Web Design
Beeretning 1995

Årsberetning 1995

Så skal der gøres status over endnu et år. Og det blev faktisk et godt år.

Først og fremmest kan vi nu med slet dulgt stolthed konstatere, at Flemming og Christian er blevet færdige og er kommet i arbejde, og for det andet blev det året, hvor fars synsevne blev øget fra 30% til 80% ved en vellykket operation.

Flemming fungerer nu som sygeplejerske på børneafdelingen på Gentofte Sygehus, Christian har fået ansættelse som fuldmægtig (ja, det lyder flot) i Økonomistyrelsen.

De afsluttende eksaminer gav anledning til at par havefester (ta’ selv-bord og grill-selv) med familie og venner i henholdsvis maj og september.

Mens Christian har sin gode lejlighed på Frederikssundsvej, hvor han bor med sin Cathrine, kom det lidt ubelejligt, at Flemming pludselig blev sagt op i sin fremlejede lejlighed. Det førte til en hektisk måned med sonderinger af boligsituationen og resultatet blev købet af en andelslejlighed på Østerbro fra 1. oktober.

Bortset fra at vi startede med en totalrenovering af køkkenet (og badeværelset kommer efter), så er det en fortræffelig 2-værelses, og det tager ham kun 12 minutter at cykle på arbejde.

Der er blevet lagt en del aften- og weekendarbejde her, men man har også kunnet se resultatet!

Flemming bor der alene efter at han og Lisbeth slog op i foråret.

Hverdagen hos ‘de gamle’ ligner sig selv, så den er der ikke meget at berette om: samme arbejde og arbejdsbyrde.

Vi har fortsat renoveringen af 1.salen, hvor hessianen er blevt erstattet af lyse profilbrædder, og hvor vi har skiftet den separate pejseskorsten ud med en, der går ind i den murede skorsten.

Det har taget længere tid end planlagt bl.a. fordi sommeren jo igen pludselig blev en solstrålehistorie, hvor man nødigt ville gå indendøre.

I forbindelse med ombygningen er der anskaffet nye reoler i bøg efter mål - herunder også et specialmøbel, hvor vi kan præsentere vores ‘stensamling’, ligesom en Holmegårdsglaslampe udkonkurrerede den gamle hængelampe.

Ude godt...

Vi fejrede Ulla’s fødselsdag ved at tage en week-end til Sverige (Mälarhult ved Ö. Torup) sammen med ungerne og Axel og Tove. Her faldt vintersneen i store mængder, så det var lige før vi skulle graves ud, men ellers var vejret fint, og vi kunne gå nogle gode ture og få røde næser og ører.

Da svampeplukningen jo drager, var vi atter en forlænget weekend oppe ved Ringshult (nord for Unnaryd) i september denne gang sammen med far og ungerne. Det faldt sammen med, at Christian netop havde bestået sin eksamen, så der var samtidig noget at fejre.

Atter blev det til flere gode ture, men den tørre sommer havde forsinket svampenes ankomst, så det blev der ikke meget svampeplukning af.

Lige efter påske drog vi på en miniferie sammen med Axel og Tove til Porta Westfalica i deres nye bil. Vejret var noget skiftende, men fremragende da vi i det imponerende Detmold friluftsmuseum, se på sluserne ved Weser og ligeledes da vi på tilbagevejen tilbragte 3 timer i Vogelpark Walsrode, som vi havde hørt så rosende omtalt. Og det var virkelig en oplevelse, og vi fik faktisk rigtig meget ud af de par dage.

Endelig lykkedes det at få kombineret Ulla’s studietur med min London-konference. Desværre var der ikke plads på vores sædvnlige hotel, så vi boede på Royal Bayswater - ikke meget kongeligt og uden ‘English breakfast’.

