 |
|
||||||||
|
|||||||||
 |
|||||||||
|
|
 |
|
|
|
|
||||||||
|
Det dækker en periode fra skrivemaskinen til anvendelse af edb, fra fastformsprodukter til on-linesystemer. ”Jørgens hjørne” startede jeg på op til mit 40 års jubilæum, men “Bibliotekscentralens forhistorie og første år”, skrevet af Erk Allerslev Jensen, blev udgivet i forbindelse med BC’s 40 års jubilæum, og dækker perioden til ind i 1940’erne. Det ældste materiale om firmaets forgængere er i 1982 overdraget til Bibliotekshistorisk Samling. Sidst ændret : 4. november 2013
Jørgens hjørne Med en let omskrivning af Kim Larsen, kan man sige, at om lidt er jeg borte, når jeg med udgangen af marts 2010 går på pension. Jeg er blevet en af de sidste dinosaurer som har levet de sidste ca 45 år i forskellige faser af virksomheden. Derfor har jeg tænkt, at jeg ville prøve at samle op på nogle af de oplevelser og udfordringer, jeg har haft – bare det jeg lige kommer på, også for at få styr på historien. Det er IKKE nogen officiel eller præcis redegørelse om BC/DBC, men en række ting, som har været mærkesager i min dagligdag, Jeg er ikke nogen ørn til årstal og ej heller til navne, og uden tvivl spiller erindringen mig nogle puds her og der – men omvendt kunne jeg jo blive belært – og andre gamle rotter kunne måske bidrage til historien ved at sende en mail med korrektioner og andet input. (jr@ujr.dk) Starten Lokaliteterne Produkterne Udviklingsglimt Hverdagen Visioner og løsninger
Organisation og medarbejderne Der var engang...I 1965 var jeg på andet år af min værnepligt ved flyvevåbnet. Jeg havde været så heldig som sergent at flytte fra et raketbatteri i Nordsjælland til en operativ kommandocentral i Vestvolden i Rødovre. Da vagterne ikke er på faste dage kan man ikke få job på et bibliotek, men man kan jo skrive til Ole Hovman, som jeg kunne huske som lærer i katalogisering på Danmarks Biblioteksskole, og som havde fortalt om Bibliotekscentralen Pr.1.10.1965 blev jeg ansat – med vekslende timetal, som det er anført – til den formidable sum af kr. 11.69 i timen. Personalekontorets kort på medarbejder 011Her trådte jeg så ind i en helt ny verden. Den havde godt nok noget med bibliotek at gøre, men… Mit første arbejde bestod i at hjælpe Esther Iversen med at redigere et af de store kataloger. Jeg er lidt usikker på om det var ’Den store mønsterkatalog’ eller ’Nyere Dansk faglitteratur’ eller måske dem begge, fordi produktionsgangen med sætning, korrekturer osv tog lang tid.. For de yngre kan jeg fortælle, at bibliotekernes indkøb i høj grad var baseret på at titlerne indgik i udgivelser fra ’Bibliotekscentralen’. Man havde standardkataloger, man havde årlige indkøbslister for både store og små biblioteker, og det der kom i ‘Nyere dansk litteratur’ (NDF) burde bibliotekerne have. Disse store kataloger blev sammenstillet af dertil udvalgte repræsentative redaktioner. Senere blev dette arbejde erstattet af det såkaldte 5-by-samarbejde, hvor bibliotekerne indsendte trykte kort på de titler de havde anskaffet. De 5 byer var Århus, Ålborg, Odense, Randers og Esbjerg Trykte katalogkort med de bibliografiske oplysninger blev brugt som basismateriale. De blev så manuelt rettet til, så de kunne bruges som manuskript, og så måtte man i gang med skrivemaskinen for at lave registerkort på forfattere og titler osv. De blev gemt i den samme rækkefølge som ‘hovedindførslen’ til den færdige, ombrudte korrektur kom fra trykkeriet, så man kunne sætte de rigtige sidetal på kortene, få dem sorteret alfabetisk, og fremsende registerkortene i fiberkasser (med låsestang gennem kortes hul, så kortene ikke blev rodet sammen under transporten) sammen med 1. korrektur. Et klart forsinkende led i processen – med mange muligheder for fejl – både ved afskrivning og korrektur. Siden fik jeg det ændret det til et henvisningssystem, som henviste til den systematiske del, så manuskriptet kunne afleveres samlet. Og senere kunne det umiddelbart tilpasses edb-systemerne. Allerede fra begyndelsen lærte jeg noget meget fundamentalt ved Bibliotekscentralen: man skal genudnytte og sælge de samme informationer i flere varianter. Det gjaldt også Nyere dansk faglitteratur, som blev solgt i særtryk for hver10-gruppe i decimalklassedelingen beregnet til uddeling til interesserede lånere. Det betød, at man kunne få indtægter på de enkelte kataloger inden hele bindet forelå (og bibliotekerne kunne bruge dem i formidlingsarbejdet). På et tidspunkt var alle decimalgrupperne færdigredigeret - og så kunne det samlede bind udgives. Det var her mit første møde med grafikeren Bennie Thorsøe (Rosenbergs Bogtryk), som vi senere brugte til rigtig mange opgaver. Han havde til huse i noget lavt industribyggeri på Metalbuen i Ballerup. Rundt i organisationen Jeg havde i den første tid i perioder ikke som de andre sådan helt faste opgaver, så indimellem blev jeg så sat til noget afvekslende, som. F.eks. at hjælpe med ekspeditionen af trykte kort eller udsendelsen af de første Børne- & Skolebiblioteks-kataloger i 1969.
Det betød, at man kom ind på folk på en helt anden måde, end hvis man havde været ansat f.eks. som bibliotekar, og det har da givet mig nogle tætte relationer, som jeg ellers ikke ville have fået. Som en sidegevinst fik man en god forståelse for sammenhænge og udordringer i andre dele af huset. Således bl.a. ekspeditionen som var ledet af Ruth Funck bistået af Birgit Reimer som daglig leder, mens den daglige leder af lageret var Toft. (Billeder fra 25 årsjubilæum (pdf)) Senere kom Philip, Sigfred Johannesen (Sigge) til og Kristian Kjær, og jeg må indrømme, at der indimellem er knappet en øl op i det gode selskab. BibliotekscentralenBibliotekscentralens formålsparagraf Materiale om virksomheden 1981 og 1988. Dansk BogfortegnelseDa jeg kom bestod redaktionen af Dansk Bogfortegnelse af Eigil Balling, Karen Lunde Christensen og Birgit Feldt. De havde et lille hyggeligt kontor i forbindelse med katalogiseringsfunktionen (trykte kort), som Birgit Kongsted (Larsen) styrede. Ud over at registrere til Dansk Bogfortegnelse, blev der leveret data til andre samarbejdspartnere og formål, så der var tale om ganske mange kopier.
Da Balling overgik til edb-programmering, overtog Karen Lunde ledelsen.
1.9.1975 etablering af skærmterminaler med online-forbindelse til KMD’s Frederiksberg central.
Da Karen drog til Søllerød, kom Morten Garde fra Slagelse. Mit forhold til ‘Dansk bogfortegnelse’ var alene produktionsmæssig. 1. januar 1976 overgår produktionen til fremstillingsteknik baseret på edb fra den bibliografiske database. Samtidig overtager Bibliotekscentralen forlagsrettighederne. Hvor de store 5-årskumuleringer tidligere var meget tidkrævende projekter, gav edb-fremstillingen helt nye muligheder, og som bibliografisk redskab var det økonomisk overkommeligt at lave kumuleringer på mikrokort. Den første af denne art var udgivelsen 1976-1978, så søgningen trods alt blev hurtigere. Med Biblioteksdata-aftalerne i 1978 overtager Bibliotekscentralen fra 1. januar ansvaret for to delaftaler: Den bibliografiske database og Katalogproduktionen. Hermed overtages både ansvar og økonomien vedrørende den bibliografiske database. Fra 1. januar 1986 overtager staten finansieringen af den danske nationalbibliografi på baggrund af en kontrakt mellem Bibliotekscentralen og Kulturministeriet. Finansieringen var indtil da skaffet til veje gennem beløb fra Rådighedssummen.. I 1991 bliver der taget et nyt inddateringssystem i brug. Index-redaktionPå Telegrafvej blev jeg i en periode tilknyttet Avis Kronik Indeks og Dansk Tidsskriftindex, som blev styret af den cerutrygende Karen Høyer Nielsen.. En ny verden – om end ikke lige mig – men at have oplevet det, have siddet i det nikotinimprægnerede lokale er fint nok. Dansk Tidsskriftindex udkom årligt, mens Avis Kronik Indeks udkom månedligt Arbejdsmetodikken mht. at etablere et grundlag for trykkeriet var jo det samme som med de andre kataloger – bortset fra at her måtte man selv skrive alle kortene, men jeg er bange for at man vil kunne finde en del klassificeringsfejl fra min periode. Jeg kan ikke huske om det var nogen af dem vores faste kritikere Per Deskov fra Esbjerg eller Finn Slente fra Slagelse harcelerede over. På det tidspunkt var jeg over alle bjerge, og ansvaret lå hos Morten Garde. I 1978-79 gennemførte vi en omlægning af indekskomplekset efter at have været ude og præsentere forskellige økonomiske modeller. Omlægningen var bl.a. en følge af avisernes ændrede måde at bringe artikelstof. Forudsætningen for gennemførelsen og økonomien var, at vi kunne drage nytte af edb-produktion. Resultatet blev månedlige hæfter med artikler og kronikker fra såvel tidsskrifter som aviser, og et anmeldelsesindeks med stof fra både aviser og tidsskrifter, dog kun udgivet på mikroform. I første omgang var det indskrivningssystemet i den grafiske sektion, der måtte holde for. I 1980 bliver indeksredaktionen en selvstændig sektion. Anders Ravn har udarbejdet et notat om Artikelindeksering i 80’erne. Avis Kronik Index blev redigeret af Vibeke Jensen. Dansk Anmeldesindeks overgik i begyndelsen af 80’erne til at blive indskrevet med et af Eigil Balling specialudviklet program i Wordstar, så man kunne slippe for de mange manuskriptsedler. Vejledningen er fra 1984. Ellers var mit forhold til indekserne af rent teknisk og produktionsmæssig karakter.
Efter den nye Biblioteksdataaftale i 1987 blev Bibliotekscentralen dataleverandør, men med Kommunedata som edb-partner.
Tommy Schomacker og jeg støbte kuglerne til beslutningen om at omlægge artikelindekserne og til at selv at drive on-line ‘Artikelbasen’, blev der i 1987 anskaffet en RC8000 fra Regnecentralen. Det var dog primært for at kunne realisere vores vision om en ‘katalogmaskine’.
RC8000 blev erstattet af RC9000 og blev udfaset i 1994.
