Web Design
Beretning 2008

løve2008rz02

Beretning 2008

I år bliver der ikke en printet version af årets beretning, der bliver ingen kalender, men et resumé af året i form af denne fil – til postvæsnets ærgrelse - sendt som e-mail.

Året, der nu rinder ud, har givet os flere gode rejseminder

Først gik turen til Okawanga-deltaet i Botswana. En helt forrygende tur med bare16 deltagere.

Primært har oplevelsen været at oplevelsen af dyrene i og på naturens betingelser. Held og dygtige sporkendere kombineret med viden om dyrenes opførsel er en absolut nødvendighed. Vi har ved selvsyn set, hvor svært det kan være - selv på få meters afstand at opdage og identificere dyrene.

Og hvor lave mange af dyrene er og de derfor nemt kan gemme sig i der høje græs.

På denne tur har der max været 3 vogne, som  kørte hver sin rute, med mindre et af holdene fandt noget exceptionelt. Der var hele tiden mulighed for radiokontakt.

Man har vist dyrene hensyn, dvs. ikke stresset dem unødigt (selv om det var lige før med geparderne).

Forventningen var at se pattedyr, men med ca. 100 forskellige fuglearter på checklisten, så blev der mange fugleoplevelser - ikke mindst de store rovfugle og de farvestrålende anderledes småfugle. Det kom tilsyneladende bag på en del af rejseselskabet, for hvem der nu er åbnet en ny verden – også fotomæssigt.

Hvis man ville have brugt noget tid på floraen, var der rigeligt at undre sig over, men da man ikke måtte forlade vognen, var det kun muligt at  botanisere, når der blev holdt pauser eller zoom'en kunne hente det ind, når vi skulle fotografere andre væsentlige ting.

En stor gevinst var det, at Flemming velvilligt havde lånt os sit digitale Nikon-apparat med en 300 mm linse. Selv om jeg ikke fik udnyttet de mange tekniske muligheder, hjalp det til at det ikke bare blev pletter, der kan ses på billederne.

De mennesker, der har betjent os de forskellige steder har ikke bare været venlige, men har udstrålet glæde og ikke mindst viste det sig, at de kunne more sig sammen med os over sjove bemærkninger - selv dansk ironi kunne de forstå og spille tilbage på. Det har givet en hel særlig afslappet stemning.

Der er en indre ro, som også afspejles i deres holdning og attitude – det er usædvanligt at se nogen løbe.

Meget har vi fået fortalt, meget har vi kunnet få at vide, når vi har spurgt de meget vidende guider om et eller andet.

Forskellighederne i landskaberne som rykkede ved ens opfattelse af dyrenes omgivelser.

Ørken er ikke identisk med nøgent sand, (området er jo en del af Namibia-ørknen - en meget ældre ørken en Sahara) forskellen på Impalila med vådområdet op mod Chobe-nationalparken, Lagoon med de tørre områder med termitboer og døde træer og Kwara med de fugtige områder længere ned i deltaet, hvor der er meget store vidder med de spredte træer, som danner småforhøjninger i landskabet, og som er begyndelsen på landvinding..

Så den egentlige Kalahariørken, som slet ikke her er ørken, men masser af lave træer og buske (fordi der er så lidt væde)

Selve Okavango-deltaet som sådan er spændende med dets naturlige kanaler, vådområder mm. Det ses tydeligst, når man flyver mellem lodgene.

Lodgene levede helt op til omtalen, og de ’reklamespot’ vi havde set på internettet. Hvert sted havde sin måde at byde dig velkommen på, udtrykt ved den måde sengen var opredt den første dag. Der var rent og pænt, rindende vand og toilet, der var termokander med vand, varmt og koldt vand osv.

Maden var god, men ikke specielt afrikansk. I henhold til deres skik fik damerne mad først (flere steder med meget varme tallerkner).

Vel hjemme skulle vårens havearbejde klares i Sverige, men i slutningen af april gik turen så til London. Min sidste tur i embeds medfør til konference, hvor jeg også fik sagt farvel til en række personer, jeg har mødt gennem årene. Vejret var godt, og Ulla fik gået sine lange ture.

kdb2008rzBesøget gav ingen teateroplevelser, men jeg nåede dog traditionen tro på British Museum.

