|
 |
|
|
||||||||||||
 |
||||||||||||||
|
Bageste række: Kathinka, Josvald, Henning, Astrid, Jens Erik, Asger Denne side er (også) under opbygning
Glimt fra Horsens
Sidst opdateret 28. januar 2017 Begge mine forældre stammede fra Horsens, og derfor indholder denne side ikke bare erinderinger om olde- og bedsteforældre, men også om de andre grene af familien, som var et væsentligt omdrejningspunkt i mine unge år. Erindringerne fra Horsens har sit udspring i den periode mor og jeg boede på Sundvej 1944-45, familiebesøg i forbindelse med dødsfald og fester, egne ferier i første halvdel af 1950'erne og familieture med far og mor til 60'erne. Fra jeg drager til København i 1963 bliver besøgene færre og skal have en anledning. Så på den måde er meget blevet begravet i glemslen efter 50-60 år. Og det er nu sidste chance at få minderne verificeret i det omfang det kan lade sig gøre efterhånden som familiens overhoveder falder bort og tager historierne med i graven. Der er ikke så mange billeder at hæfte historien op på. For det første var fotoapparater ikke almindelige, og dels krævede de meget lys, så fotograferingen normalt foregik udendørs. De første blitz med blitzpærer sætter jeg i relation til HH's fotografering, og da er vi langt oppe i tiden. Der var flere familiestøttepunkter i Horsens. Billeder Min mors forældre: Min fars far (hans mor døde ganske ung) Mine oldeforældre på mødrene side- Mortensen-familien. Jeg mindes ikke nogle oldeforældre på min fars side.
Rammerne
Sundvej 8 Fra politiet blev sat ud af spillet i september 1944 og til lidt før befrielsen boede mor og jeg på Sundvej sammen med mors far og mor, Josvald (18.7.1894 – 18.1.1965) og Kathinka (8.9.1889 – 3.4.1948). Min onkel HH (Hans Heinrich) boede også i lejligheden. Man kunne komme ind til lejligheden enten gennem hoveddøren fra Sundvej eller fra gården hvor der var en trætrappe, som førte til køkkentrappen.
Lige til højre var indgangen til køkkenet, hvor familien Mortensen flyttede ned fra første sal. Jeg kan ikke huske noget noget fra den store lejlighed, selv om de jo boede der under det lange ophold 1944-45. Lige ud kom man ind i en korridor, som gik fra lejlighedens hoveddør og til køkkenet. Kom man ind fra Sundvej lå hjørneforretningen og stuerne på højre side af korridoren. Der findes billeder fra HH og Bodils bryllup i juni 1950, som blev fejret her. Der var en spisestue med kakkelovn og to vinduer ud mod Ny havnegade. Dagligstuen havde også vinduer mod Ny Havnegade men dertil en blændet dør, som førte ud til forretningen. Soveværelset var domineret af en dobbeltseng, og som jeg husker det en divan op mod væggen til badeværelset, hvor jeg sov. Der må have været vinduer mod Ny havnegade, men jeg erindrer soveværelset som mørkt, formentlig fordi der var rullet ned/trukket for vinduerne af hensyn til bedstemors svage øjne. Badeværelset var ret stort med terazzo-gulv, der var toilet og der var gasvandvarmer, så man kunne få varmt vand. Uden for badeværelset var der lagerreoler og så var der klemt et værelse ind ud mod gården – formentlig tiltænkt en stuepige – men nu HH's værelse. Køkkenet var ikke ret stort og med vindue mod gården. I kælderlejligheden boede familien Mikkelsen. De havde indgang fra gavlen i huset, og overfor nedgangen var der en lille have. Mikkelsen havde katte, som bestemt var kæledyr Overfor den udvendig træ-trappe et rødt skur, hvor Josvald opbevarede trækasser. (HH Fyldt med rotter i skuret). Adgangen til kælderrummene gik ad en trappe under trætrappen – og her var ganske mørkt. Her skulle der hentes brændsel til kakkelovnene i de dertil indrettede zinkbeholdere med håndtag, og let skrånende kunne stå ved siden af kakkelovnen..
