev set med hue under kasketten.

De store tv-stationer: NBC, ABC og vv ligger alle i centrum- Ud over CNN havde jeg om morgnen set NBC's program. De har til huse i Rockefellercentret 'henne om hjørnet', og der var masser af udendørs publikum. Det besluttede jeg mig for at opleve, så jeg nåede at opleve trængslen, da en eller anden sanger skulle komme fordi og give inteview og nogle numre.

Tilfældet ville at der var Thanksgiving day den dag, jeg skulle forlade New York. Det var noget jeg havde hørt om, men at det var noget særligt gik op for mig da tv-programmerne havde det som fast punkt hele ugen: hvor mange der skulle rejse til familien, hvordan man skulle stege kalkun, reklamerne bugnede med forslag til gaver – og på regningerne tilføjede ekspedienterne 'Happy Thanksgiving' i hånden.

Og så var der jo paraden...Stormagasinet Macy har gennem XXX år stået bag en stor parade ned gennem Broadway. Frem for at opleve den på tv besluttede jeg mig til at blive en del af oplevelsen.

Jeg behøvede ikke at gå ret langt, og søgte i god tid op mod 50.west street. Delv om der var 2½ time til paraden ville komme her forbi, var der allerede godt fyldt op. Folk havde ligget og siddet langs strækningen. Erfarne nytilkommere kom med trappestiger af alle højder og hurtigt blev fortovet stuvet, så der kun var en smal passage langs bygningerne.

Og så stod man der. Sammen med ca 3½ mio andre på strækningen. Man kunne se på betjentene, følge enkelte officielle køretøjer, familier med barnevogne, der måtte ud på gaden for at komme frem. Se op på kontorbygningerne som havde god udsigt, og mængden på den anden side af gaden. Og så: for at bryde kedsomheden blev der pludselig fordelt sanghæfter på den modsatte side, en betjent transporterede et oplag over på 'vores' side, og så skiftedes man til at vælge sangnumre, som blev sunget med energi, ligesom man udkæmpede dyster på spørgsmål/svar og heppekor. Ganske fornøjeligt. Da paraden dukkede op, gik folk helt amok i råb, skrig og piften, så videokameraet måtte justere lydniveauet, så man dårligt kan høre de forbimarcherende orkestre.

Optoget består af foreninger, firmaer, politi, brandvæsen mm, som dels er klædt ud, dels styrer de enorme balloner på op til 100 m længde. Der er udsmykkede vogne og tableauer, og ikke mindst nogle fantastiske marchorkestre med flere hundrede musikanter, i mere eller mindre farvestrålende uniformer.

Tidsfordriv

Noter:

I Central Park trænger New Yoks klippegrund op gennem jorden. Andre steder er byen bygget på opfyldte arealer, bl.a. murbrokker fra luftangrebene på London og Bristol, som blev brugt som ballast, når skibene med våbenleverancer skulle returnere.

Barer og irske pubs (ofte udvidet med pæne restauranter)

Man skal lige vænne sig til, at skiltede priser ved betalingen tillægges lokal skat.

Politi fjerne en bil; lille bugserbil kombineret med reelt indbrud gennem vinduet med vold og ståltråd

Macy-paraden slutter med Santa Claus, som dermed åbner julesæsonen.

Juletræer rejst mange steder – skal tændes 3. december

Gadebilledet præges af gadehandlernes boder med aviser eller 'kiosk'-tilbud, huer, vanter og halstørklæder. Varetransport foregår ofte med halvstore, firhjulede vogne (eller sækkevogne).

Hvis man har forbundet NY med udrykningssirener er det både rigtigt og forkert. Naturligvis er der udrykninger, men umiddelbart er de fleste ambulancer, selv om jeg også så brandvæsnet rykke ud – flere steder er brandstationen blot en enkelt port i en bygning – og ofte så smal, at køretøjet må køres ud af garagen for at brandmændene kan hoppe på ude på fortovet.

Betjente er i bybilledet, men ikke markant. Til gengælde imponeres man af, at man umiddelbart efter belejringen af Mumbays lufthavn har ressourcer til at bemande undergrundsstationerne med betjente med hunde.

Rygesalon på 5th Avenue, hvor der sad og stod rigtig mange mænd med store cigarer og piber – som man kunne købe ved 'baren'!

De høje bygninger er ikke velegenede til moderne videokameras bredformat, og jeg greb til det digitale kamera mange gange – som også havde problemer med at styre lysforholdene.

Fredag

Nu skulle jeg finde ud af, hvor jeg overhovedet var, så forsynet med min guidebog begav jeg med hen ad gaden, hvor der holdt masser af taxa til Marriot-hotellet.

Og efter nogle få hundrede meter stor jeg så på 7. Avenue ved Duufy Square mellem højhuse og store, farvestrående reklamer og med udsigt ned mod Times Square.

Rundturen i de nærmeste gader afslører at jeg bor midt i teaterlandet: nævn en musical, og den er på plakaten – foruden de almindelige teaterstykker.

Derfra op mod Columbus Sq /circle? Hvor Times Warner har sit hovedsæde ved det ene hjørne af Central Park. Her er åbent selv med de mange skyskrabere