London er så helt afgjort ‘vores by’, og uanset at det var bitterligt koldt med sne og frost, er der jo varme at hente både på pub’er, museer og forretninger. Selv om der er mange kilo konferencepapirer med hjem, er der nu også andre ting, der får kuffertvægten til at fordobles under et Londonophold.

hjemme bedst...

Foråret var koldt og vådt, men endnu engang var vi heldige med vejret til årets sommerfest - ikke at det var varmt, men det var tørt. Da eftermiddagen var gået stod der fire 1½ m høje, flot udskårne og bemalede totempæle, som vi senere skal have inkorporeret i havearkitekturen.

Vejrskiftet kom først til Skt. Hans, hvor vi i dagens anledning havde pakket picnic-kufferten og drog op mod Frederikssund sammen med Kurt og Lis for at se bål og solnedgang over Roskilde fjord - og så kom sommeren.

Addi og Asger bød os med til operakoncert i Søndermarken - en stor friluftkoncert, hvor Den kgl. Opera præsenterer den kommende sæson. Det var en oplevelse med titusindvis af mennesker, som starter først på eftermiddagen med medbragt mad, så man er på plads når koncerten starter kl. 17. Det kunne godt være en tradition, man kunne tage op!

Traditionen tro levede vi en ugestid inde i centrum i forbindelse med årets jazzfestival, hvor vi i år ud over de mange gratis fornøjelser også var til koncert i Cirkusbygningen med bl. a. Svend Asmussen og til genoplevelse af Ib Glindemanns store swing danseorkester. Ullas havde desværre en dårlig fod, som afholdt os fra de vilde udskejelser.

Vi har altid haft flagermus i nabolaget, som vi har kunnet iagttage i de lyse sommeraftner. Således også i år bortset fra at vi pludselig konstaterede, at de fløj ud fra vores overdækkede altan: Præcis kl lidt i 22 kunne vi køre dem kravle op til udflyningshullet - og ca 30 flagermus fløj af sted.

Og lige så pludselig som vi synes de var kommet, lige så pludseligt var de forsvundet efter et par uger, men hvem ved, om de kommer tilbage næste år? Egentlig var det jo ganske interessant og de generede os ikke.

Med en jævnaldrende vennekreds har årene deres særlige rytme. Kobberbryllupper, konfirmationer, studenterfester, runde fødselsdage, der følges osv.

Året kunne kun stille med ét sølvbryllup (John og Solveig), hvor vi var med til både tirsdags- og lørdagsarrangement, og der var to 25 års jubilæer: Addi og John, som begge blev fejret på behørig vis. Torkild og Mogens (Johnsen) festede da de fyldte 60 - det betød for dem begge et farvel til arbejdsmarkedet.

Og så ud igen

Den opmærksomme læser vil have noteret sig, at der ikke var nogen sommerferie endsige den sædvanlige tur til Østrig, og det hænger meget banalt sammen med, at al ferie er sparet op, så vi kan holde ferie hele februar måned 96 i Argentina.

Vores planer om en tur til Nepal er midlertidigt skrinlagt, indtil Ulla får styr på sit knæ og tør begive sig ud på lange vandreture.

Ud fra noget ældre materiale lagde vi henover sommeren rammerne for en rundrejse, og efter megen tålmodighed (og uden tilbagemelding fra to respekterede rejsebureauer), lykkedes det at få vores ‘gamle’ bureau, Seven C’s, til at sørge for det praktiske.

Endnu engang har vi prioriteret, at det skal være en natur-tur: vi kommer til at se søløver og pingviner på østkysten, kommer til Ildlandet, op til de store gletschere i Andesbjergene, til gamle indianersamfund i nord, og de højeste bjerge kommer vi til at kunne se fra Mendoza.

Der er sat en uge af til at besøge Ullas familie - og så er den måned gået.

Det er formentlig unødvendigt at sige, at vi glæder os meget til turen, og vi har såmænd også været ude at investere i et videokamera for at kunne fastholde indtrykkene på en ny måde.