FamiliemedlemmerneBedstemor tilbragte megen tid i sengen, og jeg var ikke ked af at komme i seng, for der blev serveret selvdigtede historier af bedstemor, når vi var gået i seng. De blev båret af høj moral og grundtvigiansk kristen etik, og der er ingen tvivl om at de har betydet mere end som så mht min opfattelse af etik. Mit billede af min bedstemor er en lille kvinde med stærke briller og grøn skærm over øjnene for at skærme dem mod lyset
Bedstefar var en god bedstefar for mig. Noget af det overraskende var, at når han gik i seng, stod der et gals med hans gebis. t sådant havde jeg aldrig set før, så det var lidt underligt..
Han spurgte altid, om jeg ville med, og det ville jeg gerne. Dels skulle man så ud at køre bil, dels var det altid hyggeligt at køre med bedstefar. Vi talte godt sammen, og han fortalte mig mange ting. Spændende var det at være med på mejerierne og æggepakningsfirmaerne, hvor man sad og gennemlyste æggene. Det var en verden så fjern fra min egen hverdag. med bedstefar på torvet med bedstefar efter smør?? (evt. til privaten?) på lokalt mejeri, efter æg på ægpakkeri, ost Nørre Snede? Lager i kælder på siden af torvet og senere en gade væk i Nørregade. På torvet havde bedstefar telt stående op af kirkens sydside. Der blev solgt ost og æg. (Var teltet sat op – eller gjorde vi det selv – jeg erindrer kun, at vi pakkede varerne sammen, fejede og vaskede brostenene, og at boden blev taget ned af andre?? Ostene havde danske navne, og der blev uddelt mange smagsprøver. Hans speciale var vellagrede gamle oste. Udskæringen foregik med en 'flitsbue' med en stålstreng, og med lidt erfaring kunne han ramme ret tæt på vægten af stykket. Når der ikke var for travlt foran skranken var han ikke bange for at lade mig prøve kræfter med at sælge og pakke ind. Det er utroligt så hurtigt, man finder ud af spørgeteknik og svaret på kundernes ønsker. På ostelagret skulle ostene tørres af og vendes. Ikke mindst da lageret på Frydsvej blev bygget var der rig lejlighed til at få en tjans med i dette arbejde. Her stod altid vand på gulvet.
Senere, da jeg selv ar på ferie, kom turene til torvet i Varde med morgenmad på hotellet. Det var om torsdagen, og da skulle man tidligt op, for selv om teltet var sat op, skulle man være klar kl. 8 med fyldt sortiment. Ikke mindst spændende var det, at morgenmaden blev indtaget på hotellet på torvet – og det gjorde frokosten for den sags skyld også, og det var bestemt ikke hverdagskost at komme sådan ud at spise.
Illustration 12:Torvedag i Varde under primitive forhold Jeg husker, når HH kom fra fabrikken og længe vaskede hænder og skurede negle efter arbejde siddende på en høj taburet. Som snack blandede HH havregryn med mælk og MEGET sukker i en kop, når han kom fra arbejde, og jeg kunne også få en kop. Jeg bilder mig ind at kunne huske en juleaften, hvor HH (eller måske moster) spillede på klaver til julesangene Jeg kan kun svagt huske Buster. Den var bister og havde mundkurv på, når vi børn var på besøg, og senere også når den var ude. Den blev aflivet i kælderen på Ny Havnegade 2A i 1946 eller 1947 efter at have bidt Bodil. Den blev begravet i haven på Frydsvej.
