Web Design
Beretning 2004

elge2004rz

Årets store begivenhed har helt klart været de 25 dage, vi var i Kina det meste af oktober.

Når man bliver spurgt om den største oplevelse, er det lidt ligesom: Hvad er højest: et tordenskrald eller Rundetårn?.

Landskabsmæssigt var det nok i de sydlige ved Caoping ved floden Lie med de meget specielle søjlebjerge – og naturligvis sejladsen gennem slugterne på Yangtse.

Af seværdighederne: Jo det var imponerende at se de mange terrakottasoldater i Xian, det var mærkeligt selv at vandre på Den Kinesiske mur, som er langt mere varieret, end man lige havde forestillet sig, Den forbudte by i Peking var et helt imponerende bygningskompleks. Det var den Himmelske plads også – og havde så i tillæg et folkeliv af dansende, spillende og syngende kinesere.

Og så bygges der overalt i Kina. Glas og beton afløser de gamle bygninger, så man ikke rigtig ved om det er godt eller skidt. Byggekranerne står tæt i alle byer og moderniseringen vil næppe gavne turismen..

Der er rent, der er grønt, alting fungerer, der er moderne biler og mange 2-hjulede..

Der er masser af varer, masser at købe og prutte priser om.

Socialisme, kommunisme, maoisme – næh, vesterlandsk kommercialisme med vejafgifter og reklameskilte og –fjernsyn, højhælede sko og mobiltelefoner.

Der var rig anledning til at revidere opfattelsen af Kina, og der vil blive udsendt en rejseberetning, når der er blevet styr på de 14 timers video, 800 billeder, 4 timers diktafon – og 100.000 indtryk.

Ungerne

Christian er fortsat i Kort- og Matrikelstyrelsen, hvor der bliver ved med at ske omvæltninger og besparelser – men det går ham godt.

Flemming er stadig i Merck Sharp & Dohme og afventer, om der kommer yderligere sparerunder efter nytår, men han er optimist i forhold til sin egen stilling.

  • Marianne og Cathrine er atter på arbejdsmarkedet som pædagoger med hver sit specialområde.
  • Oliver og Josefine er begyndt at gå i børnehaveklasse, mens Jasmin og Lucas er sendt i vuggestue og dagpleje. Og så er de ved at være gående.
  • Vi har i årets løb haft fornøjelse af den nære afstand, hvor vi hurtigt har kunnet træde til med lidt pasning.
  • Årets festligheder

D. 21. feb. blev der holdt fælles barnedåb for Jasmin og Lucas i Sct. Jacobs kirke på Østerbro, og festarrangementet fandt sted i lokalerne på Dansk BiblioteksCenter, hvor familie og venner til de to familier meget praktisk blev samlet.

 

Stolpe/Rishøj-påskefrokosten blev afholdt planmæssigt her – dog uden Charlotte, som Lasse efterfølgende er blevet separeret fra

Axel fyldte 75 og dagen blev fejret med den nærmeste familie på Veronavej. En stor reception blev holdt dagen efter, hvor vi var draget til ødegården på en lille ferie.

Mogens i Flensborg festligholdt sin runde fødselsdag 12. juni under private former, og det var rigtig hyggeligt med et besøg.

Meretes Nana fyldte 30 i juni, men fejrede det først i juli  i flot stil på Reinhardts landsted. Her var plads til alle, og opgaverne fordelt mellem deltagerne. Vi deltog om fredagen til opvarmningen, men måtte returnere lørdag for at kunne deltage i Cathrines 30 års fest, desværre i en lidt lumsk dansk sommeraften, som udfordrede grillmesteren

Måneden efter fyldte Marianne 30 og det blev fejret ved en vellykket fest, som nu kunne fejres i havetelt i egen have..

Årets jazzfestival bød bl.a. på en koncert med Ib Glindeman i Tivolis Glassalen. Det var mest til glæde for mig at høre god big band musik.

Til gengæld nød vi så i slutningen af august begge Sommerkoncerten ’En duft af sommer’ med bl.a. Sanne Salomonsen, Tommy Körberg og Solbjerg Højfelt og Danmarks Radios underholdningsorkester.

Källaremoen

Sæsonen startede allerede 4. marts og sluttede 7. november. I alt 16 besøg blev det til.

Det tidlige besøg medførte, at der var ret meget sne, som jeg kørte fast i, så det tog mig en halv dag at få Volvo’en på fast grund, så nu har vi nu for første gang anskaffet vinterdæk (og snekæder), så vi er beredte til næste år.

Årets begivenhed var nok, at en elgko med to årsunger en junimorgen passerede hen over grunden. De gav sig god tid, så vi kunne fotografere hvorledes de holdt brunch på småbuskene.

Vi var også med den lokale hembygdförening på tur i nærområdet, og det var rigtig interessant samtidig med at man ligesom blev præsenteret.

Vi har glædet os over kartoffelhøsten, men gulerødderne og bønnerne gik til i forårets ukrudt.

Haven stod utrolig flot med grønkål og savojkål i september, men da vi kom i november for at høste, havde elgen overskredet hegnet og efterladt afgnavede stokke.

