London er et af vores favoritrejsemål. Dels har vi fra begyndelsen af 80’erne været med ‘Spies’ til diverse hoteller.
Ikke mindst har det betydet noget at Jørgen gennem mange år deltog i en ‘On-Line Conference’ i december, og senere i en ‘Helpdesk & support’-konference i april. (Forretningsrejserne). Ullas billeder fra forretningerjserne skal findes der.

Vores foretukne hotel gennem årene har været “Strand Palace Hotel”, som ligger dejligt centralt dels i gå-afstand,dels med gode bus- og Underground-forbindelser.

Vi har været i London med Axel og Tove, Bodil & Villy, Bente og Birger og John og Solveig. De to sidste som guides.

Der er ikke lavet særlige rejseberetninger, men der foreligger en del billeder.

Tilsvarende har vi ikke altid haft kamera med - vi havde jo været der før! Det ændrede sig delvist, da de digitale kameraer blev almindelige

1980 23.-30.3 Sammen med Axel og Tove. Vi møder Axel og Tove i lufthavnen, og i stedet for at sige farvel, siger vi på gensyn, da vi rejser en time senere. Axel og Tove bor på Royal Horseguard, vi har hotel i Bayswater. Her er vi på tur til Stonehenge og Bath. (diasserie)

1983 18.-26.3 Med Axel og Tove. Viggo og Lisbeth kom med DFDS sammen med Flemming og Christian fra d.19. til d.23.3 (Diasserie)

1985  22.-29.3 (diasserie) Sammen med Axel og Tove. Her er vi på Hampstead Heath, og Windsor samt Eton.

2008 -billeder

2012 11. -15.2 LondonMuseumstur med Oliver

2014 28.3 -4.4 Forår i London

Gensyn med london 4.-7.4.2018

Museumsferie i London 2012

Olivers historiske interesse overbeviste os om, at han ville kunne få glæde af at besøge nogle af de mange historiske museer i London. Og så var det efterhånden fire år siden, vi selv var derovre

Beslutningen blev truffet sidste sommer, så fly og hotel blev book'et i god tid til skolernes vinterferie: billige billetter fra SAS og værelser på Strand Palace, som jo har været vores foretrukne hotel gennem de mange år, vi har besøgt London.

Lad os starte med at konkludere, at det har været en rigtig god ferie, hvor vi har nydt at være sammen med Oliver døgnets 24-timer. Han har fået en masse oplevelser både fra flyvningen, praktiske rutiner (deres stik kræver en adapter!); han har fået afprøvet sit engelske på tekst og i tale, og har set en masse, som har hans interesse – samt fået et indtryk af en storby med mange (forskellige) mennesker. Nu skal det lige fordøjes, og så bliver det jo spændende at høre hans konklusion.
Det er jo fint at være blevet ‘senior, så man får reduecert adgangspris, og Oliver gik som barn (indtil 15 år).’

Vi tog af sted lørdag d. 11. februar ved middagstid, og efter en tur på ca. 50 minutter med Piccadelly Line fra Heathrow stående i et absolut overfyldt tog nåede vi frem til hotellet og fik vores værelser (320 & 323), så vi kunne begynde at kikke på nærområdet allerede ved 16-tiden.

Vi startede med at få en bid brød i Covent Garden, og selv om temperaturen var på frysepunktet sad vi udendørs med gasvarmere. Her er altid masser af liv og gadegøgl. Vi tog lige de smalle forretningsgader nord for området, og sonderede lige China Town, hvor vi havde planlagt at spise aftensmad. Det blev en uprøvet restaurant Royal Dragon, som serverede en rigtig god menu med forretter, masser af pekingand og forskellige hovedretter.

Selv om det er ferie, skal den jo ikke soves væk. Oliver og jeg delte værelse, og vi havde alarmen på til kl. 7, så vi kunne nå 'the English breakfast' inden 8 og være klar til oplevelser ved 9-tiden.

Alle foto findes som slideshow her

.

Søndag er der vagtskifte ved Horseguard kl. 10, og det foregik på den store plads bag Whitehall. Det er jo altid flot med de to hold heste.

The cabinet room The map room

Sightseeingpunkterne var alle bestemt hjemmefra af Oliver, og det næste blev så War Cabinet Museum med Churchill-museet. De udleverede audioguides var rigtig gode, så man kom vejen rundt.

Den gamle folder fra vores første besøg, har en forklarende tekst til de enkelte rum, som i dag er overtager af audioguiden.

Man kan ikke have været i London uden at have været ved parlamentet og Big Ben, hvor der blev taget flere billeder – også af Oliver som gang på gang blev anmodet om at tage billeder af turister.

Tower

Uden Ulla gik turen til Tower (Sct Katharines Dock, hvor vi spiste på Dickens Inn) og så Tower (Plan).
HMS Belfast som også var på Olivers ønskeseddel var desværre lukket for en tid.

