Web Design
Beretning 1998

Beretning 1998

 

1998 blev et storslået familie-festår. Den ene familiebegivenhed blev efterfulgt af den anden, så man kan blive helt stakåndet ved tanken.

 

B-året (bryllupper, børnebørn, barnedåb)

Efter en række bekymringer under graviditeten nedkom Marianne d. 14 januar kl. 0306 med Oliver på Hvidovre Hospital. Stor var glæden over et velskabt barn (3627 g, 55 cm), og vi fik hermed for første gang oplevelsen af det, at være bedsteforældre. Selv jeg må erkende, at det er noget ganske særligt.

 

I mellemtiden havde Christian og Cathrine besluttet sig for at gifte sig. Et glad brudepar med en gravid Cathrine fejrede bryllup d.7.marts i Sct. Jacobskirken (hvor Ulla blev døbt og vi blev gift). Det, der skulle have været et forårsbryllup, ændrede vejrguderne til et vinterligt bryllup i snevejr, så da det glade brudepar drog fra kirken i hvid limousine, blev det ikke helt den planlagte sigthseeingtur.

Men vejret kunne nu ikke kaste skygge over en vellykket, festlig og fornøjelig fest, der blev afholdt i kantinen på min arbejdsplads. Cathrines mor havde syet brudekjolen, og hendes far stod for menuen.

 

Så kom tiden til at lave en kombinationsfest: Flemmings 30 års fødselsdag blev fejret samtidig med Olivers barnedåb (30.maj). Barnedåben blev holdt i Sct. Jacobskirken, men denne gang begunstiget af sommerligt vejrlig (og det traditionelle københavnske karnevalsoptog udenfor kirken). Efter kirken var der linet op til havefest med stort lejet telt hos nogle af deres venner og hele familien og vennekredsen dukkede op.

 

D. 23. april kl. 07.17 kom Josefine til verden på Glostrup Sygehus. Atter stor glæde over et velskabt barn (3650 g, 52 cm).

Barnedåben (5. juli) blev holdt i den smukke, gamle Åstrup kirke på Falster, som ligger i nærheden af stedet hvor Cathrines elskede ’Bedste’ bor. Der var rejst pavilloner i ’bedste’s have, og heldigvis kom regnen først, da vi skulle til at pakke sammen efter den vellykkede dag, hvor der også var stort fremmøde af familie og venner.

 

Herefter kunne vi så begynde at planlægge det næste bryllup: Flemming og Marianne blev gift 1. august. Limousinen var nu skiftet ud med en sommerlig karet, og turen kunne endda foregå med nedslået kaleche. Nu var vi ved at være i rutinen: kirkebryllup i Sct. Jacobskirken (samme præst som de andre gange) efterfulgt af festarrangement på min arbejdsplads. Kok udefra – og atter god mad og dans til den tidlige morgen.

 

Andre festligheder

I anlednings af Bjarkes fødselsdag i januar fik jeg atter prøvet at rejse med tog, og kunne konstatere, at efter tunnelen er blevet åbnet tager det kun 3 timer. Afstandene er blevet kortere.

Vi har så endnu ved årets udgang til gode at prøve selv at køre over vejbroen.

 

I april arrangerede Asger og Addi ’bryllupsfest’ for Thomas og Cynthia for alle os, der ikke kunne deltage ved den oprindelige fest i Australien.

 

Helle fik sin studentereksamen, og det blev markeret ved to havefester hos Bodil og Villy: en på dagen med den nærmeste familie, som kunne overvære det korte besøg, klassen aflagde, og en for familie og venner (hvor vi dog endte med at trække indendøre, da skyerne blev for truende).

 

HH i Esbjerg fejrede sin 70 årsfødselsdag, og rejsen kom til at foregå med Storebæltsfærgerne ugen før sejladsen ophørte, og vi så forpremieren på åbningen af den nye Storebæltsbro med cykelløb og løb over den nye bro.

 

Axel og Tove blev begge pensionister i årets løb. Mens Toves afgang i januar var stille og rolig, var Axels et udstyrsstykke med orkester, masser af mennesker, uniformer og taler, efterfulgt af et havearrangement på Veronavej. En flot sortie, hvor Axel sang sin afskedshilsen, og sammen med Tove blev sejlet fra lufthavnen til Dragør og endelig fik skumportal på farvelrunden i lufthavnen.