Illustration 4:Oldefar og oldemor med familie . Bogskabet, som nu står i Herlev, har her sit opsats, som ikke findes mere
Ovenpå boede familien Mortensen bestående af min oldefar, oldemor og deres datter Emmy, som senere flyttede med til Esbjerg og fik en lejlighed på føste sal hos HH og Bodil. Den lejlighed kan jeg ikke huske, men ved, at der blev fars og mors bryllup holdt, og her blev det store familiebillede taget. Senere flyttede de nedenunder i stueplan. Her havde de vinduer både ud mod Sundvej og til gården. Fra hoveddøren kom man ind i et smalt lokale, som senere blev værelse, og hvor jeg mener at de unge piger – og Bodils søster Mie (men hvad lavede Mie) har muligvis også boet der (Og hvad med Hartvig Pedersen – senere Sønderborg)? Derfra var der en blændet dør til dagligstuen og en dør videre til spisestuen. I spisestuen var anrettermøblet – et ret stort møbel med tårne, spejl imellem med messingbeslag og løvehoveder som skabshåndtag (løvehoveder og skuffebeslag er i Herlev) Fornøjelsen her var at anvende trædesymaskinen – uden at den var koblet til – men alene at kunne se armene fungere var spændende. Af spændende ting var messingmorterne, et sæt polerede kohorn som der normalt var lyng i, at to turistplatter med tyske gotiske motiver. Dem kastede jeg tidligt et øje på, og de hænger i Herlev i dag. Her stod de store messingmortere, hvoraf HH har den ene og Asger vist fik den anden Der stod en trædesysmaskine, og oldefar havde sin kurvestol ved det eneste vindue, som vendte ud mod gården. Toilettet var blevet indrettet med indgang fra spisestuen, og et par trin ned. Her var gasvandvarmer. Der var desuden adgang til et relativt lille køkken og døren ud til køkkentrappen. Desuden var der dør til soveværelset, hvor Jesus var afbilledet på et stort billedet, der hang over den store hvidmalede dobbeltseng. Der var klædeskab og en store kommode, som står i dag i Tåstrup hos Nanna. Der var en speciel kamin i hjørnet i soveværelset, og til at fordele varmen til de andre rum var der etableret et system af riste i væggene til de tilstødende rum. Dagligstuen havde to vinduer mod Sundvej. Her var røde plydsmøbler (sofa, 2 stole, som nu er i Esbjerg (Birger)). Mellem vinduerne stod et dækketøjsskab med det muselmalede flankeret af to flugtstole ligeledes i rødt og med broderi, som Bjarke har. Klaveret med den spændende klaverstol, som kunne drejes op og ned stod på væggen ind mod soveværelset. Klaveret står i dag i Flensborg. Bogskabet må også have stået her – det står nu i Herlev. Der er et billedet, hvor man kan se en opsats på skabet – den kan jeg ikke huske, men hullerne er verificeret.
Frydsvej : Kolonihaven med paradisæbler og lysthus i det fjerneste hjørne op mod Store bedstefars grund (hjørne mod hjørne). Mens haven i Bøgevang betød noget mht at få noget til at gro og høste, så har jeg ikke nogen opfattelse af at Frydsvej blev brugt som kolonihave.
Jeg husker en sommer, hvor bedstefars 50-års fødselsdag blev fejret som havefest og hvor der var dækket op i det grønne, og hvor lysthuset (som var ganske lille) blev tilflugtsted mens sommerregnen styrtede ned, indtil hele festen blev flyttet til Sundvej.
Huset på Frydsvej blev bygget i 1950/51 og her har jeg været med til mange fester. Bl.a. blev min egen konfirmation i marts 1956 fejret her, Det første var dog en dobbeltgarage med ostekælder, hvor ostene kunne lagres og passes i et køligt og fugtigt miljø.