2½ time fik vi til til at gå i de mange afdelinger på området inkl. kronjuvelerne og den imponerende våbensamling. Jeg har ikke været på Tower i 20 år, så der var meget ændret (og glemt), og som noget nyt havde man tilført afsnit om vilde dyr, gaver, der var blevet holdt på Tower.

Med trætte fødder valgte vi todækkeren tilbage til hotellet, og oplevede på vejen, at bussen kolliderede med en spærrebom, som ikke gik hurtigt nok op.

Vi havde fundet en indisk restaurant i yderkanten af Soho (Masala Zone), med et andet koncept af retter end vi plejer, men velsmagende.

Sct Pauls & British Museum

Så blev det hverdag: Programmet er mandag: Sct.Pauls Cathedral og British Museum.

Sct.Pauls havde også fortræffelige audioguides, og det er jo en imponerende kirke og krypt. Whispering Hall blev testet, men man kunne ikke komme højere op pga restaurering.

Et pub-måltid inden strabadserne på British Museum, hvor vi kom ganske mange afdelinger igennem (Ægypten, Romerriget og det gamle Grækenland blev fravalgt). Ved 16-tiden kunne der ikke absorberes mere, og vi gik hjem til hotellet.

Aftnen bød på et gensyn med 'Zilli Fish', som er en rigtig god fiskerestaurant.

Natuhistorisk museum

På ønskesedlen stod  Natural History Museum og Science Museum. Et kort sving forbi Royal Albert Hall og Albert Monument før vi gik til naturhistorisk museum. Selv om vi kom tidligt, blev der hurtigt fyldt med besøgende med børn, som museet også gør meget for at introducere til naturens mysterier. Det blev til lidt dinosaurer, fugle og pattedyr og kryb, og så hovedvægt på udstillingen om vor klode.

Vi blev enige om at springe Science Museum over, så vi kunne andre gennem Hyde Park langs 'The Serpentine' og videre til Shepard Market, hvor vi indtog et pub-måltid på ‘Shephards Tavern’ istedet for ‘Kings Arms’. Der mødtes vi med Ulla,som vidste vi ville passere området. Ulla havde lovet at gå med Oliver ud at købe en Goretex-jakke, som netop var på tilbud.

Oliver skulle lige smage på bylivet, så vi gik tilbaage til hotellet via Burlington Arcade, Bond Street med de eksklusive forretninger, ned ad Oxford Street og Regent Street til Piccadelly Circus. Oliver blev hurtigt ganske ferm til at finde vejen hjem på tværs af de små gader.

Mens Oliver og Ulla gik på jagt efter en jakke (forgæves) fik jeg fyldt mere på vores 'Oystercard', som er rejsekortet i London. Det virker perfekt og er nemt at have med at gøre.

Vi tager en nærliggende italiensk restaurant, fordi vi skal i teatret at se 'The Lion King' på Elyceum Theatre, som ligger lige om hjørnet. Selv om det var kendt Disney-stof for Oliver, er det jo noget anderledes at se det konverteret til scenen – og det var ganske godt lavet.

Imperial War Museum

Sidste dag (onsdag) går turen til Imperial War Museum. (Plan 1, Plan G, Plan 3) Vi var der før det åbnede, så vi kunne lige inspicere en tibetansk 'fredshave' i parken, men ellers gik timerne hurtigt i de ganske omfattende samlinger fra de to verdenskrige med udvidelser. Det sætter mange ting i perspektiv, og det er meget pædagogisk anlagt, og Oliver er ganske god på museer: Han ser de rigtige ting, for læst og forstår, hvad indholdet er. Jeg var ganske imponeret.

Vi når tilbage til hotellet ved 13-tiden, og går hen på Wellington-pub'en, som har en egentlig spiseafdeling på 1.sal. Mændene fik bøf, Ulla and, så det var et rimeligt afslutningsmåltid.

Derefter blev sightseeing’en officielt lukket, og vi tog fra Covent Garden i god tid før myldretiden, så vi kunne sidde ned på hele turen til Heathrow.
SAS' selvbetjening fungerer perfekt, og så skulle vi bare have et par timer til at gå. Det nemmeste er at sidde i en restaurant, og det blev så en fortræffelig pizza.

Hjemturen gik perfekt. Oliver kunne fra sin vinduesplads se ned over de oplyste byer. Flemming hentede os, og vi var hjemme lidt over midnat efter en rigtig god uge – bortset fra at Ulla undervejs havde maveproblemer, som reducerede hendes deltagelse i turene (nogle havde hun fravalgt på forhånd), så antallet af parkvandringer blev ikke til så mange. Jagten på en ny, lille rygsæk blev løst med en cykelrygsæk til børn. Ellers blev der ikke foretaget indkøb.

