Web Design
Beretning 1994

Nu er det definitivt slut med at have hjemmeboende børn.

Christian bor godt på Frederikssundsvej og har efterhånden fået sig indrettet rigtig rart.

Han har også fundet sig en gæv pige, som hedder Cathrine. De er meget forskellige, og ikke uden spænding.

Cathrines mor flyttede til Sverige, og dermed blev Cathrine husvild. Der blev set på lejligheder, men de var for dyre eller dårlige, og som studerende uden jobindtægt er man jo ikke noget godt papir i en bank. Overvejelserne sluttede derfor med, at hun indtil videre deler bord og seng med Christian.

Christian slap over sommerens eksamen (2-mands-projekt) med et pænt resultat, og den afsluttende hurdle tager han nu sammen med den samme studerende. Om alt går vel skulle han kunne afslutte sin uddannelse til sommer som cand. scient.adm.

Flemming bor i fremlejet lejlighed inde ved søerne. Noget gammelt lort, men det er blevet gjort pænt i stand og koster naturligvis heller ikke så meget.

Hans pige, Lisbeth, bor i Århus, hvilket dels giver store telefonregninger, dels en del rejseri mellem landsdelene.

De har det også godt sammen.

Flemming kører også på sidste vers og bliver færdig som sygeplejerske til foråret.

Det bliver så spændende, hvor han vil søge sine udfordringer. Der er ihvertfald stillinger nok.

Ulla har været kraftigt engageret i etableringen af nye omlægninger i traffiksystemet. Der har været problemer med gennemførelsen, så det har givet ekstra arbejde, når de nye systemer alligevel ikke skulle starte som planlagt.

Det har betydet mange kontorvagter, så hun undtagelsesvis næsten har haft normalt 8-16 job - blot lidt forskudt til 10-18

Som et led i deres uddannelse kan medarbejderne hvert år komme på en studierejse. Ulla har sprunget over nogle år, men da en kollega bragte Barcelona på bane som idé, var hun med på den, og suppleret med et par feriedage blev det til 4 gode og interessante dage.

Om mit arbejde er der ikke noget nyt at fortælle om. Det er fortsat et job med mange udfordringer og mange spændende indfaldsvinkler, men det er endnu ikke lykkedes mig at klare det indenfor normal arbejdstid. Vi har lavet lidt om på organisationen i edb-afdelingen, og måske kan det hjælpe til en vis aflastning.

Den årlige decembertur til konference i London blev sikret endnu engang, og endnu engang lykkedes det Ulla at tage en uges ferie, så hun kunne komme med. Hotellet som sædvanlig Strand Palace, så det var et herligt gensyn.

I den kolde januar fik vi installeret solvarme, og som vejrliget udviklede sig de næste måneder, var det lige før man kunne blive usikker på det fornuftige i den investering. Der var ikke meget sol til at give varme!

Anlægget skal kun dække det varme vand, men der skal heller ikke megen sol til, før det varmer.

Men som bekendt kom sommeren jo omsider, og så var der faktisk så meget varmt vand at det løb baglæns i systemet og sikkerhedsventilen lettede! Nu er vi spændte på at sammenligne tallene på olieforbruget med sidste års forbrug, om vi faktisk har sparet.

Ulla havde længe talt om at få mere garderobe- og almindelig plads i vores soveværelse. Det skulle vel være en smal sag lige at flytte en væg et enkelt spær og sætte et par skabe op. Vi lagde derfor vores restferie i marts, så vi lige kunne klare dette, ordne haven og i øvrigt lege turist i vores egen by.

Vi lagde hårdt ud for at blive færdige: Op kl. 7 og arbejde til langt ud på aftnen, men hver gang jeg troede, at det var det, var der noget, vi ikke helt havde fået diskuteret til bunds - så opgaven voksede dag for dag. Reoler i skunken skulle erstattes med væg, der skulle efterisoleres, alle el-installationer skulle ændres, der skulle ikke blot males, men også tapetseres og standard-skabselementerne kunne ikke bruges uden kraftige modifikationer (saves over).

Det blev en arbejdssom ferie - uden tid til feriefornøjelser - men hvad værre var, at da den var slut, var vi ikke færdige.

Til gengæld havde vi fået fyldt sauna og kælderrum med flyttekasser, så der var nogle ting, det ikke var helt nemt at finde.

Efter at have fjernet ca 20 meter reolplads i soveværelset måtte der udvides med nye reoler i kontoret - og dem var der selvfølgelig flere måneders leveringstid på.

Stuen blev jo også påvirket, da væggen blev flyttet. Reolerne måtte ned, kisten måtte finde et andet sted at stå. Nye reoler (og sofabord) blev bestilt i bøg, og er nu første trin i den næste modernisering: efter 20 år uden egentlig vedligehold skal der ske noget med stuen på første sal. Vi regner med at tage en tilsvarende tørn i begyndelsen af 1995. Den omfatter opsætning af bræddeloft og nyt gulvtæppe.