Der foreligger en systemskitse fra 1987 for Artikelbasen /RC8000 og de dataforbindelser, der dengang blev anvendt: datex, datel og datapak. Pdf-dokumentet indeholder også Anders Ravns dokumentation af fejl på systemet i 1992. I midten af 90’erne blev der slået meget på tromme for Artikelbasen og Anmeldelsesbasen, som her i en folder og prisliste fra 1996. Et særligt produkt var fotokopierede dagbladsanmeldelser. Der bliv klippet ca. 8000 anmeldelser fra 9 dagblade, og det var en betingelse, at biblioteket abonnerede på den pågældende avis. Anmeldelserne blev klistret op i A4 eller A3-format, og blev derefter kopieret på en stor Kodak-kopimaskine, og efterfølgende skærsing og opsamlingg i sæt i Grafisk sektion. Løsningen var i overenstemmelse med princippet om, at hvad der kunne laves centralt og spare ressourcer i bibliotekerne skulle prøves.l Fra 1993 foreligger der projektbeskrivelse af genbrug af data fra databasen til de små bibliografiske etiketter, der blev klistret på for at gøre det enkelt at sortere kopierne. I 1995 hed Regnecentralen ICL. De lå dermed inde med RCkat-programellet, som blev brugt som grundlag for vores inddateringssystem, og som vi gerne selv ville have rådehånd over. Det var ikke mindst Tommy Schomackers fortjeneste, at vi fik forhandlet en aftale på plads, hvorefter vi formedelst 350.000 kr overtog kildekoden. Aftalen blev pakket ind i an hardwareaftale (se s.5 og 8).
KommissionsforlagI og med at Bibliotekscentralen havde ordre-, lager- og forsendelsesrutiner, havde vi en del kommissionsaftaler med en række forskningsbiblioteker og foreninger om at lagerføre og sælge deres udgivelser - primært bibliografier - på kommissionsbasis. Det var i den sammenhæng Bibliotekscentralen blev medlem af Den danske Forlæggerforening. SpecialopgaverDa vi havde fået vores RC8000 var det nærliggende at søge andre samarbejdsmuligheder for at dele udviklingsomkostninger. I Byggecentrum var Arne Essmann, og der havde man også et behov for at kunne producere deres store kataloger. Vi holdt mange møder, men som jeg husker det, kom der ikke noget egentligt samarbejde ud af det. I øvrigt har Stig Merrild, været ansvarlig for driften da Arne forlod Byggecentrum. I en hel anden boldgade blev vi involveret i en sag om mikrofotografering til Folketingets bibliotek. Den udførende part var NOVA, og vi havde beregnet opgaven og sat priserne - og NOVA truffet økonomiske dispositioner, da Hvidt sprang i målet. Trykte kortProduktionen af trykte kort havde været placeret hos bogtrykkeriet Bianco Luno, men i 1960/61 overtager Dansk Bibliografisk Kontor produktionen.
Der var kun et type kort: et grundkort, så bibliotekerne måtte selv forholde sig til, hvor mange kort de ville købe til de funktioner, der var antydet på kortet, for de skulle selv tilføje titel, redaktører, serier osv. Der var særlige bestillingssedler, som bibliotekerne udfyldte i hånden med nummer og antal. Ekspeditionen så helst, at de var anført i sorteret orden, så man kunne gå systematisk frem blandt de mange skuffer med trykte kort. Siden blev det mere avanceret. Så kunne man også købe kortsæt, som blev samlet i pergamynposer (som frimærkesamlere vil kende). Her var der udskrevet titelkort, redaktørkort osv. Ekspeditionen fik derfor nye metal-kabinetter som erstatning for de gamle skuffekartoteker. I skrivestuen skrev man kortene på ark af et specielt barytpapir (blankt papir med stor s/h kontrast) beregnet til offsettryk. Når arkene var trykt, skulle de dels skæres til det korrekte kortformat, dels hulles, som skete med en ‘boremaskine’. Herfra gik de til kortlageret for at blive samlet i følge de bestillingssedler man havde. Restoplaget blev i nummerorden sat i kartoteksskuffer.
Seddelfortegnelsessystemet blev realiseret 1.4.1965. Det var et led i gennemførelsen af den store rationaliseringsundersøgelse, der var blevet gennemført, og de erstattede udsendelsen af korrekturtryk på sedler af trykte kort. Gennem tiden har markedsvilkårene været med til også at ændre. seddelfortegnelserne. De blev oprindeligt trykt på forskellig farvet papir, men på et tidspunkt udgik papiret af produktion, så i første omgang blev det til hvidt papir.
Produktionsgrundlaget blev ændret til udtræk fra basen, og viderebehandlet med dtp-programmet ‘Pagemaker’ og senere ‘Framemaker’ (Indstilling). Som altid gik man ikke på kompromis, men ønskede den perfekte løsning. Andre anvendelser af Framemaker fremgår af mødereferat fra december 1971. Men papirformaterne ændrede sig og formatet passede ikke til maskinparken, så der ville gå meget papir til spilde. På et tidspunkt (ca. 1984) blev vi nødt til at gøre noget radikalt ved seddelfortegnelserne, og efter mange overvejelser blev produktionen overført til Xerox-Docutech-anlæg. Maskinen var i princippet en A4-maskine, så de lange strimler med fire sammenhængende sedler gav et betydeligt papirspild. For at reducere det brugte vi en del tid på at ændret formatet til A5, så. vi kunne have 2 seddelfortegnelser på et A4-ark. (Status 1997, Vision mod år 2000) Det betød ikke så meget for bibliotekerne, for deres sedler til deres arbejdsrutiner bevarede kort-formatet, – men BC’s kortdamer sad nu og fedtede med små bestillingssedler, så det var ikke uden sværdslag. Det samme gjaldt naturligvis også Indbindingscentralens tastearbejde med bogbestillingssedler, så vi måtte forsøge at hjælpe hinanden med ændrede arbejdsrutiner. Laserprintproduktionen flyttes i 1989 til underleverandør. En præsentation af komplekset af trykte kort og seddelfortegnelser gav jeg efter at seddelfortegnelserne afgik ved døden med udgangen af 2007 (sidste forside 2007).
Billede af optagningsmaskine. Produktionen foregik ved at man skrev alle informationer og derpå trykte med offset-tryk. Man trykte naturligvis kun et oplag svarende til abonnementstallet, og når de mange farvede seddelark var færdige,blev de lagt ind i rum på en ‘optagningsmaskine’, som sørgede for, at de enkelte seddelark blev samlet til forsendelsesklare sæt . Billede af den sidste 0ptagnings-maskine (1982) PublikumsudgivelserMens bibliografierne stort set kom mere eller mindre af sig selv som manuskripter fra Bibliografisk afdeling, og hvor Forlagsafdelingens rolle var at styre og kalkulere udgivelsen, så var det anderledes, når det drejede sig om udgivelser til publikumsområdet. Ud over bogisterne blev der også udgivet materiale til formidling af bibliotket: Biblioteket er Deres, Biblioteket kommer, plakater osv. Boglisteområdet voksede. Kravene til aktualitet blev større. De årlige kataloger med nye bøger blev ændret til månedshæfter, og vi udnyttede muligheden for at få bogvognen fra katalogiseringen med de nye bøger, så vi kunne pynte op med affotograferede forsider. Produktionsgangen i grafisk Når vi nu havde bogvognen kunne vi jo ligeså godt forholde os til de øvrige udgivelser, så noget af det vi fordrev tiden med, var at opfinde nye referenceværker. Det startede lidt med venstrehånd, indtil vi fik styr på processerne, så vi kunne strømline redaktionen – og få godkendt produktet. Det var måske ikke lige en fremgangsmåde efter bogen, men det blev dog til .. Aktuelle boglister var forsøget på at hjælpe bibliotekerne til at være up-to-date. Vi abonnerede på DR’s oversigter over mærkedage og begivenheder, ligesom vi modtog udsendelsesprogrammerne ca. 4 uger før, så vi kunne prøve at tage bestik af, hvad der kunne rejse diskussioner, som biblioteket kunne understøtte. Bolisterne købte man i et abonnement, hvor bibliotekerne måtte have tillid til vores valg. Produktionen skulle være lynhurtig, så der var ikke tid til bestillingsprocedurer. “Læs med plan” var en agtværdig serie med 6 årlige foldere (oprindeligt trykt hos BiancoLuno, som i øvrigt også havde trykt de trykte kort), og det fik jeg udvidet til 6 Store Forfatterportrætter og 6 Aktuelt forfatterportræt Og så en lang række faglige boglister med mange spændende – mere og mindre kompetente – udarbejdere bl.a. globetrotteren Hakon Mielche, litteraturkritikeren Emil Frederiksen kom cyklende til Mosedalvej iført hvide gamacher. Hans første replik var, at jeg slet ikke var den lille runde, skaldede mand som var det billede han havde skabt ved vores telefonsamtaler. Det gav anledning til spændende brevvekslinger og personlige møder (standardbreve, hvor jeg skrev det specifikke, kontormedarbejderen standardindholdet, standard manuskriptpapir) Da vi tog fat på faglige lister, redigeret af fagfolk opstod der en konflikt mellem de faglige vurderinger og bibliotekerne beholdninger. Det betød at der måtte laves ekstra processer for at sikre, at de udvalgte bøger kunne lånes på bibliotekerne eller købes. En egentlig ‘Udenlandsk bogvalgsvejledning’ blev realiseret i 1972 og året efter suppleres med en udenlandsk seddelfortegnelse. Poul Agger, Claus Bering, Des Asmusssen, Arne Ungermann, Theis Jensen (også jazzmusiker), Per Arnoldi, Kjeld Brandt (også jazzmusiker), Baro og mange mange flere blev benyttet som illustratorer til kataloger og plakatproduktion. Hanne Hastups (Cirkeline) børnebiblioteksklovn, Hans Scherfigs plakat “Den bestøvlede kat”. For at rationalisere, dels ved at reducere ordrebehandlingen, dels sikre et oplagsgrundlag, konstruerede vi i 1974 bibliotekerne ‘modulabonnementer’. De var sammensat, så de kunne passe ned til de mindre biblioteker, og de større kunne bestille flere moduler, som var prissat til den lavere pris. Man kunne naturligvis også købe ekstra eksemplarer, hvis der var behov for det - men det var til fuld pris. Med mellemrum måtte man stå til mål for kritik af vores udgivelser, hvad enten det var en sex-plakat til børn (!), den politiske holdning i boglisterne (f.eks.om atomkraft), manglende aktualitet eller... Vi havde et notat om udgivelsesprincip fra 1984. De store bibliotekskampagnerDanmarks Biblioteksforening stod for de store bibliotekskampagner som f.eks. Læs og lær, EF-kampagnen, forsøget på at lave et fælles bibliotekssymbol (persillehakkeren). EF-kampagnen var der sprængstof i, og man skulle veje alt på en guldvægt, for at alle synspunkter kom frem, men egentlig synes jeg, det var et meget væsentligt bidrag til oplysningskampagnen. Danmarks Biblioteksforening havde til huse i Trekronergade, hvor inventarafdelingen tidligere holdt til. Her var samarbejdspartnerne bl.a. Sven Esbech (senere Ølstykke og Frederiksberg biblioteker) og Jørn Tønnesen, som døde alt for ung, samt Ingerlise Koefoed.. Af andre samarbejdspartnerne var Dansk Bogtjeneste med Grethe (?) Schlanbusch som kontorchef. Som et kuriosum kan nævnes, at jeg på et tidspunkt opsøgte den daværende markedschef hos Gyldendal, Kurt Fromberg, for at drøfte bogreklame og muligheder for samarbejde. Jeg husker det som et et meget inspirerende møde med en mand, der havde sine synspunkter. Som bekendt blev han senere administrerende direktør, og vi deltog sammen i Den danske Forlæggerforening, hvor jeg var Bibliotekscentralens repræsentant. Biblioteksorienteringsprodukterne blev i 1973 udvidet med en diasserie “Kend biblioteket” med supplerende læsehæfte. Nordisk samarbejdeDet tætte parløb med Ole omfattede også samarbejdet med BTJ (Bibliotekstjänst i Lund) – en udfordring for en sønderjyde pludselig at skulle forholde sig til det svenske sprog. Ikke mindst gjaldt samarbejdet plakatsamtryk, fordi plakater i professionel 4 farvertryk i de små oplag var urimeligt dyre. Vi skiftedes til at lave en serie på 4 stk., men markedsvilkårene og traditionerne var så forskellige, at de fælles projekter blev færre og færre. Til gengæld havde de både et stort, professionelt drevet trykkeri (jeg tror lederen hed Walther Doer) og var langt fremme med edb. Det førte bl.a. til den første edb-produktion: Udgivelsen af Tante Brun og Tante Lilla, som var de to registerbind til 5.udgave af Decimalklassedelingen. (Hovedbindet hed naturligvis Tante Grøn). BTJ havde også deres automationsprojekt, BUMS, og var involverede i cd-rom-produktion mm og her kom jeg til at kende Svante Hallgren, som en nær ven, og som jeg mødte såvel ved symposierne i Essen som i forbindelse med OnLine-konfernecerne i London. IndbindingscentralenDet ville være urimeligt ikke at komme ind på samarbejdet med Indbindingscentralen. Ikke mindst Ib Mortensen havde vi et tæt samarbejde med, fordi seddelfortegnelserne jo i høj grad var en del af IBC’s salgsmateriale, og lektørudtalelserne blev distribueret med seddelfortegnelserne. I rigtig mange tilfælde gik vi sammen ud på informationsmøder og konferencer, fordi vores tilbud var så intergrerede i hinanden. HjemkaldelsesserviceI den evige jagt på nye markeder og indtægter havde Bibliotekscentralen en kort periode, hvor vi forsøgte at rationalisere udskrivningen af hjemkaldelser for bibliotekerne. Det foregik ved at sammenholde en mangelliste (over ikke-afleveret materiale) med en mikrofilm fra et fotonoteringsapparat. Ideen var at kunne udnytte personalet effektivt.