Efterskrift

Vi har altid holdt af London. Det er som en kær ven, hvor man føler sig hjemme og kender krinkelkrogene – og så kan man få luftet sit engelske.

Der er trods alt sket forandringer på de fire år, der er gået siden sidst. Kvarterer på sydsiden af Themsen er revet ned, nye glashuse opstået. Et nyt tårn er under opførelse (også på sydsiden). Der er flere cykler i gadebilledet, og mange steder er der ny cykelstativer, hvorfra man kan leje sig en cykel. Der er også set el-ladestationer.

Busserne er hybridbusser, og det er efterhånden sjældent at se den gamle type med åben bagperron.

Strand Palace Hotel var påbegyndt renovering, sidst vi var der, og nu er indmaden fornyet – næsten til ukendelighed, og det slidte præg fra før er borte. Værelserne er  nydekorerede med nyt inventar, nyindrettede badeværelser (stadig med mulighed for karbad). Dørkortene er nu elektroniske (som trådløs).

Man er nu gået i gang med at renovere facaderne.

Forår i London 2014London

 28.3 – 4.4.2014

Billederne fra denne tur findes her.

Vi har besluttet os for en lille ferie i London for at komme foråret i møde..  Og det blev det med tørvejr, sol omend diset pga en sandstorm i Sahara, som sendte en støvsky denne vej.

Siden 2012 er der sket en del ændringer i hotellets omegn med nye butikker og spisesteder. Selv busserne er nu blevet fornyet og de gamle fra efterkrigstiden er sendt på pension.

Alt imens kan man gå og betragte de utroligt mange BMW'er og Mercedesbiler - og generelt store biler - og stort set ingen engelske mærker. De typiske londontaxaer er tilsyneladende ved at blive erstattet af Mercedes Vito-modellen.

Der er kommet ladestandere op til el-biler, og mange steder kan man 'trække' en bycykel.

En anden iagttagelse er, at unge mennesker ikke kan sætte sig et sted uden at begynde at læse på deres smartphone - allerede før menukortet er studeret, og sidder man flere sammen, drøfter man, hvad man har fået på sin facebook-konto og udveksler data. Egentlig behøvede de slet ikke at være sammen.

Men det har været en god ferie, kun skæmmet af, at Ulla har haft sine rygproblemer, men dog været godt hjulpet af den medbragte stok.

Fredag 28.3.2014

Flemming var så venlig at køre os til lufthavnen, så det var jo komfortabelt.

Indcheckning foregik hurtigt og uden problemer, og en Airbus 321 fragtede os på ca. 2 timer til Heathrow, efter at vi havde roteret i 'waiting' en god stund pga travlhed i trafikken.
Så skal man gennem paskontrol, og da vores pas ikke er de nye elektroniske er der atter en kø.
Bagagen skal hentes, og så er der en pæn vandretur til undergrunden, som vi har valgt, da vi kan bruge det engelske rejsekort der.
Det tager så en lille time at nå til staden - hotelværelset skal erhverves, og det er i år værelse 530.

Så var klokken efterhånden blevet 16.

Så begynder vi på 'same procedure as every year' (vi var der nu ikke sidste år) og går turen til det nærliggende gamle marked, Covent Garden, hvor vi får lidt til livets opretholdelse.
Der var meget dis over England, og bare 11 grader, selv om solen brød gennem skydækket, da vi landede. Det var dog så køligt, at vi tog tilbage til hotellet, hvor jeg lige vendte for at finde et spisested og verificere lokationen af en anden restaurant.
Begge dele lykkedes, men da vi skulle på den italienske Salieri, lige om hjørnet,  Ulla følte sig utilpas efter at have sovet et par timer, så det endte med, at jeg måtte gå for mig selv.

Lørdag 29.3.2014
De har lovet supervejr lørdag, og vi har booket fast-track-billetter hjemmefra til 'The London Eye'

London vågnede op til en dag med sol og blå hjimmel. I løbet af dagen nåede temperaturen 17 grader.
Ulla vågnede op med opkastninger og kvalme, som indebar, at hun sprang morgenmaden over, og efterfølgende tydeligt demonstrerede, at det var alvor.
Jeg måtte derfor drage af sted alene til turen i London Eye.
Der var kortere at gå, end jeg havde beregnet, så jeg fik næsten en time til at vandre omkring Big Ben og Embankment med Whitehall Garden, hvor kodriverne blomstrede i alle farver, og tulipanerne stod på spring.

Jeg var glad for, at der var bestilt billetter hjemmefra, da der var flere hundrede meters kø til billetlugen.
Selv om solen skinnede, var der noget varmedis, så de fjerneste ting, kunne ikke ses tydeligt, men den verden af London, vi normalt færdes i, var interessant at opleve fra et fugleperspektiv.

