 |
|
||
|
|||
 |
|||
|
|
|
||||||||||||||||||||
 |
||||||||||||||||||||||
Et arabisk eventyr Jordan med Petra 12.04.2012 -19.04.2012 Sidst opdateret 7. marts 2013 Kort (pdf) over det nordlige Jordan Turen Korsridderfæstningen Ajlun Generelle betragtninger Byerne Vores billeder fra Jordan (sporadiske billedtekster) Rejsen til Amman (Torsdag 12.04.2012) Vi fik også kage og kaffe/juice i flyet, og nogenlunde planmæssigt landede vi i Wien efter en slem gang turbulens. Her var der ca en time til flyet videre til Amman – stadig:med Austrian, og atter med en airbus 320. Betjeningen og maden var god, men to toiletter til så mange mennesker er i underkanten. Da foretrækker vi Boeing737. Turen gik ned gennem Østeuropa, Istanbul, Cypern, ind ved Beirut og så øst om Damaskus og til Amman, hvor vi landede præcis til tiden efter 3:20 timers flyvning. Ammans lufthavn er nærmest som en dansk provinslufthavn (men et fransk firma er også ved at bygge en ny ved siden af). Amman har en pæn udstrækning og er bygget på mange bakker. I centrum er der få højhuse i forretningskvarteret, men ellers er det et ensartet præg af nogenlunde ens, hvide huse – de fleste i to plan, men dog også op til 4-5 etager.
Man havde gang i et større vejbygningsarbejde med en ny motorvej ('Ørkenvejen'). Bilparken virker ny, og ved indfaldsvejen sad der mange og solgte fugt og grønt. Temperaturen var faldet til 25 grader i dag, men skulle herefter stige dag for dag. Hotellet er OK, og der er buffetmiddag fra 19 til 22:30, så indtil vi får lært hinanden at kende, er det op til hver enkelt at beslutte sit eget tidspunkt. Der er meget gråt guld i gruppen, og man kan høre, at der er rejst meget.
Gamle kulturer /(13.apr.2012) Præcis afgang 7:30 i en kølig morgen, men uden en sky på himlen. Vi skal noprdpå til den gamle korsridderborg Ajlun, og turen går ud ad byen ad brede veje. Det er en utrolig tur, for nu begriber man, hvad det vil sige, at byen er bygget på et antal høje. Man kører op og ned, med flote udsigter ned i dale og op ad husene på skrænterne, men hele tiden med et udsyn, der er begrænset af næste bakketop. Og da bakkerne ligger tæt og højderne varierer mellem 700 og 1400 m så er der tale om store stigninger/fald. Men det er en god bus, og chaufføren viser sig at kører rigtig godt. Vi passerer en palæstinensisk flygtninge lejr, som tidligere har været en stor teltlejr, men som nu er en meget tæt bebyggelse, hvor dobbeltsproget op skiltning er ophørt. Området administreres af UNWRA. På vejen ud overraskes man over at se mange, ganske store planteskoler med blomster og træer. Og i øvrigt er der store området med drivhuse bestående af buer med plastikoverdækning. Naturen er bjergrig, mange steder står de rene klipper frem på skråningerne i et landskab der ellers af præget af utrolig mange oliventræer.. Mange familier har deres egne olivenlunde, og får selv presset oliven til olie. Kvas og kerner tørres og bruge til brænding af lertøj, fordi den restolie der er, skaber højere varmegrader. Da det er helligdag, er mange forretninger lukket, og der er ikke megen trafik – og folk er ikke kommet fra morgenseancen i moskeerne. Op ad formiddagen øges aktiviteten, og flere forretninger lukkes op. Det gælder ikke mindst handlen med grøntsager og frugt, men også kød, hvor fårene hænger flåede og blomsterbesmykket og stadig med deres hoved- Selv om det er fridag, er der mange skolebusser, fordi skoler, fritidsklubber mm laver udflugter til seværdighederne. I dag er det stort set kun piger – så er det drengenes tur i næste uge. Fridagens bruges af mange til at holde picnic ude i de grønne områder – en enkelt familie eller en hel klan i 5-6 køretøjer. Handlen ved vejkanten af ærter, bønner, grønne mandler er omfattende.