Villaen blev bygget i 1950/51. Jeg kan huske at have set huset under opførelse. Huset havde høj kælder, og når man kom op ad trappen til hoveddøren gik man ind i entreen. Her var der dels en trappe op til førstesalen, dels dør til køkken og indtil dagligstuen. Dagligstuen var ganske stor (hele husets dybde) indrettet med ligesom 2 afdelinger. Derfra indgang til spisestuen, hvor der dels var udgang til terrassen, dels adgang til køkkenet/entreen. Jeg kan ikke huske hverken 1.sal eller kælder. På dette tidspunkt er bedstefar blevet gift med Kis, og der må have været børneværelser til Louis, Inger og Per. Rishøj-familien
Sundvej nummer 8 var hjørnebygningen af Sundvej/Ny havnegade, og i nummer 2 A på første sal boede min fars familie, dvs. Alfred Rishøj (3.12.1881 – 20.sept.1973) og hans husbestyrerinde Dagny Andersen, (til daglig kaldet Asse) (12.7.1892 – 10.7.1969)
Når man kom op til første sal var det døren til venstre, hvor man skulle dreje på den mekaniske dørklokke. Glasruderne var forsynet med ternet, farvestrålende harlekinpapir, så man ikke bare kunne se ind, og man kom ind i en ganske lille entre. Her var der dels en dør, som førte ligeud til køkkenet, dels en dør til venstre som førte ind til et relativt lille rum. Her stod en chaiselong, og til at beskytte væggens tapet var et sort broderet filtklæde hængt op under en hylde. Udsmykningen bestod ellers af nogle dystre sort/hvide motiver fra fjorden (?) Der stod også et bord med en bordlampe. Næste dør, hvor der var tykke brune portiere med klunker til at holde på varmen, førte ind til dagligstuen, hvor der var lænestole ved de to vinduer, hvoraf det ene var forsynet ved gadespejl. Der var en sofa, radioskabet, hvor der nu var det nødtørftige værktøj, og en standerlampe. Der vat en stor blank kakkelovn med marieglas, og døren var flankeret med brune filtportierer. Her stod også et sybord, som nu står i Herlev, ligesom nogle skåle, stabel-askebægre og saltbøsser/eddike/sennepsglas er landet der..Der hængte et maleri med Horsens å (?) som senere kom til Ringridervej og nu??? Der stod henne ved vinduet med gadespejlet et ‘radiobord’, hvor radioen stod, og hvor der i rummet nedenunder var plads til det værktøj, der var arrt at have ved hånden. Skabet endte sine dage i Herlev, hvor vi malede det grønt, men senere blev det erstattet af noget andet. Næste dør førte videre til spisestuen, hvor store bedstefar havde sin seng. Her var atter det traditionelle anretterskab med tårne, spejl osv. samt naturligvis spisebord og klædeskab. Sidste rum var køkkenet. Ligesom spisestuen var vinduet her mod gården. Der var emalievask og en koldtvandshane med lang gummislange. Der var bordplads til gasapparater, og i tilknytning til køkkenet et pænt stort spisekammer, hvor der på et tidspunkt var isskab beregnet til at man kunne købe en del af en stang is og placere den i skabet. Ellers var et almindeligt køletip beholdere af ler, som kunne gøres fugtige . Så er vi vejen rundt: der er døren til entreen – men også en dør til køkkentrappen, hvor der mellem de to lejligheder var etableret fælles toilet (sådan var det naturligvis også i stueetagen). Man kunne ad køkkentrappen komme dels ned til kælderrummene (brændsel), dels ud til såvel gården som gaden, men endelig også komme op på loftet, som dels var tørreloft, men hvor der også var indrettet rum, hvor Ejler og far havde sovet, og hvor jeg tror Asse havde sit fristed.
Store bedstefar Hos Store bedstefar skete der ikke så meget. Der blev talt om mennesker, jeg ikke kendte – og bortset fra en optræksmus, der kunne slå kolbøtter, var der ikke neget at gøre for børn. Jeg brugte timer på at læse billedværket om besættelsen, eller finde personer, man kendte i kommunens skattebog. Her stod hvad man ejede, og hvad man skulle betale i skat – men det var nu mest at finde personer på bestemte adresser, der var udfordringen. Ellers tror jeg ikke der var bøger i lejligheden. Horsens havn var en travl havn med mange skibe der skulle losses og lastes. At aflægge et besøg på 'Jydsk' hvor havnearbejderne kom med den ene sæk korn efter den anden ind i silobygningerne var en helt ny verden for mig. Her gik Store bedstefar som formand, og på klokkeslæt kom han gående i træsko og med kasket op ad Ny havnegade når det var middagstid. Store bedstefar havde en kolonihave på hjørnet af Bøgevangsgade og Langmarksvej.
