”Sorrig og glæde de vandre til hobe” skrev den gamle salmedigter. Og han har ret.

Årets glædelige begivenhed er, at Ulla efter at have været til ambulant behandling på Herlev det sidste trekvarte år, har fundet sit gamle jeg: er aktiv, spiser og sover normalt, har taget på, og på det sidste også blevet bedre til at vandre. Det er en stor fælles glæde.

Det sørgelige var, da Plet, Flemming og Mariannes labrador, måtte aflives i september pga kræft. Dermed mistede vi en hyppig og glad gæst – ikke mindst på rigtig mange ture til Sverige, hvor den var min trofaste vandrefælle hver eneste dag. Det er et stort savn for os alle.

Mariannes mor døde 24.jan efter flere hospitalsindlæggelser. Begravelsen blev afsluttet med et arrangement i de små haver på Frederiksberg.

Festlige begivenheder

På en solrig, men køligt blæsende 27 april blev vores to ældste børnebørn, Oliver og Josefine konfirmeret i Skovlunde kirke.
Festen blev afholdt på Cathrines skole og med ca 100 deltagere. Konfir manderne havde selv været aktive deltagere i planlægningen.
Cathrines far, Gunnar, huserede i køkkenregionerne, og der var tryllet en stor mexikansk/syd amerikansk buffet frem efter konfirmandernes ønske. Der var de taler, der skulle være fra de nærmeste, og de var faktisk gode.
Størst bifald fik Jasmin, der med sine 9 år selv havde skrevet en personlig tale til de to - inkluderet en gave overrækkelse til dem hver. Fremført højt og tydeligt og uden sporbar nervøsitet. Det var imponerende.

Flemming kørte Ulla hjem, da hun ikke kunne holde sig oppe længere.
Bandet var for de unge, men spillede godt og ikke kraftigere, end at man fortsat kunne tale sammen, og dansegulvet var pænt besat til de takkede af ved 1-tiden.

Min onkel HH fyldte 85. Festen blev holdt hos Dianna og Bjarke, og det var et hyggeligt selskab på ca 25 bestående af familie og tidligere kolleger og campingvenner. Maden kom udefra, og den var både god og rigelig.
Det blev en munter og vellykket aften, hvor jeg overnattede på stedet.

Johns 70-års fødselsdag blev markeret med et vellykket haveselskab. Familie og venner fyldte teltene. God buffet fra Karlebo Kro, masser af snak også med mennesker, vi ikke havde set i lang tid. Vi havde Oliver og Jasmin med, da Flemming og Marianne var til bryllup.

Vi har i årets løb flere gange benyttet de specialtilbud, der ofte kommer til madoplevelser. Det har dog ikke være til udelt glæde, da Ulla i flere tilfælde måtte give afkald på flere retter, fordi hendes appetit ikke var til stede. Det har heldigvis også rettet sig her i efteråret.

Vores februar-tradition med at tage til Thorkil og Else Margrethe med gule ærter og sprængt and gav endnu et hyggeligt samvær og en overnatning

Vores gamle tjenestested, Ejbybunkeren (FLD530) blev genåbnet som museum i forbindelse med Vestvolden åbning. Vi gav et besøg til alle børnebørn samt Christian, og vi havde en god rundtur, omend 'vi gamle' havde svært ved genkende vores arbejdsplads.

Rejser

Berlin er blevet et rejsemål, som man ofte hører folk berette om. Ulla var ikke i hopla til at tage med, så jeg drog alene af sted en uge. Det var spændende, og ikke mindst fik man travet rigtig meget rundt – og set masser af museer og historiske steder.

I september drog vi begge til Svalbard. Det blev også en spændende uge i et meget andet landskab med gletschere, kulminer og masser af information om øerne og betingelserne for at leve tæt ved Nordpolen.

Herlev

Arbejdet med reetableringen af rummene i kælderen har stort set været sat på stand-by pga andre prioriteter.

To markante træer ved huset blev fældet med hjælp fra Christian og Nana: først det store kastanietræ (som ganske vist er naboens), og i november det store grantræ ved terrassen.

Det var det sidste af de to årsunger, vi havde med fra Sverige efter vores bryllupsrejse.

Solcellerne har levet op til forventningerne og dækket vores strømbehov, og mere til. Sjovt at få en opgørelse fra Dong, at ens forbrug er 0 kWh.

Her på falderebet har vi fået totalrenoveret vores badeværelse på første sal, som har stået, som vi selv byggede det i 1974.

Begge de to store børnebørn har planer om at bruge et år af uddannelsen i udlandet. I den forbindelse har Oliver det sidste halve år har han haft en timelønnet tjans med at løse ad hoc opgaver. Som ekstrabonus får vi fornøjelsen af nogle gode samtaler.

Ullas gamle Polo (1991), som har været udlånt til familien, opgav ævret og blev sendt til de evige skrotmarker.

Projektet med at få scannet alle vores dias (og nogle af Lisbeth og Viggos) er bragt til ende. Dias'ene står nu i Sverige, indtil vi er sikre på, at der ikke er nogen, der skal scannes igen. Dermed er opgaven ikke slut, da billederne nu skal tekstes og evt. publiceres.

Källaremoen

Vores første besøg på Källaremoen blev 7.maj, - det seneste tidspunkt vi endnu har prøvet. Men herefter har vi været der rigtig meget i år.

Foråret kom aldrig, men vi fik en fin sommer så tør som vi ikke kan huske det, hvilket også har betydet, at vores 'landbrug' ikke har givet det store afkast.

Det har været fornyelsens år, da det efterhånden er mere end tyve år siden husets sidste store renovering:

Vandpumpen og senere vandvarmeren måtte skiftes. Vaskemaskinen ville heller ikke mere, og det var på tide at få huset malet – og vi valgte en professionel, som har sikret os et flot resultat. Nu skal vi så selv male alt det hvide.

13 års vækst er noget, der bliver til noget, når det er gran og birk, og væksten havde efterhånden taget de frie udsyn. Med vanlig hjælpsomhed tilbød David at give en hånd, og i løbet af 3-4 timer var der fældet, opskåret og afkvistet 38 træer, så vi igen kan glæde os over dybden på grunden.