 

Rejser

Årets rejseaktiviteter har omfattet min første deltagelse i Cebit-messen i Hannover (en enorm edb-messe). Det var i marts og allerede i slutningen af april (25. april – 3. maj) tog Ulla og jeg til New Orleans, mens Danmark gik i sort under en stor arbejdskonflikt. Atter en kombination af arbejde og fornøjelse.

Det var en stor konference (25.000 deltagerne), hvor emnet var software fra producenten Computer Associates. Ud over det faglige udbytte, med kursusaktivitet fra morgen til aften og en mægtig stor udstilling, var der som sidegevinster gæstetalere som bl.a. Bill Gates fra Microsoft og forhenværende premierminister Major.

Selv om vi har været i USA før, må vi erkende, at New Orleans er helt, helt anderledes.

Der er præg af den spanske og franske fortid med smalle gader og lave huse med træskodder. Specielt er anvendelsen af støbejernsaltaner med ’løver og gesvejsninger’ som står på søjler, så fortovet er overdækket Og det fornægter sig ikke at byen er ’the town where jazz was born’. Der var levende musik på gader og stræder og ethvert værtshus med respekt for sig selv kunne opvise 4-6 mands orkestre.

Spændende krydret mad, masser af østers, sejltur på Mississippi med hjuldamper, udflugt til sumpområderne med nærkontakt til masser af krokodiller. Det blev også til et besøg på deres store jazzfestival, som netop blev afholdt i den pågældende uge. Det er en blanding af jazz og folkemusik og den foregår ude på en stor væddeløbsbane, hvor der er masser af gøgl – og ikke mindst muligheder for at fylde sig med alskens fast-food.

Hjemturen til det konfliktende Danmark lykkedes med Swissair via Bruxelles, hvor der blev skiftet til et lille fly, som stadig måtte lande i Kastrup. Og aldrig har vi set så snavset en lufthavn.

 

En rigtig familieudflugt blev det også til, da vi i september tog til Sverige (Kalveström), som ligger i udkanten af ’Glasriket’. Alle de unge var der en lang weekend (med frokost i det fri), mens far og vi nød en rigtig flot efterårsuge i naturen og fik at par besøg på glasværker. Med klapvogne er der nu stillet andre krav til turplanlægningen, og nogle af turen blev da også lidt mere strabadserende end planlagt.

Det var her far opdagede, at lidt støtte i form af en klapvogn var en god idé, så han straks bestilte en rolator, da han kom hjem.

 

Og endelig efter en pause måtte vi til Østrig igen for at vandre. Desværre var alt optaget i Ehrwald, så vi rykkede til Leutasch. Vi var ud over os selv Christian og Cathrine med Josefine, John &  Solveig og Eva & Martin og havde 4 lejligheder, så det var ren luksus. Til en forandring boede værtsfolkene ikke i huset, men måtte kontaktes på et gæstgiveri, så der opstod ikke noget personligt forhold, som vi ellers er vant til.

Det viste sig faktisk at være et fortræffeligt område – ikke mindst når man skal tage hensyn til, at man skal færdes med klapvogn. Her er masser af skovarealer, fine slugter (inkl. Leutach Klamm) men også stier med klatring og flotte udsigter.Vejret var med en enkelt dags undtagelse rigtig flot, så turen indfriede alle forventninger.

Josefine klarede sig utroligt flot under den lange biltur, ikke mindst hjemturen, som vi tog i ét stræk.

 

Og endelig er der så den årlige tur til London først i december, som vi altid ser frem til. Same procedure as every year!

Dyrenes verden

har bragt sorger og glæder. Den lille dværgvagtel Amalie lå død i drivhuset 5. april – og efterlod Alfred som enkemand. Hun var ellers begyndt at lægge æg uden at der dog desværre kom noget ud af det. En ny hun overlevede kun kort tid, så Alfred går og keder sig i sin ensomhed, fordi det faktisk er svært at finde hunner.

 

Til gengæld fik Ulla dagen efter en skruk høne leveret sammen med 10 æg. Hønen flyttede med sin papkasse ind i det fine hønsehus, som senere på måneden fik etableret vandtilførsel fra husets tag via en akvædukt på pæle gennem haven til to 200 l tønder.

Det var Christian og Cathrine, der var fødselshjælpere, da kyllingerne blev udruget 27. april: 5 kyllinger heldigt fordelt med én hane og resten høner.