Så gik jeg på den første vandring gennem kendte områder, om end der jo hvert år sker mange forandringer.
Jeg fandt den fiskerestaurant, vi skal spise i i aften (Cape Town Fish Market inde bag Oxford Street), og var tilbage på hotellet ved middagstid, hvor Ulla netop havde forsøgt sig med en kop the og en croissant. Det bekom hende ikke, men   alligevel besluttede hun, at hun gerne ville have noget sol og frisk luft, og vi endte atter op i Covent Garden, som nærmest var ufremkommelig for mennesker.
Selv om vi flere gange har været her i juleindkøbsperioden, tror jeg aldrig, jeg har set så mange mennesker massivt alle steder - og det gjaldt helt frem til aftnen. Og underligt nok, så har der siddet mange danskere tæt på os (kan man høre).

Efter hvilet på Covent Garden, fulgte jeg Ulla til hotellet, og fortsatte selv på en 'strøgtur'. Som sagt var der så mange mennesker, at det ikke bare blev en slentretur, men jeg var da lige inde at se på varerne i ECCO-butikken på Oxfordstreet.
Fik bekræftet tilstedeværelsen af flere af de pubber, vi jævnligt har besøgt - selv om der lukkes mange til fordel for kaffeshops mm.

Da jeg atter vendte tilbage til hotellet havde Ulla det heldigvis bedre, og vores måltid i fiskeresturanten Cape Town Fish Market  blev en succes, som Ullas mave holdt i sig.
Nu har vi endnu en god restaurant at vende tilbage til. Og så var den ovenikøbet relativt billig.

Vel hjemme en kop kaffe på værelset og en forhåbning om, at vi kan få noget konstruktivt ud af morgendagen.

Søndag 30.3.2014

Det blev en dejlig varm dag med 18 grader.
Ulla var atter ved godt mod, og deltog i morgenmaden, og bagefter tog vi en bus ned til White Hall for at vandre gennem St.James Park. Det er nok den mest charmerende park med en stor sø med masser af svømmefugle inkl. pelikaner, og gartnerne havde malet bunden i skønne farver med et stort blomsterflor.

Vores næste mål var Shephards Market, og på vejen dertil løb vi så ind i turisternes søndagsfornøjelse: at se vagtparaden trække op og lave vagtskifte ved Buckingham Palace.
Så gik vi gennem Green Park til Shephard Market, hvor vi aflagde Kings Arms et besøg.

Vi ville så have spist ind ved Bond Street, hvor vi så ofte har fået en sandwich, men den viste sig at være lukket om søndagen (hvilket vi ved nærmere eftertanke godt viste).
Så tilbage til Covent Garden for at spise på en balkon, hvorfra der ville være fin udsigt til de skiftende gadekunstnere. Men der var for lang ventetid på et bord, så det blev i stedet i gadeplan.

Jeg var henne på Charing Cross og fik tanket vores   rejsekort op - og det ene trængte virkelig.

Det gik fint i dag for Ulla med at gå - med stok, og vi gik vejen fra hotellet til Chinatown her til aften på ca. 20 minutter (ca det dobbelte af normal gang).  Vi var på en kinesisk restaurant i Soho, Royal Dragon. Det var den, vi var på i 2012 sammen med Oliver.

Mandag 31.3.2014

Nu er det så blevet mandag, og de lover atter 18 grader i morgen, så godt man lod sin store skindjakke blive hjemme.
Vi indledte med at hente vores billetter til Oxford. Vi bor så dejligt centralt, at alting ligger 'på vejen'. Maskinens indbyggede printer skrev masser af billetter, men har spist vognnummeret, hvor vi har pladsbilletter. 

Derefter gik vi ned mod Themsen, hvor der er et lille parkområde ved Embankment, fortsatte gennem Whitehall Garden og en mere foran forsvarsministeriet, som vi passerede. Gaden ligger lige over for Downing Street, som er velbeskyttet mod publikum. Der var også kommet et nyt mindesmærke for kvindernes indsats under 2. verdenskrig placeret midt ude på den brede vej tæt ved Cenotaphen for 1. verdenskrig.

Endnu engang gik turen gennem, St.James Park - dog på sydsiden af søen, da vi havde besluttet os for at se de kongelige kareter i The Mews.Vi fik billetter til halv pris, da dronningen havde taget tre kareter og alle heste med til et statsbesøg i Windsor. Bortset fra de manglende trækdyr var der levnet indtil flere kareter, hvoraf den ene var fra 1600 tallet, totalt forgyldt og pompøs. Sidst brugt ved den nuværende dronning kroning i 1953.
Der var også en enkelt Rolls Royce fra 1950, men de øvrige fire var gemt af vejen.
Der har vi aldrig været før, og det var da ganske interessant, og med god audioguide.

