2010
2010 Sneen lammede Nordjylland, glatføre kostede en time forbi Odense – men fra Lillebælt til Esbjerg var der ingen problemer.
På Fanø kom der et drys, så det så vinterligt ud. Siden sidst er huset nu blevet mørkeblåt.
Lørdag formiddag gik turen som så ofte før ind til Nordby, og da det var op til første adventssøndag, var der ekstra aktiviteter. Det betød bl.a. at vi var inde på Fanø Skibsfarts og Dragtmuseum for første gang.
Det er et overskueligt, men også meget informativt museum både hvad angår øens storhedstid som skibsfartscentrum og de lokale traditioner og dragter.
Lørdag middag kom Merete og Mogens.
Søndag gik til Sønderho, hvor der var julearrangement på Fanø Kunstmusum.
Der var salg af håndværk i stueetagen, og på første sal kunstudstilling.
Der blev naturligvis også tid til at gå nogle friske ture, så vi kunne skaffe plads til flere af køkkenets glæder.