Familien Rishøjs hjemmeside
20170306_160106rz

 

Sidst opdateret 8. marts 2017

Her og nu:

Mit første besøg i Sverige i 2017 blev 1.-8.marts. Overraskende kom der pludselig en koldfront med 5 graders frost og et par dage med sne - i alt ca 15 cm. Det forhindrede ligesom nogle af de gøremål, jeg havde planlagt at udføre. Men flot.

2017-03-01 17-52-04_IMG_2777rz

 

Uden mit vidende og til min store overraskelse har David i løbet af et par uger i januar fået installeret komfuret fra Højergårdsvej, som jeg havde med til jul. Billedet illustrerer noget af det, der måtte fjernes for at få plads til komfuret. Et stort, og velkommet stykke arbejde inkl. installationsarbejde, så der nu er en standard arbejdsplads i køkkenet.

2017-02-20 14-28-20_IMG_2622cr

 

Årets første ferie gik til Washington DC 14.-24.februar - et gensyn efter 30 år siden jeg sidst var der i embeds medfør.
 En spændende tur, hvor jeg fik gået rigtigt meget. Noget var gensyn, noget absolut nyt og spændende.
Se beretningen her.

Jeg har været på Nivågårds Samling til StormP maleriudstilling sammen med Herdis og Stig. En meget spændende udstilling af en side af StormP, jeg ikke kendte. Efterfulgt af en god frokost.
Jeg har været til koncert i DRkoncerthuset med DRBigBand til en Sinatra-aften,og på Det kgl.Teater til Savage Rose’s 50 års jubilæumskoncert. Begge gange en fantastisk stemning og god koncert.

Ordrupgaard har fået besøg til deres L.A.Ring-udstilling.

Ekstra sikkerhed
Sikkerheden i husets gamle Ruko-nøgler var ikke noget at prale med, så cylindrene er udskiftet til kopisikrede nøgler, og der er sat en ekstra lås på yderdør og kælderdør.

Ændringer i Herlev

Haven i Herlev var ved at blive indtaget af skvalderkål, fliserne i indgangen og på fliseterrassen var ret medtagne af tidens tand, så jeg indhentede et tilbud fra JW-anlæg, som er firmaet, hvor Eva arbejder.

Tilbuddet kom i august, blev accepteret og fra 28.11 - 16-12.2016 blev arbejdet udført. Ud over ovennævnte blev stensætningen sat om, så nu er der en helt ny have på Højergårdsvej.

Billederne fra forvandlingen kan ud finde her:

Haverenovering 2016

 

Om siden
Siden er lavet for at give familien mulighed for at dele oplevelser og historie.
Indgangsbilledet refererer normalt til aktuelle begivenheder.

Tiden går, men du kan finde de gamle årsberetningerne og årets dagbog.

Hjemmesiden indeholder rejseberetninger, billeder fra udvalgte begivenheder.

Der er en række naturfotografier taget i Småland på vores ødegård Källaremoen

Endelig er der et slægtstræ, som dækker både Ullas og min familie på såvel fædrene som mødrene side - såvidt vi har fundet oplysningerne.

Billeder
Billederne er scannede fotoalbum, scannede dias og efter 2000 digitale billeder. De er placeret efter personer, mærkedage, steder, rejser, og det betyder, at personer kan optræde i flere sammenhænge.

Kommentarer og forslag kan sendes pr. email.