Vi tog en bus ind mod centrum og gik gennem Old og New Bondstreet, hvor alle de førende juvelerfirmaer og modefirmaer har slået sig ned, og de store biler med privatchauffør holder udenfor.
Vi passerede Coach and Horses, som   nu var åben.

Vi har lovet Flemming at se efter solbriller og gik til stormagasinet ‘Marks og Spencer’, som har kvalitetsvarer til rimelige priser. Vi var heldige at gå den rigtige vej rundt - dvs vi fandt straks solbrillerne uden at skulle hele etagen rundt.
Ulla havde behov for et nyt bælte, og sørme om ikke også vi fandt et sådant (i dameafdelingen) næsten mage til det, hun har, og til en meget fornuftig pris.
På vejen dertil var Ulla inde i den store Ecco-forretning, og jeg benyttede mig af gensynet med at gøre nærmere studier af herresko. Min konklusion er, at jeg nok skal bruge lidt tid der og få købt et sæt erstatningssko.

Sulten havde nu meldt sig efter kl.15, og vi gik på The Three Tuns, som ligger lige bag Marks & Spencer, og hvor vi fik et par store sandwich.

Så bussen hjem og en kop kaffe - og benene op.
Vi havde diskuteret, hvor vi ville spise i aften, men der var ingen af os, der havde behov for mere føde, så det blev tv-kiggeri.
Ulla har læst det materiale, jeg skrev ud om Oxford, og nu ser vi frem til en god dag der.

Tirsdag 1.4.2014 Oxford
Vejrudsigten var lidt tvivlsom - vi skal immervæk små 100 km mod vest med risiko for regn, så vi tager regntøjet på.

Hurtigste forbindelse var Bakerloo-line fra Charings Cross til Paddington, og det tog ca. 15 minutter, så vi var i god tid, så vi kunne få opklaret, hvilken vogn vi skulle gå ind i.

Det første lange stykke fra London til Slough var kedeligt med mange industribygninger. Desuden hængte tågen langt ned over landskabet, så der var ikke meget at se. Derefter skiftede det til et grønt landskab med søer vandløb og kanaler med dertilhørende både.

Efter ca 50 minutter og blot 2 stop, kunne vi stige af i Oxford. Da var vejret begyndt at klare op, mens vi gik de ca 20 minutter til byens centrum og turistkontor. Her fik vi et kort med nogle anbefalinger, og kunne så begynde at vandre rundt i middelalderbyen med de mange limstenshuse fra 1600-tallet. De er flotte med deres store limstenskvadrer og mange udskæringer, blyindfattede ruder osv.

Vi startede med Sheldonian Theatre, en bygning med plads til ca.2000 personer. Lige om hjørnet ligger Bodleian Library, hvor jeg ikke har været siden en studietur i 1981. Det syntes jeg, er et 'must' og bookede en guided tur til 03:30. Lige ved siden af ligger Radcliffe Camera. Der er ingen adgang, men bygningen er i sig selv en seværdighed. Den fungerer nu som læsesal for Bodleian Library.
Så gik vi videre gennem de smalle gader forbi det ene college efter det andet - Hertford College med broen over gaden, Queens college til vi gik ned mod floden   Cherwell (løber til Themsen) ved den botaniske have.
Vi kom til at gå længere end planlagt pga læsefejl af kortet, men det var en dejlig tur i solskin langs floden, med småbåde og en enkelt hejre - og et flot indsyn til Oxford.

Vi kom ind til Christchurch (som vi burde have set) og fortsatte gennem gågaden The Cornmarket Street, hvor Carfax Tower ligger (men som vi ikke nåede at komme op i pga tidnød). Gågaden er moderne og med spillemænd til at opmuntre de mange turister.
Vi holdt en pause ved Kings Arms - 100 meter fra biblioteket, hvor vi fik en ganske fin og underholdende rundvisning. Da biblioteket er et 'aktivt' forskningsbibliotek er det begrænset, hvad man giver publikumsadgang til, og jeg huskede da også, at vi på den biblioteksfaglige studietur i 1981 kom længere ind bag kulisserne. Men flot og interessant er det nu.

Sulten havde nu indfundet sig lidt over 16, og vi vendte tilbage til Kings Arms for at stille den. Et planlagt besøg til Carfax Tower blev opgivet, da vi ikke var sikre på, at Ulla kunne holde tempoet, så vi kunne nå toget tilbage kl.18:01.

Hjemturen var helt udramatisk, men nu kunne vi se landskabet i klart solskinsvejr.
En tur op at vende på værelset og så en middag på Saliera, som Ulla blev snydt for på ankomstdagen.

Alt i alt en rigtig god dag i smukke, stille og rolige omgivelser uden megen trafik i de smalle gader og sidst på dagen med mange cyklister, som vi gætter på var studerende.