Desuden er der anskaffet et B&O fjernsyn - og foretaget en renovering af vores antenneforhold.

Sommeren blev præget af det sydlandske klima, og en tilhørende afslappet nonchelance i vores nye, sammenklappelige havemøbler i godt svensk træ. Der blev ikke lavet meget aktivt, men til gengæld blev livet nydt i fulde drag. Sikke aftner!

Jazzfestivalen nød også godt af det gode vejr, og efter flere år har vi været i Tivoli med John og Solveig. Ja, faktisk har vi ofret restaurationsbesøg et par gange, bl.a. i forbindelse med Monet-udstillingen på Louisiana.

Det blev også et cykelår: Christian fik stjålet 2 cykler, og fik sig en flot ny for forsikringsbeløbet, mens Ulla befriede cykelhandleren for en stakkels usælgelig rød cykel, som hun længe havde været forelsket i. Den gamle kom til ære og værdighed igen, da Nana kom herover.

Årets ærgrelse var "bagboernes" tilbygning af en førstesal på deres hus. Vores nervøsitet for vores udsigt og lys i haven blev desværre bekræftet, og forværret da det ikke blot er et 45 tag, men et 60 - det er en urimelig stor flade. Udsigten ud over de grønne områder til Ballerup er borte, og solens muligheder for at nå ned i vores have sidst på eftermiddagen til Ulla's drivhuskrog eller "pensionistbænken" er borte. Ærgerligt!

Næste ærgrelse dukkede op sidst på året, da vores to naboer gerådede i strid om et gammelt kastanietræ, som står i deres fælles skel. Det danner portal over indkørsel og er et rigtigt "årstræ": det skifter fra forårets fedtede knopper til hvide lys, og til efterårets kastaniehøst og enorme blade. Forhåbentlig finder de en løsning i mindelighed.

Til gengæld har vi haft megen fornøjelse af vores egern. Der har været tre, og det er rigtig moromt at se dem lege og følge dem, når de springer gennem haven. Den eneste ulempe er, at de dels har spist hasselnødderne - hver og én - og af de utrolig mange valnødder, der var i år har vi bogstavelig talt ikke fået nogen. Tre egern kan virkelig plukke og spise utrolig mange, når de kommer hver dag - og flere gange. Formentlig får hele nabolaget så nye spirende valnøddetræer næste år.

Den haverenovering der var planlagt til foråret blev flyttet til efteråret, hvor staudebedene fik en tur. Nogle stauder har det med ikke at kunne holde sig i ave, breder sig og slår andre ihjel. Nu har vi forsøgt at tæmme de værste med et par brøndringe. Det er jo heller ingen skade til at få løgene op til sortering og de er nu lagt pænt i løg bakker, så vi kan finde dem igen.

Sommerfesten faldt lige midt i en yderst ustabil periode, så der var ingen tvivl om at der skulle presenning op. Efter den tradionelle velkomst og holdopdeling måtte vi indtage kaffen i ly, og trække opgaveløsningen lidt, til det blev tørvejr. Det holdt sig så heldigvis, så traditionerne omkring bålet kunne opretholdes.

Deltagerantallet var det største antal hidtil - og det inkluderede Meretes nye ven, Peter, samt Birgers nye Ingerlise med børn - og påhæng til de "gamle børn".

Opgaven i år var at bygge en stor "minigolf-bane". Den startede ude ved vejen og fortsatte hele plænen rundt. Det er ikke fantasi, deltagerne savner.

Vores bidrag til årets familiebegivenheder blev mit oficielle 25-års-jubilæum, som var mandag d. 1. august.

Lørdag havde vi inviteret til åbent hus i haven, hvor vi havde opstillet to store grill. Der var så anrettet ta' selv-bord inde i stuen, hvor man kunne skære det kød, man ville have

Det var varmt, og selv om der blev drukket en del fadøl, var det egentlig mængden af sodavand der blev drukket, der overraskede mest.

Om mandagen var der officiel reception, dels for gamle kollegaer og forretningsforbindelser, dels med personalet. Trods det at det var udlidelig varmt, kom der dejligt mange - også mennesker jeg ikke har arbejdet med i flere år. Det varmede utroligt.

Firmaet gav receptioen og desuden en middag, hvor jeg havde inviteret medarbejdere, som jeg har haft et nært forhold til gennem årene. Ulla deltog også, og vi havde en god aften på fiskerestaurant og sluttede af med en øl på en udendørs resaturant ved kanalen.

Ud over et gratiale, fik jeg en ekstra uges ferie, som jeg har fået lov til at udskyde til næste ferieår, så nu står diskussionen om det skal være Nepal, Argentina eller safari i Sydafrika.

gaver krukker, cd-er, vandrestokke, vine, og pengebeløb som er reserveret en eller anden form for "pludrevand" til haven

Som den sidste i vennekredsen blev John og Solveigs Eva student og fejret med maner. Umiddelbart efter startede hun på sit job, forlovede sig og flyttede hjemmefra! Sådan!