På lang afstand kan man se den store borg, Ajlun, som ligger på en bakketop, hvorfra man har kunnet bevogte området. Det er et ganske flot anlæg bygget af store kvadersten, hvælvede gang, skydeskår osv. Det har været en etage højere, end i dag, og har været forsynet med fire tårne. Der er en vindebro -dvs den model, hvor man kan trække broen til sig. Borgen er bygget af Saladdin omkring år 1200, og efter en kort periode blev det ødelagt af de erobrende mongoler, men blev dog senere reetableret og anvendt op til 1700-tallet. Ved indgangen står der to handlende: den ene med kaffe med kardemomme i den karakteristiske store kaffekande, den anden med grønne mandler. Fra toppen af kan vi se til de snedækkede Golanhøjder, ned i Jordandalen og over på den anden side ind i Israels okkuperede landområde.. Man ser ellers ud over et grønt område til afveksling fra det indtryk vi fik fra flyveturen.
Så kører vi et kort stykke tilbage ad samme vej – for at bruge nogle timer på Jerash (officiel brochure), som er en stor udgravning af et fuldstændig romersk by, bygget ovenpå flere andre kulturer, som jeg senere skal få styr på. Her er en nord- og en sydport for hver sin ende af en 800 m lang søjleallé med to tværgader. Der er to store amfiteatre, templer for hhv Hercules og Artemis, badeanstalt, markedsplads med forretninger, en væddeløbsbane og en stor oval plads kranset af søjlerække, som har stået foran huse. Der er velbevarede næsten komplette f Da vi kommer ind på amfiteatret begynder der 'improviseret' underholdning med sækkepiber og tromme, og der bliver danset – også af deltagerne fra vores rejsehold. Midt på arenaen er en speciel sten, og står man der, fungerer akustikken sådan, at man kan høres overalt. Vejbelægningen har tydelige kørespor, og er lagt i et mønster, som er beregnet til at fordele presset i tilfælde af jordskælv, så man ikke skal lægge alt om. Her gik vi et par timer og imponeredes over, hvad man magtede at planlægge og bygge for flere tusinde år siden. Alt imens solen skinnede og de medbragte vandflaske blev tømt.
En kort frokost i Green Valley Restaurant, et enormt spisested med spændende forretter, og så ellers tilbage til Amman.
Her står citadellet og endnu et amfiteater på programmet., Der er endnu et Herkules tempel, hvor der har stået en 12 meter høj marmorstatue (der er en hånd og en albue tilbage). Derudover en kristen kirke og en renoveret moske. Der er i øvrigt også et overskueligt og interessant museum med ting, der er fundet på området. Heroppe fra er der en god udsigt ned over (denne del af) byen, bl.a. til kongens område, som let identificeres af en 128 m høj flagstang med det jordanske flag. Og så kan man se direkte ned på amfiteatret og en anden gammel romersk bygning, hvor den romerske hovedvej lå lige foran. Vi skal så se teatret tæt på. Det er stort med plads til 6000 personer. Men det er godtnok stejlt mellem rækkerne. Også her er der et lille folkloristisk museum med arkæologiske fund af brugsgenstande, smykker, og eksempler på forskellige stammers dragter. Desuden en større samling af mosaikfragmenter.
Vores guide, Christian, har i ugen før fundet en knivfabrikant lige i nærheden. Familien har lavet de traditionelle dolke i mere end 150 år, og ejes nu af tre brødre. Her får vi forevist dele af håndværket, og forklaret de forskellige dolketyper og deres traditionelle måde at blive båret på. De tre brødre kan lave 12 knive/sabler på en uge. Ingen orker at blive ned i byen, så fyldt med indtryk er vi tilbage på hotellet ved 16-tiden. Vi har betalt vores bidrag til den fælles drikkepengepose – så er vi af med det problem.
Ved Jordandalen og en af de største korsridderborge (Lørdag 14.apr.2012) Det ligger 817 m over havets overflade til en lidt overskyet morgen – men med sol. Vi har fået en ny, ældre bus og en ny chauffør, men vi har ikke kørt længe før vi konstaterer problemer med mikrofon, blød og ubehagelig affjedring og så nogle tvivlsomme bremser, så allerede ved første ophold får vi vores bus fra i går tilbage. Væsentligt da vi skal bruge den resten af tiden.