Onsdag 2.4.2014
Dagen startede med at vi splittede op. Ulla skulle have gjort nogle indkøb i Boots, prøve at finde en nye jakke, have vasket hår mm.
Jeg gik til British Museum for at se vikingeudstillingen. Den er et tilløbsstykke, så man skal booke tidspunkt for at komme ind. Jeg kunne få en tid kl.12, og forlod så museet for at gå en tur gennem den nærliggende elektronikgade. Jeg ville sondere markedet for små pc'er, og fandt dels nogle Asus (og andre), men også en Lenovo Ideapad Flex10, som så fornuftig ud.
Nu var klokken blevet 11, og jeg mente at kunne nå at tage til Ecco-butikken og prøve det par sko jeg havde set forleden. De havde ikke lige den model i min størrelse, men en der lignede, men hvor jeg ikke kunne få min høje vrist ned. Så ud i bussen igen og tilbage til udstillingen.

Den absolut et besøg værd. Der var genstande med vikingeindflydelse fra stort set hele Europa inkl. Rusland og Ukraine, men selvfølgelig flest fra Norden og De britiske øer. Jeg købte udstillingens katalog, som både rummer artikler og billeder af genstandene

Havde aftalt at mødes med Ulla på Coach & Horses, og på vejen dertil besluttede jeg så at købe et par solbriller mage til dem, vi købte i går til Flemming.
Ulla var nået til pubben, hvor vi fik lidt at spise, hvorefter turem gik til Burlington Arcade med den spændende forretninger, og nu med et tæppe gennem hele arkaden med billeder af Londons seværdigheder.

Vi tog det obligatoriske tur gennem den fornemme Fortum og Mason, men købte dog ikke noget.

Nu havde Ulla brugt tid på at se på Goretex-jakker på udsigt. Hun havde dog ikke fundet en værdi afløser for sin, men mente, at jeg nok kunne bruge en. Vi fandt en lækker jakke - endda med aftagelig fleecejakke som for. Nedsat 40%..

Så var der ikke tid til mere. Benene skulle op i vandret, inden vi skulle ud at spise: denne gang et rigtig godt indisk måltid på Marsala Zone, som har fået afdeling få hundrede meter fra hotellet.

Torsdag 3.4.2014 Regent Park og Camden

Ulla har et par gange været i Regent Park, og da jeg ikke har opnået at være der, blev det dagens mål.

Vi bor skide godt, så vi skulle bare over gaden for at få den direkte bus - og det tog ikke lang tid, før vi var gennem Baker Street og kunne gå gennem porten til parken.
Den er alvorligt stor og med sø og mange øer med ynglende svømmefugle, som netop nu har ællinger.
Udenfor langs parken ligger store, gamle pragthuse - og Londons moske. Undervejs møder man mange hundeejere med deres hunde, cykeludvekslingssted, og figurer udskåret i træstammer.
De japanske kirsebær - og de almindelige hvide - blomstrer, og der er farverige beplantninger med påske- og pinseliljer kombineret med kodrivere, tulipaner, aurikler osv.
Og så er her fredeligt. Det ligger udenfor den almindelige turiststrøm.

Der er et kanalsystem gennem London, som faktisk bruges, og hvor det er fascinerende at de manuel håndtering af sluserne. Vi går langs kanalen til vi kommer til Camden Town, hvor vi hjemsøger den største pub, jeg har oplevet, The Worlds pub.

Området er kendt for Camden Lock Market, som vi naturligvis skal se. Det ligger et lille stykke vej ned ad en forretningsgade, og her er massefabrikeret tøj og andet, men også områder med håndværksmæssigt forarbejdede ting som smykker, billeder og lædervarer.
Det resulterede i, at Ulla fik en ny pung, og at der blev købt diverse til til Jasmin, som fylder 16 om et par uger,

Der var et leben og mange mennesker, uden at man følte det var en turistfælde, og et stort område var helliget gadekøkkener med mad fra alverdens lande,
Efter at have iagttaget slusearbejdet en stund, valgte vi at spise frokost på første sal i madområdet.

Jeg har nået at bruge mine solbriller, men ellers har de sidste par dage været præget af megen luftforurening, dels fordi sandet fra en sandstorm i Afrika har fundet vej hertil, dels fordi vinden desuden har bragt forurening fra kontinentet hertil.

Da vi var færdige med markedet gik vi tilbage til Regent Park og gik ad andre stier tilbage, så vi kunne få en bus - til døren.

Nu var det sidste dag, så efter vi havde checket ind på vores fly i morgen, spiste vi på Covent Garden på restaurant Tuttons. Det var en afskedsmiddag værdig.

