Helsinki 1.-4.11.2018

Egentlig skyldtes denne rejse, at jeg kunne få en gratis rejse i Norden med SAS. Valget faldt på Helsinki, som var ukendt land for mig.

Rejsen blev foretaget med en Bombardier CRJ900 med plads til 90 passagerer. Billetten gav adgang til 'Plus'-fordele, herunder adgang til SAS lounger. På den måde klarede vi morgenmaden ved afgangen fra København og aftensmåltidet ved afrejsen fra Helsinki uden ekstra omkostninger.

Der går tog direkte fra terminalen til hovedstaden, og turen tager ca. ½ time.

Billederne findes her:

http://jalbum.net/en/browse/user/album/1904208

Med ankomst ved middagstid gav det mulighed for at starte oplevelserne tidligt. Vores boutique-hotel Rivoli ligger meget centralt ved et parkområde,Esplanaden, som grænser op til forretninger og sporvogne og mange seværdigheder kan klares til fods.

Det er samtidig et kvarter med flotte huse, statuer og luft. Man har bevaret brostenene i centrum, og fodgængerovergangene er lagt med mørke og lyse sten. I mange bygninger er der af naturlige grunde anvendt granit.

At være fodgænger er en svir: hvis ikke der er lysregulering, behøver man blot at tænke på at krydse gaden, før bilerne standser.

Det gamle centrum

Vi starter oplevelserne med at gå til Markedshallen (Saluhallen), som ligger ud til vandet. Som de københavnske 'Torvehallerne', ligger der den ene bod med delikatesser eller servering. Der er mange mennesker og en hyggelig stemning og godt fyldt op ved siddepladserne.

Og når man forlader bygningen er der få meter til havnefronten, som ofte bruges til at kendetegne byen. Her er opstillet mange små boder med salg af håndværk på pladsen, hvor der statuen til minde om Alexander er det første møde med Finlands russiske fortid.

Finland har været en del af det svenske kongedømme fra ca 1200-tallet, men der var flere krige med Rusland og i 1809 vinder russerne, hvorefter Finland bliver selvstændigt storfyrstendømme under Alexander d.1. Efter revolutionen i Rusland erklærede Finland sin uafhængighed (dog afløst af en trist borgerkrig), så det er først i 1919, man får sin første præsident.

I forbindelse med krigen i 1808-09 brændte en tredjedel af byen, og meget af byen består derfor af neoklassiske bygningsværker. På Markedspladsen ligger byens rådhus og præsidentens embedsbolig.

I tilslutning til pladsen ligger Uspenski Cathedral, som er den største russiske kirke i Vesteuropa. Bygningsværket ligger højt, så man har et frit udsyn ud over byen, og når man kommer ind, oplever man enorme stensøjler og byzantisk udsmykning.

I kort afstand herfra ligger den hvide, højtbeliggende Helsinkis domkirke vedSenatstorvet. Det er en meget spartansk udstyret kirke, hvor det kun er marmorprædikestolen og nogle flotte lamper, der fanger ens øjne.

På torvet står en statue af Alexander d.2, som genetablerede den finske rigsdag i 1863. Torvet er kranset af Nationalbiblioteket, regeringsbygningen, universitetsbygninger og en række restauranter i de gamle huse i det hyggelige 'Torri-kvarter'.

På vejen tilbage til hotellet aflægger vi besøg i et par af de mange forretninger, der ligger på Esplanaden.

Mens det var fint vejr, varmt og med sol, så begynder fredagen med støvregn. Vi skal i en af de mange Mumi-forretninger for at finde en gave til Inges barnebarn. Vi finder den i Forum, et meget stort og nyere indkøbscenter med mange specialforretninger.

Vi fortsætter af Mannerheimsvejen, hvor vi passerer parlamentsbygningen, hvor der står et antal statuer af skelsættende personer - naturligvis med scanningskoder, så man kan blive klogere.

Næsten som nabo ligger Nationalmuseet i en stor granitbygning. Når man stort set er blank på finsk historie, er det en meget flot og righoldig samling. Desværre havde Inge ikke haft en god nat, og gik ved siden af sig selv, så besøget blev knap så grundigt, som det kunne have været.

Jeg fulgte Inge til hotellet, og fortsatte så videre til Senatstorvet for at bestille bord på restaurant Sunn.