Midt i juni afholdt vores lokale matador, Kai Dige Bach, folkefest i Hjortespring. Der var stort pariserhjul, boder, kendte solister optrådte(bl.a. Chris Barbers Jazz orkester), veteranbiler flokkedes og Henning Dyremose fungerede som bartender. En flot gestus, og en rigtig folkefest, hvor hele overskuddet fra mad og drikke skal gå til genopbygning af en lade til vores lokale kulturhus.

 

 

 

Et aftalt besøg med vores rejsefæller fra Vietnamturen blev indfriet i slutningen af juni. Vi passerede Flensborg og Rødekro (hvortil Ullas moster Emmy er flyttet), nåede en tur i de smukke Mols Bjerge og  endte op på restaurantsvinkløv2008rz02  'Fru Larsen' i Laurbjerg. Dagen efter fik vi set både Randers regnskov og Mønsted Kalkgruber, inden vi ankom til Fjerritslev.

Her fik vi gået nogle dejlige ture i den meget spændende natur, ikke mindst Fosdalen og vandringen på de høje skrænter ved Svinkløv.

Rejsebureauet Albatros annoncerede i avisen med en trekkingtur i Alaska, som altid har stået på Ullas ønskeliste. Ud over trekkingen var der flere dages riverrafting, så jeg trak mig frivilligt.

Mens jeg sad i sommervarmen i Sverige sammen med Plet (Flemming og Mariannes hund), kunne jeg med bekymring følge vejrudsigterne på pc'en – og det så ikke godt ud.

Det kunne Ulla bekræfte, da hun kom hjem. Det havde været den dårligste og vådeste sommer i mands minde. bjørn2008rz

Alligevel gav turen mange gode oplevelser, som f.eks. at stå ganske tæt ved bjørne, passere vilde floder og  prøve riverrafting.

Vi havde købt nyt videokamera til lejligheden, men guiden reducerede bagagen med alt 'unødigt' udstyr – og skulle nok selv optage video. Og Ulla efterlod pligtskyldigt sit kamera. Ærgerligt er det så, at guidens film ikke er noget at prale af.

Til gengæld har gruppen udvekslet digitale billeder, og der er mange, der giver et godt indtryk fra turen.

Endelig havde jeg fået bevilget min 'afskedstur' til den årlige konference i Las Vegas i november. Jeg fik sagt farvel til nogle af de mennesker, som jeg har haft tæt kontakt med gennem de mange år.

Med udsigten til ikke at komme til USA som det første igen, besluttede jeg at lave et stop i New York på vejen hjem.ny2008rz

Her måtte jeg virkelig revidere mit syn på byen: Umiddelbart havde jeg forestillet mig en gigantisk myretue med fortravlede mennesker på tætpakkede fortove, gaderne dystre trykket af de omgivende skyskrabere og tætpakkede undergrundsstationer. Intet af dette stod til troende.

Naturligvis er der mange mennesker, men fortovene er brede, og der er god plads. Tilsyneladende er folk heller ikke så hektiske og fortravlede som f.eks. i London.

Trafikken har sine problemer på indfaldsvejene morgen og aften, men bilerne gemmes bort om dagen i parkeringshuse (det koster 17$ i timen, hvis man ikke har en fast parkeringsaftale), så biltrafikken i dagtimerne består hovedsageligt af mængder af gule taxa og køretøjer med leverancer.

Selv om new yorkerne bruger deres undergrund flittigt er kapaciteten stor, og kun en enkelt gang kunne jeg ikke finde siddeplads.

Byen er overraskende ren, men der er også mange papirkurve og mange, der med kost og tønder løbende fejer.

Skyskraberene er høje. De nyeste af glas og beton de højeste, og de spejler sig i hinanden. De ældre har ofte udsmykninger i murværket, balustrader, flotte døre. De høje bygninger er ikke velegnede til moderne videokameras bredformat, og jeg greb til det digitale kamera mange gange.

Indeklemt mellem højhusene er så ældre offentlige bygninger og banker med søjlefacader, ligesom kirkerne ikke ser ud af noget, selv om de kan være ganske store.

Men forbløffende nok føler man sig ikke indeklemt mellem de høje huse: gaderne er (inkl. fortove) ofte ganske brede (og med plads til parkerede biler), og man kan normalt se fra den ene ende af gaden til den anden, dvs. f.eks. tværs over Manhattan. Det giver en fornemmelse af 'højt til loftet' og udsyn.

Jeg nåede tre museer. Samlingerne er enorme og man kunne bruge dage på hver enkelt, men nu måtte det beskæres til 3-4 timer.