Første stop er Nebo-bjerget, hvorfra Moses for første gang så ind i det forjættede land, som Gud havde givet israelerne. Der står en sten , som bl.a. Danmark har været bidragyder til, ligesom der er en mindesten for pave Paul d.II's pilgrimsrejse i år 2000, og ellers varetages vedligeholdelsen af Fransciskanerordnen. Der står en basilikakirke, oprindelig rejst i anden halvdel af det 4. århundrede. som man er ved at restaurere, og som derfor er lukket, så man ikke kan få det flotte mosaikgulv at de. Der er dog et næsten komplet mosaikgulv som fransiskanerne har flyttet fra en kirke i Madaba. Vi heldige, at det er klart vejr, så vi kan se over til Jericho og Jerusalem henover Jordandalen (og stedet hvor Johannes Døberen blev døbt) og ned mod Det Døde Hav. Der er et udmærket lille museum med ting, som er fundet på stedet.
Ikke så langt herfra ligger Madaba, (kort) som er en græskortodoks kirke,, Saint George, som er kendt for et mosaikgulv, som viser Mellemøsten og Nordafrika. Selv om kortet forvirrende har nord, hvor vi plejer at have vest, er det spændende at se et kort udført med to millioner små mosaikker allerede i det 6. århundrede. I øvrigt vender kortet rigtigt i forhold den placering, der har på kirkegulvet i relation til kirkens orientering. Vi får en læsevejledning udenfor kirken på en planche, så vi nemmere kan finde rundt, når vi skal se på det rigtige gulv. Kortet blev først fundet i 1876. Byen virker hyggelig med maget smalle gader (ofte ensrettede) og mange små butikker – og trafikproblemer.
Mosaikarbejde er derfor blevet egnens specialitet, og vi får syn for sagn, da vi besøger et sted, hvor staten understøtter at handikappede kan lave håndværk, heriblandt mosaikker. Vi får en kort gennemgang af processen, som består i, at man tegner et motiv på et stykke stof, finder natursten, der har den rigtige farve, får den skåret i skiver og klippet ned i den størrelse, man skal bruge. Det er noget at et pillearbejde at sætte dem på med melklister. Når de skal bruges, vendes arbejdet om, og anbringes på det materiale, der skal blive produktet. Og det kan være alt fra bordplader, tallerkerne, varmebrikse osv. Mosaikarbejder er en af de få ting, vores guide har nævnt som noget specielt, at da de har strudseæg, hvor kvinder har brugt ca 300 timer på at dekorere med farver med små knappenåle i æggets porer - ikke bare mønstre, men også miniaturetegninger (kopier af originale fund), prøver vi at finde et, vi begge kan lide. Det lykkes, så nu skal vi bare have det helt med hjem.
Herefter er der atter en længere køretur til en af de største korstogsridderborge, der findes: Kerak. Nu er vi så langt sydpå, at der virkelig er ørken. Der gror ingenting, ikke engang en kaktus, men selv om vand er en mangelvare gør man sig anstrengelser for at beplante og vande disse planter, formentlig for at modvirke erosion.
På et tidspunkt bliver vi bedt om at lukke øjnene til der bliver sagt til, og da vi åbner dem, åbenbarer der sig der sig en variant af Gran Canyon, Wadi Mujib. Helt fantastisk, og det eneste grønne er nogle bræmmer langs et næsten udtørret vandløb. Her ligger en opdæmmet sø af vandet fra to floder, som tidligere har til ført vand til Det Døde Hav. Vi indtager vores frokost på en udendørs terrasse med udsigt ned over kløften. Restauranten hedder Trajans restaurant, fordi kejser Trajan i romertiden byggede en vej her.
Da vi nærmer os Kerak kan vi på toppen af bjerget se en lang bymur og et enormt fæstningsanlæg påbegyndt ca 1140. (Kort) Det vil jeg senere komme nærmere ind på, fordi borgen har en lang og spændende historie gennem mange århundreder, men det er imponerede, så store sten der er medgået til at bygge anlægget, som i dag mangler et par etager. Der er flotte buegange, masser af rum, spisesal, køkken, skydeskår – alt hvad amn kan drømme om, når man skal se en borg. Ved 19-tiden nåede vi vores hotel lidt uden for Petra, hvor vi skal tilbringe hele dagen i morgen.
