Web Design
Beretning 1996

Beretning 1996

1996 blev et rigtigt ferieår. Hele ferien fra 1995 blev fyret af i februar på en rigtig oplevelsestur i Argentina.

Vi havde selv planlagt turen og derefter fået “Seven C´s” til at ordne det praktiske med fly, hoteller og ture.

Det blev en fremragende tur, og med ca 6oo dias og 5 timers video (taget med det til lejligheden anskaffede videokamera) samt en rejseberetning på mere end 50 sider - ja så blev oplevelserne dækket. Vi rejste med British Airways via London, og havde Emmy og Majken med. De var så hos familien i de 3 uger, vi rejste rundt.

Vi startede i Ildlandet i verdens sydligste by Ushaia med sejlads på Beagle Channel med sæler, albatrosser, skarv og pingviner. Derfra til det store gletscherområde ved Calafate, som beredte os turens største oplevelser: Uppsalagletscheren og Morenogletcheren. Man kan ikke forestille sig de kongeblå isbjerge, som er kælvet ned i søen fra de 60-80 m høje gletschere, som strækker sig flere kilometer i bredden. På vores egen naturoplevelsesskala ligger de som nr. 2 efter vandfaldene ved Iguazu i Brasilien.

Derfra til Bariloche længere oppe i Andesbjergene i et idyllisk alpelignende  landskab. Det var nu ikke rigtig os, hvorimod indianersamfundene omkring den gamle koloniby Salta var utroligt spændende. Syd for Salta gennem et meget flot eroderet klippelandskab (noget i retning af Gran Canyon), og nordpå til gamle indianersamfund (historiske fæstninger, museer), hvor vi også fik prøvet lokale egnsretter. Gauchoer. Det var også fra dette område vi købte det indianerhåndværk i træ og ler, der blev hjembragt.

Andesbjergenes majestætiske højder oplevede vi efter næsten et døgns bustur til Mendoza. Her var vi på tur til Aconcagua, med sine 6980 m det højeste bjerg på den vestlige halvkugle. Vi var godt nok ikke på toppen men måtte nøjes med at se op til det fra et pas i 4200 m højde.

Dyreverdnen ved Trelew var absolut turen værd. Først de store søelefantkolonier, hvor vi i timevis kunne iagttage de sløve kæmper. Næste dag stod den på den patagonske lama, guanacho, den sydamerikanske struds, rhea, og millioner af magellan-pingviner, der gik omkring os. Det var utroligt positivt og opløftende.

Herfra tog vi så med bus til Tres Arroyas, hvor vi blev modtaget af familien. Vi fortsatte til deres sommerhus ved Atlanterhavet i Clarameco og var rundt sammen med familien. Vi havde en rigtig god uge sammen, så det var helt vemodigt at skulle tage afsked i Buenos Aires, hvortil man ‘bare’ kørte os de 500 km.

Da vi kom hjem fik vi en formidabel velkomst, hvor hele venne- og familiekredsen faktisk dukkede op i løbet af dagen. Ja, man bliver ganske rørt over betænksomheden.

I løbet af den næste lille uge fandt vi os selv.

Sverige er blevet tildelt 2 ture

Sammen med ‘ungerne’ var vi i april en lang weekend i Årshult syd for Lidhult. Varmt var det ikke, men vi havde jo udstyret med til at opholde os udendørs, og der var gode ture i sølandet og mange fugle. Til en forandring viste elgene sig ikke blot som efterladenskaber, men i flot positur indtil flere gange. Og der blev rigtig snakket ved måltiderne.

I begyndelsen af september tog vi en lille uge på hytteferie i Sverige sammen med far. Vi ville finde et nyt område lidt længere borte end sædvanlig nu da vi havde en uge, og bestilte i henhold til kataloget. Stor var vores overraskelse, da det viste sig at være Spinkhemmet’ - et sted vi har passeret indtil flere gange, når vi har været på Ole og Kristines ødegård. Det ødelagde nu ikke noget, og vi havde en rigtig god uge med nogle gode ture, bl. a. til Staplefall og Skurugatan/Skuruhatt, et højtliggende fjeld og en meget spændende kløft. Vejret var med os, og bortset fra at den forventede høst af svampe udeblev, var det et rigtig godt afbræk i hverdagen.

Sidste år måtte vi springe vores traditionelle efterårsferie over, så det var os meget om at gøre at komme af sted i år. Målet var som sædvanlig Østrig - samme by, samme familie. Det var egentlig planlagt, at Flemming og Marianne skulle have været med, men meldte pas, fordi de gerne vil spare penge sammen til et nyt badeværelse. John og Solveig, som ofte har været med, meldte også fra, så vi blev kun os to gamle, der tog af sted. Det var nu heller ikke så ringe, og selv om det lyder utroligt, så fandt vi faktisk 3 nye heldagsture.

Mens vi normalt kører helt igennem til destinationen, havde vi besluttet at gøre holdt, så vi kunne få sovet i en rigtig seng. Vi fandt et rigtigt rart sted tæt ved motorvejen nede ved Bad Hersfeld.

På grund af føn-vinden havde vi rigtig varmt og tørt vejr. En enkelt regnvejrsdag tilbragte vi i et frilandsmuseum, Glentleiten ved Wachensee i Tyskland, men ellers var der blå himmel, klart vejr og smukke efterårsfarver, så turen blev som sædvanlig særdeles vellykket. Der er noget ganske særligt ved at vandre i bjergene og opleve de vide horisonter, når man går i 1500-1700 m højde.