I samme boldgade tilbød BC i en periode en distributionsservice, som gik ud på, at når vores chauffør alligevel kom med leverancer til bibliotekerne, kunne vi lige så godt medtage bibliotekernes pakker til andre biblioteker. MusikleverancerI 1968 startede BC levering af plader og kassettebånd i et samarbejde med FONA. Denne aftale ophørte med udgangen af 1973, men blev erstattet af et samarbejde med Musicenter (Brad Restell), hvor BC overtager ordreoptagning og ekspedition. Senere inddrages forretningen i BC. Udenlandsk BogvalgsvejledningUdenlandsk Bogvalgsvejledning blev startet i 1972 med støtte fra Rådighedssummen. Fra starten var Dora Steensgaard leder for holdet bestående af Poul Andersen, Peter Heise, Hanne Schiødte og Frode Stoustrup. Senere blev Per Schou teamleder. Lige nu erindrer jeg mig Bjørn Vedel Larsen, Hanne Schødte, Hjel Resen Steenstrup. Servicen blev ikke videreført efter Bibliotekscentralens konkurs. BlanketterBlanketter var en væsentlig del af Bibliotekscentralens omsætning. Det var alt fra lånerkort, indmeldelseskort, bogkort, blanke kort osv, men også mere raffinerede blanketsæt med gennemslag, som var konstrueret til håndtering på skrivemaskiner med tabulator og gennemslag. Vejviseren var ’Blanket og skrivemaskine’ skrevet af Ole Koch fra Bibliotekstilsynet. Her kunne man se opsætningsforslag på alle typer biblioteksdokumenter, og bogen har virkelig haft stor indflydelse på bibliotekernes blanketter i 1993 (tilbud). Et levn her i huset var de såkaldte ‘ciceroblokke’, som man i lang tid kunne hente på lageret. Blanketsættene var resultat af rationaliseringsundersøgelsen (Derfor hed den også Bibl.Stand.58) Teknisk set var de først med carbon felter, som senere blev erstattet af neutraliseringsteknik på såkaldt idem papir. (idempapir med små blækfyldte partikler i papiret, som gik i stykker når de blev udsat for tryk fra typearmene på skrivemaskinen. De første generationer viste sig imidlertid at kunne give allergi, så vi arbejdede intenst sammen med papirleverandøren om at få ændret den kemiske sammensætning – og det lykkedes også. Da vi introducerede BC-fjernlån-programmet producerede vi både Bibl.stand.58 (interurbanlånebestilling) og Bibl.stand.59 (til emnebestilling og som jeg havde forestået konstruktionen af sammen med læsesalsbibliotekarer) i endeløse baner beregnet til matrix-printere, men de kunne naturligvis også bruges til skrivemaskine. Faktisk havde vi drøftelser med FEK (Forskningsbibliotekernes Edb Kontor) midt i 1980’erne om mulighederne for at bruge postkassen til download til BC-fjernlån, og i FEK arbejdede man også med spørgsmålet om online-rekvisitionsblanketter. Jeg kan dog ikke huske, om der kom noget blanketsamarbejde ud af drøftelserne. Kataloger i bogformI 1970 foreligger betænkningen “Katalogapparat og decentrale edb-systemer”, som primært opridsede de muligheder, man umiddelbart kunne pege på. B & S-katalogerneDiskussionen gik højt om at erstatte de manuelt tidkrævende kortkartoteker med kataloger i bogform. Ideen til kataloger i bogform kom fra de anglosaksiske lande. Ud over at spare sorterings- og nedstikningsarbejdet i kartotekerne, gav katalogformen mulighed for at distribuere bibliotekets katalog til flere arbejdspladser, små afdelinger, bogbusser osv. Desuden kunne man variere antallet af fotfatterkataloger, titelkataloger og emnekataloger. Hovedproblemet var, at kataloget altid var bagud i forhold til de faktiske anskaffelser, uanset, der blev udgivet kumulerede supplementer. For at kunne få et tilstrækkeligt oplag var det vigtigt at det blev et fælleskatalog for børne- og skolebiblioteker. Der måtte også ny teknik til for at sikre genbrug af det skrevne. Indtastningen blev stadig foretaget i ‘skrivestuen’, som nu blev sætteri med typografisk personale. Man gik nu over stil at skrive på kodekort, som kunne sorteres og når redaktionen var færdig kunne kortene køres gennem en maskine som omdannede dem til kodestrimler, der kunne sættes i en fotosætter eller ???? konverteres til magnetbånd og produktion i Dansk EDB-Regnecentrum , hvor typografiske programmer sørgede for sideombrydning. B- & S-kataloget blev udgivet første gang i 1969, og i 1973 blev der efter en række orienteringsmøder landet over foretaget en opsplitning i henholdsvis et Børnebiblotekskatalog og et Skolebibliotekskatalog. Efterhånden som den bibliografiske database blev opbygget, var det naturligt at lade produktionen ske herfra. Det medførte en længerevarende krise, hvor de typografiske medarbejdere mente, at indtastningsarbejdet til databasen måtte være typografisk arbejde. Udenlandsk faglitteratur var en fortsættelse af kataloger udgivet af ‘De storkøbenhavnske bibliotekers Samarbejdsudvalg’ Bibliotekscentralen havde solgt katalogerne gennem flere år, men med databasen kunne produktionsomkostningerne reduceres. For at det skulle fungere i praksis måtte der tildeles de enklte biblioteker et nummer, noget der senere blev videreført i Danbib. (BC’s indstilling til registernumre 1990) I begyndelsen var det Kommunedata, der stod for driften af basen og de mange udtræk. Kommunedata var vant til at beregne sine priser efter antal enheder, og det kostede mange forhandlinger med Poul Pilman at finde en ny afregningsmodel. Det blev en pragmatisk løsning, som Pilman var en mester i. Mikrokataloger1.1.1974 påbegyndes inddateringen af indberetninger af bibliotekernes udenlandske køb. De første kataloger der kom på tale var Udenlandsk faglitteratur og Københavns Kommunes Bibliotekers publikumskataloger (startende 1.4.1974). Vi måtte erkende, at trykte bogkataloger på et lille marked som det danske gav prohibitivt høje priser pr. solgt enhed, så vi måtte gå ad andre veje. Her var microfiche en nærliggende løsning, fordi produktionen er billig. Til gengæld er brugervenligheden ikke stor, fordi man er afhængig af et læseapparat. Man må satse på at tidligere brugere har sat brugte mikrokort korrekt på plads, og der er rige muligheder for at lægge fichen forkert i læseapparatet. Produktionen foregik hos firmaet Cappella i Herlev Modellen fra de trykte kataloger blev overtaget: Årsbind og kumulerede tillæg, med den væsentlige forbedring at et årsbind nu var kumuleret. Det egentlige ‘gennembrud’ kom omkring 1980, hvor de første kumulerede udgaver af Dansk Bogfortegnelse (1976-78), Udenlandsk litteratur i danske folkebiblioteker (1972-78), Dansk Anmeldelsesindeks, Københavns Kommunes tilvækstkataloger (1974-78) Ølstykkes publikumskatalog og fælleskataloget til de 13 ‘katalogløse’ biblioteker alle viste økonomisk ansvarlige løsninger. Der var faktisk et antal ‘katalogløse biblioteker’, som de nye produktionsmuligheder hjalp til et tilbud om at købe fælleskataloger. Jeg kan ikke huske det, men vil tro, at grundlaget har været indberetningerne fra 5-by-bibliotekerrne. For at prøve at gøre det mere brugervenligt fik vi importeret nogle specielle læseapparater til mikrofilm. Jeg havde set annoncer for det i amerikanske bibliotekstidsskrifter, og sammen med NOVA (Jens Lassen), som var vores fiche-producent, når det drejede sig om affotografering, fik vi taget et eksemplar hjem til test, og det endte med at KKB anskaffede en hel serie. Det særlige ved dette apparat var, at der var mulighed for at udskifte en indeksstrimmel af papir på forsiden af apparatet. Når man havde markeret systematikken, alfabetet og tillægget, var der en pil, der så nogenlunde viste, hvor man befandt sig i kataloget, så man kunne udnytte hurtigspoling.
Indgik også i Faust-projektet Ølstykke.
De blev udfaset, da produktionen blev overført til CD-ROM De første årlige online-konferencer i London var i begyndelsen helt præget af biblioteksverdenen, og her så jeg de første CD-Rom med bibliotekskataloger.
En af udfordringerne var, at hvert produkt skulle have sine egne drivere, så der blev lavet en speciel menu, som bagved sørgede for, at de rigtige blev initialiseret ved valg af produkt. I mange år havde jeg tætte kontakter til internationale producenter af software til CD-Rom produktion (bl.a BRS og Dataware), som man netop traf på online-konferencen. Men der gik mange år før visionerne blev realiseret til en produktion i BC-regi, hvor det endte med at vi indgik aftale med Dataware. Det var Carsten H. Andersen, de var ansvarlig for projektet. I 1992 udgiver Compact Data et salgskatalog med ca. 900 cd-rom-titler. DBC var med med BamC, som var helt ny på markedet. .