Petra – en unik oplevelse (15.apr.2012) Vi bor på Kings Way Hotel i Wadi Musa, som ligger 10-15 minutters kørsel fra Petra. Petra står på UNESCO's liste over World Heritage, og det er velfortjent. Vi kører fra hotellet ved 8-tiden, og efter at have passeret nogle gamle 'djin'-grave, begiver vi os ind i det gamle byområde. Vi skal tilbage til nakebæernes periode, hvor de begyndte at etablere et bysamfund i 600-tallet. Efter at have været glemt i flere hundrede år, bliver det genopdaget af en schweitzer i begyndelsen af 1800-tallet. (Officiel folder inkl.kort) Indgangen til byen er en lang smal kløft – nærmest sammenlignelig med en østrigsk klamm uden vand - med en bredde på 4-6 meter i bunden og adskillige meter op til overfladen. Et fantastisk syn. Materialet er hvid/gul sandsten, men farvet rødlig, gul eller sort efter de ingredienser, der er i jorden. Efter et drej i kløften åbenbarer sig pludselig en at seværdighederne: Skatkammeret. Herfra kommer man ind til selve byområdet, som er præget af utallige grave og et stort teater. Beboerne har enten boet i huler, eller i separat opførte huse eller telte i et stort område vest for centrum. Da romerne kom blev der bygget templer og kolonnader af sten. Alt dette er vanskeligt at forklare, men vi har masser af billeder og video, som kan illustrere det storladne i konceptet, og det er ikke sådan lige at formulere. Vind og vejr – samt det fine sand – har slidt på udgravningerne, som langt fra er færdige, og flere steder slet ikke noget til grundplanet, fordi sandet ligger meterhøjt. Det er virkelig unikt! Der er også et lille interessant museum med ting fra området, og ude på området ligger der mængder af udgravede byggematerialer i form af kvadersten, kapitæler, dele til søjler. Man kan leje æsler, heste, kameler, hestevogne, hvis man mener det er for langt – ikke mindst tilbage, hvor det går opad. Ulla tog en vogn tilbage til indgangen for at skåne knæ og hofter. Der er så meget spændende at fortælle om, hvad vi har set, så det skal lige samles i hovedet først. Vi er utrolig heldige med vejret: der er let overskyet til over middag, og der blæser en mild brise. Til gengæld støver sandet helt ustyrligt, så bukser og sko er helt lysegrå. Senere er man glad for sin solcreme faktor30. Efter 8 timer i Petra vender vi tilbage til hotellet til et tiltrængt bad og tøjskift. Som man kan forstå, blev rejsens hovedmål den succes, som vi havde håbet på, og der er så mange indtryk, der skal bearbejdes, inden vi har en version at fortælle.
Vi har undervejs i souvenirbutikkerne set flasker med sand fra Petra lavet til mønstre og illustrationer, og på hotellet er der en lille udstilling, som bemandes om aftnen, og som viser, hvorledes det kan lade sig gøre at tegne med sand, og med noget sukkervand få de fint formalede sandkorn til at blive hård som en sten.
Bjerge og ørken (16.apr.2012) I dag skal vi have kufferterne med, da vores rundtur slutter i dag. Vi starter fra hotellet med at køre til det man nu betegner som lille Petra. Stedet ligger ikke langt fra Petra, og har typisk været her, kamelkaravanerne gjorde ophold evt. inden kamelførerne drog ind i Petra. Turen dertil var i sig selv en oplevelse, fordi vi i dag kører på plateauet ovenover Petra, og dermed kan iagttage de fantastiske klippeformationer fra oven, og faktisk se ned i området, hvor vi gik i går.er Opholdet tog ikke megen tid. Ved bussen havde vi god lejlighed til at se klassiske, sorte beduintelte omgivet af store flokke af geder og får. Vi kører samme vej tilbage til Wadi Musa (Musa=Moses), men drejer så sydpå gennem en bjergrigt terræn til vi når ”Kings Way”, som er den gamle hovedrute til Ægypten.
På et tidspunkt rammer vi motorvejen til Aqaba, som vi forlader nogen tid efter for at tage ind til Wadi Rum. Området er Jordans største nationalpark på ca 750 kvm2 . Turen ind til besøgscentret går langs en smalsporet jernbane, bygget hvor den tidligere jernbane fra Tyrkiet lå. Jeg kan ikke huske, om den bruges til at fragte fosfat til Aqaba – eller kun er en veteranbane. Også her er mange spændende klippeformationer. Efter at have set en 'reklamefilm' for Wasi Rum bliver vi kørt ud i ørknens fine salt i jeeps med 4 eller 6 pr vogn.