Har var et fornuftigt lysthus med petroleumslamper og et lille køkken. Oppe ved huset var der buksbomomkransede bede hvor der var blomster – roser – mens nordsiden havde frugttræer, og sydsiden en stor grøntsagsafdeling. Langs stien ned gennem haven stod der lavendler, og der var ført vand gennem haven ad lange vandrør med to aftapningspladser – et midt i haven og et oppe ved huset. Var der noget bedre end at trække store, friske gulerødder op, skylle dem i en af tønderne med vand – og så spise dem. I bunden af haven var et lille skur med haveredskaber – og jeg tror også das - Bedstefar solgte kartofler, jordbær, gulerødder, ærter, hindbær og man kunne tjene en skilling ved at plukke, grave osv. og varerne skulle vejes inden man fulgtes op ad Frydsvej og sidegader, hvor varerne blev solgt. Store bedstefar var fra sit arbejde på havnen vandt til at stå meget tidligt op, så da han gik på pension stod han stadig tidligt op – om sommeren for at gå i sine haver for at grave kartofler op, plukke jordbær, trække gulerødder. Som barn var det herligt at hjælpe med til disse aktiviteter. Her skulle jordbærene plukkes med haser for at kunne holde sig, og når der blev vejet på bismervægten skulle det være fuldt mål, for kunderne skulle ikke snydes. Hans cykel med et par cykelkurve var hans forretning, som han trak op ad Frydsvej og de nærliggende gader, hvor han havde sine faste kunder, som så bestilte varer til næste dag. Efter bedstefars død overtog Ejler og Inas søn Poul grunden, byggede et hus, men det har vi aldrig besøgt – og Poul solgte det videre, da han købte hus på Næsset. ng. Da han holdt op med at arbejde, udvidede han sit dyrkningsareal med et område på sygehusgrunden, hvor nu hospitalet er bygget.
Her boede Kathinkas søster Astrid (23.11..1893 - ?) sammen med datteren Elli (7.4.1922) (med kaldenavnet Bitten).
Illustration 6:Emmy og Astrid 1963
Asger (11.1.1924 – 20.3.1997) Må have boet der på dette tidspunkt? . Blev senere gift med Lea og flyttede på Næsset (adresse: Gl. Næssevej 31?). Henning og Gerda boede Gersdorfagde 17. Vi har besøgt dem – eller i hvert fald Gerda, som syede noget tøj til os. Her var atter gadespejl og som jeg husker det en karnap (eller det var måske bare møbleret sådan) med to stole og små fodskamler.
Senere flytter familien til Danasvej 16? Da er Elli (Bitten) blevet gift igen med Hans Vilhelm Danielsen
Fars bror Ejler (7.7.1904 - ) og hans kone Ina (19.11.1902 – 2.3.1998) har vi besøgt mange steder, men jeg har ikke styr på alle adresserne. Jeg mener, de boede i Kjeldsensgade en tid og flere steder i Vesterport - både mod syd og mod nord. Byggeriet 'Vesterport' nede ved banegården var deres domicil i mange år, hvor de dog nåede at bo flere forskellige steder.
Istedgade lå i den anden ende af Horsens i forhold til resten af familien, Bodil+HH flyttede til Istedgade nr. 20 i 1950. Birger født der i 1951.