Tilfældet ville at der var Thanksgiving day den dag, jeg skulle forlade New York. Det var noget jeg havde hørt om, men at det var noget særligt gik op for mig da tv-programmerne havde det som fast punkt hele ugen: hvor mange der skulle rejse til familien, hvordan man skulle stege kalkun, reklamerne bugnede med forslag til gaver – og på regningerne tilføjede ekspedienterne 'Happy Thanksgiving' i hånden.

Og så var der jo paraden...Stormagasinet Macy har gennem 82 år stået bag en stor parada ned gennem Broadway. Frem for at opleve den på tv besluttede jeg mig til at blive en del af oplevelsen – og det var noget særligt med gigantiske ballonfigurer og store marchorkestre blandet med kørende tableauer.

Ellers har vi stort set været i Sverige hver week-end, hvor vi egentlig bare har nydt det – bl.a. flere gange med Plet, som er tilfreds med de frie forhold og de lange vandreture.

Det er også lykkedes at få etableret mobilt bredbånd, så vi kan komme i kontakt med omverdnen, når vi er der.

I Herlev har vi fået installeret gasfyr, og samtidig fået udbedret diverse rørføringer. Det har givet os et godt vaskerum, som Ulla har taget sig af, og som nu har fået nye fliser, og som skal males og monteres med skabe.

Derefter forestår en større kælderoprydning og -genopbygning, fordi alt har været pillet ned og skilt ad.

Ulla passer sine ugentlige genoptræningsdage, og blomsterinteressen har givet et nyt bekendtskab med en dame på 94, som har spændende blomster i sin have. Så når Ulla alligevel skal ud at motionere, så går turen ofte der forbi.

Uden at jeg har sat en definitiv dato for min fratræden, er mit job blevet forandret hen over året. Mine tidligere funktioner er under overdragelse til andre, og i stedet har jeg nu projektarbejder, er blevet ansvarlig for afdelingens eksterne kunder, og skal arbejde med afdelingens forretningsudvikling. Det er spændende nok, men alligevel er det trist ikke at have direkte indflydelse på den daglige drift og medarbejderkontakten.

Mit største og gennem tiderne mest komplicerede projekt blev den it-mæssige opsplitning i kølvandet på vores firmafrasalg. Efter flere måneders planlægning gennemførtes det så week-enden d.4.-5. oktober med efterdønninger de næste par dage. Det blev nogle lange og udfordrende dage, da der trods alle odds alligevel opstod uventede problemer.

Jeg har taget forskud på pensionistopgaverne, idet jeg  stort set har fået digitaliseret vores gamle VHS-bånd, så de nu ligger på pc'en, hvor der så samtidig er forbedrede muligheder for at redigere (= reducere), inden de overføres til DVD. Bare det at få dem overført har taget ganske lang tid, og er primært foretaget i Sverige, hvor maskinen kan passe sig selv i flere timer, mens man laver noget andet.

Familiemæssigt er der ikke så meget at tale om. Flemming fejrede sin 40 års fødselsdag med en stor fest. Han har fået nyt job, som han er glad for. Stadig som sælger, men nu af medicinsk scanningsudstyr til læger og hospitaler.

HH fyldte 80 i juni, og vi deltog på selve dagen med åbent hus og spisning.

Som et velkomment afbræk var så den efter-hånden traditionelle tur i november til min fætter Birger på Fanø, hvor vi var sammen med Merete og Mogens og HH.

I december måtte vi lige en tur til Sverige, hvor 2. bind af deres lokalhistorie skulle præsenteres. Det var med gudstjeneste og kaffebord i forsamlingshuset – og det var rigtig hyggeligt – og så fik vi vist ansigtet.

Hverdagen er ikke så munter. Det har ikke været et godt år med Ulla, og jeg nu mistet troen på, at der kommer styr på alkoholafhængigheden,

Og dermed har jeg for mig selv konkluderet, at der må ske noget radikalt, så vi må finde en løsning, hvor vi flytter fra hinanden og så afventer resultatet af separationsperioden.

Jeg får en god lang juleferie. 'Ungerne' kommer d.21, og dagen efter drager vi til Sverige, hvor man så kan håbe på lidt vinterligt vejr (men sne i begrænsede mængder), men drager dog hjem igen til nytår, dels fordi Ulla helst vil være hjemme den aften, dels fordi vi har lovet at passe hund.

Og så starter arbejdet igen 5.januar.