Senere kom de store tårne med flere cd-rom-drev, som kunne tilgås fra nettet Konsulentnotat
LydbøgerI slutningen af 1975 begyndte BC at udgive lydbøger. Opgaven blev placeret i Forlagsafdelingen. Det blev endnu et udviklingsarbejde, for alt skulle bygges op fra grunden: I den proces skulle aftalegrundlaget naturligvis være i orden (det var primært Ole Hovman der førte disse forhandlinger), og der måtte laves rutiner for aftaler og rettighedsafregning. Men vi havde bevæget os ind på et helt ukendt område, hvor vi på den tekniske side skulle finde et produktionssted og en biblioteksegnet emballageform med udlånsudstyr Dertil kom at der skulle udvikles en praksis for en rationel produktion af det klargøringsudstyr der skulle høre til: forside og ryg indstik, lommer og kort.
Til produktionen valgte vi Lydstudiet, som lå ude i Hellerup og hvis ejer, Preben Schertiger, i øvrigt var blind. Ved valg af emballage valgtes formstøbte mapper med plads til henholdsvis 3 og 6 kassetter. Det førte til et godt samarbejde med Blindebiblioteket repræsenteret ved Winnie Vitzansky om at dele master-produktion, så vi kunne bruge hinandens, og dermed øge antallet af tilgængelige indlæste bøger. I 1979 blev vi konfronteret med tekniske problemer hos brugerne, og vi involverede Teknologisk Institut for at undersøge problemerne. Det var en lettelse at få konstateret, at problemerne primært skyldtes brugernes afspilningsudstyr. Lydbøgerne var fra begyndelsen klausulerede, dvs. de måtte kun anvendes af blinde. Denne klausul ophæves i 1988, så alle må bruge dem. PC-programmer til bibliotekerneMan havde haft nogle opgaver for nye kunder (Broby, Nordisk Uddannelsescenter for Døvblinde), og på baggrund af et undersøgelsesarbejde i 1983 og 84 blev der oprettet en konsulenttjeneste, som ud over råd og vejledning skulle stå for udviklingen af software. Der blev slået meget på tromme for dette nye initiativ og jeg fik optaget artikler i Biblioteksoverblik (1986), ‘Privaten’ (1985), artikel i ‘Erhvervsbladet (1983),’ indlæg over for biblioteksledere (1986). Af Handlingsplanen 1976-80 (s.10-12) fremgår det, at frygten for økonomiske tab af fastformsprodukter giver anledning til at finde:
Produktblad, hvoraf det også fremgår, at vi gerne ville stille produktionsudstyr til rådighed. Det kan jeg nu ikke huske blev nogen stor succes. Det var helt nye funktioner, der skulle opbygges og de seks år i konsulenttjenesten kom til at fylde meget i min erindring. Det førte til mange notater med ideer og forslag (oplæg 1985, notat 1986, programbeskrivelse 1986 Forhistorien kan jeg ikke huske, men man mente, at der efterhånden skulle være et marked for at udvikle edb-systemer til bibliotekerne. Det fik jeg ansvaret for 1.1.86 , og de efterfølgende 5 år knoklede dag og nat for at få området op at stå.. Jeg fik en Compaq bærbar – symaskinestørrelse og 10 MB harddisk – og en 9 ” grøn skærm som medførte, at jeg måtte købe og i flere år brugte briller – det var ganske enkelt for anstrengende for øjnene. Eigil Balling havde allerede i 1984 lavet et indkøbssystem til Indvandrerbiblioteket, , så vi havde trådt de første skridt som programleverandør. (eb’s oversigt over hans mikro-programmer i 1986) Med Balling som tutor og Peter Binderup på sidelinien gik vi i krig med at udvikle systemer, der kunne afvikles på flere operativsystemer. Det var hovedårsagen til valget af Dataflex, at det kunne leveres til flere operativsystemer, herunder også CCPM, C-Dos og PC-dos. Sammen med firmaet Beyerholm og Moe i Holte, som havde Dataflex-ekspertice tilbragte jeg 2 dage om ugen sammen med programmøren Sture Andersen for at følge op på ugens programmering og næste step. Ballings indsats var primært at bistå med de funktioner og filtre, der skulle bruges ved import af den ugentlige datadiskette til BC-indkøb. (internt link til dataleverancer??) Det blev til produkterne BC-indkøb, BC-hjemkald, Bogen kommer, BC-fjernlån (Interurbanlånesystem), som blev solgt landsdækkende fra Flensborg og Nordborg i syd, Ålborg i nord, Billund i vest og Storkøbenhavn i øst. (Produktblade (1990) fra udstilling, Registerforskrifter (1988), Licensaftale (1985-87) BC-hjemkald blev udviklet i samarbejde med Fredrikshavn bibliotek Bogen kommer blev egentlig til i et samarbejde med Hvidovre bibliotek, som opgav, og det blev Grethe på Gentofte Centralbibliotek, der ydede den den største inspiration. Her fik jeg opgaver så hatten passede ….. kørte land og rige rundt: jeg skulle udvikle, sælge og supportere, så der var mange timer på landevejen Men det kendskab jeg havde eller fik til bibliotekernes rutiner og min generelle interesse i at rationalisere og effektivisere gjorde arbejdet rigtig spændende. Undervejs mærkede man den teknologiske udvikling. Man kunne sidde i timer og vente på, at der blev gennemført reindeksering for at genoprette problemer, men tempoet gjorde at man kunne følge med på skærmen og læse evt. fejlmeddelelser. Efterhånden som der kom hurtigere pc’ere, var disse fejlmeddelelser intet værd, da man ikke kunne nå at læse dem.
Men selv om det var anstrengende var det også en fornøjelse at arbejde med ’BC-indkøb’ sammen med Erik Rasmussen i Nordborg, Herning, Vejle og Ålborg, Åbenrå, ’Bogen kommer’ i Nærum og Gentofte og Interurbanlån i Flensborg, Lyngby og mange andre steder. Flagskibet i kompleksitet var BC-indkøb (produktblad, opgradering og vejledningskladde). Der havde dels været et projekt om et ‘disponeringssystem’, dels et kravspecifikationsarbejde til et indkøbssystem til skolebilbioteker. Det fik vi i øvrigt penge til fra Skolebibliotekernes rådighedssum. Der blev fremstillet specielle datadisketter til ‘BC-indkøb’, hvor Balling reformaterede marc-poster og seddelfotegnelsesoplysninger til til tekstfil, der kunne importeres. (eb’s beskrivelse 1986 og 1987) I 1987 blev der gennemført en evaluering af produktet.
Vi var ikke alene på markedet, hvad også et notat fra Kommunedata (1985) viser. Mentor var interesseret i biblioteksmarkedet, og senere kom Dantek med deres skolebibliotekssystem. Vi forsøgte også at præsentere dem for det nordiske marked i Bok och bibliotek, fordi de nemt kunne oversættes – og jeg var såmænd også med den slæbbare hos den hollandske bibliotekscentral NBLC i Holland for at vise dem Bogen kommer, som jo dækker en generel biblioteksfunktion. Det kom der nu ikke noget ud af, og jeg tror, at det også her skyldtes, at markedet ikke var modent pc-mæssigt. En pc kunne rask væk koste 25- 30.000. Vi fandt også ud af, at køb af licenser og programmer egentlig var det mindste, og at der måtte penge ind for supporten, som vi var ret large med, så i 1990 bliver der etableret reelle serviceaftaler, som inkluderer opgraderinger (til vores eget bedste). Allerede foråret 1991 tager man skridt til at sælge programmerne. Man vil fokusere på at være dataleverandør, og vi har ikke selv de fornødne programmeringsressourcer. Vi, Kirsten Waneck og jeg, holder møder med Scanvest (Kaj Riis), som hurtigt bakker ud og med Mentor (Malthe Jacobsen og Peter Kelly), og DC Informatik i Skanderborg, som havde et tidsskriftstyringssystem. Så kom konkursen, og der gik en rum tid inden det blev afklaret, at Mentor ikke kunne få økonomi i projektet, så resultatet blev, at programmerne overgik til DC-informatik.
Vi ville jo gerne udvide vores marked, og sammen med Lars Edinger og Claus Jørgen Gunnar har jeg arbejdet med et amerikansk produkt: Finder, som vi mente kunne anvendes til mindre fag og firmabiblioteker. Vi støttede os til et udvalg, som skulle hjælpe med at finde områder, hvor vi kunne hjælpe firmabibliotekerne.
Salgsturnerne I eftersommeren 1987 afholdt vi en række orienteringsmøder, hvor vi demonstrerede herlighederne, både vores egne Dataflex-programmer og ‘Finder’. Teknologien var ikke helt som i dag, så når vi drog på turné havde vi en plasmaskærm med flydende krystaller, som uden anstrengelse og forsigtighed ville flyde ud, når den overheadprojektor, de blev lagt på, blev varm. For slet ikke at tale om når ens udstyr blev stjålet hjemme i carporten eller man ikke kunne huske tastetrykkene for at flytte pc’ens skærmbillede til displayet. Alt udstyr måtte vi selv have med - og en gang havde jeg en sen aften pakket bilen, for næste dag at konstater at der havde været indbrud og pc’en var stjålet. Opsumering og evaluering af vores demorunde i 1987. I bibliotekerne var pc’erne ikke trængt frem endnu – de var dyre, og der var meget stor skepsis hos medarbejderne, fordi indførelse af edb næsten uundgåeligt altid medfører ændrede arbejdsrutiner, så man ikke kan gøre, som man plejer, men der var pænt fremmøde, når vi dukkede op, så på en eller anden måde har vi måske alligevel bidraget til forståelsen for, hvad edb måske kunne bruges til. Men markedet var ganske enkelt ikke modent, og med økonomisk smalhals besluttede man at flytte min ressource til Biblioteksudviklingsafdelingen. FaustDet er så nemt at tale om produkter. Langt vanskeligere er det at beskrive visioner og planer, og ikke mindst når der er mange forskelligt rettede interesser involveret. En sådan vision var Faust-projektet. Det blev til en lang periode på ca 15 år, hvor tingene udviklede sig gradvist og hvor de udførende parter BC og Kommunedata skulle finde deres rolle og placering i den fremadrettede edb-udvikling i bibliotekerne. Mens man var i det, var det præget af gensidig mistro: Set fra BC's side var det livsnødvendigt at kæmpe for retten til de bibliografiske data.. Man måtte vurdere, hvorledes dataopbygning til bibliografisk anvendelse og til administrative formål stod i forhold til hinanden, når interesserne lå hos hhv BC og Kommunedata. Men der skete dog også små fremskridt efterhånden, som man kunne se mulighederne teknisk og samarbejdsmæssigt. Min rolle var på sidelinien selv om jeg var med i projektgruppen under Kommunernes Landsforening, som BC's repræsentant. Folkebibliotekernes Edb-udvalg ( FEU) blev nedsat af Bibliotekstilsynet i 1971. Formålet var at udvalget skulle ”overvåge problemerne i forbindelse med anvendelse af elektronisk databehandling i folkebibliotekerne”, men også de centrale institutioners opgaver og ressourcer samt koordinationsmulighederne til forskningsbibliotekssektoren. Udvalget nedsætter en arbejdsgruppe vedrørende 'Katalog i bogform', som på konferencer i foråret 1972 fremlægger et revideret forslag til indholdet i at fastformskatalog, og som reelt peger frem mod forslaget til automationssystemet FAUST. Pierre Evald fra Danmarks Biblioteksskole har samlet meget stof om bibliotekernes indtræden i edb-tiden, og nogle sider har jeg valgt at omdanne til pdf-filer og henvise til dem. Ellers findes det hele på hans hjemmeside. (Faust 1977, Biblioteksdata 1978. Biblioteksdata 1987). Faustforslaget blev til i 1972 udarbejdet af en lille kreds fra Tilsynet, BC og IBC, men blev først udgivet i 1976. Det var et oplæg til FEU-udvalget, og rummede også organisatoriske forslag. Her bringes Kommunedata på bane som partner – altså en partner udenfor de normale bibliotekscirkler.