Nu kommer så den næste bølge af fester: sølvbryllupper og 50-årsfødselsdage.

Min søsters datter Nana begyndte at studere på DTU til september, og i den lidt kaotiske periode, hvor alt er nyt, og hvor tingene skal falde på plads, kunne hun meget praktisk overtage kælderværelset.

Det varede kun en månedtid før der var et kollegieværelse. Det har indtil nu givet et ekstra hyggeligt besøg af Merete.

Axel & Tove holdt sølvbryllup lige midt i hedebølgen. Sammen med Bodil og Villy stod vi for opsætning af guirlande, og den følgende morgen var der god brug for flittige hænder til at sørge for morgenmad til de ca 100 mennesker, der var dukket op som morgenkor.

Det festklædte publikum fik sig en varm aften! Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har svedt så meget, og hvor der er blevet drukket så meget danskvand under middagen. Men det generede ikke den festlige afvikling. Da vi skulle forlade de lejede lokaler blev der inviteret til natmad i hjemmet - og vi kunne sidde udenfor i den lune natteluft.

Den næste dag var der samlet familiefrokost efter at vi havde bjerget presenningerne i lynets hast, fordi der pludselig kom et gevaldigt tordenvejr og regnskyl.

Næste sølvbrudepar var Addi & Asger, som i september havde deres held med vejret: mellem en række regnfulde dage var deres tirsdag morgen høj og flot.

Middagen blev holdt i det store skrud på "Den gyldne Fortun". Der var mange taler og sange, så dansen begyndte først omkring midnat. Også det var en fortræffelig og vellykket fest, og endnu engang deltog vi dagen derpå i familiefrokosten.

Rom / Sorento 6.-20.maj
Efter at vi havde Bente og Birger med i London har der været tale om, at de gerne ville gøre gengæld ved at være guider i Rom, hvor de var i 1987.

Altså blev aftalen at vi skulle tage turen sammen i maj måned, og kombinere Rom med Sorrento, og allerede i december aftalte vi rejsen med Spies. Da vi lige skulle have Helle's konfirmations overstået først, blev afgangen sat til fredag d. 6. maj (det var faktisk også første mulighed for at komme til Sorrento).

Turen indfriede alle forventninger. Det var en utrolig oplevelse at gå rundt i Rom mellem antikke ruiner, i smalle gader, uden det trafikkaos, vi havde forventet. Rart klima, god mad og vin. Jo, skoene var lige ved at blive slidt op.

Sorrento er pensionstferiested, men det ligger naturskønt, og vi havde udsigt over bugten mod Vesuv. Hovedårsagen til at tage hertil er naturligvis, at både Vesuv og Pompei ligger i nabolaget, og Pompei begejstrede os begge, ja, så meget at vi efter den guidede tur selv tog der ind endnu en dag. Det er dybt forbløffende og seværdigt.

Desværre fik jeg ikke taget mig sammen straks til at få skrevet beretningen derfra, så her ½ år efter ligger den stadig ufuldendt, mens støvet lægger sig på erindringen.

Østrig

I oktober er det atter ferietid. De østrigske alper kalder, og forventningen til den kommende uges friluftsaktiviteter er stor. Siden engang i forsommeren har der været intense drøftelser om, hvem der kunne tænke sig at deltage.

Der har ikke været nogen tvivl om "de gamle", og tilbuddet til "de unge" er blevet positivt modtaget.

Christian og Cathrine var straks med på spøgen, Flemming og Lisbeth ligeså.

Eva havde et udestående med sin nye arbejdsplads: vil man straks kunne få fri? og Martin ville gerne med. Økonomien overskyggede beslutningen noget hos Lasse og Charlotte, men var foreløbig positiv.

Spændende tider kommer, hvor man efter sommerferien må konstatere, at Lisbeth på grund af kursusdeltagelse ikke har mere ferie tilbage og derfor må trække sig.

Umiddelbart inden allersidste frist må Flemming meddele, at skolen har dekreteret tvungne studiedage med mødepligt i slutningen af efterårsferieugen - og med "gule kort" i forvejen tør han ikke trække mere på systemets velvillighed.

Vi ender således op med 10 personer, så Lasse og Charlotte sendes med tog.

Det blev den vejrmæssigt mest suveræne tur, vi nogensinde har haft. Bortset fra noget tåge én dag var resten høj himmel og temperaturer omkring 20°. Det blev stort set gensyn med de velkendte udflugtsmål, men dog også et par nye: fra Eibsee ned i Tyskland, Razalm ved Berwang og Kohlbergspitze ved Lähn. Det er ganske simpelt en opladning af sjælen.

Jeg opnåede at få nye vandrestøvler. Det var min tur - sagde Ulla.

Efter at vores faste holdepunkt i "Tomtebo" er solgt, har der ikke været ture til Sverige bortset fra en enkelt dag, hvor vi var ovre for at se på ødegårdsmarkedet.