Beretning 2009

Lad det være sagt straks: 2009 blev ikke noget rart år.

Året begyndte med en kulmination af Ullas og mit forhold, som  medførte at jeg flyttede hjemmefra i påsken, og flyttede ind i dødsboet efter Johns mor. Heldigvis fuldt møbleret, og velbeliggende med adgang til have, grønt område og tæt ved offentlige forbindelser.

Det gav en ny hverdag for os begge. Et væsentligt bidrag til min  overlevelse sørgede min onkel HH for, idet jeg brugte mange timer dagligt på at arbejde med hans livsberetning i en web-version, og vi var i daglig mail og Skype-kontakt.

Samtidig fik jeg overbevist Ulla om, at vi burde gøre et sidste fælles forsøg på at komme på højkant. Det blev til ugentlige samtaler med psykiaterne på kommunens misbrugscenter.

Efter ca ½ år var min vurdering, at behandlingen faktisk havde rettet op på situationen, og jeg besluttede mig for at flytte hjem igen i begyndelsen af oktober.

Jeg tror, at vi begge følte, at det gav psykisk ro  og nyt håb for en fælles fremtid. Foreløbig ser det positivt ud.

Jeg havde set en rejse til Mexico fra Albatros, som svarede til mine forestillinger om en rejse dertil. Ulla har ellers fravalgt Mexico som rejsemål, men ville alligevel gerne med, så i slutningen af oktober drog vi af sted.

Det blev en rigtig god tur, som man kan læse om på vores hjemmeside (nnn ).

Efterfølgende kommer så arbejdet med en beretning, selektion af billeder og reduktion af de optagne timers video.

Traditionen med en tur til familietræf på Fanø blev realiseret atter i år i november med  Birger og Ingerlise, HH og Merete og Mogens.

Sverige

Vi har i sommerhalvåret delt Källaremoen mellem os, hvor Ulla så har taget tog og taxa i hendes wek-ender.

Sammen opsøgte vi de tidligere ejere som har sommerhus en halv times kørsel herfra. Darlin

Jeg holdt 2 ugers ferie på Källaremoen sammen med Plet og havde fornøjelsen af at have Oliver med til Sverige, hvor vi lagde hans sommerferieberetning ind på vores hjemmeside. 

Kontakten til vores børn og Ullas familie har  begrænset sig til at vi har set den i forbindelse med børnebørnenes fødselsdage. Ulla blev endog ikke inviteret til Axels 80-års fødselsdag.

Resultatet er naturligvis, at vi ikke længere har en fælles referenceramme at tale sammen om, så man føler sig som 3 hjul på en gig og sat udenfor.
Min rapportering om Ulla og min tilbageflytning har ikke udmøntet sig i nogen reaktion, så der er noget at lappe på.

Det siger sig selv, at der ikke har været mange gæstebud  i Herlev og generelt ikke megen kontakt til den resterende vennekreds.

Arbejdet med renovering af kælderen efter gasfyrsinstallationen gik i stå i foråret, så der er et stort hængeparti, som vi kan kaste os over i de kommende måneder.

Jeg har siddet på nogle specielle projekter i år, men det har været underligt ikke længere at være en del af den aktive drift og langsomt erkende, at andre har overtaget de funktioner, jeg har haft.

Antallet af spændende konferencer er reduceret til næsten 0, da de fleste ligger udenfor mit nuværende arbejdsområde. Lidt underligt, når man altid har været meget udfarende og haft mange bekendtskaber i de forskellige relationer.

Derfor falder det nu også helt naturligt, at jeg har besluttet mig for at fratræde jobbet med udgangen af marts 2010. Det var så de næsten 45 år i en og samme virksomhed.

Ulla har tabt sig en del (hvilket hun er tilfreds med), og selv om det er op og ned med hoftesmerterne, gør de ugentlige behandlinger og tablettilskud at det generelt må siges at gå godt.

Jeg har været gennem en omgang med udskiftning af gamle amalganfyldninger, som stort set alle har resulteret i udskiftning til kroner, så nu burde jeg kunne klare mig et stykke tid.

Det var jo året med svineinfluenza (som i øvrigt var startet i Mexico), men vi slap, selv om jeg havde næsten 3 uger med maveinfektion (sagde lægen). Ulla fik også en snert, men ellers kan vi ikke klage over helbredet.

Julen tilbringer vi i Sverige, ligesom vi har gjort de sidste par år, men vi kommer hjem til nytår – det vil Ulla helst.