Fredag 4.4.2014
Sidste dag i London var en formiddag på værelset med pakning af kufferter: Der skulle nu skaffes plads til Ullas frakke og jakke samt min nye jakke. De to første havde været med hhv på og som håndbagage.
Jeg nåede at gå en lille tur i området til Somerset House, som har en rigtig god udsigt ud over Londons 'skyline'. På vejen tilbage konstaterede jeg, at jeg ikke havde pas og flybilletter i inderlommen, som jeg burde.
Det resulterede i, at vi måtte have pakket Ullas pakke ud igen - og fandt papirerne. De var båret til kufferterne sammen med sammenlagte skjorter.
Kl. 12 skulle vi ud af værelset, og vi spiste ligesom sidst på pub'en Wellington, som ligger henne på hjørnet.

Derfra gik turen tilbage efter bagagen - og da jeg har slæbt på to kufferter, besluttede vi at tage en taxa til Leicester Square (Covent Garden er pt. kun 'exit' station). Der er vel en lille kilometer dertil, men pga diverse lastbilers ladning og losning tog det en halv time - og taxachaufføren beklagede og reducerede prisen med en tredjedel.
Herfra gik det den slagne vej med S-toget til Heathrow, hvor indcheckning og security gik fint - omend jeg fik endevendt min håndbagage - formentlig fordi jeg har alt det elektriske grej i den.
Inden afgang opsøgte vi en pub og fik en god snak med et par englændere, der var på vej til en søn i Australien. Det er altid sjovt, at møde andre mennesker.

Flemming havde SMS'et, at han ikke havde overskud til at hente os (han var dårlig), og Ulla ville ikke med bare 6 grader i København (vi havde 18-20 i London) tage metroen, så det blev en taxa hjem til flere kilo aviser og reklamer, som vi så gik i krig med.

 

Så spiser vi frokost på pub'en Wellington henne om hjørnet og drager i god tid mod Heathrow. Desværre er der lige nu ingen indgang på nærmeste undergrundsstation, så vi skal slæbe kufferterne en halv kilometer,

Vi skulle lande i Kastrup 21:10 - men inden vi kommer hjem bliver det nok hen ad 23.
 

Gensyn med London 4.-7.april 2018London

4.april 2018

Det er lang tid siden Inge har været i London, og jeg var der sidst i 2014, så et gensyn ville være rart.

Vi har valgt fire dage inkl.flyveturen, så vi kan nøjes med håndbagage, og dermed spare tiden til bagageindcheckning og -afhentning.
Turens start var med overraskelser, da security konfiskerede noget af Inge væsker. Vi boardede til tiden, og vel anbragt i flyet, kunne piloten meddele, at man på grund af uvejr i London, ikke kunne håndtere så mange fly. Det gav os næsten en times forsinkelse.

Ankommet tilHeathrow kom vi hurtigt ud af lufthavnen og i et Visitorcenter fik vi et check af beløb på Oysterkortene. Turen med Piccadelly line tager ca 50 minutter til Covent Garden, som ligger ca 5 minutter fra Strand Palace, hvor vi bliver indkvarteret på værelse 103

Ingen mad ombord på SAS Airbus 321, så første opgave var et enkelt måltid iCovent Garden, hvor der som sædvanligt er rigtig mange mennesker og opvisning af gadekunstnere. På grund af skiftende vejr med lidt støvregn til tider holdt vi os under tag.

Dagen var ikke så langt fremskreden, så vi slentrede gennem de smalle gader til Leicester Square, Piccadelly Cirkus, var inde i Fortnum & Mason med det enorme udvalg af the, kaffe og mængder af delikatesser (vi købte ikke noget) og gennem Burlington Arcade, og så hjem til hotellet.

Aftensmaden tog vi på den afprøvede indiske restaurant Masala i Floral Street.

5.april 2018

Dagens hovedprogram er parkvandring
Vi går langs Themsen i den korte stribe parker foran de store officielle bygninger.

Gennem White Hall, hvor der dog ikke var de sædvanlige Horseguards, til krigsmindesmærket ved indgangen til James Park. James Park står i forårsdragt med blomstrende træer, forårsblomster og de mange svømmefugle og pelikaner.

Forbi Buckingham Palace og ind i Hyde Park langs The Serpentine.

Vi går ind iKensington Gardens ved den nyrestaurerede Italian Garden med springvand og vandforløb.

Rundt om Round Pond op til Kensington Palace. Vi sprang museet og theen i Orangeriets over, og gik i stedet til The Goat, hvor vi spiste vores frokost.

Vejen til Victoria & Albert Museum gik forbi Albert Memorial og Royal Albert Hall, ned ad Exhibition Road, forbi museerne og gennem et sandt menneskemylder.

Victoria & Albert museum er enormt, så der må vælges. Der blev valgt Buddhisme, Kina, IslamismeVerdens ældste tæppe, som kun belyses 2 * 10 minutter i timen.

Ønsket om at se stormagasinet Harrods blev opfyldt. Et check i Burberry-afdelingen, hvis frakkepriser dog var høje.