Hjemkomsten blev lidt mere dramatisk end vi havde forudset, idet der i ugens løb havde været indbrud. Heldigvis ser Kurt efter huset, så han havde rekvireret politi og tømrer til at blokere den terassedør, tyven var kommet ind ad. Utroligt nok var der ikke stjålet noget bortset fra nogle få engelske pund. Heldigt - men også ubehageligt at vide, at ens hus er blevet gennemrodet.

Jeg skal til konference i London i begyndelsen af december. Vi plejer at finde en eller anden løsning, så Ulla kan komme billigt derover samtidig, men i år skal vi følges - og vi skal bo på vores favorithotel, Strand Palace, som ligger dejligt centralt få hundrede meter fra Trafalgar Square. og nemt til busser og tog.. Det er altid rart med noget kendt, som samtidig byder på noget nyt, og der er da også fritid uden om konferencen. Vi har fået biletter til musical’en “Martin Guerre”.

Bodil kommer også derover sammen med en ven fra midt i ugen, og her skal Ulla med dem ind og se en anden musical, “Oliver”, mens jeg er til konferencens gallamiddag.

Endelig har vi lige bestilt en uges ophold på Madeira i forbindelse med Ullas fødselsdag til januar. Det bliver også sammen med børnene, og for os et gensyn. Vi var der sidst i 1971 på vores første fælles charterrejse.

Familie og venner

Flemming kunne præsentere Marianne som sin nye pige, og de er flyttet sammen i Flemmings lejlighed på Østerbro.

For begge drengene gælder det, at det begynder at ligne faste forhold. Begge piger er blevet optaget på hver deres seminarium for at uddanne sig til pædagoger.

Christians efterhånden gamle bekendtskab med Cathrine har også medført, at vi havde en rigtig god weekend sammen med hendes far og hans kone i Skælskør.

Flemming arbejder stadig på børneafdelingen i Gentofte, Christian har fået sit at se til i konsulentafdelingen i Økonomistyrelsen.

Weekenderne har været fuldt optaget med bryllup (Lasse & Charlotte), sølvbryllup (Bente & Birger), runde fødselsdage (bl.a. Bodil og Lis) med efterfølgende opfølgningsdage. Addi fyldte også rundt og fejrede den med familien på Mallorca.

Vi var på hus- og have-arbejde i Sønderborg i forbindelse med Kristi Himmelfartsdag i maj, men ellers har der ikke været plads til Jyllandsture i kalenderen. Det skal ses i sammenhæng med, at Ulla kun har week-end-fri hver 7. uge - så dem hæger vi om.

Far fyldte 85-års i oktober, og han havde besluttet, at det skulle fejres. Vi var stort set hele familien og vennekredsen til at fejre begivenheden på Fjordhotellet i Augustenborg til en absolut vellykket middag.

Juleaften er i år henlagt til Axel og Tove - og formentlig uden deltagelse af vores børn, som skal til den ‘anden side’. Bortset fra at Ulla har vagter uanset helligdagene skulle der være mulighed for en familiesamling inden nytår.

Ulla har fri i nytåret, og årsskiftet vil vi komme til at opleve hos Bente og Birger, som skal stå for arrangementet i år.

Sommerfest

Årets sommerfest blev afviklet med lidt færre deltagere end normalt pga. konflikt med andre fester og ferie (bl.a. blev Bjarke og Susanne gift den dag, og Flemming og Marianne var på ferie i Tyrkiet).

Årets opgave var at lave musikinstrumenter og fremføre et nummer med egen tekst. Det var som sædvanlig yderst fornøjeligt. Og som sædvanlig fik vi grillstegt lam og hjemmelavet is.

Vejret

Forsommeren har været meget kold, og faktisk er det først fra midt i juli, vi har fået sommervejr. Det meste af juli endog med stærk vind, som mindede os om blæsten i Patagonien.

Det betyder, at haven har set ynkelig ud, er kommet sent i gang - og jorden er utrolig tør, fordi blæsten har udtørret den. Det blev også året, hvor de sidste bambus blomtrede - og døde.

Til gengæld er efterårsstormene først kommet i november og det milde vejr er fortsat.

Hus & have

Vores 20 år gamle gulvtæppe er nu helt nedslidt, og skal skiftes ud. Samtidig vil vi så have isoleret den sidste væg i stuen. Den består af blød masonit og er ikke meget bevendt til noget som helst. Og så skal det tapetseres og males, så - det nåede vi ikke i år.

Til gengæld fik vi omsider has på renoveringen af 1.salen, hvor vi opsatte hvidpigmenterede profilbrædder. Det lysnede, da den mørke hessian blev dækket. Samtidig fik vi fjernet vores pejseskorsten og tilsluttet brændeovnen direkte til den murede skorsten.

Planerne om ny carport og terrasse er udskudt til næste år, og der er også tale om, at vi vil reservere et stykke i baghaven til at holde høns….Og de skal jo også have en bolig, som Ulla er begyndt at tegne. Hvem der bare havde lidt mere tid. OK - i mange tilfælde prioriterer vi vores fælles fritid til at tage  nogle ture i skoven. Så får vi rørt os og samtidig kan hjernen blive luftet.

Ulla har stadig sin gamle Polo. VW laver ikke en model, hun synes hun kan bruge.

Jeg er stadig glad for Volvoen, som har trillet ca 80.000 km