1.12.1973 foreligger en FAUST-aftale, og angiver starten på præ-faust-projekterne. Bibliotekscentralen havde gennem et par år anvendt edb til katalogfremstilling, bl.a. ved at benytte typografiske indskrivningssystemer. Præfaust Katalogprodukter har altid været en af BC's hovedopgaver, og det er de områder, der først er blevet taget edb- i anvendelse (i 1974). I 1974 begynder BC inddatering af bibliografiske poster i MARC-formatet (Machine-ReadableCataloguing, som netop var ved at blive anerkendt som bibliografisk dataformat) til brug for produktionen af Dansk Bogfortegnelse og katalogprodukter (ULF & KKB). Eigil Balling var BC's mand for at stå for kravspecificeringen. Det var før skærmterminalerne og inddateringen foregik på optisk læsbare blanketter, skrevet med IBM kuglehoved-skrivemaskiner. Skærmterminalerne kom i september 1975. Kommunedata stod for edb-behandlingen, og i 1973 drog Morten Hein sammen med repræsentanter fra BC og Kommunedata til British Library for at købe det programmel, der var udviklet til den engelske nationalbibliografi. Udviklingen af BC-basen var retfærdiggjort af de produktionsfordele, der herved blev opnået ved produktionen af kataloger på papir eller i mikroform, og det er først langt senere on-line-søgning bliver aktuel. Denne produktionsbase kaldtes BC-basen og var sådan set uafhængig af FAUST-projektet. Den skifter 1.januar 1984 navn til BASIS i forbindelse med en femte Biblioteksdataaftale om on-line søgning på bibliografiske data. I 1985 holdt jeg et oplæg, som drejede sig om udviklingen fra kortkatalog til onlinesøgning. En af de kreative spillere på biblioteksmarkedet var Malthe Jacobsen fra Mentor. Han beskrev i 1987 sin BASISvision. Udnyttelsen af edb er steget år for år, og der er efterhånden samlet en god portion erfaringer, både hos BC og KMD, som er edb-tekniske underleverandør. Biblioteksdirektør Erik Allerslev Jensen har sat sine stærke aftryk i biblioteksvæsnet. Der var en meget stærk central styring, som rakte fra standardkataloger, udbetalinger fra 'Rådighedssummen' (bl.a. til fællesopgaver, som BC udførte). Det var normalt udenfor diskussion, men edb-diskussionen blev et opgør mod denne praksis og førte til en mængde møder rundt om i landet. Facit blev, at det oprindelige FAUST-projekt blev skrinlagt, og man må sige gav mulighed for individuelle løsninger, dog alle baseret på genbrug af data fra BC. Som en sidebemærkning er det tankevækkende, at tiden og teknikken har afskaffet disse stormøder (ligesom de mange stående udvalg under Bibliotekscentralen forsvandt efter rekonstruktion) Den ny Biblioteksdata-aftale jan. 1978 indebar ideen om at tilbyde edb-service i valgfrie moduler i systemer, der kunne trives parallelt med hidtidig central service og dels medførte en klar opgave- og ansvarsfordeling mellem parterne gennem delaftaler. Katalogprodukter er stadig BC's opgave og desuden overtager BC driften af den bibliografiske database, dog således at driftsafviklingen foretages af Kommunedata. Bekymringen for indførelse af edb i bibliotekerne førte til en konsekvensundersøgelse udført af Teknologisk Institut. Det var Kommunernes Landsforening og fagforeningerne BF og HK, der iværksatte undersøgelsen og rapporten Edb på folkebibliotekerne udkom i 1982. I 1983 går søgemodulet i luften, og det er koblet til et ‘online-abonnement’, som er indbyggerbestemt. Beholdnings- og accesionsregistrering og andre administrative systemer er KMD's opgave. Der var indgået en aftale (1985) med Kommunedata om at levere ressourcer til udvikling af inddateringssystem og katalogproduktion. Summering af udviklingen (Pierre Evald) BC nedætter en arbejdsgruppe (1979) til at udarbejde en kravspecifikation – rapport 1980? Det væsentlig er, at data frigøres fra edb-systemerne, således at BC kan levere standard ugeleverancer (på disketter) eller skræddersyede dataleverancer på bestilling til f.eks. HELOS-projektet (Herning). Biblioteksdata 1987 BC’s rolle som dataleverandør slås fast, og aftalen omfatter ikke BC's interne produktionsapparat (Hovedaftalen samt bilaget om grænsedelingen). Aftalen omfatter endvidere ikke materialvalgshjælpemidler og BC's fastformsprodukter, og endelig må BC udvikle og markedsføre edb-programmer til decentrale systemer. Som en konsekvens af den nye aftale havde Kommunedata en kopi af den bibliografiske base, som flyttede med til Ålborg, da man flyttede biblioteksudviklingen dertil. Der findes således en udgave af BASIS både i BC til dataleverancer og katalogproduktion og KMD til online-søgning. BC kan levere data til den definitive kunde. De nye muligheder skaber nye udfordringer for BC, som nu skal forholde sig til udvekslingsformater, tekniske løsninger og prissætning. Der nævnes dataleverancer som download eller diskette, men selve formatet og indholdet tager det tid at definere, fordi det er væsentligt at finde en standard med snitflade, som edb-leverandører kan knytte sig op til. Således var datadisketterne (Ugeleverancerne) til BC-indkøb ikke det fulde format, hvilket gav problemer i Vejbred-projektet. KMD driftsafvikler Biblioteksdataprodukterne. Af personer fra denne tid er ud over Poul Pilman og Carsten Dalmskov udviklingschef Jørgen Skytte, Ole Nørremølle, Jens Hanghøj, og Per Schultz. Sidstnævnte havde jeg en hel del med at gøre i et projekt i Åbenrå, hvor han gerne kom, fordi han som nybagt fader kunne købe bleer billigere i Tyskland. I 1987 kom de nye fælles katalogiseringsregler for folke- og forskningsbiblioteker, som var afgørende for at udnytte de bibliografiske data i basen. Målet var, at en titel kun skulle katalogiseres én gang for at opnå den ønskede rationaliseringsgevinst – men det skulle være BC's post, der skulle være 'master'. Dette fremsyn var en væsentlig forudsætning for det senere DANBIB. BC var internationalt orienteret, og så standarder som en styrke, og derfor har vi – og er vi – repræsenteret i undervalg i Dansk Standard. Gå til toppenDataleverancerAllerede efteråret 1979 etableres et samarbejde med Forskningsbibliotekernes SAMKAT-base, som får leveret ugentlige magnetbånd med poster fra Dansk Bogfortegnelse. BC begynder at levere data i 1986/87. Der er tale om download eller disketter, men efterhånden som vi finder vores rolle som dataleverandør bliver der tale om standardgrundleverancer på disketter eller magnetbånd, ligesom man kunne aftale specielle, individuelle dataleverancer, og fra foråret 1988 er tingene sat i system. En folder om ‘De fælles bibliografiske data - datafællesskabets fremtid’ giver en pædagogisk indføring i sammenhængen mellem nationalbibliografiske data og bibliotekskatalogisering. Dataind-projekt i 1992 som bl.a. omfattede levering af pakke-løsninger (Startpakke)som inkluderede pc med modem (2400 baud) og præinstallerede programmer (Kermit-kommunikationsprogram, opstartfiler til forskellige baser. DBC-bestil (Balling-produkt) samt et elementært kursus. Der blev også tilbud en RC-kat-pakke hvor der indgik 6 dages undervisning i formatering og RC-kat samt 1 års support. (folder om dataleverancer 1990 - og prisliste).
DIMS-maskinen (DataIndMaSkine) må beskrives? I begyndelsen produceres dataleverancerne ved manuel kopiering på en pc, men med de stigende oplag og deraf større tidsforbrug indkøbes i 1993 disketteproduktionsudstyr. Dataserviceafdeling 1994, som bl.a. står for dataudvekslingen mellem BC og bibliotekerne. Beskrivelse af Posthusfunktion 1996 Posthus etablering 1996 Posthus i drift 1997. Statusreferat april 1997 (dato deværre autogenereret ved scanningen) Statusnotat
som FAUST-testbibliotek (1977-1987) Flemming Andreasen, BC retroindaterer Ølstykke-titler i retro-projektet ?, KMD skaber hyldeliste data. KMD (Poul Pilman og Carsten Dalmskov) demonstrerer udlånskontrolsystem og hjemkaldelser, jeg demonstrerer BC’s mikrokatalogløsning. Dantek i Silkeborg (bibliografiske data), samspil med deres program til skolebibliotekerne.
VejbredStår for Vejle Bredbånd. Var et samarbejdsprojekt centralbiblioteket, amtscentralen m.fl. Målet var at skabe en fælles beholdningsbase for institutioner i Vejle kommune.
Min aktie var at få placeret BC-indkøb i indkøbsafdelingerne på biblioteket, skolebibliotekernes kontor og amtscentralen. Ikke mindst samarbejdet med centralbiblioteket betød, at der blev foretaget en del udviklingsarbejde for at kunne imødekomme bibliotekets behov, som lå ud over den skolebibliotekspraksis, der var grundlaget for programmet.. Der måtte naturligvis en del undervisning til, og som altid var det vanskelige at få bukket enderne, så medarbejderne kunne leve med de nye arbejdsprocedurer. Det må erkendes, at BC’s udfordringer mht at fastlægge standarder og etablere produktionsgangene for dataleverancer blev et irritationsmoment, fordi det forsinkede projektet. Projektet bestilte en dataleverance efteråret 1986, men modtog den først sommeren 1988, Både Kirsten Waneck og Tommy Schomacker måtte stille op og redegøre for de bagvedliggende problematikker. Rapporten om Vejbred - Krudt eller ukrudt. Kåre Langlet var tovholder på centralbibliotekets vegne. DanbibBiblioteksdata opløses med etableringen af DANBIB pr.1.4.1994. Arbejdet blev iværksat tidligere ud fra det beslutningsgrundlag, som blev udarbejdet i 1991. (Beslutningsgrundlag og Aftale om DANBIB-opdragsgiverfunktionen).Mogens Brabrand Jensen beskrev i en projektplan i 1993 en kortfattet og præcis gennemgang af de områder og perspektiver, afhængigheder og økonomi I den forbindelse blev medarbejderne fra Forskningsbibliotekernes Edb-kontor (FEK) overført fra Nyhavns charmerende miljø til Ballerups industrikvarter. I en artikel redegjorde Mogens Brabrand Jensen for Danbib organisationen (1993), og der blev udgivet en større folder, ligeledes i 1993. Alle sejl blev sat til, og der skulle anskaffes ny hardware til at gennemføre projektet. Det blev IBM-servere, og installations- og vedligeholdelsesopgaven blev placeret hos Kommunedata. I ‘Statsbiblioteket’ 1994:1 er artiklen “To minutters stilhed for Alba/Samkat og goddag til Danbib”. Den officielle åbning af Danbib fandt sted i kantinen på DBC (fotoserie), og Per Mogens Pedersen ridser opstartforløbet op i april 1994. I 1995 interviewes han til Børsen, hvor han udtrykker sin forventning om at alle større folkebiblioteker vil være tilsluttet med udgangen af 1996. Spådommen gik i opfyldelse. Der blev fulgt tæt op på udviklingen, og der blev lavet årlige udviklingsplaner. Her er et par stykker fra 1994, 1994 intern og 1996. Danbib-projektet var forankret i en aftale indgået mellem Staten, Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg kommuner med virkning fra 1. januar 1994. Danbib blev således det nye DBC’s første store indsatsområde. Fra Danbib-bladet her beskrivelsen af den planlagte organisering. I 1994 præciserer Mogens Brabrand ansvarsplaceringen for Danbib-opgaver, som er et samvirke mellem lederen af Danbib-sekretariatet, edb-afdelingen og dataservice-afdelingen BibnetMed etableringen af Danbib var der et udtalt ønske om direkte BibNet-opkoblinger til Danbib og dermed til DBC. Temaartikel af Per Mogens Pedersen om det nye Bibnet (1994).