Begav mig af sted med sporvogn suppleret med vandring for at komme til Sibelius-monumentet. Jeg nåede det aldrig. Det blev en lang og uinspireret tur ad lige vej med beboelsesblokke, så jeg returnerede mens mørket faldt på.

Inge havde fået hvilt, og var med på at gå til kunstmuseet Ateneum, som ligger på Jernbanepladsen. Det var en meget omfattende, imponerende privat samling af finsk kunst i tre etager. Jeg tror ikke, jeg kendte en eneste af de finske kunstnere. Der var ganske få andre repræsenteret: Edvard Munch, Zorn, Degas, Gaugin.

Aftnen bød på rigtig fint måltid med bl.a. rensdyr.

Søbefæstningen Suomenlinna

Vi tager båden 10:20 ud i skærgården, hvor vi har sat dagen af til at se Suomenlinna eller Sveaborg. Det er et tilløbsstykke, men selv om der kommer flere ca hvert 20 minut, fordeler folk sig på det store område, som består af seks klippeøer. Her bor stadig ca 1000 mennesker, og der er børnehave, skole og bibliotek, men det er jo historien, der er fascinerende.

Der er mange spisesteder til at betjene turisterne, men de fleste er lukket ned for sæsonen, da vi er der.

Bygget af svenskerne fra 1748 – 1751 og på sin tid europas største fæstningsværk – endda med verdens første og største tørdok. I krigene mod Rusland var det flådebase, men overgives til russerne efter krigen i 1809.

Englænderne og franskmændene sender under Krimkrigen (1855) en fælles flåde, som beskadiger anlægget ved sine bombardementer. Derudover lider Helsinki, da store dele af byen brænder. Men de russiske kanoner holder stand.

Under opgøret i den finske borgerkrig 1918-19, hvor tyske tropper kom til hjælp, blev der taget 80.000 fanger ('røde' og russere), hvoraf en del blev interneret på øen og ca. 100 henrettes.

I 1991 bliver stedet optaget som 'World Heritage'.

Ud over at man kan vandre mellem bygninger og kasematter, gå på bastionerne, hvor de gamle russiske kanoner stadig står, nyde udsigten og parkområderne, så er der kirken, tørdokken, militærmuseet med bl.a. uniformer og våben og en overskuelig udstilling med fund i besøgscentret. Nogle af museerne er lukket udenfor sæsonen.

Vi fik tre timer til at gå, men sprang fra vores oprindelige plan om at tage en 1½-times guided tur, da vi jo havde været ruten rundt.

Derved fik vi tid til at tage sporvognen ud til Klippekirken (Temppeliaukio også kaldet Tempelpladsens kirke). Her er ingen tårne men opstablede klippestykker på en stor klippe mellem beboelsesblokke. Hemmeligheden er, at man har sprængt sig ned i klippen, lavet kirkerummet og sørget for lysindfald 180 grader. En spændende anderledes kirke indviet i 1969.

Om aftnen samler vi vores materiale for at planlægge hjemrejsedagen. Konklusionen er, at vi sådan set har set det, der var planlagt.

Derfor har vi ingen hast søndag formiddag, da det nærliggende Design Museum først åbner kl. 11.

Det er et overskueligt museum i to etager som på overskuelig måde viser ikoniske finske designere. Meget kender man jo, men her bliver udviklingen sat i perspektiv.

Vi runder lige Johanneskirken, som ligger på den anden side af vejen, og får det sidste af gudstjenesten med. En flot kirke med tvillingetårne, højt til træloftet som bæres som i engelske kirker, og med et komplet galleri vejen runndt.

Vi skal lige prøve at besøge et 'rigtigt' stormagasin. VælgerStockmanns indretningsafdeling med møbler, lamper osv. Den er stor og med mange pæne og spændende ting.

Formiddagskaffen indtages på 8 etage, hvorefter vi tager til -2 etage, hvor der er fødevareafdeling. Den er stor, og udvalget er enormt, og selv en søndag middag myldrer det med købelystne.

Vi får fralokket maskinen et par billetter, og tager tidligt til lufthavnen. SAS-loungen ligger lige ved 'gaten', og der opholder vi os i fred og ro og sparer at benytte lufthavnsrestaurant.

Alt i alt var Helsinki en rigtig god oplevelse og besøget værd.