Lejligheden står svagt i min erindring, så der skal nok rystes lidt mere op i historien før den kommer på plads. Mens jeg var på ferie, besøgte jeg naturligvis også de andre familiemedlemmer, men havde et rart udgangspunkt. Vi fremkaldte billeder på wc’et-og i entreen, fordi der kunne mørklægges her.. Der var en stor radiogrammofon, hvor man kunne stable 10 plader ovenpå hinanden. Købte engang 'An der schönen blauen Donau' som gave. Vi havde det hyggeligt sammen og jeg følte mig hjemme og velkommen. Der blev foretaget cykelture i omegnen af Horsens, både Bygholm og østpå. HH forsøgte at lære mig skak. Det blev jeg nu aldrig god til.
De tidlige ferier Det er naturligt at begynde med oplevelserne sammen med Lille bedstefar (morfar) og familien på Sundvej, fordi det trods alt var der, jeg opholdt mig mest. Der var mest plads, der var mest legetøj. Hovedindtrykket af de mange ferier er fornemmelsen af tryghed. Når det kommer til detaljerne er der faktisk kke så mange, der har brændt sig ind. Og de enkelte ferier går ind i et positivt hele.
HH's lineolsoldater var et hit. Men man skulle passe på dem, for at undgå at lineolen gik fra ståltrådsskelettet. Men de gav mange muligheder for opstilling af store og små slag Jeg kunne blive betroet den gule Schuco?? sportvogn. Det var en bil med fjederoptræk, gear og rat, og en lang køler. Målestokken var ret stor i forhold til andre biler.
Kattesundet: en boghandler, hvor jeg købte en håndbog fra Politiken når jeg var på ferie De kostede ca 4 kr dengang – og så havde jeg også noget, jeg kunne læse.
'De otte' bestod af Rodemeier, .???... og oplevedes normalt når der var fest Det var festlige mennesker med hang til drikkelag. Rodemeier stor, rund, og cigarrygende. Christan Jacobsen grov, senet og jovial. Hans vulkanisørværksted ”Vulcano” lå på Åboulevarden nede ved havnen, og ham besøgte vi somme tider, når jeg var med bedstefar ude at køre. Hvem var de andre?
Illustration 10:Rosa, Lisbeth og Emmy i Sønderborg
X1766 Ford 1931(?) med træbrædder i bunden, trinbrædt, forruden kunne åbnes som tophængt vindue, der var en vinduesvisker, som sad foroven med motor der skulle påvirkes indefra, Senere kuffert bygget bagpå til bagage. Den må have stået på Sundvej, da der ikke var garageplads i gården. Oplevet den med utallige punkteringer på turen mellem Horsens og Sønderborg lige efter krigen. Benzin/kørselstilladelse. X1766 bkev erstattet af en 8-cylindret Buick fra 1938 – som de flotte gangsterbiler med reservehjul ved forskærmen
Hos Emmy husker jeg ikke meget om min oldefar – han var gammel og senil – som jeg husker ham. Oldemor husker jeg bedst liggende syg i sengen. En af begravelserne husker jeg på den måde, at jeg fra dagligstuevinduerne kunne se, da ligvognen med sorte heste kørte på foran det granstrøede område foran huset og kisten blev båret ud.. Hvem der blev hos mig husker jeg ikke – og dødsfaldet som sådan gjorde vist ikke det store indtryk. Det betød mere at min historiefortæller Kathinka døde 3.4.1948.