Nye førstegangsgæster

Thorkil og Else Margrethe var med i august, hvor vi var begunstiget af godt vejr med mulighed for at bruge svømmebassinet – men også med knot, som jog os indendørs fra grillen.

Thorkild fik skåret en flot ugle i en knækket birk og det blev også til en bænk, som Ulla kan sidde på når hun har sine morgenstunder på bjerget..

Foreningen Danske Torpare har 25 års jubilæum næste år og bl.a. planlægges en jubilæumsbog, hvortil man bad medlemmerne indsende bidrag. Det førte til at vi blev indkaldt til et møde sammen med ca 50 andre udvalgte. Hvorvidt man vil gøre brug af vores stof vides ikke i skrivende stund, men efter at have hørt redaktøren tror jeg det ikke.

Optur og nedtur

Alle der modtager denne hilsen ved, at vi stadig har måttet kæmpe med at få styr på vores dagligdag..

Vores fælles store trøst har været ødegården, hvor vi har været så meget som arbejdet har tilladt. Desværre betyder Olivers børnehaveklasse, at han jo ikke bare kan tage med, når vi kalder, og det har vi savnet

Umiddelbart efter hjemkomsten fra Kina gik Ulla omkuld med en kraftig depression som krævede lægehjælp, så siden da har Ulla stort set ligget underdrejet. Kloge siger, at det tager i hvert fald et par måneder inden medicinen får gjort sit, så der kan tages fat om den egentlige behandling.

Arbejdspladsen har heldigvis vist sig forstående, og foreløbig er Ulla sygemeldt

Vi benytter lejligheden til at sige tak til alle dem der har ringet, skrevet, sendte blomster og på anden måde vist deres interesse..

I august var Ulla en periode i Esbjerg, hvor HH var blevet opereret og kunne bruge en oppasser, og det bandt deres bånd endnu tættere sammen.

og det nødvendige

Jeg har stadig mange gode udfordringer på arbejdet – og kunne her i november glæde mig over, at min afdeling opnåede en 1. plads som ’Årets supportorganisation 2004’. Efter vores 3.plads sidste år, havde jeg truet medarbejderne med, at jeg ikke ville gå på pension, før vi blev nummer ét, så nu må vi så gå efter ’hat-trick’, da jeg ikke agter at gå på pension lige nu.

Rejseaktiviteterne på firmaets konto gav i år os begge en tur til London i slutningen af april, hvor der var en konference om ’Helpdesk & support’, og det var helt rart at gense London i forårsdragt frem for decemberdis. Vi fløj lavpris og boede som sædvanlig på Strand Palace.

Ulla nåede i den botaniske have i Kew Garden, og kinaturen blev forberedt ved indkøb af kort, og jeg nåede at haste gennem den kinesiske samling på British Museum for lige at repetere, hvad vi kunne forvente.

I maj gik CA World-konferencen igen i år til Las Vegas med en fritidstur til et gensyn med Gran Canyon. I år var jeg alene som firmaets repræsentant, men der er jo altid nogle blandt de ca. 200 danskere, man kan slå kludene sammen med.

Nu må vi så se, hvad der kan blive tale om i 2005.

På mine gamle dage tog jeg i august eksamen i noget der hedder ITIL og som er noget med kvalitetssikrede processer indenfor IT. Det foregik som selvstudium på pc-en og med online-eksamen, så det var meget sjovt at prøve. Det er en international eksamen, så der er forbundsfæller derude…

Ulla ser frem mod 2007, når hun kan gå på efterløn. Arbejdsglæden er ikke hvad den har været, og det er selvfølgelig ærgerligt. En formildende omstændighed er dog, at den nedsatte arbejdstid giver tid til ødegård og havesysler og børnebørn.

Og så er det snart jul…

Egentlig havde vi aftalt at holde jul her, men som tingene har udviklet sig, er vi glade for at Christian og Cathrine har inviteret til jul mod at vi bager nogle småkager. Og det gør vi gerne.

Historisk petitstof:

    Vi har købt Wegner gyngestol til Sverige (fordi jeg sad en stol i stykker sidste år)

    Vi har købt ny Wanscher (Sort læder) lænestol, da vi nu var ved møbelhandler

    Fået ombetrukket vores spisestuestole

    Vi har benyttet netauktion hvor vi har købt skrivebord mm, en Wanscher lænestol mere (rødt læder), et ældre spisestel til Sverige samt et par wienerstole – også til Sverige

    Vagtlerne har katten spist efter den brød ind i drivhuset, men der er stadig en enkelt høne tilbage

    Jeg havde jo planlagt at gå videre med at få beskrevet vores familiehistorie, men det er nu ikke rigtig blevet til mere.

    Ulla har et tilsvarende hængeparti med sin moster Emmy, som er sidste chance for at få noget at vide om Ullas mor, så det skal der gøres noget aktivt ved i 2005.

    Højergårdsvej har fået nyt asfaltlag – og et bump lige uden for os.

    Vi er efter ca 25 år ophørt med at rapportere forbrugerindkøb

    Året var slidets år: pumpen på fyret gik, senere fulgte cirkulationspumpen, solvarmens ekspansionsbeholder stod af

    Og vores gamle haweiblomst fra Brasilien opgav nu ævred