Endnu engang er det dybt fascinerende at se, hvorledes naturens egne kræfter har slidt og formet formationerne.. Mange stiger 90 grader lodret op ad sandet. Det var her Lawrence af Arabien kom med sin hær af arabere fra det engelske område i Ægypten. Den lille rødbrystede dompap, som kun lever hernede, ser vi en del af. Parken har landets næsthøjeste bjerg på ca 1800 meter i den sydlige del, hvor vi ikke kom. Her ligger også den stejle og svært passerbare bjergryg, som mødte Lawrence of Arabia og hans krigere. Frokosten indtages indenfor centrets mure – midt i naturens smukke sceneri., og derfra er der kun ca 60 kilometer ned ad bakke med stenet ørken med ganske få byer, mange beduintelte – og til en forandring store lastbiler med containere på vej til og fra Jordans eneste havneby. Der ligger klippefyldt ørken stort set til dørtrinnet til Aqaba. Her kan vi se til Eliat, og mange skibe på rheden.
Der er desuden adgang til havet via en privat strand med alle faciliteter – gratis. Der er indkøbsmuligheder og spisesteder inden for meget kort afstand – alt sammen udpeget og forklaret af guiden. Temperaturen i dag var ca 35 grader og vil stige til 39 på onsdag, så det er godt der også findes skyggefulde pladser. Og heldigvis blæser der en behagelig brise, som gør det udholdeligt.
I vandet (17.april 2012) Så sov vi til ved 7-tiden, og fik en formidabel morgenmad inkl speciallavet omelet. Herligt.! Ulla har ombestemt sig, og vil alligevel med på sejlturen, så da den er booket, begiver vi os på vej til stranden, men skal lige have vekslet nogle penge nede i banken. Til vores overraskelse er der lukket. Helligdag? Nå, vi fortsætter til stranden. Det er en privat strand, og man kommer ned på den via et stort pool-område. Da vi fik adgangsbilletterne på hotellet, misforstod vi spørgsmålet om badehåndklæder, så vi havde ikke nogen med, og kunne heller ikke få dem ved indgangen, som ellers var markeret med 'towel service'- Vi er der et par timer, hvor vi med Ægypten i baggrunden kan se på faldskærms-'gliding', surfere, osv. Der er ikke mange strandgæster. Kl. lidt i 13 bliver vi i en lille, åben, elektrisk drevet 'tivolivogn' kørt de par hundrede meter, der er til stedet, hvor vi skal gå ombord.
På sin vis havde vi mok forventet af denne form for 'menneskeakvarium' havde været bedre end vores tidligere oplevelser, men omvendt så vi mange forskellige revtyper og farver, samt en hel del fisk, så... Vel hjemkommen til hotellet slappede vi lidt af, inden det blev tid til at gå i pool'en . Det var ganske enkelt for varmt til at være uden for skyggen før det tidspunkt. Så er der aftensbuffetten, som er rigtig god med mange forskellige salater til forret og et pænt udvalg af velsmagende hovedretter, for ikke at tale om et dessertkagebord af dimensioner. Ellers er aftnen gået med snak med to andre par fra gruppen. Spændende mennesker med masser af rejseoplevelser og livshistorier, så klokken blev midnat, før vi kom tilbage til værelset.
Aqaba og pool (18.apr.2012) Efter morgenmaden drager jeg af sted med hotellets shuttlebus til Aqaba. Det viser sig, at ca. halvdelen af holdet har valgt at tage den tidlige bus til byen. Vi har hørt fra de andre, at det er ikke noget at rejse efter, så Ulla har besluttet at hun bliver på hotellet. Hotellet ligger ca 20 minutters kørsel fra byen, og turen går bl.a. forbi en ganske stor containerhavn, da det jo er Jordans eneste havneby. Få hundrede meter fra P-pladsen ligger der nyrenoverede moske, som så ikke er åben på dette tidspunkt, så jeg fortsætter ind i den gamle bykerne. Her er mange mennesker, som allerede sidder ved de spartanske fortovsrestauranter. Der er grøntsagsforretninger, hvor man sprayer grøntsagerne for at holde dem friske i varmen, slagtere med komplette slagtede geder med hoveder. Der er indtil flere barbersaloner, der mener, at jeg er blevet langhåret – hvad jeg faktisk er – og jeg skulle have sagt 'jatak' til deres tilbud.