Jeg synes der er noget med Emil Bojsensgade – og mener at det var der Kis boede i nummer 3 eller 5. Når vi kom fra Sønderborg var der et fast repertoire, der skulle nås: alle ville gerne have besøg. Det var besøg hos Sundvej/ Frydsvej Ny Havnegade Vesterport Gersdorffsvej/Danasvej Carl Hansen
Carl Hansen (død 11.3.1961) og Anna Hansen (død 24.12.1955) var forældrene til fars første kæreste, som desværre døde i en ung alder. Carl Hansen havde en veldrevet tobaksforretning Borgergade lige ved torvet. I baglokalet bag butikken var der indrettet lager, men også spisebord og sofaer, så man kunne opholde sig her. Jeg bilder mig ind at der også her var kakkelovn og det lavtloftede rum var forsynet med brunt linoleumsgulv. Illustration 16:Carl & Anna Hansen med Jørgen
Asger og Lea Arthur Andersen Rosa Poul & Kirsten .../Åse Kirkegården Fætter Viggo Når jeg kigger på et bykort over Horsens
Egne ferier Ferierne i Horsens var hyggelige afvekslinger til hverdagen. Det var typisk 2 – 3 uger, og turen dertil foregik med tog, udstyret med en fribillet, som man kunne søge om i skolen. Et firkantet ark karton, som fortalte hvorfra og hvortil, og som gav ret til at køre med bumletog, dvs togforbindelser, der standsede ved alle trinbræt – og dem var der mange af på turen. Normalt skulle man skifte i Tinglev og ofte også i Fredericia, og ventetiden gik hurtigt med at se de mange damplokomotiver, som man lærte med Litra-numre. Og så var der de gamle røde lyntog, som man ellers kun havde set billeder af. Togvognene var oftest kupeer. Ventilationen var simpel og mekanisk (et håndtag og et spjæld), og vinduerne kunne naturligvis lukkes op, så man kunne vinke farvel på behørig vis. Kupeerne var desuden udsmykket med små sort/hvide fotos fra danske lokaliteter. Der var også vogne med åbne sæder. I de tidlige år – og ikke mindst på sidestrækningen Sønderborg/Tinglev var togvognene med for- og bagperron, dvs. man kom ind i vognen gennem 'gavlen', og kunne stå udenfor – hvilket ikke altid var nogen god idé, fordi kulstøv blev hvirvlet op og kunne sætte sig i øjnene. Der gik konduktører rundt i toget og klippede billetter. Hver konduktør havde sin billettang med hver sit hulmønster. Afgang blev styret af en togforstander som var forsynet med en signalstang med rødt og grønt, og desuden blev der fløjtet. Det var togkonduktørens opgave at sørge for at togdørrene blev lukket, og han sprang så på toget, når det havde sat sig i gang.
Illustration 17:Jasmin leger med det gamle trætog
Poul var førstemand i en af byens fremmeste boligforretninger på Søndergade, hvor bl.a. HH og Bodil købte deres første møbler. Senere etablerede han selv 'Rishøj møbler' nede ved posthuset tæt ved Beringsparken. Dr. Kirstein var huslæge og boede oppe i. Rædersgade..Jeg husker ham som en skarpskåret mand med sort hår, men det er formentlig fra den tid under besættelsen, hvor vi boede på Sundvej. Arthur Andersen drev vognmandsforretning med lastbiler, men havde også heste fordi han kørte ligvogn. Disse heste gav mulighed for sommerture med hestevogn og frokostkurve sammen med vognmand Arhur Andersen (Asses bror), hvor hele familien på Rishøj/Asse siden drog med hestevogn til Boller med frokostkurve. Jeg mener, han havde garage og stald til hestene i Havneallé – og formentlig også boede der? .
Illustration 18:Arthur Andersen
Arhur Andersen var gift med Olga Andersen, og jeg husker få større sammenkomster i Ny Havnegade, men bl.a. nogle, der efter spisningen endte med engageret kortspil og store cigarer eller cerutter. Meget spændende havde de en søn Robert, der var pilot. De havde også en datter, Margrethe, der var uddannet lærer og blev gift med en anden lærer Tinggaard – nogle utroligt flinke mennesker.
