Året har været ganske usædvanligt varmt, og først omkring 1.december var der nattefrost i Sverige, efter en så tør og meget varm sommer, at den var uden myg og knot..
Året blev også præget af diverse skavanker, som stort set nedlagde Ulla i årets anden halvdel.
Behandlingen fra sidste år blev vellykket afsluttet i marts, men rygsmerter startede et nyt forløb med scanning og røntgen – og en konstatering af at nogle ryghvirvler var faldet sammen. Osteoporosen krævede tabletter for at reducere nedbrydningen, med deraffølgende bivirkninger, som dog blev overtrumfet, da hun i stedet for piller fik en langtidsindsprøjtning. Her tre måneder efter indsprøjtningen er der stadig bivirkninger. Desuden er de smertestillende piller, som Ulla havde svært ved at sluge, med held blev erstattet af smerteplastre. Vi håber, der tilstanden kan normaliseres i 2015.
Jeg har været til endnu en helbredsundersøgelse i Herlev-Østerbro-undersøgelsen. Alt OK ligesom diabetes og blodtryk er under kontrol. Øjenlægen har konstateret, at udover den grønne stær er der en grå stær, som bør fjernes.
Festlige stunder Finn fyldte 70 i februar og inviterede til fest på Marienlyst. Der var ikke sparet på noget, og der var levende musik og overnatning.
Skærtorsdag havde vi glæden ved at være inviteret til barnedåb af Maiken og Lasse. Festen blev afholdt på Lasses arbejdsplads, hvor de selv havde fremtryllet en flot buffet. Som altid en fornøjelse at træffe familien og deres venner.
I juni fejrede Nana sin 40-års fødselsdag i en spejderhytte sammen med 50 voksne og 18 børn til grillet pattegris og is. Om eftermiddagen underholdt Christian og en kammerat, og aftnen blev afsluttet omkring bålet. Det gav så samtidig lejlighed til at få snakket med Reinhardt.
Nana var ikke ene om at fylde 40: Cathrine markerede dagen med en havefest i telt og med Gunnar som mesterkok.
Marianne fulgte efter, og her havde vennerne organiseret et surpriseparty for kredsen.
Jeg inviteres stadig til arrangementerne på DBC. I år en flot fest i april (bl.a. med Benny Andersen og Poul Dissing) i anledning af, at det oprindelige firma blev grundlagt for 75 år siden og senere en 40-års jubilæumsreception for en tidligere medarbejder, og så julefrokosten i december. Traditionen med at mødes med min 'gamle' økonomidirektør er fortsat.
Jeg har været til endnu en helbredsundersøgelse i Herlev-Østerbro-undersøgelsen. Alt OK ligesom diabetes og blodtryk er under kontrol. Øjenlægen har konstateret, at udover den grønne stær er der en grå stær, som bør fjernes.
Rejser Lidt rejseri blev der plads til. Turen til New Zealand (23.1-15.2) blev en stor oplevelse. Turen med Risskov Rejser havde stort set alle de seværdigheder inkluderet – når man skulle ofre så mange penge Det er et rart og velordnet land, og dertil utrolig smukt. Vi var begunstiget af tre ugers perfekt sommervejr, som gav smult vande på Milford Sound og perfekt lejlighed til en helikoptertur ved Fox Glacier.
Og endelig opnåede vi at se hval.
Naturoplevelserne stod i kø, og kompenserede for den lange rejse – man kan ikke komme længere væk. Her er snedækte bjerge som i Alperne, rivende floder og styrtende vandfald. Alt er frodigt og grønt, fordi den årlige nedbør nærmer sig en meter. Nordøen med dens termiske aktivitet, sydøen med bjerge og klippekyster – jo, det var en rejse værd.
Desværre var det under turen, Ullas rygproblemer blev generende og krævede indkøb af et sæt stokke.
Vores stopover i Bangkok på turen dertil blev udnyttet effektivt til at få en smagsprøve af storbyen og dens kanaler.
Vi havde lagt Sydney ind på vejen tilbage, og det blev endnu en fin oplevelse sammen med andre fra rejseselskabet.
Ved månedskiftet marts/april tog vi turen til London. Der føler vi os rigtigt hjemme, og denne gang blev der tilføjet nye oplevelser: Jeg var i London Eye (Ulla lå på hotellet), vikingeudstilling på British Museum, karetmuseet, og et gammelt ønske om et besøg i Oxford blev virkeliggjort, ligesom en tur gennem Regent Park op til Camden med Ulla som guide var en god dagstur, omend Ulla var afhængig af sin stok.