Jeg var medlem af ‘netgruppen’ for at håndtere processen og koordineringen af opgaverrne. Med etableringen af Bibnet var det nærliggende at prøve at sælge ‘webhoteller’ (1996), og til Mogens Brabrands “fortrydelse” blev Jørgen G. Nielsen ansat som ‘hoteldirektør’. Det blev dog aldrig den helt store succes, men vi fik da Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekarforbundet, Danmarks Blindebibliotek og et antal biblioteker (bl.a. Værløse, Gundsø) som kunder. Produktet udgik omkring 2002. BibNet blev drevet sammen med UNI-C /Uni2 som en del af forskningsnettet (DENET). Aftalen blev opsagt med udgangen af 1999, hvor vi valgte at indgå en aftale med TeleDanmark. BibNet blev drevet sammen med UNI-C /Uni2 som en del af forskningsnettet (?). Aftalen blev opsagt med udgangen af 1999, hvor vi valgte at indgå en aftale med TeleDanmark. Det var Per Mogens Petersen der fra sin fortid i Forskningsbibliotekernes edb-kontor havde kontakten til UniC - ligesom Per var primusmotor ved udvikling af BibNet-koncept og salg. På et tidspunkt bliver der nedsat en særlig netværksgruppe, som skal samle trådene i de forskellige netværksløsninger. Bibnet indgik i byttehandlen med Kommunedata, da vi overtog Mikromaster og dermed også en kundeportefølje.. Find-menuengav adgang til søgning i eksterne baser, og gik i drift oktober 1991. Det er Forskningsbibliotekernes edb-kontor, der står for udsendelse af materiale (Vejledning 1992). Bookdata, som var på Online-konferencen, hvor jeg startede dialogen. Senere da vi besluttede for et samarbejde, besøgte jeg deres hovedkontor i forbindelse med en konference. Bookdata blev en del af de muligheder der var for gennemstilling via Find-menuen til andre databaser (Beskrivelse og priser, Vejledning). Den store Danbib-åbning i 1995 (Foto) I 1999 foreligger der en beskrivelse af konfigurationen af Danbib-systemet. CSC eventyretI 1999 købte DBC CSC’s bibliotekssystem (artikel). Hovedsigtet var på sigt at få en større kundekreds til vores eget biblioteksystem. Det stod overfor en kontrol af, om funktionerne ville kunne arbejde med datoer efter nytår 2000. Sammen med kunderne og programmet fik vi udlånt 2 medarbejdere: en sælger og den programmør, som havde programmeret og supporteret programmet. Opgraderingen var omfattede da man samtidig skulle overgå til windows (dvs var dog kun en skal, som blev lagt uden på dos-applikationen), men det betød også, at det udstyr der stod i bibliotekerne for størstedelen skulle udskiftes. Det var en ganske kort - for kort – frist, da vi først vi aftaler mv i orden til sommerferien 1999 ???. Det blev virkelig en udfordring: den største var Søren Machholt – programmøren – som var en noget speciel type med masser af overtid, og efterhånden som kollegaerne fik spat og opgav at samarbejde med ham - fik jeg overdraget opgaven. Det var næsten et mirakel, at vi kom i hus. Vi solgte for /antal? Vi standardiserede det udstyr, der skulle bruges (servere, pc’ere, skærme printere), og kunderne kunne udfylde et standard regneark med antal og priser, som derefter blev brugt til hele ordrestyringen og leveringen. Dette skete i samarbejde med firmaet Commitment og Topnordic, (nu Atea).Ttil tider havde vi ganske meget udstyr stående til præinstallation. Vi hyrede – også fra Commitment – Benny Petersen, til at tage fra, og ellers var det Frank Petersen og Øivind der var sat på opgaven. Følgeskrivelse i forbindelse med bibliotekernes bestilling. Powerpoint fra kundemøde 1999. Det halve år er nok det mest anstrengende jeg har oplevet med nogle ganske alvorligt lange arbejdsdage og et konstant pres mod tiden og de tilgængelige ressourcer, og i december beklagede jeg mig over den manglende indsats vi oplevede fra CSC (intern mail). I kølvandet blev vi stort set væltet af supportsager, for programmet var ikke testet ordentligt af CSC, og de fik aldrig udarbejdet en opdateret brugervejledning, og det var givet vores held, at vi havde fået kørt vores første version af helpdesk-systemet ind, så kunderne selv kunne oprette deres sager. (Supportstatistik 1999-2000) Evaluering af implementeringen af CSC-systemet 2000 Projektet blev i øvrigt afsluttet med et sagsanlæg vedrørende økonomi og ydelser og uindfriede forventninger. Sagsforløbet omkring overdragelsen af CSC-systemet. Da udstationeringsaftalen med Søren Machholt udløb valgte vi at skille os af med ham. Til gengæld ansatte vi Benny Petersen til at supportere systemet. DBC’s administrative systemerDa jeg kom til it havde vi et administrativt system, der hed Pro:Mis. Før den tid mener jeg, at man havde benyttet sig af en bureauløsning. Pro:Mis var leveret i 1989 af firmaet Pro:Con, og den daglige drift blev foretaget af Henrik Kragh og Lisbeth Sonne. I mellemtiden var Pro:Con blevet opkøbt af IFS, som er et svensk selskab, som ønskede indgang til det danske marked, og hermed købte kundebasen til Pro:Mis-systemet. Helt naturligt kunne man forudse, at programmet ikke ville blive videreudviklet, men ville blive erstattet af IFS-systemet. Lige så naturligt oplevedes det ved outsourcingen at vælge IFS’s eget driftscenter i Linköping i forventningen om, at man dermed havde god og direkte adgang til IFS-know-how.
En afart var store optiske Sony-diske med 3,2 Gb kapacitet, hvor vi sammen med GN Filetech etablerede et system, hvor vi gemte fakturaer på optiske diske. Formålet med systemet var at afskaffe arkivering af papirkopier af faktura fra økonomisystemet. Det dansk udviklede system hed Odin (office document information system), men fik kun kort levetid, da man ophørte med at supportere det. (Investeringsansøgning og tilbud 1991-92) Systemet blev omlagt til et norsk produkt, On-file, men søgetiderne var for lange til at kunne konkurrere med baseopslag, så det døde ca.1999. De sidste backup-filer, jeg har set, er fra oktober 1998..
Leverandøren var Scriptor, og de stillede med en meget kompetent og behagelig ekspert, Søren Kvorning, som også har bidraget til at foretage videnoverførsel til Frank Dideriksen og Hoda Al-Amood. ‘The Winner’ (1995) var et program til at håndtere kundekontakter, og det havde it-afdelingen ingen andel i - bortset fra installationsopgaven. HostingJeg har ikke haft noget med hosting at gøre i relation til Mikromaster eller Integra, men salget af ‘Biblioteksmedier’ medførte, at der skulle udarbejdes et tilbud på at levere it-ydelser. Jeg fik også overdraget opgaven med at foretage den faktiske opsplitning af DBC’s og Biblioteksmediers infrastruktur og systemer. I og med, at der var tale om skift af domæne og ip-adresser, en ekstra lokation i Svendborg, skift til egne licenser var det ikke nogen simpel opgave. Her kom vores automatiseringsprodukter i Unicenterfamilien virkelig til nytte, så systemerne klarede en betydelig del selv. Schmidt-it stod for en del af den avancerede programmering. (Foto) HverdagenPC-arbejdspladsenInden vi fik vores pc’er foregik al administration i hånden. Jeg håndskrev koncepter, som kontorassistenterne forvandlede til breve, oplæg og notater. De store kassekladeark med de smalle kolonner, der blev brugt til budgetlægning mm blev erstattet af regnearksprogram, og da den elektroniske post slog igennem forsvandt en stor del af sekretærernes arbejde, fordi korrespondancen blev en helt anden dialog. I dag betragtes vores mail, som et vigtigt arbejdsredskab. Det er hurtigt, man kan vedhæfte filer osv. Tankevækkende er det derfor at læse Tommy Schomackers oplæg vedrørende fax og elektronisk post fra 1993. Da Mogens Brabrand blev direktør pressede han på for at få powerpoint , men det var nu ikke for at gøre ham tilfreds, at der blev skiftet til . Wordperfect med tilhørende programmer blev udskiftet med MS Office, primært fordi der var usikkerhed omkring videreførelsen af WP, som havde en meget stærk bastion i Danmark. Og den usikkerhed blev senere bekræftet. Og Novell udfases til fordel for Microsoft i 1997 (indstilling udarbejdet af Frank Sørensen).
I begyndelsen af 90’erne var der et projekt som kaldtes ‘ledelses-pc’ og som gik ud på, at man med modemadgang skulle kunne komme i forbindelse med Novell-serveren. Jeg kan ikke huske facit for projektet, men efterfølgende blev der arbejdet på at etablere en egentlig Hjemme-pc-ordning, som blev tilbudt i 2000. Hjemmepc-aftale, testforløb, slutrapport mm.