Med noget besvær - Harrods er stort og dårligt skiltet, så personale og dørvogtere tages i brug som guider - finder vi 'Food Hall' med dens store udvalg af alt, hvad hjertet kan begære.

Så var det tid at finde en bus tilbage til hotellet.
Bus 11 tilbage til hotellet, hvor vi tog et kort brush up inden turen til ApolloVictoria Theatre, hvor vi har bestilt billetter til musicalen 'The Vicked'.
Vi fik byttet vores vouchers til billetter og fandt et fortræffeligt spisested i nærheden, ja, faktisk i samme gade.
Historien var en tynd kop the, hvor scenografien var god, men sangerne langt fra standarden, og vi forlod teatret i pausen sammen med den del andre. Publikum var i høj grad teenagere.
Skuffelsen blev markeret med et besøg i hotellets bar - mest fordi vi havde en voucher på 15£ til at bruge på hotellet.

6.april 2018

Vi har to faste tider i dag: Houses of Parliament kl.11, og Picasso-udstilling på Tate Modern.

Det er blevet varmt, og ingen udsigt til regn, så frakken blev efterladt på hotellet.

Det levner tid til at gå gennem Somerset House ud til terrassen mod Themsen. Men målet er The Temple, med de smalle gyder, gamle huse beboet af overklassen og advokatkontorer. Det blev både Middle Temple og Inner Temple, hvor tempelridderne havde bosat sig i 1200-tallet.

Turen giver stemningen af det 'gamle' London, men også Court of Justice og støbejernslygtepælene med deres forgyldninger og figurer.

Bussen førte os til Westminster Abbey, men der var en meget lang kø, prisen var 17£ og vi havde kun kort tid inden besøget i Parlamentet.

Der var den efterhånden udbredte sikkerhedskontrol med gennemlysning osv. Vores audioguide førte os sikkert gennem de mange flotte rum med statuer og malerier, og en beretning om den engelske styreform i forbindelse med besøget i de to kamre.
Der er meget historie lige fra krigsbeskadigede porte, de flotte tagkonstruktioner, til de to kamre og blandt statuerne af  statsministrene var der nu en Margaret Thatcher.

Vi fik hvilet benene og fik en øl i en pub på vej til Westminster Bridge.

Næste aftale var Picasso-udstillingen på Tate Modern: 'Love - Fame - Tragedy.
Det var en fremragende udstilling af en stor del af hans produktion 1932, præget af hans forhold til sin elskerinde. Imponerende, hvor mange kunstarter, han har behersket.
Vi sluttede af med en kop the med muffins i cafeen, efter vi havde været oppe på 10 etage og skuet ud over byen.

'Min' fiskerestaurant findes ikke mere, så ved hjælp af conciergen havde vi fået bestilt bord i den nærliggende J.Sheekey, som har ry for at være byens bedste fiskerestaurant. Det tror vi på, efter vi havde fået to fortræffelige og perfekte fiskeretter. Siddende ved baren kunne vi følge personalets kamp med at følge med til at mikse drinks, vaske op mm. Bossen var en ung, svensk kvinde fra Malmö. Yderst professionelt.

Der kunne checkes i på vores fly i morgen. Det voldte lidt udfordringer, fordi jeg havde medbragt min tablet i stedet for min normale rejse-pc. Men ad krinkelveje lykkedes det lørdag morgen at printe boardingkortene på hotellets publikumspcere via Gmail.

7.april 2018

Inge havde påtænkt at anskaffe sig nogle trådløse høretelefoner. Om morgnen havde Google fortalt, hvad de kostede i Danmark, og det lå ud over budgettet, men mindre kunne måske gøre det.

Vi tog bussen op til Tottenham Court Road, som er kendt for at være 'elektronik-gaden'.
Vi kan meddele, at det er den ikke længere. De små elektronikbutikker er erstattet af rigtig mange pæne møbelforretninger, så vi gik med uforrettet sag mod British Museum.

Også her er samlingerne så store, så der må vælges. Det primære mål varRosetta-stenen.
Ad adskillige omveje bl.a. den spændende og store ægyptiske samling, fandt vi den.
Perserne store relieffriser, de store figurer fra slottene satte punktum for besøget.

Check ud er behageligt sat til kl.12, hvor vi hentede vores håndkufferter, og gik hen på hjørnet til Wellington, som så ofte før har serveret rejsens sidste måltid på 1.salen.

50 minutter tilbage til Heathrow med undergrunden, gennnem security uden større besvær, en kop kaffe – og så var det hjemad.

Hjemtransporten til Herlev gik fint, og vi var heldige, at der kom en bus fra Herlev station meget hurtigt.

Det var så den London-rejse, som selvfølgelig var alt for kort, men det kan der jo rådes bod på ved en senere lejlighed. Mit busliniekort er fra 2005, bykortet fra 1995, så en udskiftning er tiltrængt.