Traditioner Fanøturen i 2013 blev flyttet til marts 2014, mens 2014-versionen blev som vanligt afholdt i november.
En anden tradition er besøget hos Else Margrethe og Thorkil, hvor vi hygger os med gule ærter. Senere var vi sammen i forbindelse med installation af en ny computer
Ture i Danmark I maj fyldte Majken i Varde år, og vi kombinerede det med en tur til Rita og Torben i Hasseris, hvor vi atter blev vel modtaget og beværtet.
Derfra var der ikke langt til Grundfør, hvor vi var inviteret til vores rejsefæller fra New Zealand Lisbet og Jørgen sammen med Anna Lisa. Det var ikke bare hyggeligt, men vi fik nogle gode ture i omegnen og på Mols.
Majken fik solgt lejligheden i Varde, og vi hjalp med at flytte til en midlertidig lejlighed i september, og vi nåede et kort og hjerteligt besøg hos Diana og Bjarke. Til januar flytter Maiken til eget hus i Børkop.
Herlev Vores badeværelse blev færdigt i februar, men kælderen er fortsat et udestående. Vaske/fyrkælder er malet, men mangler glasfilt på loft, inden reoler mv kan rykket tilbage. Følgevirkningen er, at den store kælder fortsat er et stort opbevaringslokale uden gulvplads.
Solcellerne giver stadig overskud (dvs. vi får lidt penge tilbage for den solgte strøm), selv om de var ude af drift i august pga et HFI-relæ, der havde slået fra.
Vores terrasse, som alle dage har haft den bredde, den nu har, var ved at være nedslidt, og da vi i sommeren fandt nogle kraftige planker af douglasfyr, slog vi til og planlagde en udvidelse, som skal udføres af Kurts barnebarn, som er tømrer og genbo.
Källaremoen Første besøg var 17.4 (påsken), hvor vi kunne konstatere, at indgangen til jordkælderen var faldet sammen. Renoveringen skete i sommeren med lokale kræfter.
Taget på jordkælderen blev malet af lokal arbejdskraft, men malingen af vinduer og hjørner nåede vi ikke, da det enten var for varmt eller regnede (da Herdis og Stig kom for at hjælpe).
Efter at forårsvarmen havde lokket blomster og insekter ud, kom lige en gang nattefrost, som tog blåbærrene og sommerfuglelarverne, så på de områder blev det et fattigt år. Til gengæld har der været utroligt mange fugle.
Udbyttet af havebruget var påvirket af varmen og tørken, men grønkålen har aldrig været mere imponerende (og så måtte den plukkes inden den fik frost, fordi den udeblev).
Af gæster har vi haft Stig og Herdis og vores rejsefæller fra New Zealand, som fik oplevelsen af at se elgen spise æbler.
Jeg har involveret mig i et projekt for hjemstavnsforeningen vedrørende opsætningen af publikationen.
Pga Ullas smerter har jeg i eftersommeren haft flere ophold alene.
Vi rutter med pengene Man bør forsøde livet, mens man kan få glæde af det, og året har betydet en række anskaffelser.
Den største var udskiftningen af vores 10 år gamle Volvo V70 til en fabriksny Volvo XC70, som er med diesel, automatgear, firhjulstræk og dermed større højde og derfor også er lettere at komme ind og ud af – og desuden er forsynet med alt det, de sidste ti år har tilført modellerne. Det er en absolut behagelig investering og den første helt nye fælles bil (Ulla har haft fabriksnye Polo).
Ulla fik sin længe ønskede havetraktor til at slå græs med i Sverige, som hun dog pga ryggen ikke selv har haft den store fornøjelse af.
Vores brændekløver i Herlev stod af. Vi fik pengene retur, men kunne ikke finde en kløver, der kløvede i begge retninger. Den nye fungerer endda, og Oliver har kløvet alt vores træ med den.
Børn og børnebørn Flemmings firma gik i sparerunde, og det kostede hans job. Mens han søger nyt, har han job som hjemmesygeplejerske i Ballerup.
Oliver og Josefine har begge afsluttet folkeskolen, og er startet på hver deres gymnasieuddannelse: Oliver på Niels Brocks elitelinie, Josefine på Borupgård gymnasium i Ballerup.
Oliver ser vi en del til, da han fungerer som altmuligmand for at tjene en skilling. Han har kløvet, stablet, imprægneret havemøbler og meget andet – og så får vi os nogle gode samtaler.
De gamle falder fra Med tiden falder der nogle fra. I år var det Borghild i marts (94 år), Kurt i juli (87 år) og Marna i november (83 år).
|