Efter implementeringen af CA-produktet ‘Sofwaredelivery (?) blev det tidskrævende arbejde med at håndtere den enkelte pc personligt afløst at automatisk distribution af software og opdateringer. Dvs man kunne tage alle pc’er i en enkelt afdeling eller grundinstallere de nyindkøbte pc’er stort set ubesrørt af menneskehånd. Edb-driftVi har 24-timers drift, onlinebaser, inscourcing, web, netbutik osv. Da vi i 1997 indgik kontrakt om Unicenter-programmellet omfattede den 23 servere, i dag har vi ca 250. Der blev lavet en overordnet status for Unicenter-projektet i første halvår 1998 - bl.a. i lyset af en række driftsproblemer, der havde været med Danbib
Oversigt over DBC’s edb-systemer 1998 Steen Thomassens beskrivelse af systemerne bag forbrugsafregningen (uå)
Behovet for diskudvidelser blev større og større. Ivar Mortensen fra firmaet Datavisual have specialiseret sig i disksystemer. Jeg mener at kunne huske at kontakten kom fra en udstilling. Efter forskellige sonderinger pegede han på Hitachi. Faktisk blev der lavet en ‘assesment’ på vores ‘storage’. De var mange gode referencer, og på papiret så alting rigtigt ud, og Hitachi-systemerne fk da også en ganske lang levetid med forskellige generationer. Vigtigheden at kunne opretholde en sikker drift fik os til at leje os ind i et helt nyt, topudstyret center ikke så langt fra DBC. Det hedder ‘Interxion’, og vi benyttede det i begrænset omfang gennem nogle år. Den egentlige påtænkte dublering fik vi først taget hånd om med etableringen af den nye maskinstue i Biblioteksmediers bygning 2008. Arbejdsdokument ved ‘black center’ 2001. Nye eltavler 2001 (Foto) Modernisering af maskinstue 2009 (Foto) Historiske kik på anskaffelser i 1990’erne: Diske til Data-ind 1992 Indstillinger, tilbud og anskaffelser vedr. Danbib-servere 1994-95 (128 sider) Visioner og løsningerPå de indre linier har jeg bestræbt mig på at ville forstå og kunne udføre den opgave, medarbejderen skal kunne, for derigennem selv at kunne bidrage til at effektivisere og rationalisere opgaven. På de ydre linier har det været vigtigt at lytte og sætte sig ind i kundernes situation. Kunderne Diplomatisk flair for at kunne balancere men samtidig have styr på de værdier og principper, der var firmaets, og som der skulle argumenteres for. Deltage i møder om bc’s /dbc’s løsninger, hvad enten det var kataloger i bogform, mikrofilm, cd-rom,. den indbyggerbestemte betalingsform, Det er blevet til mange overheads, håndskrevne på foils og placeret på overheadprojektorer. Senere adskillige powerpoints. Rationalisering Automatisering Effektivisering Jeg tror, det har været karakteristisk for mit virke, at jeg haft det bedst, når der var udfordringer, som fordrede nytænkning og inovation. Mit engagement med Computer Associates omkring administrative systemer til overvågning og styring af it-aktiviteter er et udtryk for min overbevisning om, at vi skal bruge teknologi til at automatisere og rationalisere og bruge personalets kunnen til mere fremadrettede ting. Fra jeg overtog driftssektionen og fik medansvaret for en opbygning og udbygning af et driftsmiljø, varede det ikke længe, før jeg begyndte at interessere mig for løsninger, der kunne automatisere driftsovervågningen og sikre, at der kunne tages aktion på ‘driftsforstyrrende hændelser’. Ikke mindst efter etableringen af Danbib var oppetid et kritisk kriterium. Jeg havde fulgt BMC’ssoftware gennem flere år, og var ret imponeret over, hvad det kunne. Jeg kan ikke huske, hvordan jeg kom i kontakt med Computer Associates, men efter der blev lavet evalueringer af de to produkter, gik jeg videre med CA, hvis portefølge umiddelbart var større og bedre integreret. Der forelå ‘management survey’, projektplan og naturligvis en pris, som var ganske høj. Sælgeren hed Kristian Reseke, og jeg husker tydeligt de hektiske drøftelser i ledelsesgruppen omkring prisen. Den endelige aftale kom i hus med en betydelig prisreduktion, og det har været kendetegnende for CA’s prissætning, at den er set med amerikanske øjne og store firmaer, og prissætningen har skiftet i mere eller mindre gennemskuelige regler. Noget af det mere finurlige var deres såkaldte ‘powerpoint’ beregnet på antallet af cpu’er i serverne. Nå, slutresultatet blev ofte en rammepris, og gennem årene havde DBC stor goodwill, fordi vi var et godt udstillingsvindue - og beredvilligt stillede op. ”Management survey” vedrørende Unicenter 1997 og kontraktudkastet fra CapaSystems.
Unicenter har fyldt meget i min hverdag, og der er et stort galleri af personer, som jeg har samarbejdet med og haft positive relationer til. I den sidste fase knyttede vi os til Schmidt-it, som var stiftet af Brian Schmidt, som jeg havde drøftet DBC-set-up med under de lange flyveture til CA World. Som gammel driftsmand, viste han, hvad overvågning og automation betyder, og han havde et godt hold af dygtige teknikerne som Morten Nielsen, Michael Keller, Poul Madsen. Vi har også haft gode account managers, som har været villige forhandlere, når brikkerne og økonomien skulle bringes på plads: En visionær medarbejder som Steen Bendtsen (nu HP) var god at drøfte perspektiver og løsninger med. Jeg må erkende, at det ikke var nemt at sælge min vision om it-medarbejderen med benene på skrivebordet, mens systemerne sørgede for overvågning og rapportering. For at blive bedre må man kende udgangspunktet, og det har været et væsentligt incitament til at få etableret automatiske systemer, hvorfra man enkelt kunne udtrække de nødvendige data. Disse data kunne også gøres synlige for kunderne og dermed gøre det muligt at benytte selvbetjening til at se, hvilken belastning /omkostning man havde til it, hvad enten det gjaldt udstyr, som vi gennem en lang periode afregnede internt (på papiret) eller sagsbelastning. Mine mærkesagerHvis man skal blive bedre, er det nødvendigt at vide, hvad der er udgangspunktet. Jeg har altid haft en ambition om, at mine sektioner skulle være blandt de bedste - også målt med omverdnen. Vi gennemførte to benchmarks i 2003 som var gode – både mht økonomien og i relation til andre, og i 2004 blev vores 2. plads skiftet ud med en første plads som ’Årets supportorganisation’. Det var sådan set en bekræftelse af de løbende tilbagemeldinger fra den daglige drift, men også et udtryk for, at jeg syntes det kunne være sundt at vide, om vi var ligeså gode, som vi selv mente. Med udgangspunkt i vores mesterskab holdt jeg et (alt for langt) indlæg på Helpdesk og Supports konference i 2005. ITIL (IT Infrastructure Library) er det sidste jeg har kastet mig over: at få styr på processer på en mere direkte måde end Kvalitetsstyringssystemet. ITIL er en sammenskrivning af ‘best practises’ og har udviklet sig til en international standard for, hvorledes man kan styre en kompleks verden fra udvikling til drift. Der er for mig en klar sammenhæng til tidligere faser i mit arbejdsliv, hvor jeg netop har brugt meget tid på at synliggøre og effektivisere processer. Servicediskens funktioner til at sikre ensartet håndtering af standardsager, har givet et betydeligt løft. (Eksempel på fakturaflow). Jeg tror også på, at certificeringen til ISO9000 gav god balast til at styre arbejdsgange og processer. At vi måtte tage flere tilløb, fordi kemien med de første konsulenter ikke var god, ændrede ikke ved at dette meget skrivende hus fyldte den ene mappe efter den anden med meget detaljerede - og derofr vanskeligt operationelle - papirer. ISO certificeringen retter sig primært mod produktions- og leveringsvirsomheder, og med opsplitningen til Biblioteksmedier, ophørte DBC med at opretholde certificeringen. I samme boldgade blev jeg inspireret af metodikken bag ‘balanced scorecard’ og tilmeldte mig en mailservice om emnte. GovernanceDet fører direkte over i spørgsmålet om governance. Nu er min definition af ‘governance’ en lidt anden, end den der er blevet praksis i huset. Det begyndte med forretningssvindel i USA som udløste regelsættene for god forretningsførelse i begrebet SOX (Sarbanne-Oxley) som senere blev overført til EU som EuroSox. Selv om vi ikke er børsnoteret og selv om vi ikke er et verdensfirma, er der indbygget mange gode principper i Eurosox, bl.a. med hensyn til sporbarhed. RapporteringJeg opdagede tidligt, at data ikke er ligegyldige. Der kan være behov for at se tilbage på tidligere tal for at kunne sammenligne, for at kunne budgettere - eller ganske enkelt rapportere status. It-afdelingens administrative rutiner omkring anskaffelser og sporbarhed, har flere gange ‘reddet’ os, når revisionen ønskede at verificere en konkret enhed registreret i bogholderiets anlægsystem. Her på falderebet arbejdede vores nye økonomidirektør Finn Andersen på at samle tal fra alle områder og kunne præsentere dem i én portal. Her har Lars Edinger med sin viden fra sin periode som controler i it-afdelingen sikret at en del af vores gamle rapporter overføres hertil. Desværre indfriede systemet ikke forventningerne og blev opgivet. ØkonomiNår det drejer sig om økonomiske forhold har jeg altid bestræbt mig på, at det skulle fremstå efter gennemskuelige principper. Dels for at kunne redegøre for hvordan man er nået til resultatet, dels for at andre kan overtage beregningsmodellen. Egentlig tror jeg, det var en af erfaringerne fra at arbejde med forlagskalkulation, men det har også været vigtigt ved beregningen af omkostningerne ved at drive vores ‘pc-arbejdsplads’, udarbejde tilbud i forbindelse med insourcing. Endelig er der jo en revision, som kan se én i kortene. Derfor generede det mig også, da vi skulle være med på noderne og indføre ‘ny løn’, at det blev gjort uegalt og uden nødvendig konsekvens, fordi der ikke var økonomi til at foretage justeringen. Efter min opfattelse betød det, at funktionsløn og kvalifikationsløn var som elastik - selv om man prøvede at udarbejde principper. Her blev det efter min opfattelse til en styrkemåling mellem topledelsens medlemmer. Gennem samtlige år i it-afdelingen har ledelsen ønsket at reducere omkostningerne til småanskaffelser, og i mange år er budgettet blevet overskredet. Ikke sådan, at man holdt på pengene hvis der blev argumenteret, men alligevel. Gennem en periode blev der på Christian Pedersens foranledning truffet aftale om, at pc’er og skærme skulle leases. På et tidspunkt brugte vi Compaq/HP-udstyr, og det var da heller ikke noget problem at foretage indkøbene. Rammekontakten var stor, men resulterede i ganske mange delaftaler - jeg tror vi nåede op på 16 - som også skulle administreres. Heldigvis blev leasingen opgivet, da vi havde dokumenteret, at vi havde styr på vores område. Ledelsens berettigede krav til et fornuftigt beslutningsgrundlag gjorde, at jeg indførte skemaer, hvori der skulle redegøres for begrundelse, muligheder, økonomisk påvirkning osv. De gik til topledelsen til godkendelse, og i en periode endte disse investeringsønsker hos Mogens Brabrand, som med sin fyldepen noterede eventuelle supplererende betingelser. Et andet område, der altid var fokus på, var vores servicekontrakter. Det førte til at jeg kontaktede et svensk firma, Remco, som påtog sig at forhandle en ny samlet serviceaftale for os. Remco skulle have en procentdel af besparelsen. At blive bedreGennem flere år var det populært at lave ‘Bøf & fjer’-øvelsen. Det var en metodik, vi havde lært på seminarerne med Klaus Betting på Samsø, som i al sin enkelthed gik ud på, i fællesskab at vurdere, hvad der var gået godt og hvad der var gået mindre godt, så man kunne identificere forbedringspunkter i fælles erkendelse. Bøf & fjer 1999 Huset havde behov for styring, og der blev arbejdet med Forretningsplaner og handlingsplaner, målaftaler - kært barn fik mange navne. For mig var det vigtigste, at man fik beskrevet sektionens mål, dvs både dem, der skulle understøtte ‘forretningen’ eksplicit, og dem, der var nødvendige for at konsolidere og modernisere infrastrukturen. Det gjorde det muligt at have et fælles udgangspunkt for både medarbejderne, afdelingen og huset. Udfordringer i SYS 1997 (Strategi for edb-opgaver i SYS) Handlingsplanene blev vurderet og koordineret i LIS-funktionen, og gav anledning til justeringer og præciseringer, som f.eks. her for 1997. Handlingsplan 1998 med revisionsbemærkninger. Direktørens Målaftale for SYS 1999 Mål for supporten 2007 InformationSkriftlig kommunikation var en ugentlig foreteelse i perioden i forlagsafdelingen. Vores salgsmateriale, BC-information, fulgte med de ugentlige seddelfortegnelser, og da det mest var udgivelsesprodukter, var det naturligt, at jeg støbte kuglerne og sammen med Ole Hovman pudsede teksten af. Senere stod jeg selv for det hele. Hvis man vil have forståelse for ens arbejdsopgaver, må man gøre noget for at sælge dem. Invitation til ‘Bag kulisserne’. Personligt netværkDet har været vigtigt for mig, at kunne ‘spare’ med personer uden for virksomheden for at lytte og lære om udfordringer og løsninger, som vi kunne inddrage i vores vurderinger. Der har aldrig været sat spørgsmålstegn ved de gennem årene ganske mange arrangementer, der har fundet sted her i huset, og hvor der har været en god anledning til at fortælle om huset og dets aktiviteter. Og det har jeg gjort med stolthed, fordi jeg synes, at vi udfører et solidt stykke arbejde, og vi på mange områder har været langt fremme i skoene. Allerede i perioden i forlagsafdelingen brugte jeg tid på at følge med i engelske og tyske tidsskrifter, som dels konkret fortalte om biblioteksforholdene i andre lande, dels gav inspiration til områder, som kunne tilpasses danske forhold.