Bygholm slot ligger i en stor park, som fungerer som grønt område. Området lå noget udenfor byen, men man kunne sagtens gå derud, men jeg har også cyklet der med HH og Asger Cykelture med HH til Bygholm og ud bag Næsset, hvor der var bjerge af østersskaller. Vest for hospitalet lå et stort ubebygget areal, hvor store bedstefar havde et stykke kolonhave. Her var en flot udsigt fra Sundvej ned over det åbne terræn, over Horsens Fjord over til Boller. Moster Emmy arbejdede bl.a. i en forretning ved Torvet som hed USA (Uden Stor Avance). Hun begyndte vel først at arbejde da forældrene var døde? Og hvor har hun så arbejdet. Moster havde også været i huset hos en hr. Toudal i København (der foresvæver mig en historie om, at hun rendte fra pladsen?) Fætter Viggo og Maren drev kædeforretningen ”Dansk svensk stål”, som lå i Jessensgade, og de boede privar lige overfor. De boede ovenover forretningen. Fætter Viggo var rund og hyggelig med uindfattede briller, Maren ganske flot udseende kvinde. De havde en søn, der hed Johannes, men ham har jeg ingen erindring om. Der var et forsamlingshus for arbejderbevægelsen på hjørnet af Smedegade og ???? hvor vi har fejret Store bedstefars fødselsdag, der var lokaler nede ved Torvet, (i en baggård ved en biograf) hvor vi fejrede Ejler, der var lokalerne (hvor?? I nærheden af Rædersgade?), hvor Poul og (hvad hed hun?) fejrede bryllup. Ernst og Kirstens bryllup kan jeg ikke huske, hvor blev fejret. Jeg skal have verificeret et andet lokale hvor en af Store bedstefar`s fødselsdage blev holdt i festlokalet i IOGT bygningen på hjørnet af Sundvej og Gasvej. (jf. HH).
Sammen med HH købte jeg et brugt Voigtländer fotoapparat med bælg samt en lysmåler. Det havde en rigtig fin optik, og var coated så det kunne tage farvebilleder. Jeg mener, at det var en fotoforretning, der lå overfor Dansk Svensk Stål. Og så gav HH sig til at indføre mig i fotografiens grundbegreber. Apparatet overgik senere til min søster, som havde det i rigtig lang tid. Man fik gået noget, når man var på ferie. Hvad enten man skulle med Store bedstefar på salgsarbejde, var der et pænt stykke vej til 'hospitalsgrunden' på den anden side af kirkegården, eller man skulle ned på torvet for at se til bedstefar, hvor turen gik forbi den gamle statsskole, folkeregistret, boghandleren i Kattesund. Turen tilbage ofte samme rute, men man kunne også tage den langs havnen og se den spændende aktivitet med biler, kraner, mænd bærende på sække og hvad der nu ellers skete. Og så var turen op ad Ny Havnegade faktisk ganske stejl. Nede tæt ved banegården lå en af de store virksomheder, Hede Nielsen (hvor jeg mener Hartvig Petersen arbejdede og boede på Sundvej). Tobaksfabrikkerne var knap så synlige, men Asger kom senere til at arbejde på en af dem, og sørgede for at far og jeg senere fik pibetobak til prøverygning. Det var da tobaksdåserne var blevet erstattet af foldede plastposer (man husker sloganet 'Virginia Rose i den fikse pose'). Familiens kirke var Klosterkirken. Her må HH give overblikket over omfanget
Vognmand Madsen i spidsbukser og lange støvler var den man ringede efter, når man skulle bruge en taxa. Det var en stor Chevrolet eller Buick og der var ekstra klapsæder mellem for- og bagsæder. Han havde standplads på en tank på Sundvej Ved siden af Jørgensens hotel på Søndergade 13 lå en Shell-station inde i en baggård, hvor man kørte ind gennem en port og ud gennem en anden. Her fik jeg lov til at styre 1766 siddende på skødet af HH. Her boede Rosa Svolgaard sammen med Carsten Mortensen oppe på 1.salen. I Ny Havnegade 2 boede Ragnhild og ?? som havde ?? sygdom, som bandt ham til rullestol. Jeg kan huske at jeg har været oppe hos dem en enkelt gang, og de deltog til enkelte fester på Den store park kaldet Lunden (Carolinelund) lå lige overfor Ny Havnegade og kunne bruges som bagvej, når man skulle i Bøgevang
|
||||||||||||||
De havde en collie