Den ene forretning ved siden af den anden sælger nødder af alle slags: peanuts, pistacie mm. Ellers er der guldsmede, isenkræmmere og tøjforretninger – og også kryddeributikker med krydderier i kilovis. Der er en udgravning af et tidligt muslimsk område med moske og forsvarsværker, men det er en tynd kop the, i forhold til, hav vi har set i ugens løb. Og misligholdt. Det er hurtigt overset, og jeg kan notere mig det store flag som hernede vejer med den arabiske revolutions flag (Jordans flag uden stjerne). Og pyntede hestevogne, som åbenbart senere på dagen kan transportere turister rundt i centrum. Der er alvorlig varmt – ca 38 grader, så en tur i skyggen med en kold Amstel Beer er lige på sin plads, inden jeg endnu engang prøver moskeen. Nu er der åbent, men da jeg har korte bukser på, er jeg udelukket for at komme ind i moskeen. Det vidste jeg jo egentlig godt, men havde ikke fået zippet underbenene på. De offentlig områder må jeg godt betræde – og det gør jeg så. Der er rigtig mange kvinder som bærer dragter, hvor kun øjnene er synlige (nikab). Mange stammer fra Ægypten – eller har arbejdet der De ca 2½ time er rigeligt. Ulla har været ved pool'en, og jeg vil lige hente deres lokale specialitet: en arak-palmevin. Vi kender arak fra Sri Lanka, og den smager af anis. Og så går de sidste timer med at ligge ved pool'en. Sidst på eftermiddagen trækker det op til, hvad vi først tror er en gang regn og torden, men det er såmænd blot en lille sandstorm, som gør luften tyk, og får os til at lukke alle vinduer. Der er afskedsmiddag for ferieturen om aftnen – det er mest at alle er samlet på samme tidspunkt, for ellers er det som de andre dage buffet, og du betaler selv drikkevarerne. Så er det op og pakke til morgendagens afrejse, men vi skal jo bare have det hele med, og vi har plads nok.
Tilbage til Amman (19.04.2012) Så er der 4½ times ad motorvejen til Amman for at nå flyet til Wien og hjem. Sandstormen fra i går aftes hænger i luften og reducerer sigtbarheden ganske betydeligt, så vi har været heldige, at sandstormen først kom nu. Vi ser to trafikulykker på hjemrejsen: lige uden for Aqaba og længere oppe er en bil kørt afvejen og ret skadet. Hvor vi jo ellers har kørt på mindre trafikerede veje, ser trafikmønstret nu anderledes ud: lastbiler, store tankvogne, turistbusser – næsten alle Mercedes. Der er ganske få stoppesteder langs vejen, hvor private busselskaber betjener folk.
Nu kommer vi til at køre på den side af motorvejen, hvor der bliver gravet og nedlagt de store vandrør fra Disi i Wadi Rum til Amman. Det er flere hundrede kilometer, og vi ser næsten samtlige faser af projektet: opmåling, gravning, sammensvejsning af rør, hvor rørene bliver løftet op på sandsække og samlet i længder á tre rør, og nedlægning af rør. I øvrigt fremgår Fl.Schmidt som deltager i entreprisen. I lufthavnen hersker der totalt kaos. Der er et scanningsapparat til al bagage, (men to security-kontroller: en for kvinder og én for mænd), og da der kommer flere busser samtidig med vores, er der en skubben og masen. Der er bl.a. et stort hold pilgrimme i deres hvide kjortler og kalot på vej til Baghdad efter turen til Mekka. Ellers går turen planmæssigt til Wien, hvor ankomst og afgangs-gaten ligger lige ved siden af hinanden, og med en times ophold er der ikke anledning til at gå rundt og se på butikker. Vi et lander et kvarter før tid i København, og får sagt farvel til vores rejsefæller. Udenfor i ankomsthallen er der stuvende fyldt, fordi taxa har punktstrejke. To af de fire billetautomater er ude af drift, så der står hundreder i en lang kø. Det blev en hel rejsedag, men også punktum for en utrolig spændende ferie med oplevelser, som ikke har kunnet sammenlignes med tidligere rejser.
|
||||||||||||||||||||||
Jordan er et muslimsk land, hvor kun ca 10% er kristne, og derfor er det også den arabiske klædedragt, der er fremherskende i bybilledet. I de store byer ses dog også en del, ikke mindst unge – i vestligt tøj.
Vores hotel , Marina Plaza Hotel ligger syd for byen i Tala Bay og blot 300 meter fra bugtens blå vand.
Skibet hedder ”Neptun” og er en ombygget katamaran, hvor man mellen pontonerne har hængt en lille 'ubåd', hvor ca 20 mennesker kan se og følge livet i koralrevet gennem store panoramaruder.