Jeg har gennem 10 år været medlem i en gruppe af supportchefer under ‘Service- og supportforum’, som startede med at finde en form for udarbejdelse af SLA’er, men hvor der har kunnet udveksles rigtig mange erfaringer fra dagligdagen. Denne gruppe har etableret en ‘undergruppe’ af supportmedarbejdere, som så på deres niveau kan drøfte løsninger og erfaringer. Desværre var der ikke opbakning fra DBCsupports side til at deltage.
Medlemskab af ‘Netværk Danmark’ (en af deres grupper for It-chefer - undskyld Bo) har været en større gruppe, og men meget forskellige størrelser og udfordringer, men igen er det kendetegnende at det stort set er de samme problemer, man bakser med, og at de kan angribes ud fra forskellige indfaldsvinkler. Muligheden for at anvende ikke bare gruppen men hele netværket til at reflektere på praktiske spørgsmål, er ganske enkelt et fremragende koncept, som jeg har gjort brug af et par gange - og omvendt stillet mig til rådighed, hvor det gav mening. Der er jo ingen grund til at opfinde den dybe tallerken hver gang, og somme tider bliver man gjort opmærksom på problemstillinger, som man endnu ikke selv har fået på lystavlen. Det har været kendetegnende for grupperne, at der ofte er forfald til møderne, fordi it-området per definition rammes af ting, der pludselig dukker op med høj prioritering. Der var en brugergruppe omkring Unicenter, som på et tidspunkt var hensygnende og på vej til opløsning, hvor jeg gik aktivt ind for an fornyelse, og var i flere år medlem af ‘bestyrelsen’. Jeg har siddet som suppleant i DIMO (Dansk Image Management Forum), som er en gruppe af leverandører og kunder, som arbejder med digitaliseringsområdet, både hardwaremæssigt og softwaremæssigt. Også her var der meget information at hente, som især var nyttig da vi arbejdede med mikrofilm/fiche, optisk lagring og læsning. Hitachi havde en brugergruppe, som hed DANAS. Fra at være en pressionsgruppe over for Hitachi ændrede den karakter til en faglig it-gruppe, som afholdt et årligt, velarrangeret seminar på hotel Hesselet med relevante emner og foredragsholdere (notat fra seminaret 2003).
Da vi gik ind i cd-rom-produktionen som nogle af de første, fik jeg en plads i Dansk Standard DS21 (hvor Morten Hein, Tommy Schomacker, Barnholdt mfl. sad). Det var så nyt, at det også gav et par ture til Bruxelles, hvor EF arbejdede på fælles standarder. RepræsentantenBibliotekscentralen var en selvejende institution og bestyrelsen var udpeget af Danmarks Biblioteksforening - og så kom der medarbejderrepræsentanter fra BC-invetar og BC, og jeg havde den ære at blive valgt i en periode. Jeg har repræsenteret medarbejderne i bestyrelsen i en periode, hvor jeg var sektionsleder. Jeg har repræsenteret firmaet i mange sammenhænge: Mest synligt i BC-perioden på møderækker rundt i landet, hvor man skulle præsentere B&S-kataloger, Faust-projekt, nye indbyggerrelaterede priser, men også i forskellige udvalgsarbejder f.eks. under Bibliotekstilsynet BC blev medlem af Den danske Forlæggerforening, og det var ganske praktisk for her kunne man træffe de direktører, som man skulle forhandle lydbogsaftaler med, drøfte biblioteksforhold - foruden de opgaver jeg havde i relation til Nyt dansk Litteraturselskab. Man må sige, at det var en meget broget flok med meget forskellige grundholdninger. Markante skikkelser var den yderst behagelige, jazzinteresserede Erik Krustrup, som var direktør for foreningen, men også spændende personligheder som Jarl Borgen, som jeg satte meget stor pris på, Bo Bramsen fra Politikens Forlag som den farverige person, han var, Ole Busck, og mange, mange flere, som jeg lige nu ikke kan karakterisere. Medlem af Fagudvalget for kontaktbibliotekarer (Storkøbenhavn) med bl.a. Susanne Bøggild, Eigil Malmer og mange flere Medlem af Danmarks Biblioteksforenings Udstillings- og arrangementsudvalg. Radioindslag 16.11.1978 i radioens 5-minutters forbrugerudsendelse vedrørende vores nystartede Forbrugerindeks, som blev redigeret af en ekstern redaktør Marja Liisa Bindslev. Man måtte også tage fra, når kritikken dukkede op, uanset om det var om en sex-plakat til børnebibliotekerne, eller ændringer i betalingsmodellerne (her selvskrevet interview fra publikationen ‘Fokus’ i 1984). Jeg bilder mig ind, at jeg har gjort det loyalt. Når man gennemgår de gamle papirer, slår det en, hvor mange kræfter der har været lagt i at sikre BC’s omdømme. Der har været mange besøg af udenlandske gæster, som enkeltpersoner eller som del af grupper (Det danske Selskab (bl.a.1982), i forbindelse med IFLA i København), og grupper af biblioteksstuderende, biblioteksassistenter under uddannelse m.f. Der har været inviteret til kundemøder med forskelligt fokus rundt om i landet. Og endelig har der været en del besøg af grupper, som havde faglige interessesammenfald, f.eks. fra den grafiske branche eller de netværksgrupper eller foreninger, som vi/jeg har været medlem af.
Nyt dansk LitteraturselskabDette afsnit vil blive redigeret yderligere på et senere tidspunkt, da det egentlig ikke har noget med DBC at gøre. Derudover havde jeg også fra 1981 overtaget den daglige forretningsførelse af Nyt dansk Litteraturselskab, Selskabets opgave var og er at få genudgivet bøger, som bibliotekerne savnede – og det blev til mange udgivelser i samarbejde med en række forlag, herunder ikke mindst Hernovs forlag, Borgen og Sesam. Leo Alster havde haft forretningsførelsen, og efter hans død påtog Bibliotekscentralen sig at fortsætte. Udover forretningsførelsen førte BC regnskab, sørgede for lager og forsendelse. Jens Maarbjerg fra KKB var en sikker formand, som fik en naturlig efterfølger i Charlotte Madsen (også KKB) og derudover var det spændende galleri af læselystne og entusiastiske bibliotekarer i bestyrelsen I ’min’ periode skete der store forandringer i bibliotekerne, og salgstallene blev mindre og mindre (fra ca. 1000 eksemplarer til 250), og ikke mindst foreningens flagskib ’MagnaPrint’-serien blev hårdt ramt. Det gjorde ondt i økonomien, og man kunne næsten regne sig frem til, hvornår foreningen kunne nedlægges, så udfordringerne var bl.a. at få tilpasset rutinerne til de nye tider. De oprindelige afstemningslister med forslag fra bibliotekerne blev opgivet, og bestyrelsen lagde selv sit udgivelsesprogram, og endte med at. lave lukkede udgivelser, dvs. at foreningens udgivelser kun kunne erhverves af medlemmerne – og prisen blev suverænt fastsat af NDL. Efter at DBC frasagde sig opgaven, indgik BC’s tidligere regnskabschef Jørgen Hansen og jeg en ansættelsesaftale, hvor mit kendskab til pc’er og Dataflex-programmering blev udfordret, da vi selv måtte opbygge det nødvendige administrative apparat. Arbejdspresset på DBC gjorde, at det gik ud over min indsats for NDL og i xxx ansatte man en person med fast kontortid i egne lokaler i Hedehusene. Siden sidst ændret 5. november 2013.
|
|||||||||||
|
|
|||||||||||
Igennem mere end 40 år har jeg været ansat i den virksomhed, der i dag hedder 
siden er stadig under udvikling.
I 1981 går indeksredaktionen over til edb. Det var Kommunedata, der blev inddraget til at lave programmeringen, og som anbefalede Honeywell Bull. 
Atter var det Anders Ravn der måtte stå for. 
Seddelfortegnelserne var en del af konceptet omkring 
På Frederiksberg lå CompactData, hvor 
Præsentation på Københavns Kommunebibliotek af cd-rom-katalog. Vi havde i DBC udskrevet en konkurrence om et godt navn til cd-rom-kataloget. Tommy Schomacker vandt med forslaget 
Der blev gjort ret meget for at markedsføre produktet, og det var primært Lars Edinger, der trak læsset.
På billedet ses de avancerede demonstrations elementer: min Compac-slæbbare, en overheadprojektor med display med flydende krystaller, samt endnu en bærbar - jeg tror, det var en SHARP.
I det hele taget bliver alle sejl sat til for at promovere it-alderens muligheder for bibliotekerne. I tre målrettede informationshæfter som beskrev DBC’s rolle, mulighederne for henholdsvis folkebibliotekerne og skolebibliotekerne - samme information, men vinklet efter modtageren, og Mogens Braband lagde navn til følgeskrivelsen.
Hovedentreprenøren var 
Da det blev et krav, at det offentlige skulle have fakturaer i elektronisk form, vakte det min nysgerrighed, og jeg deltog i nogle demonstrationer af produktet ‘Lasernet’, og da tidspunktet nærmede sig blev administrationen inddraget, og vi anskaffede produktet.