Ulla har tilbragt utallige timer i selskab med dem, og det er faktisk ganske sjovt. Ikke mindst var fornøjelsen stor, da ’EnEller’ begyndte at lægge æg i juni. Ét om dagen med en ugentlig fridag! De æg, vi havde forventet at kyllingerne ville producere omkring oktober, udeblev dog, så det har vi så tilgode til næste år.

 

Traditionerne

Vejret i 1998 blev ikke noget at prale af. Gæssene kom en dag tidligere end i 97 (10.2), og foråret lignede et forår, men så holdt det normale op. 1998 vil gå over i erindringen som en meget våd sommer, så vi ikke engang fik brug for det regnvand, som vi netop havde fået opsamlet.

Alligevel har vi været heldige i flere sammenhænge, hvor vi havde brug for opholdsvejr. Således blev sommerfesten begunstiget af godt vejr, mens deltagerne kastede sig over årets opgave: en variation af ringridning, hvor hesten var erstattet af en sæbekassebil. Undtagelsesvis et år uden islæt fra Esbjerg

Grillaftnerne blev ellers meget, meget få (den første var godtnok 10. maj), og sommeren - inklusive jazzfestivalen - druknede stort set i regn. Til gengæld kom den første sne 24. november.

Damejulefrokosten måtte atter placeres sidst i november og for første gang en søndag for at få alle med.

 

Hverdagen

Bedsteforældreværdigheden medfører ud over det følelsesmæssige en række praktiske ting så som reetablering af et børnemiljø med seng, bleer, legetøj, barnestol til bil, barnevogn osv., men det er både praktisk og nødvendigt, når man gerne vil passe børnebørnene eller have besøg, så man kan følge deres udvikling. Man er såmænd også begyndt at følge priserne på bleer og atter gennemse legetøjskataloger!

Det er utroligt morsomt, at børnene er så forskellige. Ikke blot er de af forskelligt køn, men i korpus og gemyt er der store forskelle.

 

Flemming arbejder stadig på børneafdelingen på Gentofte hospital, og Marianne skal genoptage sine studier til februar.

Sidst på året var Flemming og Marianne så heldige at kunne købe en større andelslejlighed på 104 m2, så nu er de kommet til at bo helt herskabeligt med separat soveværelse og barneværelse, men stadig på Østerbro.

 

Christian er i Økonomistyrelsen, men starter forældreorlov til foråret, når Cathrine skal begynde igen på sine studier.

De ville også gerne have noget større, men udsigterne til at skifte indenfor andelsforeningen er ikke stor, så der satses på noget med have. Her sætter prisniveauet på huse en naturlig bremse, så længe der ikke er to indtægter.

 

Ulla har nydt sine perioder med nedsat arbejdstid, men omvendt har der været mange fortrædeligheder i forbindelse med indførelsen af nye systemer i luftrummet – og mulige ændringer i hendes ansættelsesvilkår mht. pensionsalder kombineret med de nye regler for efterløn har medført en meget uafklaret situation.

 

Jeg arbejder stadig for meget, men den ene spændende udfordring følger den anden, og så kan det være svært at lade være. Frugterne af den organisationsændring, vi gennemførte sidste år, er nu ved at være plukkeklare, så det har været et krævende år.

 

Årets anskaffelser

strækker sig fra en ny, rød Volvo (940 stationcar 1998-model), som vi fik d. 3.april, til nye havemøbler til erstatning for de 20 år gamle IKEA-sæt og en udskiftning af det ligeså gamle, veltjente Kockums komfur. Det var en tung opgave, da komfurer med to ovne er en sjældenhed – og når man så ikke kan lide designet, og de nymodens glaskeramiske plader fungerer anderledes.

 

I renoveringsplanerne indgik en ombygning af terrassen. Materialerne blev også hjemkøbt og imprægneret, men travlhed og regnvejr betød, at projektet aldrig kom videre.

Ved man ikke hvad man skal bruge sine penge til, kan man få hjælp at det offentlige som henover sommeren gennemgik kvarterets kloaker og fandt fejl på vores. Det betød omlægninger ad to omgange: først en udbedring, som desværre viste sig ikke at være holdbar, og derefter et større gravearbejde i hele forhaven med nedlægning af nye rør og rensebrønde – men nu kan det vel holde vores tid ud.

 

Og nu er det jul….

Og nu slutter året så med endnu en familieseance: Med 17 deltagere er vi ret sikre på at kunne nå om juletræet, når forældre, bedsteforældre og oldeforældre skal opleve Olivers og Josefines første jul. Det glæder vi os meget til at lægge hus til.